Rødovre. 15. februar 2026.
Resultat
- Distance: maraton
- Tid: 04:22:15
- Tempo: 06:13 min/km
- Hastighed: 9,7 km/h
I dag inviterer Moffes maraton til vinterløb i Rødovre. Luften er frostklar og ekstremiteterne bliver hurtigt kolde imens vi venter på at klokken bliver ni – og løbet sættes i gang.
Der bliver sagt velkommen og lidt om ruten. Gruppefotoet går jeg glip af fordi jeg ikke har fået vinterjakken af. Jeg når at få pakke jakken væk inden starten går. Trods alt!

Vi løber sydpå ad et snespor i retning mod Roskildevej. Vi er i det grønne, rekreative område ved siden af Vestvolden. Snesporet bliver til en snesti. Vi passerer Tømrermester Jim Jensens Park – hjemmebane for vestegnsklubben Avarta. Videre forbi buskene der skjuler Sovende Louis. Snestien bliver atter til snespor og vi løber langs Absalon Camping.
Vi drejer til venstre inden vi rammer Roskildevej og løber over til Vestvolden og Voldgaden.

Ad Voldgaden løber vi nordpå med Vestvolden på vores venstre side. Vi kommer forbi Artillerimagasinet, Ejderbunkeren og fortsætter hen over Jyllingevej. Hvor stien fra Tinderhøj Vænge/Fortvej rammer Voldgaden, vender vi rundt og løber i modsatte retning.
Vi skal dog ikke hele vejen tilbage til Roskildevej. Vi drejer fra Voldgaden ved Batteritogsmagasinet, hvorfra der er godt hundrede meter til depot.

Det gentager jeg seks gange, så er der til et maraton. Tempoet er roligt fra start til slut. Det er et par trætte ben jeg har fået med hjemmefra. Det er effekten efter gårsdagens snemaraton i Bidstrup Skovene.
Nu tror jeg, at jeg holder mig fra Voldgaden de næste par uger.
Maraton i Rødovre kommune
Fra at være en af de kommuner, hvor det var vanskeligt at finde et gældende maraton, er der efterhånden flere, der arrangerer cannonball i Rødovre. Der er Maraton popup, K2 maraton og Moffe maraton. Nok har de tre løb forskellige ruter, men alle tre indfatter Vestvolden som en del af ruten.

—
Moffes maraton – Rødovreløbet
- Arrangører: Henrik Madsen
- Land: Danmark
- Start: Vestenden af Rødovre Parkvej
- Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
- Underlag: asfalt, sne
- Deltagerantal: 55
- Sko: Adidas Solar Boost 5







