I fugleflugtslinje er der 15 km mellem Roskilde og Hvalsø. Ad landevejen er godt 20 km. I dag løb vi den smukkeste vej, og så var der 42.195 km.
Løbets blev sat i gang ved Rektorhaven nær Roskilde Domkirke. Herfra løb vi ned til Vikingeskibsmuseet og videre ud langs Roskilde Fjord. Det var solskin og der var godt humør i feltet, der endnu var rimelig samlet.
Navnet til løbet er hentet i Danmarkshistorien, der hvor der bliver lidt uklart hvad der er sagn og hvad der er fakta. Skjoldungerne var konger som var efterkommer af kong Skjold. Kong Skjold var søn af Odin og Rind – så det var en ganske særlige slægt. Skjoldungerne var konger af Sjælland og var fra Lejre. Undervej på ruten om vi forbi Gamle Lejre og de marker hvor kongsgården engang lå.
Turen bød på godt 900 positive højdemeter. De meste interessante passager var de smalle spor i Boserupskoven og igen i Bidstrup skovene. De lå i hver sin ende af løbet og imellem var der masser af spor i markskel, mark- og grusveje, samt skovstier.
Undervejs passerede vi en fjord, syv skove og et overdrev og et par golfbaner. En flot rute der bød på masser af natur, plus en god del historie.
Afmærkningen var god og det var nærmest umulig at komme i tvivl om vejen frem. Alligevel havde jeg lidt svært ved at komme fremad. Efter knap 30 km var jeg helt færdig. Det i en sådan grad at dagens strabadser ikke retfærdiggør det. Men jeg var færdig. Jeg måtte gå en del for at gennemføre og når frem til mål ved Hvalsø Hallen.
Det var selvfølgelig en skuffelse. Tiden er så elendig, at den gider jeg ikke snakke om. Men jeg komme igennem og Skjoldunge maraton sommeren 2017, bliver sådan et løb jeg kan kigge tilbage på en anden dag og tænke: Jeg kom igennem dengang, så kan jeg også komme igennem nu.
Efter løbet skulle jeg hente min datter hos eks’en, så der var ikke tid til at hænge ud i målområdet. Der var eller chips, cola og masser af hygge.
“Skjoldunge Marathon har været afviklet 2 gange, og begge gange har arrangøren ikke overholdt klubbens kriterier for, at et maratonløb kvalificerer til ranglisten. Konkret handler det om resultatlister og diplomer. Første gang rettede bestyrelsen henvendelse til arrangøren, og forholdene blev bragt i orden med en vis forsinkelse. Anden gang var der igen problemer, og bestyrelsen har forgæves forsøgt dialog med arrangøren. Forholdene er ikke bragt på plads.
Bestyrelsen har besluttet at godkende det første løb til ranglisten, idet medlemmer og boblere har været i god tro. Men løb nr. 2 den 15.7.2017 er underkendt som ranglisteberettiget, idet der over 4 måneder efter løbets afholdelse endnu ikke foreligger resultatliste og diplomer. Kommende Skjoldunge Marathon løb vil ikke blive godkendt, medmindre arrangøren demonstrerer overholdelse af klubbens løbskriterier. Man kan således ikke forvente at kunne påføre Skjoldunge Marathon på sit løbs-CV. Alle kan naturligvis deltage i løbet fremover uden ranglistekvalifikation. Der står på løbets hjemmeside, at løbet er “Klub 100 Marathon Danmark validt”. Det er ukorrekt, og bestyrelsen har bedt arrangøren fjerne dette udsagn.” (citat: Klub 100 nyhedsbrev den 28. oktober 2017. Udsendt af Per Hviid)
Du kender sikker udtrykket “bispens gibs gebis”, men det hedder “Bissens gips bisp”.
Udtrykket stammer fra Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i København 1872. Udstillingen åbnede 13. juni og sluttes d. 28. oktober.
Til udstillingen havde billedhugger Vilhelm Bissen skabt en kolossal gipsstatue forestillende Biskop Absalon.
Efter udstillingen blev skulpturen opstilling i forhallen til Københavns Rådhus på Nytorv hvorfra den senere forsvandt.
Den blev genfundet i begyndelsen af 1980erne på Christiansborg Slots loft. Men kun for at blive knust p.g.a. brøstfældighed.
Spørgsmålet i 1872 var: “Har du set Bissens gips bisp?” – det er endnu sværere at sige hurtigt end “bispens gibs gebis”.
På nedenstående foto anes Absalon-Statuen i forhallen til Glashallen.
Foto: KBH Billeder: Glashallen. I Forhallen er opstillet Absalon-Statuen af støbt i Gips, denne blev senere erhvervet af Kjøbenhavns Kommune, og fik sin endelige Plads i Forhallen til Raad og Domhuset paa Nytorv.
