Mig bekendt er der for tiden ikke nogen, der laver cannonball-løb i Herlev. Derfor er det vanskeligt, at få hakken kommunen af på kommunemaratonbingopladen. Min glæde var derfor stor, da jeg opdagede, at Kerteminde Cannonball havde slået et OnTour-løb op i den københavnske forstadskommune.
I dag er det race-dag. Mette (der skal videre til brunch med bacon, æg og pandekager) har kørt mig til Herlev. Vi ankom et kvarters tid inden start.
Jeg er den eneste fremmødte deltager, men dagens løb er også et af de helt små.
Tre fynboer på tur.
Kort inden start ankommer en lille, hvid bil med de øvrige deltagere. De stiger ud. Gør depot klar og forsøger at finde satellitforbindelsen med deres løbeure. Vi har alle vores eget depot med, med hvad vi nu synes er nødvendig for at gennemføre et maraton.
Vi står på parkeringspladsen ved Herlev Hallerne. Vi er tre fynboer og mig. De har alle tre ruten på deres løbeur. Det har jeg ikke. Der bliver enighed om hvilken vej vi skal og løbet sætter i gang.
Bindingsværk.
Ruten er 5,3 km lang, så vi skal rundt mange gange. Først løber vi ad en sti, så rammer vi Tvedvangen. Hvor den slutter drejer vi venstre om ad Gammel Klausdalsbrovej, hvor vi passerer en række kolonihaveforeninger.
Vi krydser grænsen til Ballerup kommune og løber få meter ad Klausdalsbrovej, inden vi løber ned ad Datastien, der bliver til Registerstien. Vi fortsætter nord om Sømosen – herfra er der lidt cykelsti og et par villaveje der skal overstås, inden vi er tilbage ved Herlev Hallen.
Sømosen.
Jeg løber godt 30 kilometer i selskab med fynboerne. Det er vældig hyggeligt. De sidste 10 kilometer løber jeg solo med Solbrud. Det er også fint.
Ruten. Tja, det bliver næppe bedre i Herlev kommune, og nu kan jeg hakke kommunen af på kommunemaratonbingopladen.
Vi er taget til den afkrog af riget, som man ofte tager vejen over Sverige for at komme til. Her er vi taget til den sydlige ende af øen og har indlogeret os på Holsterodde feriekoloni. Vi er på feriekoloni med Klub 100 på Bornholm.
Løbet er i gang. Vi forlader grusvejen og får jord og sand under fødderne.
Klub 100 maraton har sat gang i et initiativ, hvor lokale løbsarrangører opfordres til at gå sammen og lave et fælles løbsarrangement. Første gang var i 2022, hvor der blev afholdt Nordjysk maraton. Her var hverken Mette eller jeg med.
Det er vi i år, hvor Bornholms Cannonball inviterer til løb 2 dage i træk og med fælles middag og social samvær i mellemtiden.
Vi ankom fredag, hvor vi kørte lidt rundt og spottede lokale seværdigheder. Nu er det lørdag og første løbedag. Vi har spist morgenmad i fællesstuen, her var fyret godt op i brændeovnen, så nu føles det ekstra koldt. Vi står til løbsbriefing på Poserevænget og venter på at komme afsted.
Vi blev forkælet med en kort passage langs stranden.
Vi starter mellem nåletræer og sommerhuse. Det er overskyet og nærmest vindstille. Grusvej.
For enden af Søvangsvej rammer vi en natursti, som vi følger forbi Slusegård. Dette er rutens seværdige højdepunkt med Øleå, Slusegård, vandmølle, ørredhus og efterfølgende tur langs stranden.
Området omkring Slusegård er fredet. I gamle dage fangede man ørreder på vej til gydepladser længere oppe ad Øleå. Fiskene blev strøget for rogn som blev klækket i klækkehuset, her blev rognen forsynet med frisk vand. Ørredhuset er bygget i midten af 1800-tallet.
Lidt opad. Det var dog ikke en rute med mange højdemeter.
