Ole Hansen (1855-1928), den første bonde ind i Kongens Råd, erindres på en mindesten i Ringsted.
Ole Hansen blev født lige inden jul, den 17. december 1855 i Høm, syd for Ringsted. Som 23-årig blev han gårdejer i Bringstrup vest for Ringsted. I 1883 blev Ole Hansen medlem af Bringstrup Sogneråd og var dets formand fra 1886-1891. Fra 1895 til 1910 var han medlem af amtsrådet i Sorå Amt og i 1890 blev han valgt ind i Folketinget.
Mindesten for landbrugsminister Ole Hansen.
Som den første bonde blev Ole Hansen minister (Den første bonde i kongens råd). Fra 1901 til 1908 var Ole Hansen landbrugsminister. I forbindelse med Alberti-skandalen trådte han tilbage som minister. i 1914 kom Ole Hansen i Landstinget og var dets formand fra 1922 til sin død i 1928.
“…da det en Dag stod i Avisen, at ikke alene skulde en Skolelærer og en Redaktør, men selv en Bonde være Minister, tog det næsten Vejret fra de gamle i Slægten. Det var en Dør, der sprang op til et lukket Land, lukket i Aarhundreder, og derfor blev „den første Bonde i Kongens Raad“ i samme Nu han var blevet en saadan, som en lyslevende sagnfigur iblandt os.” (citat: “Den første Bonde i Kongens Raad” af J.V. Christensen, 1929.)
Detalje fra mindestenen for Ole Hansen.
Mindesten i Ringsted
Ved Sct. Bendtsgade i Ringsted, overfor byggefirmaet Rombyg, står et mindesmærke for Ole Hansen. Mindestenen er rejst i 1930. Teksten på stenen er: “OLE HANSEN / BRINGSTRUP /// DEN FØRSTE BONDE I KONGENS RAAD /// I FREMSKRIDTETS TJENESTE / HAVES BRUG ALLE GODE KRÆFTER / 24 – JULI 1901 /// RE[J]ST AF DET SJÆLLANDSKE VENSTR[E]”
Ud over ovenstående tekst er der et silhuetportræt af Ole Hensen, en plov og en bonde afbildet på stenen. Mindestenen er billedhuggeren Johannes Bjergs værk.
J. C. Christensen taler til afsløringen af mindestenen for Ole Hansen. Foto: Morgenbladet, 25. juli 1930.
“En tæt Sommerregn silede ned over det grønne Midtsjælland, da denne Egns mest navnkundige Politiker, afdøde Landbrugsminister Ole Hansen, i Gaar blev hædret af sin Hjemstavns Befolkning og hele Sjællands Venstre ved Afsløringen af en smuk Mindesten i Udkanten af Ringsted. (…) Trods det uheldige Vejr havde Højtideligheden samlet en maget stor Forsamling, mellem 2000 og 3000 Mennesker, er i Regnens Dryp ventede taalmodigt paa, at Transmissionen af Begivenheden Kl. 3½ kunde tage sin Begyndelse.” (citat: “Mindesmærke for “den første Bonde i Kongens Raad”” i: Morgenbladet, 25. juli 1930)
Gribskov: Nær Kagerup Station ved Maglemosevej står en mindesten. Mindestenen erindre oprettelsen af en skovarbejderskolen i 1948 og katastrofen i 1953, hvor skolen nedbrændte.
Jeg opdagede stenen en dag jeg var ude at løbe i Gribskov. Langs Maglemosevej er der et smalt trail-spor – og der, ved siden af sporet stod stenen. Nysgerrig stoppede jeg op og læste teksten:
“PÅ DETTE STED STARTEDE / UDDANNELSEN AF SKOVARBEJDERE / I ÅRET 1948 / TIL GAVN FOR HELBRED, INDTJENING / SELVVÆR OG FAGSTOLTHED /// SKOVARBEJDERSKOLEN NEDBRÆNDTE EN FORSTKLAR / VINTERNAT I FEBRUAR 1953 /// REJST DEN 3. OKTOBER 1998”
Mindesten for Danmarks første skovarbejderskole.
Jeg erindrede ikke at have hørt om skolen – eller om branden i 1953, så jeg måtte hjem og grave lidt.
Oprettelsen af skolen
Efter krigsårene (1940-1945) var dansk skovbrug sakket bagud. I de store skovbrugslande som Canada og Sverige motorsave, udkørings- og udslæbningsmateriale blevet forbedret. Nye håndredskaber var taget i brug. Skoler var oprettet for at lette arbejdet for skovarbejderne – og for at opnå større effektivitet.
Skovbruget i Danmark trængte til et løft i efterkrigsårene og skovskolen var en del af strategien for at kommer videre. Forbilledet for den danske skovarbejderskole var skovskoler i Norge og Sverige.
