Kategoriarkiv: Idræt

Ørestadsløbet

Ørestad, 23. juni 2012.

Resultat

  • Startnr.: 389
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 172 af 629
  • Placering mænd: 163 af 428
  • Nettotid: 01:45:38
  • Bruttotid: 01:46:07
  • Tempo: 05:00 min/km
  • Hastighed: 11,9 km/t

Løbsoversigt

Halvmaraton med start og mål i Ørestaden. Ruten er én lang omgang hvor der både løbes på Amager og på Sjællandssiden af havneløbet. Arrangeret af Amager Atletik Club.

Publiceret på sh.newsun.dk 23.07. 2012

Frederiksberg Natløb

Frederiksberg, 1. juni 2012.

Resultat

  • Startnr.: 213
  • Distance: 10 km
  • Placering samlet: 171 af 833
  • Placering mænd: 159 af 508
  • Nettotid: 00:47:15
  • Bruttotid: 00:53:21
  • Tempo: 04:44 min/km
  • Hastighed: 12,6 km/t

Løbsoversigt

Natløb med start ved Frederiksberg Rådhus og med en lille tur gennem Zoologisk Have.

Frederiksberg Natløb

Publiceret på sh.newsun.dk 02.06. 2012

Copenhagen Marathon : Første maraton

København, 20. maj 2012.

Resultat

  • Startnr.: 1971
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 4270 af 9504
  • Placering mænd: 3717 af 7485
  • Nettotid: 04:03:11
  • Bruttotid: 04:10:13
  • Tempo: 05:45 min/km
  • Hastighed: 10,41 km/t

Mellemtid

  • Halvmaraton: 01:54:34

Løbsoversigt

Slutspurt.
Slutspurt.

42,195 km. i Københavns gader.

Som ved et hvert andet løb er der én løber som kommer først over målstregen. Men der er mange vindere til et maraton. Hver enkel løber der gennemfører er hovedpersonen i en spændende historie. Copenhagen Marathon er en historie med omkring 12.000 hovedpersoner – og i 2012 med over 9.500 vindere.

Er jeg klar til at træde ind på scenen og være hovedpersonen i mit løb? Jeg har klaret de 30 km som en del af Spartas søndagstræninger, men hvad sker der ude på de sidste 12 km? Holder jeg. Holder mine ben. Rammer jeg en sluttid på omkring 3:50?

Ankomst til startområdet på Islands Brygge omkring 40 minutter før løbets start. Mange mennesker. Løbere med familie og venner, der er med som moralsk opbakning. Jeg må på toilettet, så meget at jeg ikke bare kan pisse i havnen, som så mange andre gør. Toiletkøen er lang og slår alt jeg har set på Roskilde Festivalen – også i gamle dage.

Da toiletbesøget er overstået, er starten gået og de første, hurtige løbere sendt af sted. Men jeg kan stadig nå at komme med i feltet omkring de fire timer. Problemfrit bliver starten dog ikke. Min mp3-afspiller fejler. Jeg tager en hurtig beslutning og efterlader den. Det er bedre ikke at have den med, end at bruge tid og energi på tekniske problemer. Da jeg kommer afsted, er jeg et godt stykke bag ballonerne med sluttid på 3:50. Dem havde jeg tænkt mig at løbe med, men det var ikke muligt at komme frem til dem i startområdet efter toiletbesøget. For mange løbere og for lidt tid.

Afsted kom jeg. Solen skinnede og det var en smuk dag.

Jeg forsøgte at indhente 3:50-ballonerne og kom derved til at løbe lidt hurtigere end planlagt fra start. Der er en vis tryghed ved at have en plan og holde den, derfor brugte jeg energi på jagten.

Da jeg stadig lå et bag 3:50 efter 10 km-mærket droppede jeg ballongruppen. Herfra løb jeg mit eget løb. Da jeg var halvvejs holdt tidsplanen stadig. En tid på 3:50 – og i hvert tilfælde under 4 timer – var indenfor rækkevide. Men jeg begyndte at tabe fart.

Frem til 30 km holdt jeg øje med tiden. Forsøgte at holde et tempo, der kunne give en sluttid tæt på 3:50. Men jeg kunne mærke at den ikke gik. Reviderede målet til at gennemføre uden at gå. På de sidste 10 km kiggede jeg ikke på min gps.