Vi fortsætter forbi det geografiske knudepunkt hvor 55° nordlige breddegrad skærer 15° østlige længde. Den mellemeuropæisk tid beregnes ud fra 15° østlige længde, så her er klokken 12, når klokken er 12 – med mindre det er sommertid. København er ca. 10 minutter bagefter.
Herefter kommer et længere stykke med asfalt. Vi løber ad Strandvejen, passerer Østre Sømarksvej. Senere forlader vi Strandvejen for at fortsætte ad Baunevej. Undervejs har vi passeret en flot gravhøj.
Vi entrerer det sommerhusområde som vi startede i. Her zig zagger vi rundt til vi kommer til depotet – der senere bliver vores målstreg.
Vandmølle og ørredhus.
Runden er syv komma en lige lovlig lang snas. Tredje runde er derfor afkortet. Og efter tredje runde stopper jeg. I dag blev det til et halvmaraton.
I dag løb vi Hvalsø cannonball, men ikke i Bidstrup Skovene. Hvalsø cannonball var taget “on tour” og så måtte vi jo følge med.
I bunden af Isefjord er der en ø. Øen er forholdsvis flad. Det højeste punkt, Stensbjerg; er 28 meter over havoverfladen. Øen er godt 14 km². Der bor knap 1.000 mennesker på øen. Fund af flinteredskaber og gravhøje vidner om at øen har været beboet siden stenalderen. I 1231 hed øen Warthærø, i dag er den kendt som Orø.
På trampestien.
Omtrent hundrede løbere mødte op ved Orø Hallen i Bybjerg. Morten Brogaard havde stillet et fint depot frem. Her var hvad der skulle være af sodavand, slik, frugt m.m. Jeg hapsede en lakridspibe til efter løbet.
Vi fik de nødvendige informationer om ruten, markering og om at vi kom forbi Ishuset ved Orø Strandcamping, hvor vi kunne få en is med to kugler som en del af forplejningen til arrangementet.
Det blå hold.
Gruppefoto taget, og så var det ved at være tid til at komme af sted. Efter et par hundrede meter ned at Brøndevej med asfalt, drejede vi til højre ad Møllebakken. Her fulgte omtrent en kilometer på grus, ad Møllebakken, Pedersmindevej og Vestre Strandvej.
Ved Møllebrovej ramte vi trampestien langs kysten. Så herfra var det græs, sand og sten. I smukke rammer. Højdemeter var nærmeste fraværende på det lange stræk langs kysten.
Vi passerede Nørre Stænge med campingplads og muligheden for is. Her var også et ekstra depot med væske. Dagens rundstrækning var et kvartmaraton, så det var fint med en ekstra vandpost.
En slags doping?
Ikke langt efter Nørre Stænge blev underlaget vådt og mudret. Det var ikke en mulighed at kommer udenom. Det var fremad og så måtte fødderne tørre op på de næste kilometer efter vandgangen på trampestien.
Vi fortsatte bag om Salvig for at ramme asfalten på Næsbyvej. Det hårde asfaltunderlag fortsatte de sidste 2 kilometer til start/mål/depot.
Vandgang.
Efter fire omgange var jeg færdig. 42,195 km knebet ind lige under de fire timer.
Sidst jeg løb maraton var ikke en af de gode dage i løbeskoene. Det var en smertefuld tur, som blev efterfulgt af bekymringer. Nu var det kun muskulære smerter, i venstre læg, og ikke smerter i led eller sener.
Men alligevel. Kunne jeg få læggen til at blive “god” igen indenfor en overkommeligt tid og hvor meget skulle jeg reducere træningstide i løbeskoene og intensiteten i træningen?
Jeg startede med tre træningsfri dage, med to gåtur på en times tid. Fra den første dag til den tredje dag var der fremgang, men læggen var stadig ganske øm, når jeg gik. En times bearbejdning af kroppen hos Kristian, Body SDS Parken, satte skub i processen.
De kan noget med bynavne på egnen omkring Barrit. Jeg nævner blot Stakrode, Breth og Klejs.
På fjerdedagen føltes læggen næsten normal og jeg vågede en træningstur med løb og lidt gang. 10 kilometer omkring Esrum blev det til. Jeg kunne mærk læggen, men det var ikke i nærheden af hvordan den føltes på den sidste gåtur inden behandlingen hos Kristian.
