Søndagens lange løbetur var henlagt til Vestvolden og omegn. Maraton PopUp arrangerede cannonball-maraton og halvmaraton – basisstilen, hvor alle havde ejet væske og energi med. Vi var ikke mange, men der var forårssol og humøret var højt.
Rudersdal maraton har eksisteret længere tid end jeg har løbet maraton, og det er efterhånden nogle år siden jeg løb det første. Selv om det afvikles i min hjemregion, er det første gang jeg deltager.
Engang gik Rudersdal maraton under navnet Løbemagasinet Rudersdal maraton, så blev det Z Adventures Rudersdal maraton. I dag er der en ny sponsor, så nu går det som Edora Rudersdal maraton – hvis man skal have det hele med.
Løbet arrangeres af Tor Rønnow, der er kendt for at rejse Jorden rundt og gennemføre maraton alt mens han tager en masse foto. Efterfølgende publicere han de mange fotografier på Tor on Marathon.
Løbeturen
Jeg er kommet i god tid og går ned i det lokale fitnesscenter, hvor jeg låse mit bagage ind i et skab. Det er planen, at vende tilbage efter løbet og få et bad. Ren luksus.
Vi passere gennem flere skove på Rudersdalruten.
Dagens udgave af Rudersdal maraton er navngivet “Steve Fuller Marathon”. Det er til ære for amerikanerne Steve Fuller som var den første til at gennemføre et maraton hver af de 50 stater i USA.Hen er noteret for over 280 gennemførte maraton og i over 40 lande. Til morgenbriefingen synes jeg Tor siger, at han har været i alle verdens lande. Steve Fuller er i hvert tilfælde god til at rejse.
Rudersdal maraton afvikles på Rudersdalruten, der er en vandre- og cykelrute opmålte til den officielle maratondistance: 42,195 km. Ruten snor sig gennem Rudersdal kommune.
Primitivt depot ved Vedbæk med vand og lidt frugt.
Løbet er et socialløb, hvor vi løber i grupper med forudbestemte sluttider. Jeg har tilmeldt mig gruppen der skal løbet på 4½ time. Vi er kun to i gruppen, så jeg opgradere til gruppen der løber på 4 timer (vi kommer lidt for hurtig rundt).
Vi starter i Birkerød, løber lidt langs Sjølsø, gennem Rude Skov og kanter lige Gammel Holte. Herefter løber vi lidt nordpå i retning mod Vedbæk, drejer om mod syd og kommer gennem Enrum Skov og senere Jægersborg Hegn. Vi passerer under Helsingørmotorvejen, nord om Søllerød, gennem Holte og retur til Birkerød via Bistrup Hegn og Store Kalv.
Langs Store Kalv (Furesø).
De, der engang har sat ruten, har været gode til at finde de grønne områder i kommunen. Vi kommer gennem lidt af byerne, men der er ingen bysightseeing. På den måde er det lykkedes, at lave en attraktiv maratonrundstrækning i Rudersdal kommune. Skiltningen kunne godt forbedres lidt.
I badet, i fitnesscenteret, er jeg helt klart den eneste der har været ude og løbe et maraton i dag. Nok også den eneste, der har løbet over 5 km.
Dagens arrangement er en fælles produktion af Letting run og K2 maraton. Ruten må vel tilskrives Vejdirektoratet eller hvem det nu er, der er ansvarlige for vores fælles cykelstier.
Vi skal løbe fra Kongens Nytorv til Frederikssund St., sådan cirka. Vi skal løbe C97, som er en af landets supercykelstier. Ruten kaldes også Frederikssundruten og er 42,7 kilometer lang. Ruten “løber hovedsageligt i eget tracé som dobbeltrettet cykelsti i grønne omgivelser langs S-togsnettet”, står på Supercykelstier.dk.
Vi prøver at få varmen ved at bevæge os. Senere kom solen med varmen.
Det første lange stykke ud af København er langs (når Indre By og Nørrebro er overstået) Frederikssundsvej, der bliver til Herlev Hovedgade, som fortsætter som Skovlunde Byvej, Ballerup Byvej og endeligt Måløv Skovvej.