Jeg løb. Kroppen, især benene, sagde stop. Der er ikke mere. Jeg tænkte: Løft knæene. Nu er der kun 8 km – det samme som en rolig hverdagstræningtur. Bliv ved med at løbe. Nu er der 7 km. Den ene fod foran den anden. Løb. Løft kænene. Lyt til løbets rytme. Nu er der 5 – det samme som en tur hjemmefra og rundt i Fælledparken. Det er ingenting. Løb. 4 km. Lyt til føddernes rytme. Løb. 3 km. Løft knæene. 2 km.

Som jeg nærmede mig Islands Brygge blev der flere og flere tilskuere. Det hjalp. Det var hårdt, men det var en utrolig støtte og jeg fik overskud til at kigge lidt på de andre løbere. Hold da helt kæft hvor var de slidte – og hvor var der mange der gik. 200 meter fra mål lå en med krampe. Surt!

I mål med en løftet hånd. Fuck at tiden kom på den forkerte side af 4 timer. Jeg gennemførte og har lært en del til næste gang. F.eks. at det er vigtigere at løbe mit eget løb, end at følges med en ballon.

Vi ses igen i Københavns gader den 19. maj 2013. Jeg er tilmeldt.

Copenhagen Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 22.05. 1012

Änglamark Nytårsløb 2011 : Et halvmaraton

København, 31. december 2011

Resultat

  • Startnr.: 2192
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 396 af 535
  • Placering mænd: 310 af 386
  • Nettotid: 01:54:12
  • Bruttotid: 01:56:50
  • Tempo: 05:24 min/km
  • Hastighed: 11,08 km/t
  • Nettotid som 21-29 årig: 01:49:37 (Baseret på alders faktor)

Løbsoversigt

Så er det nytår igen og jeg har lige løbet et halvmaraton. Havde nogle for 12 måneder siden sagt, at jeg i løbet af 2011 skulle løbe to halvmaraton, havde jeg dømt vedkommen som tosset.

Ikke desto mindre er det hvad jeg har gjort. Og det for at nå næste delmål “Copenhagen Marathon” i maj. Når det, som bliver mit første maraton, er overstå skal jeg til at kigge hen mod det egentlige mål: Et maraton i Sahara i 2013. Men tilbage til dagen løb.

Änglamark Nytårsløb var som sagt mit anden halvmaraton. Startskuddet lød i morgentåren på Østerbro på en 2,5 km rundstrækning der skulle gennemløbes 8 gange og så en lille ekstra krølle til slut.

Fra start var der en del uro og det var svært at ramme en rytme i det tætte løbefelt. Men det blev bedre efter de først par kilometer. Herefter gik det rimeligt jævnt frem til 15 km., hvor dagens anden løbe blev sat afsted. Det nye felt var med mange børn og det tog et par kilometers løb med zig zag og kromspring inden de var passeret.

Jeg kom i mål på tiden 01:54:12. I forhold til midt første halvmaraton “Powerade Halvmaraton” i august var det en forbedring på 20 minutter og 47 sekunder.

Nytår

Næste gang er målet at kommer under 01:50.

Publiceret på sh.newsun.dk 31.12. 2011

Powerade København halvmaraton : Første halvmaraton

København, 21. august 2011

Resultat

  • Startnr.: 3138
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 3813 af 4511
  • Placering mænd: 2634 af 2889
  • Nettotid: 02:14:59
  • Bruttotid: 02:19:50
  • Tempo: 06:23 min/km
  • Hastighed: 9,38 km/t
  • Nettotid som 21-29 årig: 02:09:34 (Baseret på alders faktor)

Løbsoversigt

Sune

En onsdag i starten af juli tog jeg 10 minutters fri Internetsurf på arbejde, faldt jeg over beskrivelsen af et løb: Powerade København halvmaraton .

Ud af det blå tog jeg en beslutning og tilmeldte mig. Et halvmaraton på Østerbro med start og mål på Øster Allé og en rute der bl.a. kom omkring Kastellet og Nyhavn.

Løbekarrieren inden da

…eller mangel på samme.
Den 30. maj 2011 løb jeg 4,2 km. Det var første gang jeg havde været ude at løbe siden DHL-stafetten 2009. Fra den korte tur i maj og til jeg tilmeldte mig halvmaratonen havde jeg ikke løbetrænet.

