Tag-arkiv: spisesteder

Marokkansk i Vejle

Med to maraton på en uge skal der noget ernæring til. Mette og jeg var endt i Jylland hos min søster. Ragnhild, der bor i Trekantsområdet. Derfor var det oplagt at finde et spisested i Vejle.

Jeg havde på forhånd modtaget tre forslag fra Ragnhild. Der var egentlig ikke så stor tvivl. Restaurant Casablanca der serverer marokkansk mad så interessant ud. Der bestilte vi på forhånd bord. Det er nødvendigt da der oftest er fyldt i den lille restaurant.

Vi indfandt os. Ragnhild havde taget en vin med. Restaurant Casablanca serverer ikke alkohol, men mod betaling af proppenge, kan kunderne selv medbringe vin. Hun fik lov at drikke vinen selv da både Mette og undertegnede hold os til cola og vand.

Menukortet bød på fem forretter, et par supper, en rækker tajine-retter og fyldt marokkansk brød.

Jeg valgte en tajine-ret med kylling, couscous og grøntsager. Mette valgte den samme ret, suppleret med salte, syltet citron. På Restaurant Casablanca kommer tjeneren gerne med anbefalinger, ligesom de tilpasser retterne til de enkelte kunder.

Vi var sultne, så for at have noget at nippe til, mens hovedretterne blev tilberedt, bestilte vi to forretter som vi delte alle tre: Spicy snak-brød og syltet rød- og hvidkål med oliven og brød.
Det var en par lækre appetitvækker.

En tagine er et specielt glaceret lerfad med kegleformet låg som anvendes meget i det marokkansk køkken. Når maden er tilberede holder lerfadet på varmen og den kegleformede låg er med til at bevare råvarernes smag og aroma.

Lokalet er udsmykket med marokkansk nips og lertøj. Vi sidder ved et fire personers bord med brede bænke og en puf. Der er også lidt Humphrey Bogart og Ingrid Bergman på væggene.

Vi havde fået kniv og gaffel. Mens vi ventede på mad, spurgte vi først til marokkanske spisevaner. Det kunne tjeneren ikke svare på, da han var kurder fra Syrien. Så spurgte vi til en tekst på arabisk som stod på væggen ved vores bord. Den kunne han ikke læse, da det var gade-marokkansk.

Kort efter kom chefen for Restaurant Casablanca. Han kunne oplyse, at i Marokko spises manden med hånden, i hver tilfælde af de ældre generationer. De yngre marokkaner bruger ske. Denne oplysning fik Ragnhiold til at udskifte kniv og gaffel med ske.

Teksten på væggen var to marokkanske ordsprog. Den første havde en betydning a la det velkendte ordsprog: “Du kan ikke klippe håret af en skaldet”. Det andet handlede op perspektiv. “Du skal ikke kigge op på de der har mere, når du skal vurdere din velstand, men se på de der har mindre”. Eller noget i den stil.

Min kyllingeret var ganske varm – og ganske velsmagende. Grøntsager og couscous dannede en bund som kyllingestykkerne hvilede ovenpå.

Er du på Vejle-egnen og skal du ud at spise. Så tag på Restaurant Casablanca. Du får en autentisk oplevelse. Maden er god. Servicen er i top. Du går glad og mæt i seng.

Restaurant Casablanca
Vissingsgade 11
7100 Vejle

Restaurant Heimdal

Forleden weekend var jeg på kombineret løber- og kærestetur i Faaborg med skønne Mette. Vi boede airbnb i den østlige ende af byen. Det var et udmærket sted udstyret med en kapselkaffemaskine og en seng, hvor madrassene var hårdere i den ende side end i den anden.
Der skulle også mad til – og det måtte vi finde ude i byen.

Vi havde tilmeldt os Faaborg Sund maraton lørdag formiddag på henholdsvis halv- og helmaraton. Vi tænkte, at det var fint med pasta aftenene inden.

Vi fik et bord hos Ristorante Roma. Jeg spiste en Penna Amatriciana og tiramisu-is til dessert. Maden var fin nok, men måske en lille smule tungere end italienske pastaretter som regel er – og der var så rigeligt af tiramisuen. Desserten kom med pistacieis og flødeskum som ekstra fyld. Det var nok ikke den bedste preløbsernæring.

Ud og spise ved havnen

Hjemmefra havde jeg reserver bord på Restaurant Heimdal til lørdag aften – efter løbet. Jeg havde først kigget på restaurant Skovlyst i Svanninge Bakker, men stedet meldte alt optaget af et større selskab. I stedet blev det restaurant Heimdal.

Hvorfor så Heimdal. Svaret er simpel. Jeg faldt for, at der var et separat schnitzelkort med Wiener schnitzel, Heimdal schnitzel, Skipper schnitzel og Jæger schnitzel.

Restaurant Heimdal har adresse på Havnegade med udsigt til havnen. Langs vinduerne ud til Havnegade er der traditionelle bodegabåse med fire personers borde. Vi fik et to personers bord ved baren, men sidder dog stadig med mulighed for at kigge ud over havnen – vis vil vel og mærke kigger forbi et par lokale typer på date.

Skib på bardisken.

Indretningen er det maritime tema. Masser af skibsmodeller, blueprints til skive og navneskilte fra ophuggede både og lignende fylder rummet.

Menukortet består i udprægede grad af traditionelle danske retter. På trods af det fine schnitzelkort endte jeg med en omgange stegt flæsk med persillesovs og en Ale no 16 fra fad. Mette valgte en æggekage og en hyldeblomstmost – så var det bestemt hvem der kørte tilbage til vores airbnb.

Huset og maden

Ventetiden var rimelige og gav tid til at observere lidt. Kunderne var ikke unge – det var kvinden der serverer heller ikke. Interiøret ledte tankerne hen på traditionelle værtshuse og kroer.

Bygningen er opført i 1854 og rummede fra start havneværtshuset Ferndale. I starten af 1900-tallet overtog Peter Heimdal værtshuset. Siden da er der gået mange sømænd og havnearbejder gennem døren. I dag er værtshuset blevet til restaurant. Ejerne hedder Jensby til efternavn, men Heimdal-navnet hænger stadig ved stedet.

Maden kom. Æggekagen blev serveret højt belagt med bacon og i rigelige mængder viste det sig. Den stegte flæsk var sprød og persillesovs havde en fin konsistens. Det var ikke den tynde omgang sjask som flere og flere caféer, med stegt flæsk med persillesovs på menukortet, servere.

Som et sted med traditionel mad – som mor og mormor lavede den – ramte Restaurant Heimdal den lige i øjet. Eller i ganen skulle jeg måske sige.

Heimdal. Havnevej

Restaurant Heimdal