Mig bekendt er der for tiden ikke nogen, der laver cannonball-løb i Herlev. Derfor er det vanskeligt, at få hakken kommunen af på kommunemaratonbingopladen. Min glæde var derfor stor, da jeg opdagede, at Kerteminde Cannonball havde slået et OnTour-løb op i den københavnske forstadskommune.
I dag er det race-dag. Mette (der skal videre til brunch med bacon, æg og pandekager) har kørt mig til Herlev. Vi ankom et kvarters tid inden start.
Jeg er den eneste fremmødte deltager, men dagens løb er også et af de helt små.
Tre fynboer på tur.
Kort inden start ankommer en lille, hvid bil med de øvrige deltagere. De stiger ud. Gør depot klar og forsøger at finde satellitforbindelsen med deres løbeure. Vi har alle vores eget depot med, med hvad vi nu synes er nødvendig for at gennemføre et maraton.
Vi står på parkeringspladsen ved Herlev Hallerne. Vi er tre fynboer og mig. De har alle tre ruten på deres løbeur. Det har jeg ikke. Der bliver enighed om hvilken vej vi skal og løbet sætter i gang.
Bindingsværk.
Ruten er 5,3 km lang, så vi skal rundt mange gange. Først løber vi ad en sti, så rammer vi Tvedvangen. Hvor den slutter drejer vi venstre om ad Gammel Klausdalsbrovej, hvor vi passerer en række kolonihaveforeninger.
Vi krydser grænsen til Ballerup kommune og løber få meter ad Klausdalsbrovej, inden vi løber ned ad Datastien, der bliver til Registerstien. Vi fortsætter nord om Sømosen – herfra er der lidt cykelsti og et par villaveje der skal overstås, inden vi er tilbage ved Herlev Hallen.
Sømosen.
Jeg løber godt 30 kilometer i selskab med fynboerne. Det er vældig hyggeligt. De sidste 10 kilometer løber jeg solo med Solbrud. Det er også fint.
Ruten. Tja, det bliver næppe bedre i Herlev kommune, og nu kan jeg hakke kommunen af på kommunemaratonbingopladen.
Kort er en spændende kilde til at anskueliggøre Københavns udvikling. Kortene viser hvordan kystlinjerne har flyttets sig efterhånden som mere og mere af havneløbet er fyldt op og gjort til land. Det bliver tydeligt hvordan land til bliver til by efterhånd efter at København fra midten af 1800-tallet begynder at vokse ud over byens volde.
Fra 1908 findes en interessant og detaljeret kort over København. Kortet er skabt af civilingeniør Goad, Chas. E., London.
Koret, Insurance plan of Kjøbenhavn, er et forsikringskort har derfor detaljer om beskriver anvendelsen af husene, beboelse, erhverv, antal etager, gadenumre, samt byggematerialer m.m.
Rådhuset på kortet Insurance plan of Kjøbenhavn : Kort 7.
Kortet er skannet af Det kongelige Bibliotek er en del af bibliotekets Digitale samling.
13: Kvarterer i det indre København – Frimands Strand kvarter: Graabrødre Torv, Løvstræde, Kjøbmagergade, Højbroplads, Gammel Strand, Naboløs, Hyskenstræde, Klosterstræde, Valkendorfsgade, Niels Hemmingsensgade, Amagertorv, Læderstræde.
14: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager / Øster kvarter: Gammel mønt, Store Regnegade, Kristen Bernikows Gade, Østergade, Integade, Lille Kongensgade, Nikolajgade, Vingaardsstræde, Fortunstræde, Ved Stranden, Højbroplads, Kjøbmagergade, Kronprinsensgade, Sværtegade, Antonigade, Citygade, Østergade, Pilestræde, Silkegade, Store Kirkestrøde, Lille Kirkestræde, Admiralgade.
15: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager kvarter: Møntergade, Kronprinsessegade, Gothersgade, Borgergade, Store Kongensgade, Kongens Nytorv, Hovedvagtsgade, Østergade, Integade, Kristen Bernikows Gade, Gammel Mønt, Christian IX Gade, Ny Østergade (Lille Regnegade), Store Regnegade, Grønnegade, Ny Adelgade, Citygade, Pistolstræde.
16: Kvarterer i det indre København – Øster kvarter: Lille Kongensgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Ved Stranden, Fortunstræde, Vingaardstræde, Boldhusgade, Admiralgade, Nikolajgade, Dybensgade, Holmensgade, Asylgade, Laxegade, Hummergade.