28. marts 1948 kunne bragte Social-Demokraten artiklen “Skovarbejderskole i Grib Skov”. Artiklen fortale om de forberedelser som Dansk Skovforening var i gang med, for i samarbejde med Landbrugsministeriet og Dansk Arbejdsmands-Forbund, at etablere en uddannelse for skovarbejder.
“Skovrider J. Abell, Hvidkilde, ved Svendborg, har i Dansk Skovforenings nyligt udkomne Tidskrift skrevet en særdeles interessant Afhandling om den norske Skovarbejderskole, der er opført i Sönsterud i en af Quisling-Regeringens gamle Barakbygninger. Konklusionen af Skovrider Abells Betragtninger er kort og godt denne: Vi bør ogsaa herhjemme oprette en Fagskole for Skovarbejdere, hvor der kan læres alt om Skovning, Kulturarbejder, Vejbygning, Billæsning, Kørsel med Hest og Redskabskundskab. Endvidere bør Skovarbejderne kunne faa Kendskab til Træets Udnyttelse, Skovens Rentabilitet, Flora og Fauna, Beklædning og Arbejdsforhold og meget andet.” (citat: “Skovarbejderskole i Grib Skov” i Social-Demokraten (28. marts 1948)
Senere på året, kom skolen et stort skridt nærmere en virkeliggørelse da Finansudvalget gav tilslutning til skoen. Udgiften til etableringen af skolen blev anslået til 105.000,- kr hvoraf 65.000,- udredes af statskassen. (Kilde: Vestjyden, 27. oktober 1948)
Klip fra “Roskilde Avis”, 1. december 1948.
Danmarks første skovarbejderskole blev indviet tirsdag den 30. november i Gribskov ved Kagerup Station. Barakkerne som skovarbejderskolen blev etableret i, var tidligere anvendt af Arbejdsministeriet til beskæftigelsesforanstaltninger for arbejdsløse. Det første hold elever var dog tyvstarter og var gået i gang med skolens første kursus den 22. november.
Skolens første leder blev skovfoged Ogstrup. I vinterhalvåret afholdt skolen kurser af 4 ugers varighed. Kursussæsonen strakte sig fra midten af september til midten af april.
I 1998 så Tage Ogstrup tilbage på “Skovarbejderskolens oprettelse og første år” i tidsskriftet “DST : dansk skovbrugs tidsskrift”. Ogstrup skrev: “Al opvarmning skete ved brændeovne. Det skulle senere vise sig at være katastrofalt, da skolen i 1953 nedbrændte på grund af en overophedet ovn. Set med nytidens øjne var det primitive forhold, som hverken brandmyndigheder eller arbejdstilsyn ville godkende i dag, Det var dog acceptabelt dengang. Der var en hyggelig skovhuggeratmosfære og en pionerånd over lejren”.
I de tre første år blev der afholdt 16 kurser og 460 skovarbejder gik gennem skovarbejerderskolen ved Kagerup. Det var de færrestes kursister der havde mulighed for at tage hjem i weekenderne, i stedet blev der arrangeret udflugter i omegnen, f.eks. til Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm.
Branden
Ved 1-tiden d. 9. februar brød en voldsom brand ud i skovarbejderskolen. To af skolens træbarakker blev ødelagt. Den ene barak var mandskabsbarakken. De indkvarterede kursister reddede sig ud af føre og vinduer “i yderste øjeblik”, som avisen “Ny Dag” skrev.
“Zonen fra Helsinge blev tilkaldt, men da sprøjten naaede til Kagerup station, kurede den paa grund af det glatte føre gennem muren ind i stations ventesal, saa sprøjten blev knust, men dens tilstedeværelse var forøvrigt overflødig, idet der ikke fandtes vand i vid omkreds. I stedet dængede man sne over skolens øvrige bygninger og redede disse fra at blive antændt.” (citat: “23 skovarbejdere i brændende træbarak i Grib skov i nat” i Ny Dag (9. februar 1953))
De elever der var på skolen da den brændte, blev indkvarteret på den nordiske Lejrskole hvor de færdiggjorde deres kursus.
Skovskolen ved Kagerup blev ikke genopført.
Mindestenen
I forbindelse med skovarbejderuddanelsen 50 års jubilæum i 1998 blev mindestenen sat af daværende miljøminister Svend Auken. Stenen står hvor den første skovarbejderskole stod.
Detaljer på mindestenen.
I 1998 var der tre uddannelsessteder i Danmark: Skovskolen i Nødebo – og skolerne i Løvenholm og Kompedal, begge i Jylland.
