Tag-arkiv: Sorø kommune

Regionsløb : Region Sjælland

Tystrup-Bavelse. 6. juli 2023.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Placering: 8 af 30
  • Tid: 04:41:52
  • Tempo: 06:41 min/km
  • Hastighed: 9 km/t

Løbsoversigt

Regionsløb 2023: Så er sommeren kommet lidt igen. Der er pletvis sol, da vi ankommer til Kongskilde Naturcenter i Sorø Kommune. I dag skal vi løbe i Region Sjælland.

Vi er her i god tid, så jeg bliver plantet med et beachflag, der er sat fast på et hegn med ét stykke gaffa. Tydeligvis ikke nok til at holde flaget. Mette har fundet en ny rulle, men Ulrik insisterer på at få sat pantposer og affaldsposer fast med gaffa på depotbordet. Så gå tiden da med det.

Sukkervand.

Med tålmodighed når man meget og til sidst bliver beachflaget sat ordentlig fast og jeg slipper fri. Tids nok til at gøre løbevest klar til løbet.

Det bliver tid til morgenmøde med information om dagens rute og fællesfoto. Og så får vi lov at komme af sted. David løber forrest og sætter markeringen. Godt at han er en af de hurtige.

Det er en rute med lidt højdemeter og masser af græs.

Vi løber i landskabet nord for Tystrup Sø. Det går sjælden lige ud og underlaget skifter mellem græs, jord, grus og asfalt. Det er en flot rute og vi kommer forbi mange spændende steder, bland andet Det Urgamle Overdrev og Frederikskilde Langdysse.

“Overdrev er en kulturhistorisk betegnelse for en bestemt type græsland. Overdrev kendes på det korte plantedække med græs og blomster og en mangfoldighed af sommerfugle og biller” står der på en infotavle ved Det Urgamle Overdrev.

Flere steder passerede vi gennem dyrefolde.

Frederikskilde Langdysse er en fredet langdysse fra bondestanalderen, opført ca. 3.600 f.v.t. Anlægget er 27 meter langt og 10 meter bredt.

Rundstrækningen vi løber på er et kvartmaraton. Vi møder både kvæg og vilde heste på turen.

Jeg skal fire gange rundt. De tre første runder går fint, men så møder jeg Kaptajn Tungben og så bliver de sidste 10 km noget sløve. Med 600+ højdemeter i går og 700+ højdemeter i dag, er det måske ikke så underligt.

På den sidste del af rundstrækningen var det lidt sumpet, men det mærkede vi ikke noget til.

Der er naturligvis en flok løbere, som allerede er færdig. De sidder i depotet og hygger, imens jeg løber i mål. Jeg skifter tøj og slutter mig til flokken.

Vi klapper af de øvrige deltagere, efterhånden som de kommer i mål. Det er egentlig lidt synd, at der ikke er nogle til at klappe af de hurtigste, der kommer først.

Detaljer af Frederikskilde langdysse.


Regionsløb – Sjælland

  • Arrangør: Maraton Danmark
  • Land: Danmark
  • Start: Kongskilde Naturcenter
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: græs, jord, grus, asfalt
  • Deltagerantal: 41
  • Sko: Brooks Glycerin 17

Midt i maraton : Torsdagstur til Sorø

Sorø. 2. marts 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:52:01
  • Tempo: 05:30 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 149 bpm

Løbsoversigt

I Sorø afvikler Michael Jensen Midt i maraton. I dag er det 76ende gange løbet afvikles men kun anden gang jeg deltager.

Mål, start og depot for løbet er i et villakvarter i Sorø, herfra løbes 6 runder af lige godt 7 km i bydelen Frederiksberg og Sorø Sønderskov. Underlaget er asfalt og skovvej – mest skovvej.

Fra start på Lokesvej løber vi ud af byen ad Engsvinget. Den vej føler vi hele vejen til Næstvedvej. Efter godt 100 meter på Næstvedvej drejer vi ind i Sønderskov. Asfalt og fortovssten udskiftet med forårsfugtig skovbund. Træerne står stadig nøgne og der går nok lidt tid inden det rigtig bliver forår. Men kalenderen synes sikker i sin sag.

Efter en hyggelig runde i skoven, hvor der stille og roligt kommer spredning på dagens deltager, kommer vi igen Sorø ved Næstvedvej. Turen tilbage til depot er den samme som turen ud af byen. I depotet drikker jeg lidt energidrik og begiver mig hurtigt ud på næste runde.

I er ikke fordi der mangler fristelser i depotet. Der er banan, et varieret udbud af slik og peanuts. Til tørste er der vand, saft og cola – og kakao som nok mest er til efter løbet.

Efter 30 km sætter jeg musik i ørene og sætter tempoet en anelse op. Der ligger en lille gruppe på tre løbere et stykke foran mig. Jeg kan ikke se dem, men jeg ved de er der og jeg tror jeg kan hente dem inden jeg rammer de 42,195 km.

Med ca 5 km igen ser jeg gruppen for første gang. Der er mange sving i skove så jeg kan ikke se så langt frem på ruten. Cirka samtidig med at mit løbeur bipper for at markere at jeg har rundet de 40 km passere jeg gruppen. Fuldstændig ligegyldig, men alligevel en lille smule fedt.

Efter målgang notere jeg min tid. Skifter tøj og pakker min ting sammen. For de der har lyst, er der varm suppe. Jeg prioriterer at nå næste tog mod København, men inden jeg forlader villaen på Lokesvej tager jeg en medalje.

Ruten er tydelig markeret med pile.


Midt i maraton # 76

  • Arrangør: Michael Jensen
  • Land: Danmark
  • Start: Lokesvej, Sorø
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, skovsti
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagere antal: 30

Midt i maraton

Midt i maraton : Skovtur ved Sorø

Sorø, 22. juli 2014.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:54:06
  • Tempo: 05:33 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Så fik jeg tilføjet et nyt maraton til rækken af løb jeg har gennemført. Denne gang til turen til Sorø hvor Michael Jensen arrangere Midt-i-maraton. Er man ikke til 42,195 km kan man nøjes med at løbe halvmaraton eller omgange á godt 7 km.

Start var i et villakvarter i Sorø. Herfra løbes der ad Engsvinget til Sorø Sønderskov hvor der løbes en rundtur på 5 km. I byen var underlaget asfalt og i skoven grusvej.

Med start klokken 16:00 på en juli dag, var der høje temperaturer. Den lå omkring 28° ved start, men faldt heldigvis lidt som tiden gik.

Ruten gennem skoven er flot, specielt nu hvor træerne står frodige og grønne. Der er mange små sving og det er dejligt afvekslende.

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton

Midt i maraton


Midt i maraton # 7

  • Arrangør: Michael Jensen
  • Land: Danmark
  • Start: Lokesvej, Sorø
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, skovsti
  • Sko: Asics GEL-Nimbus 14
  • Deltagere antal: 36

Midt i maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 22.07. 2014