17: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager / Øster kvarter: Integade, Kristen Bernikowsgade, Østergade, Ny Østergade, Hovedvagtsgade, Ny Adelgade, Gothersgade, Store Kongensgade, Nyhavn, Heibergsgade, Tordenskjoldsgade, Holmens Kanal, Kongens Nytorv.
I den sidste weekend i april var jeg på Bornholm for at løbe et par løb. Der blev også tid til at spotte et par oldtidsminder fra stenalderen, bronzealderen og vikingetiden.
Fandens keglebane
Stor sten med en del skåltegn fra bronzealder. Stenen står i Nexø Lystskov syd for Nexø.
“Paa en Nexø Commune tilhørende Strandmark, sydlig for byen, ligger der helt ude ved en indhegnet Naaletræ-Skov en stor Sten, som kaldes Fandens Keglebane-Stenen. Det er en Helleristningssten med skaalformede Fordybninger, af hvilke de fleste ere anbragte tæt samlede paa Stenens øverste tildels skarpe Kant, medens kun faa Stykker ere anbragte paa Stenens ned mod Jorden skraanende flade og jævne Side.” (citat: Nationalmuseet, Danske Afd., 1876)
Altastenen
Altastenen, aka Offastenen, er en 4,5 meter lang og 2,5 meter bred granitblok. På stenen er ifølge infotavlen på stedet 67 skåltegn. De er ikke særligt tydelige.
Bodilsker runesten
Runestene er i Bodils kirkes våbenhus og indmuret i kirkemuren.
Bodilsker-sten 1 er et lille brudstykke fra en runesten. Stenen blev først fundet i 1843 men forsvandt for at blive genfundet i 1881, kun for at forsvinde en gang til og igen blive genfundet i 1932. Runestenen hører til gruppen af bornholmske sten fra overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder.
Bodilsker 3-stenen blev fundet i 1882. Dengang sad den højt oppe i kirketårnet i den udvendige mur. Stenen er dateret til år 1025 – 1075. Tekst på Bodilsker 3: “… Thorkil og Alvkil rejste denne sten efter Økil/Øthkil, fader …”
Bodilsker 4 er indmuret i Bodils kirkes ydremur. Stenen blev fundet i 1883 og runerne er dateret til år 1025 – 1075. Tekst på Bodilsker 4: “… lod hugge stenen efter Thorfast, deres broder, og Gudke.”
Runestenen Bodilsker 5 står i Bodils kirkes våbenhus. Stenen blev fundet i kirken i forbindelse med en ombygning i 1911. Indskriften er dateret til år 1075 – 1125. Teksten på Bodilsker 5: “Esbern lod rejse stenen efter Botfrid sin kone. Gud lette (hendes) ånd for evigt.”
Og undre du dig over at runestene Bodilsker 2 ikke er med, så er det fordi den er gemt i Nationalmuseets magasin.
Stenebjerg
Stenebjerg er en langdysse fra bondestenalderen. Et lokalt folkesagn fortæller, at der under højen er begravet en kæmpe. Stenebjerg finder du i sydenden af Pedersker.
Maraton langs Bornholms kyst. Fra Nexø til Hammer Havn. Alt for meget asfalt til min smag. Turen bød på et par flotte views ud over Østersøen og charmerende havnemiljøer.
Vi er taget til den afkrog af riget, som man ofte tager vejen over Sverige for at komme til. Her er vi taget til den sydlige ende af øen og har indlogeret os på Holsterodde feriekoloni. Vi er på feriekoloni med Klub 100 på Bornholm.
Løbet er i gang. Vi forlader grusvejen og får jord og sand under fødderne.
Klub 100 maraton har sat gang i et initiativ, hvor lokale løbsarrangører opfordres til at gå sammen og lave et fælles løbsarrangement. Første gang var i 2022, hvor der blev afholdt Nordjysk maraton. Her var hverken Mette eller jeg med.
Det er vi i år, hvor Bornholms Cannonball inviterer til løb 2 dage i træk og med fælles middag og social samvær i mellemtiden.
Vi ankom fredag, hvor vi kørte lidt rundt og spottede lokale seværdigheder. Nu er det lørdag og første løbedag. Vi har spist morgenmad i fællesstuen, her var fyret godt op i brændeovnen, så nu føles det ekstra koldt. Vi står til løbsbriefing på Poserevænget og venter på at komme afsted.
Vi blev forkælet med en kort passage langs stranden.
Vi starter mellem nåletræer og sommerhuse. Det er overskyet og nærmest vindstille. Grusvej.
For enden af Søvangsvej rammer vi en natursti, som vi følger forbi Slusegård. Dette er rutens seværdige højdepunkt med Øleå, Slusegård, vandmølle, ørredhus og efterfølgende tur langs stranden.