Grundlovsdag 1915 gik et optog gennem Hillerød. Optoget entrerede Slotshaven via Møntporten. Der var musik og op mod 3.000 mennesker deltog – kvinderne var i flertal. Anledningen til optoget var den nye Grundlov og den ændring af loven, der gjorde at kvinder og tyende fik stemmeret.
Grundlovsstenen aka Kvindestenen.
I Slotshaven ved Fredspladsen er der et minde fra Grundlovsfesten. Nord for Badstuedammen er Grundlovssten placeret. Stenen bærer følgende tekst: “REJST AF KVINDER / 5. JUNI 1915 /// MAND OG KVINDE – BEGGE LIGE – / GIVER LOV I DANMARKS RIGE.”
Det siges, at vi fik demokrati med Grundloven fra 1849. Men det var kun omtrent 14% af befolkningen, der fik mulighed for at deltage i demokratiet med deres kryds. Blandt dem der ikke fik stemmeret i 1849 var kvinder, børn, forbrydere og tyende.
Efter årtiers pres fra arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen blev Grundloven ændret, så valgret blev for de fleste – og ikke kun for velbjærgede mænd.
I Hillerød gik samtlige politiske partier og byens to kvindeforening (Dansk Kvindesamfund og Kvindevalgretsforeningen) sammen om at afholde Grundlovsfest i Slotspavillonen i 1915.
Det var kvindeforeningerne, der lod en sten opsætte i anledningen af den nye Grundlov.
Ved afsløringen af stenen talte fru overlærer Johanne Velschou (Dansk Kvindesamfund) og frk. Camilla Petersen. Fru redaktør Hansen fremsagde et digt, skrevet i dagens anledning.
På 100-årsdagen (2015) for kvindernes stemmeret, blev der plantet en kvindeeg ved stenen.
I Gribskov finder du spiralstenen. Du skal måske lede lidt efter den, for den ligge ikke lige frem på alfarvej. Du skal lede sådan omtrent 800 meter nord for Stjernen og 175 meter vest for Stutterivej.
Spiralstenen er en stor vandreblok der kom til syne efter en stor i november 1981. Senere i 1980’erne bliver stenen dekoreret med en spiral. Ingen ved, hvem der hugget den ind i stenen. Spiralen er snoet med uret og er omkring 40-50 cm i diameter.
Spiralstenen i Gribskov.
“Skovfoged Svend Løw, der tidligere arbejdede for Naturstyrelsen Nordsjælland, kunne huske, at der ingen spiral var, da han første gang så stenen. Men da han i 1982 var ved at plante området til, opdagede han den: ” var fuldstændig nylavet, man kunne næsten stadigvæk se granitstøvet” siger Svend Løw og gætter på, at stenen er hugget ud ved hånden.” (citat: Naturstyrelsen : Naturoplevelser. Oktober 2019).
Når nu ingen ved hvem der lavede spiralen i Gribskov, overrasker det mig, at der endnu ikke har nogle der har påstået det var grønne henner fra det ydre rum, der kom forbi med et vigtigt budskab.
Vildtbanestenen markere at vildtbanen (jagtområdet) ved Tranegilde var forbeholdt kongen. Stenen er sat under Christian VIIs regeringstid i 1775 og er i dag et fredet nationalt mindesmærke.
Vildtbanestenen i skoven.
Den kongeligt jagt stammer tilbage fra Christian IV der i 1624 købte 4 gårde for at bruge jorden til jagt.
En vildtbane er et samlet jagtdistrikt forbeholdt kongen. Her afholdte han jagter med hovbøndere som klappere, der også måtte finde sig i at vildtet græssede på deres markerne.
Jagten på vildtbanen var forbeholdt kongen og hans gæster. Blev en adelsmand grebet i at jage uretmæssigt kom han i fængsel, mens alle andre der nedlagde kongens vildt, blev hængt.
Det er over 200 år siden konge har været på jagt ved Ishøj. Vildtbanestenen er der endnu, omend den ikke helt er på dens oprindelige placering.
I forbindelse med motorvejsbyggeriet i 1970 blev stenen flyttet en anelse mod nordvest. Det var en svært tilgængeligt placering og i 1983 blev stenen flyttet over øst for motorvejen. I dag står den i udkanten af Ishøj Dyrepark mellem træerne – helt op ad Motorring 4.
På stenen ses en krone og Christian VII’s navnetræk samt bogstaverne W.P.K.A. og årstallet 1775.
Kronen øverst på stenen.
Få meter bag stenen skærer motorvejen sig gennem landskabet.
Vil du se stenen må du ind i skovens mørke.
Jagthornet i Ishøj Kommunes byvåben henviser til vildtbanen ved Tranegilde.
Gem
Gem
Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.