“Næste Gang, København fik en Udstilling, blev altsaa først i 1872. Havde Vejen været lang og besværlig, blev Resultatet til Gengæld saa meget desto mere tilfredsstillende. Udstillingen blev ikke blot den største og righoldigste, som Norden endnu havde set, den blev tillige den smukkeste og endelig ogsaa den, der satte de varigste Frugter. Indtrykket af denne Udsålling er sikkert endnu saa levende, at der ikke behøves særlig at dvæles herved, men nogle positive Data til Bestyrkelse for denne Dom bør dog anføres.
Udstillingen aabnedes den 13. Juni med Ploug og Gades prægtige Kantate: »Velkommen til Arbejdets Kappestrid«, og stod ialt aaben i 138 Dage, i hvilket Tidsrum den modtog 511,137 enkelte Besøg, hvorhos der løstes 5462 Abonnementskort. Den samlede Indtægt af Besøget var 200,986 Rdl. 3 Mk. 3 Sk. Den var oprindelig beregnet paa at have et Areal af 2 Tdr. Land, men dette maatte efterhaanden udvides til at omfatte 6 Tdr. Land, og Udstillernes Antal udgjorde 3673, hvoraf 325 i Kunstafdelingen, idet denne Udstilling første Gang medtog Kunsten som en ligeberettiget Faktor.Af de 3348 Udstillere i Industriafdelingen vare 2120 fra Danmark. 765 fra Sverig, 437 fra Norge og 26 fra Udlandet. Det var ikke blot det absolut største Antal danske Udstillere, der nogensinde havde givet Møde, 4½ Gange flere end i 1852, men ingensinde havde Deltagelsen fra Provinserne været saa stor; der var mødt 1101 Udstillere fra København, 1019 fra det øvrige Danmark…”
(Kilde: Nationaløkonomisk Tidsskrift. Ny række, nr 6, 1888)
Gadekæret er lidt anderledes end resten af Ishøj. Området er bygget som en byenhed og når jeg løber gennem området får en fornemmelse af landsby. Det er nok ikke helt ved siden af.
Som der står en en omtale i Arkitektur 1977, nr. 8: “Den [Gadekæret] ligger umiddelbart ved et af Køge Bugt-planens store etagehusbebyggelser, og den må uundgåeligt opfattes som et bevidst formet alternativ til 60’ernes uniforme etagehusmiljøer. Det er en revaluering af de gamle småbysamfunds kvaliteter: variationen i bebyggelse indenfor beslægtede bygningstyper, de relative lave hushøjder, det uregelmæssige gadenet, intimiteten i de smalle gader og stræder, og fællesskabets symboler, torvet og grønningen.”
Og det er intimt, særligt synes jeg, når jeg på en sommerdag bevæger mig ned gennem de små bagage og møde beboer i gang med at klippe hæk eller på vej videre. I midten af de hele er en sø – eller om du vil et gadekær. Her er åbent og hyggeligt med bro, træer og ænder.
Gadekæret, altså søen midt i boligkomplekset, er ikke en naturlig sø. Da området stadig var landbrugsjord var der et sumpet område på en mark. Det valgte KBI at udgrave, fylde med vand og indrette til regnvandsbassin for bebyggelsen.
I landejendommen Mosegård er indrettet beboerhus. Mosegård ligge ved den ene af to fællesområder med suppleringsrum. Her er der bl.a. en lokalkøbmand. Parkeringspladserne er placeret i byggeriet yderkant, så vejnettet mellem boligerne er forbeholdt bløde trafikanter.
Bygningerne er opført af sandwichelementer af beton, udført med en okkerfarvet forstøbning. Den gullige farvenuance hedder Frederiksberg gul.
Arkitekterne bag udformningen af Gadekæret var Kooperativ Byggeindustri a/s (KBI). Gadekæret blev bygget med 563 boliger og en række suppleringsrum. Husene variere fra en til tre etager – dog er to-etagehuse fremherskende. Husene er opført i 1975-79 med Vridsløselille Andelsboligforening som bygherrer. KBI havde tidligere stået bag byggeriet af Vejleåparken.
Vridsløselille Andelsboligforening havde rødder i det utraditionelle og politisk markerede boligmiljø i Albertslund. Dengang var foreningen toneangivende og progressive i boligdebatten omkring tæt-lavt byggeri og beboerdemokrati.
Ambitionerne var store og “Gadekærets fædre havde sat sig sammen og besluttet, at nu skulle det gøres ordentligt, nu skulle det bevises, at man sagtens kunne bygge stort uden at det gik ud over livskvaliteten. Samtidig skulle det demonstreres, at godt byggeri, perfekte livsbetingelser og gennemtænkte løsninger kunne bringes i front uden at det blev rasende dyrt – at bygge og at bo i.” (citat: Gadekæret : et ualmindeligt alment boligbyggeri) I 1979 lå den månedlige husleje mellem 530 og 2600 kr.