Området omkring Slusegård er fredet. I gamle dage fangede man ørreder på vej til gydepladser længere oppe ad Øleå. Fiskene blev strøget for rogn som blev klækket i klækkehuset, her blev rognen forsynet med frisk vand. Ørredhuset er bygget i midten af 1800-tallet.
Lidt opad. Det var dog ikke en rute med mange højdemeter.
Vi fortsætter forbi det geografiske knudepunkt hvor 55° nordlige breddegrad skærer 15° østlige længde. Den mellemeuropæisk tid beregnes ud fra 15° østlige længde, så her er klokken 12, når klokken er 12 – med mindre det er sommertid. København er ca. 10 minutter bagefter.
Herefter kommer et længere stykke med asfalt. Vi løber ad Strandvejen, passerer Østre Sømarksvej. Senere forlader vi Strandvejen for at fortsætte ad Baunevej. Undervejs har vi passeret en flot gravhøj.
Vi entrerer det sommerhusområde som vi startede i. Her zig zagger vi rundt til vi kommer til depotet – der senere bliver vores målstreg.
Vandmølle og ørredhus.
Runden er syv komma en lige lovlig lang snas. Tredje runde er derfor afkortet. Og efter tredje runde stopper jeg. I dag blev det til et halvmaraton.
I dag løb vi Hvalsø cannonball, men ikke i Bidstrup Skovene. Hvalsø cannonball var taget “on tour” og så måtte vi jo følge med.
I bunden af Isefjord er der en ø. Øen er forholdsvis flad. Det højeste punkt, Stensbjerg; er 28 meter over havoverfladen. Øen er godt 14 km². Der bor knap 1.000 mennesker på øen. Fund af flinteredskaber og gravhøje vidner om at øen har været beboet siden stenalderen. I 1231 hed øen Warthærø, i dag er den kendt som Orø.
På trampestien.
Omtrent hundrede løbere mødte op ved Orø Hallen i Bybjerg. Morten Brogaard havde stillet et fint depot frem. Her var hvad der skulle være af sodavand, slik, frugt m.m. Jeg hapsede en lakridspibe til efter løbet.
Vi fik de nødvendige informationer om ruten, markering og om at vi kom forbi Ishuset ved Orø Strandcamping, hvor vi kunne få en is med to kugler som en del af forplejningen til arrangementet.
Det blå hold.
Gruppefoto taget, og så var det ved at være tid til at komme af sted. Efter et par hundrede meter ned at Brøndevej med asfalt, drejede vi til højre ad Møllebakken. Her fulgte omtrent en kilometer på grus, ad Møllebakken, Pedersmindevej og Vestre Strandvej.
Ved Møllebrovej ramte vi trampestien langs kysten. Så herfra var det græs, sand og sten. I smukke rammer. Højdemeter var nærmeste fraværende på det lange stræk langs kysten.
Vi passerede Nørre Stænge med campingplads og muligheden for is. Her var også et ekstra depot med væske. Dagens rundstrækning var et kvartmaraton, så det var fint med en ekstra vandpost.
En slags doping?
Ikke langt efter Nørre Stænge blev underlaget vådt og mudret. Det var ikke en mulighed at kommer udenom. Det var fremad og så måtte fødderne tørre op på de næste kilometer efter vandgangen på trampestien.
Vi fortsatte bag om Salvig for at ramme asfalten på Næsbyvej. Det hårde asfaltunderlag fortsatte de sidste 2 kilometer til start/mål/depot.
Vandgang.
Efter fire omgange var jeg færdig. 42,195 km knebet ind lige under de fire timer.
Sidst jeg løb maraton var ikke en af de gode dage i løbeskoene. Det var en smertefuld tur, som blev efterfulgt af bekymringer. Nu var det kun muskulære smerter, i venstre læg, og ikke smerter i led eller sener.
Men alligevel. Kunne jeg få læggen til at blive “god” igen indenfor en overkommeligt tid og hvor meget skulle jeg reducere træningstide i løbeskoene og intensiteten i træningen?
Jeg startede med tre træningsfri dage, med to gåtur på en times tid. Fra den første dag til den tredje dag var der fremgang, men læggen var stadig ganske øm, når jeg gik. En times bearbejdning af kroppen hos Kristian, Body SDS Parken, satte skub i processen.
De kan noget med bynavne på egnen omkring Barrit. Jeg nævner blot Stakrode, Breth og Klejs.
På fjerdedagen føltes læggen næsten normal og jeg vågede en træningstur med løb og lidt gang. 10 kilometer omkring Esrum blev det til. Jeg kunne mærk læggen, men det var ikke i nærheden af hvordan den føltes på den sidste gåtur inden behandlingen hos Kristian.