Kort inden Kildedal St. drejer vi af den lange vej, der startede med Dronning Louises Bro og blev til Nørrebrogade, inden den gik over i Frederikssundsvej – og nu må jeg hellere stoppe mig selv. Helt kort: Fra Dronning Louises Bro og de næste 20 kilometer, skal vi ikke dreje. Lige ud af landevejen.
Højbanen, grænsen mellem Nørrebro og Nordvest.
Fra Kildedal St. følger vi S-togslinjen mod Frederikssund, med nogle omveje, hvor den største tur væk fra togbanen er ved Stenløse og Egedal hvor vi må se langt efter skinnerne.
Pizza, ingen bliver fristet.
Dagens overraskelse kommer kort inden Stenløse, hvor Per Foss pludselig kommer løbende i modsatte retning, sammen med tre andre løbere. Det var vist Blå stue der er lukket ud i den friske luft. De præsterede et noget højere tempo end det jeg formår, og det er endda mig, der har vinden i ryggen.
Vi forlader Storkøbenhavn.
Ruten er delt i to, næsten lige lange dele. Storbydelen gennem Storkøbenhavn, hvor landskabet hæver sig lidt efterhånden som vi kommer væk fra havet. På anden halvdel er det landbrugsdanmark og småbyernes landskabet, der er bagtæppet for løbet. Her bugter ruten sig mere op og ned.
Hvilken vej vælger du?
Der er et pænt stykke på cykelsti langs banen på ruten anden halvdel – men “hovedsageligt i eget tracé som dobbeltrettet cykelsti i grønne omgivelser langs S-togsnettet”, er vist en lille overdrivelse, når man kigger på hele ruten.
Den nye by ude på landet; Vingeskudt.
Tillykke til Klaus Grønhøj, der i dag løb sit maraton nummer 200.
Jeg er ikke meget til cannonball med runder på 5,3 km, hvor man skal 8 gange rundt for at samle meter nok til at maraton. Men Morten Brogaard har knækket kode til hvordan man laver et godt byløb! på en 5,3 km rundstrækning.
I dag er arrangementet flyttet ud af Bidstrup Skoven, som plejer at være scenerummet, når vi mødes til Hvalsø cannonball. Vi er i sted i Hvalsø, for vi skal fejre Sabine Korns halvmaraton nummer 100, og hun har adgang til et beboerhus i Hvalsø.
Morgentrafik.
Der er to starter. En klokken 08:00 for maratonløbere og de halvmaratonløbere der har en speciel selvsadistisk trang til at stå tidlig op på en fridag (os på maraton har ikke noget valg). Sovetrynehalvmaratonløberne har muligheden ikke til den anden start klokken 10:00.
Jeg har heldigvis fået et lift med Kent Filsøe fra Høje Taastrup, så jeg kan stå klar til start klokken 08:00. Det er gråvejr, småkoldt, men ingen regn og ikke meget vind. Så det er helt fint til en løbetur.
Morten siger en masse ord til morgensamlingen. Jeg hører ikke ordentlig efter, men fange at der er nogle lyserøde flag og nogle kridtpile. Så går det nok. Fællesfoto og så kan vi komme afsted.
Af en byrute at være, er der bemærkelsesværdig meget andet underlag end asfalt.
Vi starter på asfalt mellem rækkehusene på Brunebanke. Stikvejen bliver til cykelsti og videre på mere asfalt. Det starter ikke specielt opløftende, men Morten har lovet 70 højdemeter på pr runde, så et eller andet må der jo ske på et tidspunkt.
Vi følger cykelstien gennem Den grønne kile – sådan en er der også i Hvalsø – indtil vi kommer til Hyllegårdsvej. Underlaget bliver grov grus, mens vi løber nedenom villaerne på Hyllegårdsvej. Ruden drejer omkring og turen fortsætter retur ad Hyllegårdsvej, nu på asfalt igen. Vi kommer tilbage til cykelstiren og fortsætter mod vest.
Lunden ved Elverdamså.
