Jeg havde ikke de vilde planer med Copenhagen Marathon i år. Primært skulle jeg bare rundt og nyde at vi igen kan mødes i tusindtal til løb.
Jeg ville dog gerne i mål med en tid på under fire timer. Derfor startede jeg lige foran 4-timers ballonen i startboksen. Da jeg ikke så ballonerne igen inden jeg løb over målstregen, kunne jeg konstatere at jeg kom ind i en sup firetid.
Den store plan: “Det, der vil præge vort Syn paa Arkitekt Råvad i faglig Henseende, er hans Interesse og Arbejde for Plan i Københavns Udvikling”, sådan indledes nekrologen for Alfred Råvad (1848-1933) i tidsskriftet Arkitekten. Råvad var en pioner inden for byplanlægning. Få år inden hans død udgav han “Borgmesterbogen” som skitserede en samlet plan for hovedstadens fremtid.
Kigger du på et kort over hovedstadsområdet kan du med lidt god vilje se en hånd. Forestil dig tommelfingeren ned langs Køge bugt, pegefingeren som forstæderne ud ad B-linjen mod Høje Taastrup. Langfinger som byerne ud ad Frederikssundsvej. Ringfinger ud mod nordvest og lillefinger op langs nordkysten. Det er nogenlunde sådan Storkøbenhavn ser ud.
Alfred Råvads vision for fremtidens København.
Fingerplanen var en plan for udviklingen af København med det enkle princip, at byen skulle vokse ud af fem linjer mod købstæderne Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Planen, der egentlig hed “Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn” blev udsendt af Egnsplankontoret i 1947.
Selv om planen aldrig blev formelt vedtaget fik den stor betydning for byudviklingen i Storkøbenhavn. Idéen fængede. Konkret fik planen f.eks. betydning for vedtagelsen af byreguleringsloven i 1949. Fingerplanens ide om fem linjer ud fra centrum er den hånd, du kan se på kortet.
Før Fingerplanen
Allerede i 1886 havde Alfred Råvad foreslået, at der blev fundet økonomiske midler til at udarbejde en generalplan for København. Han sendte ansøgningen om støtte til Indenrigsministeriet. Ministeriet udarbejdede et afslag. Det nåede Råvad dog ikke at modtage. Efter 1½ års ventetid, trak han sin ansøgning tilbage og emigrerede til USA med sin kone og fire sønner.
Enghavestævnet. En national hovedstadspark som Alfred Råvad forestillede sig den.
Råvad kom tilbage til Danmark i 1914. Han skrev en del indlæg i relevante blade og var en agtet person inden for fagkredse. Men uden for det snævre fagmiljø var der ikke mange, der lyttede til ham. Den brede offentlighed og det politiske niveau havde endnu ikke erkendt behovet for byplanlægning.
Alfred J. Råvad udtænkte i 1920’erne en plan for Københavns udvikling, hvor idéen var at opdele Københavns omegn i kileformede regioner, med kilernes spids rettet mod det administrative centrum.
En fingerplan årtier inden Fingerplanen
I 1929 udkom “Borgmesterbogen”, først som føljeton i tidsskriftet “Arkitekten” og efterfølgende som en trykt bog. Bogen var henvendt til borgmestre, embedsmænd og skatteborgere for at skabe bro mellem sagkundskab og politik.
En del af Råvads plan var en stor, national hovedstadspark: Enghave Stævnet. Her skulle være torvepladser for handel, varebørs og auktionshaller, torv med prøveudstilling af industri og kunsthåndværk. De rekreative elementer i parken skulle efter Råvads mening rumme områder dedikeret til moralske adspredelser og sundhedspleje som idræt. Råvads “Borgmesterbogen” var en fremskrivning af, hvordan København ville se ud 1999.
I bogens indledning skriver han: “Når det her nævnte tidspunkt, efter dette århundredes forløb, er nåt, vil havneløbet og dettes krydsninger være gennemførte og folketallet vil have passeret 2 million mærket. Bebyggelsen vil da, ikke alene have spredt sig nordefter ad Strandvejen og Lyngbyvejen, men det hele belte langs Roskildevejen vil være bebygget ligesom den søndre strand langs Køgebugten vil have formet sig som en Søndre Strandvej, medens Amager vil være fuldt bebygget, navnlig efter havebyformen, omkredsende havnens industrikvarter. Vej og gadeanlægene vil rettes mod havnekrydsningerne istedet for de historiske voldgatte (Østergat, Nørregat, Vestergat og Amagergat), som vil være gamle minder. Dette er store forandringer, men de er dikterede af stadens geografiske forhold og det vilde være en fornærmelse mod stadens borgere om man tvivlede på ævnen til at følge naturens og historiens vejvisning.”
Borgmesterbogen af Alfred J. Raavad. Akademisk Architektforening, 1929.
Den store Københavnshalvmaraton der kommer rundt på Østerbro, Indre By, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Mål og start er placeret mellem Blegdamsfælleden og Klosterfælleden.