Inden i dag blev det til yderligere to rolige løbeture.
Løbet
Nu er det spændende hvordan det går i dag. Menuen står på maraton, to gange rundt på en halvmaratonsløjfe omkring landsbyen Barrit i Hedensted kommune. I Barrit bor der knap 800 mennesker. De har 26 kilometer til Vejle og 23 kilometer til Horsens.
I dag skal vi løbe FunRun Barrit. Det er Flemming der afholder løbet. Han beskriver sig selv om motionsløber, der aldrig bliver “hurtig, men jeg kan løbe både kort og langt. Jeg løber glad, både for mig selv og i socialt selskab med andre løbere. Løb og fællesskab motiverer og inspirerer mig.”
Vi er fem på startlisten til maraton, så DNF er ikke rigtig en mulighed. Halvmaratonløberne er der en del flere af. Efter den obligatoriske løbsbriefing er det af sted. Os på maraton starter 1½ time før halvmaratonløberne. Hvad skete der i øvrigt med startfotoet? Vi kom i hvert tilfælde af sted uden.
Helt efter planen ligger jeg bagest i feltet og efter knap en kilometer ligger jeg alene. Det er som planlagt. En rolig tur.
De første par hundrede meter hang jeg på Thomas Krabbenhøft. Derefter så jeg ikke noget til de øvrige maratonløbere.
Den første sløjfe på ruten er 14 kilometer og den anden 7. De første 5 kilometer løber vi ned ad mod Vejle Fjord. Det går ikke hele tiden ned ad. Der er flade stykker og ind i mellem lidt stigninger. Men primært ned. Mod fjorden.
Vi forlader asfaltvejene og entrerer Staksrode Skov. Her bliver vi underholdt af godt en kilometer med skærver, der er lagt på skovvejen efter at den er blevet kørt i smadder af store skovmaskiner. Vi bliver også forkælet med et enkelt væltet træ.
Vi er ikke helt nede ved fjorden, men løber i skoven langs Vejle Fjord. Klart den smukkeste og meste interessante del af ruten.
For at komme tilbage til start, mål og depotområdet i Barrit må vi forlade skoven. Den er for øvrigt blevet til Barrit Sønderskov. De sidste par kilometer af den første sløjfe er en tur op gennem Barrit ad Barrit Langgade – der i sandhed er lang.
Den anden sløje er nord for Primærrute 23, her på egnen kendt som Vejlevej. Det er en rundtur rundt om en masse marker og gennem et par småbyer. På denne del af ruten er der også et par småbakker, mest markant er bakken ved Barrit Kirke.
Som der står i den officielle beskrivelse af ruten: “Området er kuperet hvilket giver nogle gode udsigter, skønne nedløb og lækre opløb. Ingen stejle stigninger, med mindre man er fra det flade Midt- og Vestjylland.”
Manegen.
Hvordan gik det så med det rolige tempo og en sluttid på omkring 4½ time? Der er noget med cirkusheste og manegen.
Jeg holdt det rolige tempo de første 5 kilometer. Men da jeg ramte det, nogle vil betegne som lorteunderlaget med det væltede træ i skoven, skete der noget. Benene satte tempoet op. Selv om det faldt lidt igen, kom tempoet ikke ned, hvor jeg havde tænkt det.
Det samme skete på anden omgang. Tempoet røg op i skoven. Ikke fordi jeg ville. Det skete bare.
Læggen? Den har det overraskende godt. Kan godt mærke at den er øm på en anden måde end træthedsøm, men det er på ingen måde hæmmende som for en uge siden.
Planen hold så langt, at jeg blev den langsomste maratonløber, til trods for at jeg løb en halv time for hurtigt.
Green Running er et “cannonball løb med fokus på oplevelser i grønne omgivelser” som det hedder på løbets hjemmeside. Løbene afvikles på den københavnske vestegn, i dag i Vallensbæk.
