Tag-arkiv: 61 km

Coast2Coast : tværs over Vendsyssel

21. juni 2025 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

Vendsyssel. 20.-21. juni 2025.

Resultat

Startnr.: 329
Distance: 61 km
Tid: 06:22:57
Tempo: 06:17 min/km
Hastighed: 9,6 km/t

I Nordjylland bruges årets længste fredag til motionsløb for løbere og cyklister. I år løber jeg med.

Arrangementet hedder Coast2Coast, ganske simpelt fordi deltagerne (uanset disciplin og distance) starter på vestkysten af Vendsyssel og slutter på østkysten. Fra Skagerrak til Kattegat.

Bag Coast2Coast står de to løbere Kent Jørgensen og Rico Eiersted. I årets road book til Coast2Coast skriver de om sig selv, at der er “ingen af os, der er særlige hurtige, når det gælder løb”. Og fordi arrangørerne er langsomme løbere, er der ikke tidstagning til Coast2Coast. Til Coast2Coast skal det handle “om at have en hyggelig nat sammen”.

Jeg har aldrig oplevet, at tidtagning hindrede folk fra at hygge til diverse løbearrangementer. Men sådan er rammen, og derfor er tidsangivelsen ovenfor, helt for min egen regning, da registrering er taget fra mit løbeur.

På løb er der to distancer – 50 og 61 km. Desuden er der en 25 km gå-distance. Distancerne 50 og 61 km kan også gennemføres som løb og cykling for hold, forstået sådan, at to løbere starter med løbe, lidt inde i løbet får de udleveret én cykel og så må de på den resterende del af løbet selv fordele, hvem der cykler og hvem der løber. Der ud over er der en lang række cykelløb på distancer fra 70 til 130 km.

Os, der skal løbe 61 km, starter i Hirtshals. Vi ankommer med bus fra Frederikshavn, hvor der er mål, lidt over en time inden start. I Hirtshals blæser en kølig vind fra sydvest. Vi bliver hurtigt kolde. For ikke at blive alt for kolde inden start, må vi købe kaffe i en af de lokale caféer, så vi legitimt kan være indenfor i varmen.

Det var en passende antal depoter, men køen i depotet var nogle steder lang. Her et depot, hvor det var jul.

21:21 er der start. Solen er endnu ikke gået ned. Ifølge Soltider.dk går den først ned 22:23 i Hirtshals. Inden start må vi ud fra caféen. Det er selvfølgelig stadig koldt i vinden. Og vi skal løbe de første 12 km på stranden – i sydvestlig retning. Modvind.

Heldigvis har jeg en tynd windbreaker med. I løb er det lige præcis nok til. at jeg får varmen, mens jeg kæmper mig til Skallerup, hvor vi drejer ind i landet. Asfalt og noget der ligner medvind. Det er noget helt andet.

Solen er i mellemtiden gået ned, men det er en lys sommernat, så jeg tænder ikke min pandelampe. Først på den anden side af midnat, hvor jeg løber gennem lidt skov, tænder jeg lyset.

Ruten er i udgangspunktet ikke markeret. Der er dog enkelte skilte, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Derfor løber jeg efter gpx på mit løbeur. Coast2Coast tilbyder download er ruten fra Ride with GPS, Garmin Connect og Strava. Ruten er desuden tilgængelig på Google Maps.

Inden start talte jeg lidt med at par andre løbere, der var bekymret for at finde vej. Det blev på intet tidspunkt et problem. Hele vejen løb jeg i en lysende slange af løbere og cyklister. Desuden var der mange, lange stræk på landevej, f.eks. da jeg drejede ind på Vellingshøjvej og mit løbur meddelte, at om 15 km skulle jeg dreje til højre.

Der kom en stadig strøm at deltagere i mål, der alle efter målgang kunne gå op i et stort telt og spise æg og bacon og drikke en kop kaffe.

Målet er i Frederikshavn på Palmestranden, hvor der er solopgang klokken 4:19. På snakken uden på ruten, kan jeg forstå, at en del deltagere deler mit mål om målgang inden solopgang. Jeg vinder kapløbet med solen og rammer målporten på stranden omtrent kvart i fire.

—
Coast2Coast # 12

Arrangører: Coast2Coast
Land: Danmark
Start: Den Grønne Plads, Hirtshals
Distance: 61, 50, 25 km (+ div. cykelløb)
Underlag: asfalt, sand, grus
Deltagerantal: 2355
Sko: Brooks Glycerin 21

Coast2Coast

Idræt

Ultraløbet Nordkysten : sand

1. september 2019 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

Nordsjælland. 31. august 2019.

Resultat

Startnr.: 125
Distance: 61 km
Placering: 25 af 95
Tid: 07:48:28
Tempo: 07:41 min/km
Hastighed: 7,8 km/t

Løbsoversigt

En dag på stranden med en masse glade løbere. Turen gik fra Hundested til Helsingør. Vi kommer over kystbeskyttelse, sten, grus og sand. Føderne blev ømme, det samme gjorde benmusklerne. Jeg kom ikke hurtigt frem, men det var en dejlig tur, med skøn natur gode medløbere og verdens dejligste support.

Venstre fod i vandkanten – løbets motto.

Sand er en jordart afsat i vand eller aflejret af vinden. Partikler med kornstørrelse på 0,06-2 mm regnes som sand, mens partikler mellem 2-20 mm regnes som grus.