Inden i dag blev det til yderligere to rolige løbeture.
Løbet
Nu er det spændende hvordan det går i dag. Menuen står på maraton, to gange rundt på en halvmaratonsløjfe omkring landsbyen Barrit i Hedensted kommune. I Barrit bor der knap 800 mennesker. De har 26 kilometer til Vejle og 23 kilometer til Horsens.
I dag skal vi løbe FunRun Barrit. Det er Flemming der afholder løbet. Han beskriver sig selv om motionsløber, der aldrig bliver “hurtig, men jeg kan løbe både kort og langt. Jeg løber glad, både for mig selv og i socialt selskab med andre løbere. Løb og fællesskab motiverer og inspirerer mig.”
Vi er fem på startlisten til maraton, så DNF er ikke rigtig en mulighed. Halvmaratonløberne er der en del flere af. Efter den obligatoriske løbsbriefing er det af sted. Os på maraton starter 1½ time før halvmaratonløberne. Hvad skete der i øvrigt med startfotoet? Vi kom i hvert tilfælde af sted uden.
Helt efter planen ligger jeg bagest i feltet og efter knap en kilometer ligger jeg alene. Det er som planlagt. En rolig tur.
De første par hundrede meter hang jeg på Thomas Krabbenhøft. Derefter så jeg ikke noget til de øvrige maratonløbere.
Den første sløjfe på ruten er 14 kilometer og den anden 7. De første 5 kilometer løber vi ned ad mod Vejle Fjord. Det går ikke hele tiden ned ad. Der er flade stykker og ind i mellem lidt stigninger. Men primært ned. Mod fjorden.
Vi forlader asfaltvejene og entrerer Staksrode Skov. Her bliver vi underholdt af godt en kilometer med skærver, der er lagt på skovvejen efter at den er blevet kørt i smadder af store skovmaskiner. Vi bliver også forkælet med et enkelt væltet træ.
Vi er ikke helt nede ved fjorden, men løber i skoven langs Vejle Fjord. Klart den smukkeste og meste interessante del af ruten.
For at komme tilbage til start, mål og depotområdet i Barrit må vi forlade skoven. Den er for øvrigt blevet til Barrit Sønderskov. De sidste par kilometer af den første sløjfe er en tur op gennem Barrit ad Barrit Langgade – der i sandhed er lang.
Den anden sløje er nord for Primærrute 23, her på egnen kendt som Vejlevej. Det er en rundtur rundt om en masse marker og gennem et par småbyer. På denne del af ruten er der også et par småbakker, mest markant er bakken ved Barrit Kirke.
Som der står i den officielle beskrivelse af ruten: “Området er kuperet hvilket giver nogle gode udsigter, skønne nedløb og lækre opløb. Ingen stejle stigninger, med mindre man er fra det flade Midt- og Vestjylland.”
Manegen.
Hvordan gik det så med det rolige tempo og en sluttid på omkring 4½ time? Der er noget med cirkusheste og manegen.
Jeg holdt det rolige tempo de første 5 kilometer. Men da jeg ramte det, nogle vil betegne som lorteunderlaget med det væltede træ i skoven, skete der noget. Benene satte tempoet op. Selv om det faldt lidt igen, kom tempoet ikke ned, hvor jeg havde tænkt det.
Det samme skete på anden omgang. Tempoet røg op i skoven. Ikke fordi jeg ville. Det skete bare.
Læggen? Den har det overraskende godt. Kan godt mærke at den er øm på en anden måde end træthedsøm, men det er på ingen måde hæmmende som for en uge siden.
Planen hold så langt, at jeg blev den langsomste maratonløber, til trods for at jeg løb en halv time for hurtigt.
Pandekagehuset Kvie Sø: Vi ramte Jylland i slutningen af påsken. Et lynvisit hos Mettes far inden vi skulle løbe i Barrit 2. påskedag.
Hvad skal man så sådan en eftermiddag i påsken? Idéen var først at kører syd på og finde et sted med et traditionelt sønderjysk kagebord. Men alt var booket, så Mette måtte finde en alternativ plan. Det blev pandekager ved Kvie Sø i Vestjylland.
Pandekagehuset Kvie Sø.
Kvie Sø er en lobeliesø. Ifølge Naturstyrelsen henviser navnet “til vandplanten tvepibet lobelie, der har lagt navn til denne sjældne søtype i Danmark. Udover tvepibet lobelie vokser den meget sjældne vandplante gulgrøn brasenføde også i søen”. Lobeliesøer er kendetegnet ved klar vand og et lavt næringsindhold.