Green Running arrangeres af Jens Lund Møller, der har en løbekarriere på mere en 30 år, hvor han har løbet lidt on and off – og uden mål eller mening ud over at Jens holder af at løbe. Efter at have deltaget i et cannonball-løb på halvmaraton-distancen, faldt Jens for stemningen og fællesskabet, og er nu selv endt som cannonball-løbsarrangør.
Morgenbriefing.
Dagens løb afvikles på en runde på 5,3 km, der starter i Vallensbæk kommune. Runden krydser ind i Høje Taastrup kommune og Albertslund kommune. Den har fået navnet Troldeløbet. Det er fordi vi passere to af Thomas Dambo kæmper: Lille Tilde og Thomas på Bjerget.
Lille Tilde og Thomas på Bjerget er to af de seks kæmper på Vestegnen. Lille Tilde er skabt af genbrugsmaterialer og der er bygget 28 fuglekasser ind i skulpturen. Thomas på Bjerget ligger godt placeret med udsigt til Albertslund.
Lille Tilde, Morten og Gert.
Green Running har i øvrigt to andre faste ruter. Vejleå-løbet som har start samme sted som løbet dag og Historiske fodspor, der afvikles i Høje Taastrup i landskabet omkring vikingebroen.
Mit løb
Dagen startede fint med morgenkaffe og et kys inden jeg forlod hjemmet i Hillerød. Selskabet i målområdet er godt. Gode folk og fin stemning.
Vi sætter i gang og straks snører min vestre læg sig sammen og bliver stenhård. Jeg forsøger at ignorer smerten og heldigvis jeg er i godt selskab. På de første par runder følges jeg med Gert og Morten. Vi får spottet kæmper og taget fotos.
Thomas på Bjerget
Men selv om de to gode gutter løber i et adstadigt tempo, må jeg slippe og finde mit eget tempo, som det er til at holde ud at være i.
Der er en lille bakke ved Thomas på Bjerget. På de første omgange blev der sagt “høp” og vi gik op. Nu hvor jeg løber alene, tager jeg bakken op i rolig løb. Tænker det kan være en bonus på de sidste par runder, at tage bakken i gang.
Lægmusklerne bløder lidt op, men smerterne er konstante og hæmmer mit løb. Nu er jeg kørt hele vejen til Vallensbæk og vi er ikke så mange på maratondistancen. DNF er ikke en mulighed.
Jeg kommer til den store bonus. Gang op ad bakken. Men nej. Lægmusklerne vil kun løbe… i hvert tilfælde gør det mere ondt at gå, end at løbe (i et langsomt tempo). Det bliver også løb op ad bakke på de sidste to runder.
Det går ikke anderledes, end at jeg når i mål. Tiden er ikke værd at skrive om, men jeg notere nok et maraton på cv’et.
Den anden af tre. Den første for mig. Der er Kommneserie-weekend. Tre løb på tre dage i tre forskellige kommuner. Denne gang har Maraton Danmark lagt løbene i Hørsholm, Allerød og Hillerød kommuner.
Fredag var der maraton/halvmaraton i Hørsholm. Jeg var på arbejder og sad i tørvejr, drak kaffe og bildte mig ind, at det var bedre end at løbe rundt i mudderet i Hørsholm.
Tillykke til Lone Friis, der efter dagens løb har gennemført et maraton i alle landets kommuner.
Nu er det lørdag og der løbes i Lillerød. Start er i skovkanten ved Allerød Bibliotek. Her er der, som det nu så ofte er, også depot og mål. Ruten er sat af Benjamin Holst Kjeldsen, som også præsenterer den og de seværdigheder der er langt ruten, inden der bliver taget et gruppefoto og vi sendes afsted.
Vi starter på skovveje og passerer hurtigt Nymøllevej. Benjamin Holst Kjeldsen løber foran og sætter markeringen foran de forreste løbere.
Vi kan vinke til kæmpen Hanna Halerød der står på Mørkebakke i Ravnsholtskov – godt 100 meter fra ruten. Kæmpens navn kommer af, at hun har en 125 meter lang hale. Hanna er en af de mange kæmper skabt af Thomas Damsbo.
En flok friste fyre i fronten af feltet kort efter start.