Gadekæret består af et samlet areal etageareal på 67.500 kvadratmeter, inklusiv plejehjemmet. Det dækker et grundareal på omtrent 225.000 kvadratmeter.
I Byggeindustrien (1977, nr. 10) skrev Henrik Nissen: “Gadekæret er et godt eksempel på, hvorledes en dristig boligforening i samarbejde med et fremsynet projekteringsteam har realiseret en række af de nye idéer, der er aktuelle i den danske boligdebat”.
Priser og berømmelse
I 1978 tildelte Betonelement-Foreningen Betonelement-prisen til arkitekt Knud E. Rasmussen med begrundelsen: “Med pressen som lidenskabelig bannerfører har udtryk som betonslum, betonskuffer og betondepressioner været daglig kost på mange avisers forsider. Det må være ubegribelig mangel på omtanke, der får hæderlige journalister til at deltage i så urimelig forfølgelse. For lige så lidt som der findes grimme toner eller grimme farver, der der grimme materialer, men der findes skrækkelige måder at sætte tonerne sammen på, talentløse måder at sætte farver sammen og menneskefjendske måder at bruge materialer på. Men materialerne er uden skyld. (…) Bygningsblokkene måtte placeres så en enkelt kran eller to kunne klare hele montagen uden at man behøvede at flytte sporene mere end højest nødvendigt. Det er blandt andet bruddet med kransporets tyranni, der placerer Gadekæret i særklasse. Hver enkelt gade eller stræde og hvert eneste grønområde i bebyggelsen har fået en rumlig identitet, der adskiller den fra de andre, og uden at være kaotisk er bebyggelsesplanen meget oplevelsesrig, og man kan færdes korte og lange ture i bebyggelsen og stadig møde nye udtryk.” (citat: Gadekæret : et ualmindeligt alment boligbyggeri)
Renovering
I 2012-1014 blev Gadekæret renoveret. Badeværelserne blev fornyet og der blev sat mekaniske ventilatorer op i boligerne. Døre og vinduer blev udskiftet og der blev foretaget sokkelisolering samt facaderenovering og opsætning af nye indgangspartier. 12 grønne områder blev også renoveret bl.a. med nye legepladser.
Inden renoveringen blev sat i gang havde mange boligernes badeværelser så utætte gulve og skimmelsvamp. Indeklimaet i bebyggelsen er generelt meget dårligt. Så det var godt der skete noget.
Jubilæum 2017
I slutningen af maj 2017 havde Gadekæret 40 års jubilæum. Jubilæet blev markeret med en fest ved gadekæret hvor der var musik og forskellige boder.
Avisen Sydkysten (23. maj 2017, uge 21) havde et interview med Alice og Torsten Lynge der har boet i Gadekæret siden boligerne blev opført. De første lejligheder blev udlejet i 1977. Alice og Torsten flyttede ind i september 1978.
Parret lod sig lokke fra Vallensbæk til Ishøj med udsigt til at få egen have. Med to børn var det ønskværdig med en have lige udenfor døren.
Til Sydkysten sagde Torsten: “Da vi flyttede, tænkte vi at her var et sted, hvor vi følte os tilpas fra starten. Livet har været godt her for os i Gadekæret”. Og fortæller videre om de mange år i Ishøj: “Vi har aldrig haft tanker om at flytte herfra. Folk skifter hus hvert tredje eller fjerde år. Jeg fatter ikke tanken. Vi har følt, at det var her, vi skulle leve vores liv”.
Alice supplere: “Vi glæder os over, at vi bor her hver dag. Vi tænker ikke på store ferier, vi vil hellere være i vores have”.
Når nu den værste skuffelse har lagt sig kan jeg godt få mig selv til at poste et par billeder fra Parken. Brøndby IF spillede godt, men derfra hvor jeg stod så målet til 2-1 alt for nem ud. Men det er trods alt langt sjovere at spille pokalfinale og få sølv i ligaen, end at kæmpe mod nedrykning og frygte konkurs.
Brøndby IF er tilbage i toppen. Selv om ps&e er alle andre danske klubber økonomiske overlegne, er Brøndby IF tilbage i toppen af Superligaen og kan række ud efter guldet i de kommende sæsoner. De har pengene. Vi har hjertet og mentaliteten.
“Alt var godt. Vi spillede bedst, vi havde de bedste fans, det var en fantastisk pokalfinale. Det var bare en skam, at vi tabte. Jeg er meget stolt af holdet. Jeg mener virkelig, at vi spillede bedst. Det fortæller en del, at FCKs målmand blev kåret til kampens spiller”. (citat: Alexander Zorniger. BT.dk 25.05. 2017.)
25.05. 2017: FC København – Brøndby IF 3-1
1-0: Andreas Cornelius
1-1: Teemu Pukki
2-1: Federico Santander
3-1: Andreas Cornelius
Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.