At jeg i sin tid deltog i DHL-stafetten var en social ting. Noget jeg gjorde for at vise flaget i de sociale arbejdspladsaktiviteter der lå udenfor arbejdstiden. De første fire km. af stafetten gik godt. Den sidste kilometer, der hvor der er meget publikum, blev en kamp mod sidestik og grillrøg. Men jeg gennemførte. Uden at gå!

Jeg har aldrig været den store løber, men skal jeg finde tilbage til en periode i mit liv, hvor jeg regelmæssigt har løbet, er det min to år på Brejninggård Efterskole.

Krise

Hvorfor så pludselig løbe en halvmaraton? En god del af forklaringen hedder krise. Noget med at mærke sig selv, måske endda straffe sig selv lidt. En vigtig del er at mærke sine grænser og at flytte dem. At arbejde med sin holdbarhed og at gå efter et mål. Og nå malet!

Dagen efter at jeg havde tilmeldt mig løbet, tænkte jeg, at jeg heller måtte teste formen. Det lykkedes at gennemføre en tur på omkring 10 km. Tiden snakker vi ikke om, men jeg løb hele vejen.

På vej mod løbet

Den første rigtige holdbarhedstest kom i slutningen af juli, hvor jeg cyklede til Skælskør for at besøge Mogens D. Julsdorf. Motivationen for at kommer frem var klar: Kammeratlig samvær og øl. Udturen gik godt, om end vestenvinden sled.
Turen hjem startede fint. Men fra Rønnede ramte modvinden og særligt de sidste 40 km fra Køge var lange. Det samlede resultat blev 225,8 km., ømme ben og en gennemtræt krop.

Et par ugen inden Powerade København testede jeg holdbarheden og løb godt 20 km. Det gik ikke hurtigt, men jeg gennemførte og følte mig klar. Og her var det jeg fandt mit løbemotto: Jeg er ikke hurtig, men jeg er sej.

Der gik nogle dage hvor jeg var tryg ved situationen. Det skulle nok gå! Men tirsdagen inden Powerade København løb jeg rundt om søerne en sidste gang. Hjemmefra er det en rute på ca. 8,3 km. Benene var tunge. Meget tunge! Og knæene begyndte at blive ømme på de sidste kilometer. Usikkerheden meldte sig.

Løbet

København Powerade halvmaraton blev en andet kamp end jeg havde regnet med. I stedet for at løbe til det yderste af hvad min aktuelle form kunne præstere, blev det kamp mod smerten i knæene.
Fra ca. 11 km. fik jeg ondt i begge knæ. Kroppen sagde stop. Dette her er dine led ikke trænet op til. Og rationelt burde jeg have lyttet. Men jeg ville gennemføre. Skulle gennemføre.
Jeg løb gennem smerten, frem til og over målstregen. Tiden blev ikke så god som jeg havde håbet. Men det betyder mindre.
At gennemføre løbet var en tåbelig handling. Men kan jeg gennemføre et halvmaraton hvor de sidste 10 km er et smertehelvede kan jeg også klaret et helt maraton, inklusivt muren!

Og fuck at det var tåbeligt: Jeg gennemførte!

Powerade København halvmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 23.08. 2011

Autumn horribilis

bifsifDet startede egentlig meget godt, men som sommeren svandt bort, bladene faldt af træerne og mørket tog til, raslede Brøndby IF ned gennem Superligaen.

Efterårssæsonen blev skud i gang 19. juli med en hjemmekamp mod oprykkerne fra Vejle. Kampen endte 2-1. For Brøndby IF scorede Martin Ericsson og Morten D. Rasmussen. Men inden de fik bolden i mål havde Bora Zivkovic bragt Vejle Boldklub foran – og det allerede i 2. minut. I løbet af første halvleg gik tankerne tilbage til sommeren 2004, hvor Brøndby IF åbnede efteråret med et hjemmebanenederlag til OB.

Over sommeren har Brøndby IF fået ny træner. Michael Laudrup havde forladt Vestegnen og René Meulensteen var tiltrådt. Meulensteen har tidligere trænet talentholdet i Manchester United og været cheftræner i Qatar-klubberne Al-Etehad og Al-Sadd. Med sig tog han Mark Howard og Adam Eckersley fra Manchester Uniteds talentskole. Eckersley kun på et halv års lejekontrakt.