Skovvejen erstattes af asfalt, der efterfølges af skovvej, som efterfølges af asfalt etc. Vi passere Oxenholm, hvor Aqua-Lene engang boede sammen med Søren Rasted. Det var i en anden tid og siden er Oxenholm solgt for 23,5 millioner kroner.
Vi lader 90’erne være 90’erne og forlader Aqua-land. Løber videre og rammer det Gamle Tipvognsspor som fører op til Blovstrød Teglværk. Teglværket lukkede i 1968 og er i dag hjemsted for foreningen Blovstrød Banen – Dansk Jernbaneklub.
House of Aqua aka Oxenholm.
Herfra er der ikke langt ind til Lillerød og tilbage til skoven ved Allerød Bibliotek. En omgang af tre. Jeg holder tempoet på anden omgang og sætter det snas op på tredje omgang. Et halvmaraton på en dejligt rute. Nærmest ingen regn og læ på det meste af ruten.
Fut fut.
Ved Blovstrød Teglværk var der lavet et selfie spot af rutesætteren. Vi var en del der gjorde holdt og forevigede os selv med Blovstrødbanens tog i baggrunden.
På de sidste meter af dagens løb.
For første gang har jeg løbet et halvmaraton til et Kommuneserieløb. Så kan jeg nå kandidatfest for min datter Tara og hendes kæreste Jacob. I morgen er det mig der sætter ruten i Hillerød og her har jeg ingen bagkant, så der står den på et maraton.
Indtil videre har foråret været lidt en skuffende affære, men i dag er vejret okay til en løbetur. Overskyet, plusgrader og ikke så meget vind. Scenen er Tisvilde Hegn og omegn. Distancen 50 kilometer.
Jeg får ikke rigtig hørt efter løbsbriefingen, men der bliver sikker sagt noget klogt og oplysende om dagens løb: North Coast Ultra. Der er flere distancer, men kun en ultra og vi, der løber den, får lov at starte først. Klokken otte er det af sted fra parkeringspladsen for enden af Hovedgaden i Tisvildeleje.
De første ti kilometer løber vi i den nordlige ende af Tisvilde Hegn. Det er en blanding af skovveje og stier. Ind imellem kommer der nogle stigninger, hvor jeg tænker det er kloget at gå op, så det gør jeg – og det er der i øvrigt mange andre der også gør. Men nu løber jeg jo heller ikke med de hurtigste heste i feltet.
I starten var jeg en del af en større gruppe af løbere. Det ændrede sig.
Lidt efter at vi har rundet de 15 kilometer, er der nogle lokale bæhoveder der har fjernet markeringsflagene. Ruten er ellers godt markeret og det er så godt som umuligt at løbe forkert. Ja, i første omgang tror jeg, at jeg har misset et sving og jeg bevæger mig tilbage, ad den sti jeg er kommet af for at finde tilbage til ruten.
Inden jeg kommer tilbage til et sted med markeringsflag, arrivere en lille flok løbere, der kommer løbende imod mig. En af dem har downloadet en gpx-fil med ruten til sit Garminur. Vi er reddet og i øvrigt på rette vej.
Efter at have løbet et lille stykke passerer vi en stor bunke markeringsflag, bæhovederne har efterladt sig i vejkanten.
Vi passerede Asserbo slotsruin.
Omkring de 24 kilometer inde i løbet finder jeg en vandpyt. Den er ikke stor, men det lykkedes alligevel at få højre fod godt ned i den. En våd sok. Ikke godt for ligevægten! Vi bevæger os efterhånden længere syd på (retteligt sydvest for de pedante).
Der kommer et langt stræk på det lokale mountainbikespor. Med modkørende trafik. Alle tager det med et smil og hilser venligt på hinanden. Det er en sjov passage, men også lidt hårdt. Det går hele tiden op og ned – uden at der er egentlige bakker, hvor jeg kan retfærdiggøre en lille gåtur.
Et roligt sted på mountainbikesporet.