Frederiksberg er en bydel i København og en selvstændig kommune omgivet af Københavns Kommune hele vejen rundt. Der bor lidt over 100.000 mennesker i kommunen. Det til trods, kniber det lidt med maraton- og halvmaratonløb med start indenfor kommunegrænsen.
På maratondistancen er der dog et cannonball med start i Frederiksberg Kommune: Frederiksberg maraton.
Starten er på Kammasvej – og her er det med at holde sig på den rigtige side af vejen. Vi er lige ved kommunegrænsen. Husene på sydsiden ligger i Carlsberg Byen – i Københavns kommune.
Det er kun få meter på Kammasvej, hvor der er start, mål og depot, der løbes i Frederiksberg Kommune. Vi når kun lige ud af starthulleren og så drejer vi ned af Valby Langgade og er i Københavns Kommune. På modsatte side af vejen ligger Søndermarken, som er Frederiksberg Kommune, men der løber vi ikke.
Ved Jesuskirken drejer vi væk fra Valby Langgade og løber videre til Banevolden. Vi følger banen til Carlsbergviadukten hvor vil løber over Roskildebanen til Vestre Kirkegård. Ruten fortsætter ind på kirkegården.
“Velkommen til de dødes rige Velkommen til dødningehjemmet Omfavnet af skygger Hvor døde øjne lurer i mørket.” (citat: Solbrud: “Det sidste lys”)
Vestre Kirkegård er smukt klæde i efterårsfarver. Det klæder Solbruds musik, som er mit soundtrack til de sidste par runder. Fra kirkegården løber vi samme vej tilbage til Kammasvej som vi kom – her passere vi nogle smukke villaer og passeres af en del cyklister – ikke alle lige positive over livet.
Til Frederiksberg maraton kan der kun løbes maraton. Deltagerne skal selv medbringe depot og prisen er ganske fornuftig: 25 kr. Det er en overraskende smuk rute – inde middt i hovedstaden – og kun men et enkelt lyskryds på Valby Langgade der skal krydses.
Hele ruten løbes i Københavns Kommune. Det er nærmest en tilsnigelse at kalde løbet for Frederiksberg maraton. Men reglerne for at en kommune tæller i Kommunemaraton, er at løbet starter i pågældende kommunen. Og her kvalificere løbet sig som et Frederiksbergløb.
Har ud endnu ikke løbet Frederiksberg maraton – så se at kom af sted. Det er en fin storbysløbeoplevelse.
Copenhagen Marathon er efterhånden en moden dame og i år var det fyrretyvende gange fyrige mænd og kvinder kastede sig ud på den mytologiske maratondistance i hovedstadens gader.
Til trods for de mange år som gadeløb i København, er det først i år at Copenhagen Marathon har fået officielt label af Det Internationale Atletik Forbund. Men nu kan løbet bryste sig at et Road Race Bronze Label. Tillykke til Sparta med udmærkelsen.
Til det første maraton (1980) i Københavns gader var der 995 løbere. I 1983 var antallet stedet til 3.011 tilmeldt. Men stadig et godt stykke fra de over 13.000 tilmelde i år.
Jeg har på det seneste haft lidt problemer med den højre lægmuskel, så jeg tog den med ro og gennemførte løbet på 03:53:16. Jeg havde en rigtig fin tur på de første 30 km og fik hilst på eks’en og vores datter på Nørrebro. På de sidste 10 følge jeg mig kogt og de blev af den langsomme slags. Heldigvis brokkede lægmusklen sig ikke.
Hurtigste kvinde i dag var Etalemahu Zeleke Habtewold (Etiopien), der løb på tiden 02.29.29. Hun blev dermed den første kvinde der løber under 02:30:00 på dansk grund. Den hurtigste mand blev Jackson Kibet Limo (Kenya) der løb på 2 timer 9 minutter og 45 sekunder – det hurtigste maraton der nogensinde er løbet i Danmark.
Copenhagen Half Marathon (Cph Half) promoveres som verdens hurtigste halvmaratonrute. Løbet arrangørerne Sparta og Dansk Atletik Forbund. I formiddags blev der løbet – og der blev løbet hurtigt.
Det københavnske halvmaraton er arrangørerens bud på et dansk løb af international klasse. Og siden første udgave af løbet i 2015 er det kun gået fremad. Løbet har fået Det Internationale Atletik Forbunds Road Race Gold Label, som kun 14 halvmaratonløb har. Copenhagen Half Marathon tiltrækker hvert år et stærkt internationalt felt.
Inden løbet i år udtalte Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund: “I den internationale løbeverden rygtes det, at CPH Half 2018 bliver det mest interessante halvmaraton i årtier. Med intet mindre end 17 mænd, som har tider under 60.00 minutter, tre af de fire hurtigste løbere på distancen de sidste 6 år, og fire af de fem bedst placerede på IAAF’s rangliste i landevejsløb, så er niveauet uset højt.”