Som skrevet, fik Brøndby IF scoret to gange og de første 3 point var hjemme. Inden kampen og frem til transfer-vinduet lukkede, var mange fans fremme med kritik af indkøbspolitikken. Der manglede profiler til erstatning af spillere som Johan Elmander, Daniel Agger og Morten Skoubo. Erstatningerne kom ikke, til gengæld blev der købt flere Lotto-kuponer som Giovanni Rector, Peguero Jean Philippe og Hannes Sigurdsson.

På trods af de mange unge spillere og de manglede profiler, startede det godt. Det blev ikke til sejre i Jylland, men til uafgjort i det jyske var også okay for en kortere periode. En hjemmekamp var lig 3 point. Blandt de nye spillere var Peguero Jean Philippe fra Haiti. Han var blot en af mange spilledere som blev skadet i løbet af efteråret. Det skete i 3. runde, hvor han scorede mod Viborg FF og samtidig pådrog sig en korsbåndsskade. Den holdt ham ude resten af sæsonen og et godt stykke ind i foråret. I de få kampe han nåede at spille, viste han nogle gode takter. Han har nok en større fremtid for sig, end islandske Hannes Sigurdsson.

Et tophold bør selvsagt have en bredde, der gør at de kan overleve med mange skader. Med en skadesliste der 1. november inkluderede Hannes Sigurdsson, Jean Philippe Peguero, Kasper Lorentzen, Kim Daugaard, Mark Howard, Morten Duncan Rasmussen, Morten Rasmussen, Ruben Bagger og Trond Andersen er det klart at det har haft en betydning.

Brøndby IF var ubesejret frem til Superligaens 11 runde. Det er fakta, men mere om 11. runde senere.

UEFA Cup

I kvalifikations runderne til UEFA-cuppen var Valur Reykjavik og Flora Tallinn blevet sendt ud. I første runde, der gav adgang til gruppespillet ventede Eintracht Frankfurt eV. Det var her det begyndte at gå galt.

Kampen blev bevidnet på et værtshus på Frederiksberg. De første 45 minutter blev afviklet som det kunne forventes. Begge hold spillede for at vinde og det kunne gå begge veje. Halvleg, en ny øl og en rimelig optimistisk stemning.

Fire minutter inde i anden halvleg. Henrik Kildentoft havde hånden på bolden. Straffe til Eintracht Frankfurt eV og rødt kort til Kildentoft. Unge Mark Howard viser sine frustrationer og berører en tysker med panden. Dommeren uddeler det andet røde kort. 1-0 til tyskerne.

Efter de to udvisninger ændrede kampen karakter. Frankfurt overtog spillet og det endte 4-0. I returopgøret 14 dage senere på Brøndby Stadion stod kun ære på spil. Adgangen til gruppespillet blev tabt i Frankfurt på Commerzbank Arena.

Returkampen blev spillet 28. september. Kampen endte 2-2 og det meste bemærkelsesværdig var det tyske publikum. De gik amok på den fede måde – de havde selvfølgelig også noget at fejre. Det var med et bitter følelse, at hjemmepublikumet forlod stadion. Der var dog en mulighed for hurtig genrejsning. 1 oktober ventede FCK og Parken. Superligaens 11. runde. New Firm.

FUCK

I runden inden FCK-kampen, havde Brøndby IF været en tur i Odense. Det var blevet til uafgjort 2-2 mod et stærkt OB. FCK mødte op med en hjemmesejr over FC Midtjylland i ryggen. På dette tidspunkt var der 1 point imellem de to klubber. Brøndby havde 19 og FCK 20 point.

Der blev sunget godt igennem den dag i Parken. Starten af første halvleg var jævnbyrdig og det var svært at udpege en favorit til sejren. Som så tit, en forudsigelig kamp der levede sit eget liv. I New Firm annulleres den aktuelle formkurver og andre lignende parameter.

Efter to gange gult måtte Mark Howard forlade banen i 35. minut. Englænderens manglende rutine kostede igen Brøndby IF dyrt. Fem minutter inde i anden halvleg bliver udvisningen straffet og svenske Fredrik Berglund afgør kampen. Der blev kæmpet godt, og hvis noget sådan findes, så var det et hæderligt nederlag.