Forekomsterne af sand i Danmark blev især dannet under issmeltningen for ca. 10.000 år siden, ved at materiale fra undergrunden blev revet løs af ismasserne og aflejret.

—
Ultraløbet Nordkysten

Arrangør: Moses Løvstad
Land: Danmark
Start: Amtsvejen, Hundested Havn
Distance: 61 km
Underlag: sand, grus, sten, jordsti
Deltagerantal: 108
Sko: Salomon S/Lab Sense 7

Ultracuppen

Idræt

Ultraløbet Nordkysten : seriøs strandtur

12. august 2017 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

Nordsjælland. 12. august 2017.

Resultat

Startnr.: 110
Distance: 61 km
Placering: 65 af 222
Tid: 07:30:08
Tempo: 07:23 min/km
Hastighed: 8,1 km/t
Gennemsnitlig puls: 151 bpm

Løbsoversigt

61.000 meter i løb langs Sjællands Nordkyst var dagens hovedret. Ingredienserne var sand, grus, strandsten og kampesten.

Jeg måtte tidligt op for at nå bussen i Helsingør der klokken 6 kørte deltagerne til Ultraløbet Nordkysten til start i Hundested. De fleste i bussen, inklusiv undertegnede, forsøgte at lukke øjnene og hvile lidt på køreturen.

Jeg fik ikke sovet i bussen, men vi kom fint frem omtrent en time før start. På havnen var der uddeling af startnumre. Jeg fik mit nummer og brugte noget af ventetiden på at stå i kø til toilettet.

Ti minutter i start orienterede Moses Løvstad om ruten og regler. Der var debut på løbet som Moses Løvstad og Ravn Hamberg har bruge et par år på at skabe. Moses præsenterede løbet som Ultracuppens hårdest hvorfor der var hele 12 timer til at gennemføre de 61 kilometer.

Strækninger markeret med rødt på kortet er der hvor vi løb med venstre fod i vandkanten. Kort: Moses Løvstad.

Klokken blev otte og løbet blev ringet i gang. Vi startede i sand – og det var der meget af undervejs. Men i første omgang løbe vi ikke langt før vi kom lidt op fra stranden og forbi Knud Rasmussens Mindevarde.

Ruten var markeret med gul og sort stribede plastikstrimler, pinde sat i jorden malet gul og sort i enden og melpile på jorden. På ruten var der nogle lange strandstrækninger. Her var ingen markering. Når vi ramte stranden stod der en skilt med en kilometerangivelse af hvor lang vi skulle løbe med venstre fod i vandkanten.

Første gang vi kom på stranden for alvor, var det en strækning på godt syv kilometer. Her blev vi for alvor præsenteret for de to elementer der definerede løbet: kampesten og sand.

Der var relativt meget kystsikring på strækningen land Nordkysten. Kystsikring med kampesten. På stenene gik det ikke hurtige, især ikke for en teknisk amøbe som mig.
I sandet kunne der løbes. Var sandet lidt fast kunne der endda løbes lidt hurtigere end i strandgrus og på passagerne med større strandsten.

Men når jeg løbe i sandet, var det som om sandet trængte ind i skoen og videre ind i foden og op i læggen. For hver kilometer i sandet svandt lægmusklerne ind og blev erstattet af tung, våd sand.

Asfalt var en sjælden ting på turen. Men ved passagen af Gilleleje der et par korte stræk på asfalt. Det var så også stort set det. Kort efter Gilleleje var løbet andet depot. Der var depot ved 20 kilometer og 40 kilometer. I depotet var der vand, cola, appelsin, banan og slik.

Jeg var lidt langsom til at komme ud af det andet depot. Men af sted kom jeg. Strækket mellem 40 og 50 kilometer var det med mindste strandløb. Efter 4 km på en rimelig stenet strand var der en længere passage på grussti. En meget kærkommen pause fra udfordringerne med sand, strandgrus og kampesten.

De sidste otte kilometer ind til mål i Helsingør Havn var med venstre fod i vandkanten. Først en lang og langsom tur på kampesten. Herefter en skiftende terræn mellem kampesten og strandgrus og -sten. Efterhånden som jeg fik kæmpet mig frem ad, ramte jeg sandstranden og kunne løbe med lidt mere flow.

Bum. Hallo. Der var den. Havnen og mål!

Træningen hen over sommer har ikke været optimal. Det vidste jeg godt fra start og tog den med ro fra begyndelsen af løbet. Jeg tror jeg ramte det tempo der var det bedst mulige på dagen.
Jeg er i hvert tilfælde tilfreds med at have gennemført Ultraløbet Nordkysten.

Som nævnt overfor, blev løbet præsenteret som det hårderes af de tre løb i Ultracuppen. Jeg har aldrig løbet Ultraløbet Gendarmstien, så jeg kan ikke bekræfte om det var rigtigt.
Men det var hårdt – næsten ligeså hårdt som det var smukt. Og det var helt sikker mere udfordrende end Molsruten som løbet afløser – og det var også meget mindre asfalt end der var på Molsruten.
Fedt med et godt strandløb på Sjælland.

Dagens desserten var en pizza nr. 23 fra den lokale pizzaria med kebab, grøn peber, bacon og chili.