Ved de 15 km. Foto: Copenhagen Half Marathon.
Blandt kvinderne havde Joan Chelimo Melly annonceret, at hun gik efter verdensrekorden til Copenhagen Half Marathon. Så der var lagt op til seriøst ræs i Københavns gader.
Copenhagen Half Marathon har start og mål på Øster Allé ved siden af byens grimmeste betonklods. Herfra går ruten gennem Østerbro, Nørrebro via Frederiksberg til Vesterbro.
10 kilometermærket er nærmeste på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro. Fra Vesterbro løbes der via Indre By tilbage til Østerbro.
En verdensrekord blev det ikke til i Københavns gader. Men Sifan Hassan, hollænder født i Etiopien, satte nu europarekord for kvinder i tiden 01:05:15. Joan Chelimo Melly måtte nøjes med en tredjepladsen med tiden 01:06:15.
I år var der ingen mænd der kommer under de 59 minutter, verdensrekorden for mænd er 58:23. Otte mænd løb på tider på under 60 minutter. Daniel Kipchumba vandt løb i tiden 59:06.
Efter en sommer hvor jeg har fokuseret på udholdenhed på de lange distancer og en periode op mod Copenhagen Half Marathon hvor jeg nærmest ikke har trænet, var jeg spændt på hvad der var i benene.
Det gik overraskende godt og jeg kom i mål i en tid kun 17 sekunder fra min PR.
Sønnen løb sit første reelle halvmaraton med det mål at kommer under to timer. Den mission blev fuldført med en margen på over fem minutter. Sønnen løb sit første reelle halvmaraton med det mål at kommer under to timer. Den mission blev fuldført med en margen på over fem minutter.
Vi startede på hård, frossen jord. Det tøede op i løbet af formiddagen og på de sidste par omgange var det et par steder hvor vi skøjtede rundt i smatten.
Du kender sikker udtrykket “bispens gibs gebis”, men det hedder “Bissens gips bisp”.
Udtrykket stammer fra Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i København 1872. Udstillingen åbnede 13. juni og sluttes d. 28. oktober.
Til udstillingen havde billedhugger Vilhelm Bissen skabt en kolossal gipsstatue forestillende Biskop Absalon.
Efter udstillingen blev skulpturen opstilling i forhallen til Københavns Rådhus på Nytorv hvorfra den senere forsvandt.
Den blev genfundet i begyndelsen af 1980erne på Christiansborg Slots loft. Men kun for at blive knust p.g.a. brøstfældighed.
Spørgsmålet i 1872 var: “Har du set Bissens gips bisp?” – det er endnu sværere at sige hurtigt end “bispens gibs gebis”.
På nedenstående foto anes Absalon-Statuen i forhallen til Glashallen.
Foto: KBH Billeder: Glashallen. I Forhallen er opstillet Absalon-Statuen af støbt i Gips, denne blev senere erhvervet af Kjøbenhavns Kommune, og fik sin endelige Plads i Forhallen til Raad og Domhuset paa Nytorv.
“Næste Gang, København fik en Udstilling, blev altsaa først i 1872. Havde Vejen været lang og besværlig, blev Resultatet til Gengæld saa meget desto mere tilfredsstillende. Udstillingen blev ikke blot den største og righoldigste, som Norden endnu havde set, den blev tillige den smukkeste og endelig ogsaa den, der satte de varigste Frugter. Indtrykket af denne Udsålling er sikkert endnu saa levende, at der ikke behøves særlig at dvæles herved, men nogle positive Data til Bestyrkelse for denne Dom bør dog anføres.
Udstillingen aabnedes den 13. Juni med Ploug og Gades prægtige Kantate: »Velkommen til Arbejdets Kappestrid«, og stod ialt aaben i 138 Dage, i hvilket Tidsrum den modtog 511,137 enkelte Besøg, hvorhos der løstes 5462 Abonnementskort. Den samlede Indtægt af Besøget var 200,986 Rdl. 3 Mk. 3 Sk. Den var oprindelig beregnet paa at have et Areal af 2 Tdr. Land, men dette maatte efterhaanden udvides til at omfatte 6 Tdr. Land, og Udstillernes Antal udgjorde 3673, hvoraf 325 i Kunstafdelingen, idet denne Udstilling første Gang medtog Kunsten som en ligeberettiget Faktor.Af de 3348 Udstillere i Industriafdelingen vare 2120 fra Danmark. 765 fra Sverig, 437 fra Norge og 26 fra Udlandet. Det var ikke blot det absolut største Antal danske Udstillere, der nogensinde havde givet Møde, 4½ Gange flere end i 1852, men ingensinde havde Deltagelsen fra Provinserne været saa stor; der var mødt 1101 Udstillere fra København, 1019 fra det øvrige Danmark…”
(Kilde: Nationaløkonomisk Tidsskrift. Ny række, nr 6, 1888)
Copenhagen Half Marathon # 4 – CPH half
Toppen af Nokken # 32 – Fyraftensløb