Nedad

Først var Brøndby IF røget ud af UEFA-Cuppen, dernæst indkasserede det unge hold det første nederlag i Superligaen anno 2006/07. Det var det, kunne man tro og håbe. Efter en landsholdspause ventede FC Midtjylland hjemme på Vestegnen. René Meulensteen og Peder Siggaard havde 14 dage til at genrejse holdet mentalt. En overkommelig modstander på Brøndby Stadion og en oplagt mulighed for at rejse sig.

I kampens første minutter pressede Brøndby IF midtjyderne i bund. Men luften gik hurtigt af ballonen og FC Midtjylland åd stille og roligt kampen. Da slutfløjtet lød, stod der 1-3 på måltavlen. Ydmyget på hjemmebane. Udstillet til hån, men det var kun starten.

Næste kamp var en udsat kamp fra 7. runde. En hjemmekamp mod Silkeborg IF. Knap 8.000 tilskuere var vidner til det en skuffende 1-1 kamp. Herfra gik turen til Horsens. Småregn og uafgjort 0-0. Hjem på eget stadion, hvor nok en ydmygelse ventede. Brøndby IF – AaB, 1-2. Brøndby kom foran i 6. minut, men kunne ikke holde nordjyderne fra fadet og måtte igen se sig besejret på eget græs. Til Odense igen, hvor et godt kæmpende Brøndby-hold tabte 1-0.

Defensiven var i periode foruroligende tynd. Selv Per Nielsen var på glat is. Oppe i front kæmpede færøske Hannes Sigurdsson så godt som hans talent rakte. Det var Don Quixote mod vindmøllerne. Hans mål blev sat ind på hovedstød. Måske var det, det han kunne? På midtbanen manglede der en general som trådte i karakter. Marcus Lantz har det i sig, men i de perioder hvor han var skadefri, fandt han ikke viljen, fandenivoldskheden og lederskabet frem.

Brøndby IF var gledet ned på en 7. plads. Overhalet af FC Midtjylland, AaB, OB, FC Nordsjælland og Esbjerg fB. Førstepladsen indtog FCK. Der var tolv point op til nummer et. Otte point ned til nummer ti.

New Firm igen

Med masser af skader og Lantz ude med karantæne, blev det et meget ungt hold der stillede op i Parken. For første gang i mange år, var der forudsigeligt hvordan kampen ville ende. Spørgsmål var kun hvor stor FCKs sejr ville blive. 3-1. På trods at nederlaget fik Brøndby vist vilje og var godt med i perioder af kampen.

Parkens sikkerhedstjeneste havde udstedt forbud mod flag, bannere og tifo på udebanetribunen. Det forhindrede ikke nogle i at ødelægge sæder. Forbudet kunne kun tolkes som en kollektiv straf. Restrektionerne, der også betød at der var lukket for salg af øl, vand og mad, forhindrede ikke de fremmødte Brøndby-supportere i at yde en flot vokal indsats.

Efter kampen sagde Thomas Rasmussen at “et hold i vores situation er altid sårbart, og det koster altid lidt ekstra at komme bagud. Det ser vi i dag, hvor vi egentlig starter godt, men får et knæk ved deres første mål. Vi kommer så godt igen, spillemæssigt, men vi har ikke rigtig noget.”

Pokalen

Brøndby IF trådte ind i Landspokalturneringen i 3. runde. Modstanderen var Brønshøj Boldklub. Kampen blev spillet 20. september, altså inden Eintracht Frankfurt-kampene og det første New Firm opgør. Kampen blev vundet 0-2.

I fjerde runde skulle Brøndby-holdet til Odense. Det kun tre dage efter sæsonens anden Superligakamp mod FCK. Brøndby IF var ikke udspillet. Men med en stærk defensiv lykkedes det OB, at forhindre store målchancer. Per Nielsen forærede til gengæld odenseanerne et straffe. Chris Sørensen takkede og scorede kamenens enlige mål.

Det var formentlig farvel til europæiske fodbold i sæsonen 2007-2008. Assistenttræner Peder Siggaard udtalte efterfølgende, at “vi skal passe på med at begynde at evaluere sæsonen allerede nu. Foråret byder på 15 kampe, hvor der kan ske meget. At spille med om mesterskabet er nok for stor en mundfuld, men på den anden side har både vi og FCK før været i en situation hvor der er blevet vendt op og ned på tingene i løbet af forårssæsonen.”