Søen er kendt som en børnevenlig badesø og stedets pandekagehus er også berømt. Det til trods, er det mit første besøg i Kvie Sø Pandekagehus.
Pandekage. Foto: Mette Jensen.
Pandekagehuset ligger ved søbredden i søens nordlige ende. Der er parkering for pandekagehuset gæste tæt på indgangen.
Indenfor hænger der gammelt legetøj i loftet og over vores bord hænger et maleri af folkeliv ved søen i gamle dage.
Pandekagehuset har et spændende udvalg af belgisk øl. Men i dag var jeg på vand, kaffe og pandekager.
Stien langs Kvie Sø.
Udvalget af pandekager er stor. Jeg valgte en pandekage med bacon og porrer og til dessert, en pandekage med æbler og kanelsukker. Mette valgte en pandekage med løg og ingefær, efterfulgt at en dessertpandekage med is
Vi ventede med at bestille dessertpandekager til vi havde spist vores madpandekager. Inden vi skulle bestille, havde min mave et vældigt skænderi med mine øjne og smagsløg om størrelsen på dessertpandekagen. Jeg endte med en stor.
To pandekager gør det godt for et helt måltid. Og de smagte. Efter pandekagemåltiden gik vi en tur rundt om Kvie Sø. Nu var min mave sur på øjnene og smagsløgene.
Kvie Sø.
Turen rundt om søen er godt 2 kilometer. Det var en skøn lille tur med masser af natur. En udmærket måde at få gang i fordøjelsen.
Sydvest for søen findes nogle småsøer. De er rester af gamle tørvegrave. Kvie Sø og et 100 meter bredt bælte langs søbredden blev fredet i 1947.
Green Running er et “cannonball løb med fokus på oplevelser i grønne omgivelser” som det hedder på løbets hjemmeside. Løbene afvikles på den københavnske vestegn, i dag i Vallensbæk.
Green Running arrangeres af Jens Lund Møller, der har en løbekarriere på mere en 30 år, hvor han har løbet lidt on and off – og uden mål eller mening ud over at Jens holder af at løbe. Efter at have deltaget i et cannonball-løb på halvmaraton-distancen, faldt Jens for stemningen og fællesskabet, og er nu selv endt som cannonball-løbsarrangør.
Morgenbriefing.
Dagens løb afvikles på en runde på 5,3 km, der starter i Vallensbæk kommune. Runden krydser ind i Høje Taastrup kommune og Albertslund kommune. Den har fået navnet Troldeløbet. Det er fordi vi passere to af Thomas Dambo kæmper: Lille Tilde og Thomas på Bjerget.
Lille Tilde og Thomas på Bjerget er to af de seks kæmper på Vestegnen. Lille Tilde er skabt af genbrugsmaterialer og der er bygget 28 fuglekasser ind i skulpturen. Thomas på Bjerget ligger godt placeret med udsigt til Albertslund.
Lille Tilde, Morten og Gert.
Green Running har i øvrigt to andre faste ruter. Vejleå-løbet som har start samme sted som løbet dag og Historiske fodspor, der afvikles i Høje Taastrup i landskabet omkring vikingebroen.
Mit løb
Dagen startede fint med morgenkaffe og et kys inden jeg forlod hjemmet i Hillerød. Selskabet i målområdet er godt. Gode folk og fin stemning.
Vi sætter i gang og straks snører min vestre læg sig sammen og bliver stenhård. Jeg forsøger at ignorer smerten og heldigvis jeg er i godt selskab. På de første par runder følges jeg med Gert og Morten. Vi får spottet kæmper og taget fotos.
Thomas på Bjerget
Men selv om de to gode gutter løber i et adstadigt tempo, må jeg slippe og finde mit eget tempo, som det er til at holde ud at være i.
Der er en lille bakke ved Thomas på Bjerget. På de første omgange blev der sagt “høp” og vi gik op. Nu hvor jeg løber alene, tager jeg bakken op i rolig løb. Tænker det kan være en bonus på de sidste par runder, at tage bakken i gang.
Lægmusklerne bløder lidt op, men smerterne er konstante og hæmmer mit løb. Nu er jeg kørt hele vejen til Vallensbæk og vi er ikke så mange på maratondistancen. DNF er ikke en mulighed.
Jeg kommer til den store bonus. Gang op ad bakken. Men nej. Lægmusklerne vil kun løbe… i hvert tilfælde gør det mere ondt at gå, end at løbe (i et langsomt tempo). Det bliver også løb op ad bakke på de sidste to runder.
Det går ikke anderledes, end at jeg når i mål. Tiden er ikke værd at skrive om, men jeg notere nok et maraton på cv’et.