Vi ender helt nede ved Melby Overdrev og Liseleje Plantage. Vi nærmer os de 40 kilometer og vender rundt i klitterne ved Liseleje Plantage. Tilbageturen byder på en del strand- og klitløb. Sten og sand. Vi får også lidt mere skov og mod slutningen får vi fornøjelsen af sukkenes dal. Derefter mangler kun afslutningen på stranden op mod parkeringspladserne for enden af Hovedgaden i Tilvildeleje.
En flot tur er slut. Depoterne var ved 7, 21,5, 26, 33 og 44,5 km. Der var vand, PurePower energidrik, PurePower gel, PurePower energibar og frugt.
I mål venter kys og kram fra kæresten. Gert konstaterer tørt, at i dag var han den hurtigste. Tillykke til ham og alle de andre seje kvinder og mænd der gennemførte North Coast Ultra 2023.
En bonus ved kommuneprojektet (et maraton i hvert af landets kommuner) er, at vi får set en masse lokaliteter vi ellers ville gå glip af. Det er når vi løber og ofte dagen inden eller undervejs hjem fra løbet.
I går varmede vi op med frokost på restauranten ved Gram Slot. Bakskuld og gammeldags æblekage. Det smagte godt. Kalorier var der så rigeligt af, men nok ikke den mest hensigtsmæssige ernæringsopladning til et maraton. Æblekagen kan godt have den virkning, at vi vender tilbage til Gram Slot en anden dag.
Hvorfor vi var ved Gram Slot, når løbet er på Kruså-egnen? Det var fordi vi overnattede hos Mettes far i Vejen. I det nabolag fik vi i øvrigt spottet et par runesten.
Rend’ og Hønsnap
Til Gummimus cannonball er der forskudt start: Maraton starter 09:00. Deltagere der spadser halvmaratondistancen starter også 09:00. Langsomme løbere der deltagere på halvmaraton starter 09:30, resten af halvmaratonløberne starter 10:00 – her starter 10 km gang også. 5 og 10 km løb starter 11:00. Jeg løber klokken ni – og håber alle kommer af sted til rette tid.
Vi er samlet i landsbyen Hønsnap, hvor Kim har inviteret til cannonball-løb. Under løbsbriefingen får han sagt, at byen består af ca. 60 huse og cirka det samme antal mennesker.
Bystemning i Hønsnap. Foto: Mette Jensen.
Kort efter oplysningerne om Hønsnap, ruten og nogle af reglerne fra Klub 100s løbekriterier får vi lov at løbe.
Fra Bygaden hvor der er start, depot og mål løber vi mod nord ad Hønsnapvej. Vi drejer af ad Byglængvej og underlaget skifter fra asfalt til grus. Hurtigt blive grus til skovvej og vi løber en lille runde i den del af Kelstrup Plantage, der ligger vest for Hønsnapvej.
Vi kommer ud til Hønsnapvej igen og løbe lidt længere mod nord, inden vi drejer inde i Kelstrup Plantage øst for Hønsnapvej. I denne del af skoven er der lidt højdemeter. Dog ikke noget der for alvor udfordre.
Løbere i gang med første runde på maratondistancen.
Efter en god tur i skoven kommer vi retur til Hønsnapvej og løber tilbage til Hønsnap og vender i depotet. Første gang vi passerer depot, har vi løbet et kvart maraton.
Undervejs er der masser af løbere der overhaler, eller som bliver overhalet. Der er løber som hilser de steder på ruten, hvor der er modløb. Det er vældig hyggeligt med de mange forskudte starter.
I alt bliver det til fire runder, inden jeg kan sætte mig og nyde en kop varm suppe. Det er luksus efter en lidt kold dag i løbeskoene.
Som så ofte ved de mindre cannonball-arrangementer, er der ikke mulighed for bad. Selv om jeg skifter til tørt tøj, lugter jeg stadig af gnu på turen hjem. Det må vi så håbe, de kan leve med på Den gyldne Måge.
Ekstra depot ude i skoven. Foto: Mette Jensen.
Skulle du, som jeg, undre dig over arrangementets navn: Gummimus cannonball. Så kan jeg oplyse, at Gummimus er kælenavnet på arrangørens gamle hund. Om det giver mening at opkaldet et cannonball efter sin hund ved jeg ikke. Men det er et navn, som springer i øjnene og skiller sig ud.