Via Hyllingård Høje og Elverbakken kommer vi til Frikøbing. Et meget charmerende bylandskab med rundet huse og … . Underlaget er i øvrigt skiftet til grus og bliver snart jord à la markvej. Vi er kommet ud af byen og bum – så kommer der et fedt nedløb. Derefter græssti frem til en lille lund ved Elverdamså. 100 meter trail på rutens smukkeste passage.
Efter at være kommet ned, skal vi op igen. Det at grusvejen langs den lokale skydeklub. Vi rammer atter byen og asfaltunderlaget og ikke længe efter, er vi atter på Brunebanke.
Der er et velassorteret depot, men jeg holder mig til mit eget medbragte energi og fortsætter – i den modsatte retning.
Hanne Riffel og kammerjukker sov længe, så det blev ikke så spændende som man kunne frygte.
For hver omgang skal vi ændre retninger. Ud over at vi ser noget andet, når vores blik er rette i modsatte retninger, betyder det også noget for løbeoplevelse på en varieret og kuperet runde som denne. F.eks. viser det fedt nedløb, sig som rundens høp-bakke, når jeg løber den anden vej. Bakken kommer i to etaper med hældningsgrader der indbyder til gang. (På sidste runde, hvor jeg ikke skal gemme noget til senere, bliver bakken dog taget i løb. Den skal jo opleves).
Selv om der kun er 70 højdemeter på en omgange, bliver det til lidt med 8 omgange for et maraton.
Færdig bliver jeg, som mester Joda ville sige. I beboerhuset er der hjemmebagte boller, kage og kaffe. Det nyder jeg, alt imens dagens løbeoplevelse evalueres i godt selskab.
Jeg når lige at klappe Sabine Korn i mål, inden jeg spadsere op til toget med retning mod Østerbro.
Sabine Korn løb i dag sit halvmaraton nummer hundrede. Tillykke til hende.
10. gang
Hvalsø cannonball arrangeres af Hvalsø Løbeklub. Men det har været enkeltmedlemmer, der har været drivkraften bag arrangementet. Da jeg løb min første Hvalsø cannonball, var det Morten Harboe-Jepsen og Allan Hallin, der trak det tunge læs. Da de slap tøjlerne tog Morten Brogaard Jakobsen over, og det er stadig ham, der er løbschef og altmuligmand, når der afvikles Hvalsø cannonball.
Oftest afvikles Hvalsø cannonball i Bidstrup Skovene, hvor flere forskellige rute er blevet benyttet. Ind imellem tager Hvalsø cannonball på tur og jeg har løbet Hvalsø cannonball i Sagnlandet Lejre og på Orø.
De mange ruter i Bidstrup Skovene gør Hvalsø cannonball til et af de sjællandske cannonball, som jeg holder ekstra af. Bidstrup Skovene er skønne. Der er skøn natur og ikke meget asfalt.
I dag var Hvalsø cannonball rykket ind i byen. Selv om det var lykkedes at lave en god byrunde er det mit håb, at det er i skoven vi mødes næste gang der skal løbes Hvalsø cannonball.
HØP.
Uanset rute og startsted er Hvalsø cannonball altid en god oplevelse. Har du ikke været med, så mød om. Det løb skal du ikke snyde dig selv for. Min begejstring for løbet og ikke mindst Bidstrup Skovene var grunden til, at det var her, jeg sidste år løb mit maraton nummer 300.
I dag inviterede K2 maraton til cannonball i Rødovre kommune. Dem er der ikke mange af, altså maratonløb, der reelt er i Rødovre kommune.
Der var start, depot og mål i industriområder omkring Islevdalvej. Jeg havde på forhånd frygtet et maraton bestående af 8 omgang á godt og vel 5 kilometer, på veje i industriområdet. Sådan blev det ikke.
Starten var ved arrangørens arbejdsplads, så der var cannonball-luksus som toilet og tag over hovedet.
Start- og målområde.
Fællesfoto var der ikke noget af og morgenprædiken var ganske kort. Ruten var aftenen forinden markeret med grønne kridtpile, forhåbentlig var de der stadig!