Grunden til at det var Peder Siggaard og ikke cheftræner René Meulensteen der udtalte sig, var at Meulensteen opholdte sig i Holland hvor hans mor lå på hendes dødsleje. Han var væk i flere kampe, bl.a. anden gang FCK og Parken stod på programmet i Superligaen.

Peder Siggaard var optimist og ville ikke evaluere endnu. Alle andre havde svært ved at se hvordan Brøndby IF skulle kvalificere sig til europæisk fodbold i sæsonen 2007-2008. Et forfærdeligt efterår så ud til at få konsekvenser langt ud i fremtiden.

De sidste kampe

I den absolutte bund, under nedrykningsstregen sammen med Vejle Boldklub, lå Silkeborg IF. 8 point efter 16 kampe. Her skete det endeligt. 3 point. Det startede dog med en mindre katastrofe. 11 minutter spillet. Bagud til Silkeborg på Brøndby Stadion. “Ikke igen” tænkte mange. Det lignede en fortsættelse af en ustoppelige nedtur.

Heldigvis havde Brøndby IF Davis Williams på holdet og i 42. minut udlignede han. Et flot skud fra afstanden.
81. minut. Williams igen blev spillet i dybden. Målmanden reddede. Retur til Williams. Bolden videre til Ericsson der scorede i et tomt mål.
Overtiden. Mike Jensen. 3-1. Forløsningen er kolossal.

Sidste kamp. I Jylland mod Randers FC. Mod spil, chancer, talentmasse og alt mulig andet vandt jyderne. 2-0. Begge mål sat ind i de sidste ti minutter. På den anden side, var forskelle på Brøndby IF og Randers FC ikke kolossal – og det siger vel alt! Syv måneder uden sejr i Jylland!

Tiltrængt pause

Nu er der vinterpause. Tid til skandinaviske træningskampe (dog om penge). Tid til investeringer i fremtiden. René Meulensteen kan ikke klandres de dårlige resultater i efteråret.. Spillerne kan ikke klandres.
Meulensteen har gjort hvad han kunne med det materiale som han havde til rådighed. Ledelsen var for langsomme til at få en afklaring med Michael Laudrup. Meulensteen havde ikke en chance for at vurdere holdets styrker og svagheder inden transfervinduet lukkede. Spillerne, de er ikke forpligtede over evne.

For at finde årsagen til efterårets katastrofe, skal der ses et andet sted hen. Sæsonen 2004/05 endte med The Double. Herfra var der alle muligheder for at udvikle Brøndby IF i positiv retning. Klubben var interessant for spillere og pressen var positiv. Nu et par år efter, må det konstateres at ledelsen ikke brugte denne position optimalt.

I stedet for at udvikle, sætte nye mål og når nye højder, er der satset på de middelmådige. Profiler der har forlad klubben er ikke blevet udskiftet med nye profiler. Efter 12 år i top to erklærer Hr. Bjerregaard “mellemsæson” i pressen (dog med en lille forsinkelse i forhold til sæsonstart). Brøndby IF går ikke efter guldet! Sikkert nødtvungen. Men det er Bjerregaard og den øvrige ledelse der bærer ansvaret for, at klubben er manøvreret ud hvor det er svært at tiltrække attraktive spillere og hvor guldet ikke er indenfor rækkevidde. End ikke muligheden for europæiske kampe, kan Brøndby IF friste med i vintertransferen.

Der skal handles. Men den aktuelle stilling i Superligaen og udsigten til manglende kampe på international plan, er Brøndby IF mindre attraktiv end vanligt. Det kan betyde at ledelsen må punge mere ud for nye spillere en Per Bjerregaard har for vane.

To af spillerne på venstreback-pladsen skal væk og der skal investeres i en nye spillere som har nok i sig til at være førstevalg på pladsen. Hannes Sigurdsson høre ikke til på førsteholdet. Med de skader der er i klubben skal der købes nyt offensivt spillermateriale. I den rette Brøndby-ånd, må der gerne købes ungt og satses på talent. Men der skal mindst en rutineret profil ind i hver kæde. Bjerregaard og Bjerregaard – i må bruge af de 80 millioner!