Aabenraa kommune afgrænses mod syd af landegrænsen mellem Danmark og Tyskland. Mod øst ligger Sønderborg kommune, mod vest Tønder kommune og mod nord Haderslev kommune. Kommunen blev dannet i 2007 ved en sammenlægning af Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa kommuner.
Kommunen dækker et areal på 940,70 km² og der bor 58.693 mennesker (2022). Det er 907 færre end i 2012. Til gengæld er andelen af ældre borgere (65+) vokset fra 19,3% i 2012 til 24,6% i 2022. Til sammenligning, er andelen af ældre 11,7% i Københavns kommune i 2022. Jeg ved godt, hvor jeg vil foretrække at bo som ung.
“Sydligst i Jylland ligger Aabenraa Kommune med hovedbyen Aabenraa i bunden af fjorden af samme navn. Kommuneområdet har været beboet siden 1200-tallet f. Kr., hvilket rigdommen af fortidsminder fordelt over hele kommunen vidner om. Kortlægningen af disse viser bl.a., hvordan området i stigende grad blev bebygget frem mod midten af 500-tallet, hvor pludselige klimaforandringer og hungersnød afstedkom en kraftig befolkningsnedgang. Ved vikingetidens begyndelse var dette dog vendt igen, og Hærvejens passage ned gennem kommuneområdet fik betydning for placeringen af de mange nye bopladser. (citat: Trap Danmark : Bind 17 : Tønder, Aabenraa, Sønderborg. Trap Danmark / Gad, 2021. Side. 129.)
Folk der er til sport og idræt har det lidt lettere i Aabenraa kommune, end i København. F.eks. er der seks atletikanlæg i København og tre i Aabenraa. I Aabenraa er de (kun) 19.564 indbyggere om at dele et atletikanlæg mod 107.405 personer pr. anlæg i Københavns kommune.
To løbere på næstsidste omgang. Foto: Mette Jensen.
Der er 112 registrerede fitnesscentre i København mod beskedne 18 i Aabenraa. Men det giver stadig et forhold, hvor der er 3.260 personer om et center i Aabenraa og 5.754 personer i København.
Fodboldspillerne i Københavns kommune må også kæmpe mere om pladsen end i Aabenraa. I hovedstaden er der 13.787 indbyggere pr. anlæg, mod beskedne 4.041 indbyggere pr. anlæg i Aabenraa kommune.
En kold morgen. Igen. Nu synes jeg vi har prøvet det der vinter. Bring mig sol og tocifrede plusgrader. Jeg vil have singletvejr og saltaflejringer på løbetøjet.
I dag er det ikke singletvejr omend en enkelt løber insisteret på korte bukser! Jeg har merinould-undertrøjen på og dobbeltlags handsker.
Race Director overvejer om han har husket alt.
Efter at Moffe har sagt de indledende vers og vi alle er blevet fotograferet, får vi endelig lov at løbe af sted. Forhåbentligt giver det lidt varme i kroppen.
Vi løber på en rute, der har udgangspunkt i samme sti omkring Søndersø som jeg løb tilbage i 2013, hvor Runing2venus var arrangører. Det var den dag jeg tabte spurten til Johan Melin på de sidste meter.
I depotet er der rig mulighed for at indtage flere kalorier end der brændes af på løbet.
Tilbage til i dag. Start, depot og mål er et andet sted end hos Runing2venus. Vi starter derfor med at løbe ned mod søen fra Lejrvej, hvor depotet er opstillet.
Strækningen frem og tilbage fra depotet gør runden længere end hos Runing2venus og vi kan i dag nøjes med seks omgange for et maraton.
Der er ikke mange højdemeter rundt om Søndersø, men turen ned fra depotet og op igen sikrer, at dagens arrangement ikke giver en flad fornemmelse.
Af sti af sted.
I dag synes jeg, der er mange store flokke af fodgængere, der fylder mere end stiens bredde og hunde i lange snore, som ejerne tydeligvis ikke har styr på.