Vi skulle 6 gange rundt på en rundstrækning, der var over 7+ kilometer lang. Først ned ad Islevdalvej. Asfalt. Så under Motorring 3 ad Jyllingevej. Asfalt. Krydsede Jyllingevej ved lyskrydset, hvor vi spildte en del tid i løbet af dagen. Asfalt. Drejede til venstre og løb langs Vestvoldens voldgrav. Jord.
Efter omtrent én kilometer på asfalt skiftede underlaget og rutens karakter, til noget jeg ikke havde forventet, da jeg stod op om morgenen.
På volden
Vi drejede ned ad “Den dækkede vej”, der så at sige ligger på fjendesiden af voldgraven, og hvorfra der, da Vestvolden var et fæstningsanlæg, gøres udfald mod en fjende (læs: tysken).
På “Den dækkede vej”.
Heldigvis havde arrangøren sørget for, at vi fik alle de ture, der var muligt, fra “Den dækkede vej” og ned til vandspejlet i voldgraven og op til siten igen. Fem ture ned blev det til, inden vi passede voldgraven af broen syd for Voldpunkt 12.
Herfra var det retur ad jordstierne på volden indtil vi endte ved Ejbybunkeren hvor en lille del af stien var asfalteret. Vi løb over voldgraven ad broen nord for Voldpunkt 15 og kort derefter ramte vi igen Jyllingevej med lyskryds og trafik. Herfra var det samme vej tilbage til depotet som vi startede med at løbe ud.
Broen nord for Voldpunkt 15.
En rigtig fin rute på Vestvolden. Næsten som jeg selv ville have lagt den. Der kunne nok findes lidt flere højdemeter på Voldesiden, men 300 positive højdemeter er ganske fint på Vestegnen.
Siden vintersolhverv er dagen tiltaget med fire timer og atten minutter. Vi er i det spirende forår. Vintergækker, krokus og erantis blomstrer. Hvis man ser godt efter, er de første knopper på træerne ved at springe ud i lysegrønt.
Morgenstemning på Vestegnen.
Det er køligt om morgenen. Sådan er det tidligt forår. Jeg er dog optimist og har taget de knækorte løbebukser på. Mellemsæsonjakken er med, men jeg lader den ligge i tasken og satser på at en langærmet løbetrøje er nok til at holde varmen på de første omgange.
I dag skal vi løbe seks omgange på 6,95 km. Som den skarpe matematiker vil bemærke, er det ikke nok til et maraton, så efter de seks omgange er der en epilog – la grande finale.
Men først skal arrangørerne lige snakke lidt og der skal tages et klassefoto. Efter at alle har fået vendt sig i den rigtige løberetning, sættes løbet i gang.
Kort efter start på Tværvej. Der er stadig rimelig samling på løberne.
Selv efter et par kilometer forbliver det køligt. Måske lige optimistisk nok at lade jakken blive i tasken. Men det er for sent at gøre om. Og varmen skal nok komme, for forårssolen stråler over Vestegnen.
Vi løber en omgang, der bringer os hele vejen rundt om Herstedhøje, med Rovej i den sydlige ende og Hejremosevej i den nordlige. Start og depot er ved bålpladserne bag Naturcenter Herstedhøje. Her er der indrettet depot på et par af træbordene.
En lille flok løbere ved krydset Ballerupstien/Rovej.
Ruten er markeret med hvide pile. Tak for det! Alle kan komme sikkert rundt i deres eget tempo.
De seks omgange er som det meste af Vestegnen. Rimelig flade, der er ingen højdemeter af betydning. Men så er der epilogen.
Stenen med pilen, på toppen af Herstedhøje.
La grande finale
Efter omtrent 42 flade kilometer kommer la grande finale. Epilogen. Den starter ved depotet bag Naturcenter Herstedhøje. Herfra løber vi fra foden af Herstedhøje og op til stenen med pilen på toppen af bakken.
Et klap på stenen, så er jeg i mål og kan nyde udsigten over Storkøbenhavn.