Stillingen i Superligaen

 Nr. Hold K. Mål Diff. Point
 1 FCK 17 33-11 22 40
 2 FC Midtjylland 18 36-20 16 37
 3 OB 18 24-15 9 35
 4 AaB 18 23-17 6 31
 5 FC Nordsjælland 18 35-20 15 30
 6 Esbjerg fB 18 31-29 2 26
 7 Brøndby IF 18 24-21 3 24
 8 Randers FC 17 23-24 -1 22
 9 Viborg FF 18 18-35 -17 18
 10 AC Horsens 18 12-23 -11 16
 11 Vejle Boldklub 18 19-42 -23 9
 12 Silkeborg IF 18 15-36 -21 8

Brøndby IF’s point pr. kamp: 1,333
Brøndby IF’s mål pr. kamp: 1,333
Mål mod Brøndby IF pr. kamp: 1,167

Publiceret på sh.newsun.dk 19.11. 2006

Fodbold & Punk i Lübeck

st_pauliFC St. Pauli spiller i Tysklands tredjebedste række, men tiltrækker flere tilskuere end et middelmådigt dansk superligahold.

Et tysk regionaltog har netop forladt Lübeck Hbf. Stilheden sænker sig. Ved opgangene fra perronerne står små grupper af politifolk og småsnakker. Stilheden brydes af den designede lyd af en dåseøl, Holsten Pilsener, som åbnes. Igen stilhed til det næste regionaltog ankommer.

Tidligere var der ikke stille. Der var der masser af fodboldfans, støj og snak, råben og sang. De havde set opgøret mellem VfB Lübeck – FC St. Pauli i Regional Liga Nord.

FC St. Pauli havde spillet af helvede til og det var svært at brokke sig over kampens resultat. At St. Pauli-spillerne nossede sig sammen i den sidste del af anden halvleg, ændrer ikke ved helhedsindtrykket. Det hjalp ikke, at de mange St. Pauli-fans sang: “Ein Tor / Ein Tor / Ein Tor, Ein Tor, Ein Tor / Sankt Pauli / Sankt Pauli / Sankt Pauli schieß ein Tor!” I 90. minut blev det VfB Lübeck der lukkede kampen med deres andet mål

Dommeren. En ting var, at han gav det røde kort til St. Pauli-spilleren Fabian Boll. Men at han desuden dømte ringe fra start til slut er svært at tilgive.

Nok et regionaltog forlader Lübeck Hbf. Solen skinner. Det har den gjort hele dagen. Det mærkes ikke at kalenderen påstår, at det er oktober måned. Der er igen kommet folk iført fodbold gear på togstationen. De fleste venter på det næste tog mod Hamburg. Enkelte går dog rundt i grønne Lübeck-trøjer, der på afstand kan forveksles med Viborg og som er lige så irriterende ved deres blotte tilstedeværelse.

Ind i mellem lyder et ekko fra stadion og en brandert bryder ud i et højt: “Sankt. Pauliiii”. Politiet passer stadig på os, så vi ikke kommer galt af sted.

Selv om det foregik i Tysklands tredjebedste liga, var hele fodboldoplevelsen pakket ind i pansere. Af sikkerhedsmæssige grunde blev der kun serveret alkoholfri øl på stadion. Derfor må der drikkes desto mere inden man ankommer til stadion.

For nogle var opvarmningen startet dagen forinden. Først i toget fra København til Lübeck, derefter på spillestedet TribsAND hvor punkbandet RubberSlime spillede.

RubberSlime er sammensat af tidligere medlemmer fra de grupperne Slime og Rubbermaids. Musikerne fandt sammen for at spille til en St. Pauli-støttekoncert i 2003. Repertoiret består af gamle Slime og Rubbermaids klassikere, samt enkelte nye numre.

TribsAND er et lilles sted og på denne aften var det tæt befolket med folk der dansede pogo og stage divede. Alkoholen flød og de fleste fik et par blå mærker med hjem.

“You are hurt all over / But can’t feel a thing / Not until the next day / Then you wake up / Stiff as a board / And the pain won’t go away” – det og et saligt smil er konsekvenserne af en god aften. Ordene er D.R.I.’s og stammer fra teksten Thrashard.

Solen forsvinder bag et hus. Vi fik ikke set et 30 meter langt vægmaleri af døden der danser kædedans med 24 mennesker. Det er ellers tit det, der trækker gæster til Lübeck. EC 37 mod København ruller ind på Lübeck Hbf. Jeg entrer toget, åbner nok en Holsten Pilsener og takker af.

FC St. Pauli

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 13. oktober 2004, nr. 195.