Jeg keder mig lidt på de første 25 kilometer, måske er det Hammer Trail blues. Søndersø ved Værløse er ikke helt det samme som Nordbornholm. De sidste 15 kilometer rammer jeg et fedt flow og er løb.
God stemning på ruten.
Og jo tak. Jeg fik varmen, mens jeg løb. Til gengæld gik der ikke mange nanosekunder fra jeg stoppede, til kulden indfandt sig igen.
Der er masser af muligheder for at løbe maraton på Vestegnen. En af de arrangører der ofte lave løb i den vestlige del af Storkøbenhavn er Moffes maraton. Og det er egentlig underligt, at dette er første gang jeg deltager hos Moffes maraton. Men nu passer det i kalenderen, så i dag er programmet maraton i Brøndby Strand.
Moffes maraton arrangerer løb forskellige steder og med mulighed for forskellige distancer – dog altid maraton og halvmaraton. Bag løbet står “en flok sports entusiaster som dyrker triathlon, ultra-triathlon, løb og ultra-løb. Vi er stor fan af cannonball maraton og målet er at komme i Klub 100”. “Race director” Henrik Madsen kaldes af sit barnebarn Moffe – deraf Moffes maraton.
Start i regn og blæst.
Ruten ligner den rute Henrik fra PopUp Maraton har (og som jeg har lånt til sh løb) med start ved Vallensbæk Havn. Hos Moffes maraton er start, depot og mål flyttet til parkeringspladsen ved Strandporten i Brøndby Strand. Hos Moffes løber vi rundt om alle fire søer, hvor vi hos PopUp maraton løber rundt om de tre af dem og løber frem og tilbage langs Rindebæk Sø på havsiden.
Jeg har mange minder i Standparken. Her har jeg løbet mange kilometer med Rosa i en babyjogger. Og der er løbet masser af kilometer i sandet på stranden.
Til sagen – dagens maraton
Det er en kold, blæsende morgen med nedbør. Jeg har sjældent mødt en maratonfelt med så meget morgenbrok inden start. Imens Henrik “Moffe” forsøger af få ørenlyd til en løbsbreafing, proklamerer Lise Friis at hun dnf’er efter to runder. Der bliver vist også taget et startfoto, imens jeg deltager i den stoledans der er omkring depot-pavillonen, hvor der er læ for morgenregnen.
For enden af Holmesø.
I gang kommer vi og regnen stilner af. Fra Strandporten løber vi mod vest af Sivstien. I modvind – og i dag kan vinden mærkes. Det er den helt rigtige dag, Moffes maraton har valgt at lave løb på en strandnær rute i et åbent landskab. Vi er alle taknemlige.
Som skrevet ovenfor er ruten en rundtur om de fire søer ved Brøndby Strand: Ringebæk Sø, Stubbe Sø, Maglebæk Sø og Holmesø. For at få distancen til at passe med seks runder for et maraton, skal vi hen over Vallensbæk Havnevej og et par hundrede meter hen ad Nældestien, inden vi drejer rundt og løber tilbage til Vallensbæk Havnevej. Vallensbæk Havnevej følger vi tilbage til Svingelstien.
På strandsiden af søerne har vi vinden i ryggen. Det er vældig fornøjeligt og der er blå striber mellem skyerne. Inden jeg passerer Strand Cafeen titter solen frem.
For enden af Holmesø drejer vi rundt og er snart tilbage i modvinden på indersiden af søerne. Sjovt nok er det blevet gråvejr igen. Fremad må vi og fremad kommer vi omend det kræver lidt ekstra i dag.
I depotet snupper jeg en lille pose vingummier og løber af sted ud på anden runde.
Maglebæk Sø.
Ud over morgenregnen er der tørvejr stort set hele turen rundt på de seks omgange. Solen titter frem flere gange. På sidste omgang er der stadig kræfter til at løbe og jeg konstaterer at Klippemenneske kan noget i modvind langs Maglebæk Sø.
Alt i alt er det en fin dag på Vestegnens Riviera. Og Lise kom selvfølgelig rundt på alle seks omgange.
