Tag-arkiv: skulpturer

Hebe i baggården

I Indre By, tæt på Christiansborg, kan du møde en gudinde i en baggård.

Den græske gudinde Hebe er datter af Zeus og Hera. Hebe er gudinde for ungdom. Hebe er gudernes mundskænk. Hun skænker udødeligheds-nektar for guderne. En nektar der holder guderne unge.

I en baggård i det indre København står Hebe foran et tempel markeret med fire søjler. Gudinden står med en skål med den værdifulde drik. Koncentreret, stilfuld og med et blottet bryst.

Marmorskulpturen af Hebe er af Bertel Thorvaldsen (1770-1844), skabt i 1806. Oven over Hebe-skulpturen ses et relief af Dagen, i form af en engel der flyver med et lille barn på ryggen. Denne medaljon er fra 1815. I porten ind til baggården ses fire medaljoner. De er også udført af Bertel Thorvaldsen, men noget senere, i 1836.

Jeg har forsøgt, at finde oplysninger om hvornår statuen er sat op og af hvem, men uden held. Thorvaldsens Museum kan dog oplyse, at det er “en version lavet efter Thorvaldsens død, og er altså ikke at betragte som et originalt Thorvaldsenværk.”
Yderligere oplysninger modtages gerne, f.eks. i kommentarfeltet nedenfor.

Hebe og alt det andet finder du i baggården Ny Vestergade 1.

Bissens gips bisp

Du kender sikker udtrykket “bispens gibs gebis”, men det hedder “Bissens gips bisp”.

Udtrykket stammer fra Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i København 1872. Udstillingen åbnede 13. juni og sluttes d. 28. oktober.

Til udstillingen havde billedhugger Vilhelm Bissen skabt en kolossal gipsstatue forestillende Biskop Absalon.
Efter udstillingen blev skulpturen opstilling i forhallen til Københavns Rådhus på Nytorv hvorfra den senere forsvandt.

Den blev genfundet i begyndelsen af 1980erne på Christiansborg Slots loft. Men kun for at blive knust p.g.a. brøstfældighed.

Spørgsmålet i 1872 var: “Har du set Bissens gips bisp?” – det er endnu sværere at sige hurtigt end “bispens gibs gebis”.

På nedenstående foto anes Absalon-Statuen i forhallen til Glashallen.

Foto: KBH Billeder: Glashallen. I Forhallen er opstillet Absalon-Statuen af støbt i Gips, denne blev senere erhvervet af Kjøbenhavns Kommune, og fik sin endelige Plads i Forhallen til Raad og Domhuset paa Nytorv.

I artiklen Udstillingen 1888 og dens Forgængere skrev Adolf Bauer følgende om Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling 1872:

“Næste Gang, København fik en Udstilling, blev altsaa først i 1872. Havde Vejen været lang og besværlig, blev Resultatet til Gengæld saa meget desto mere tilfredsstillende. Udstillingen blev ikke blot den største og righoldigste, som Norden endnu havde set, den blev tillige den smukkeste og endelig ogsaa den, der satte de varigste Frugter. Indtrykket af denne Udsålling er sikkert endnu saa levende, at der ikke behøves særlig at dvæles herved, men nogle positive Data til Bestyrkelse for denne Dom bør dog anføres.

Udstillingen aabnedes den 13. Juni med Ploug og Gades prægtige Kantate: »Velkommen til Arbejdets Kappestrid«, og stod ialt aaben i 138 Dage, i hvilket Tidsrum den modtog 511,137 enkelte Besøg, hvorhos der løstes 5462 Abonnementskort. Den samlede Indtægt af Besøget var 200,986 Rdl. 3 Mk. 3 Sk. Den var oprindelig beregnet paa at have et Areal af 2 Tdr. Land, men dette maatte efterhaanden udvides til at omfatte 6 Tdr. Land, og Udstillernes Antal udgjorde 3673, hvoraf 325 i Kunstafdelingen, idet denne Udstilling første Gang medtog Kunsten som en ligeberettiget Faktor.Af de 3348 Udstillere i Industriafdelingen vare 2120 fra Danmark. 765 fra Sverig, 437 fra Norge og 26 fra Udlandet. Det var ikke blot det absolut største Antal danske Udstillere, der nogensinde havde givet Møde, 4½ Gange flere end i 1852, men ingensinde havde Deltagelsen fra Provinserne været saa stor; der var mødt 1101 Udstillere fra København, 1019 fra det øvrige Danmark…”
(Kilde: Nationaløkonomisk Tidsskrift. Ny række, nr 6, 1888)

Rytterstatuen ved Arken

I februar fik Arken et nyt vartegn. En lidt speciel rytterstatue.

Rytterstatuen

Efter et ophold på 18 måneder på Trafalgar Square i London blev dansk/norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset moderne fortolkning af rytterstatue flyttet til Ishøj. Skulpturen blev indviet lørdag den 20. februar 2016 og er nu er den kunstmuseet ARKENs vartegn.

Skulpturen, Powerless Structures, Fig. 101, forestiller en dreng på en gyngehest. Den måler 3,92 meter i højden og 4,2 meter i bredden. Motivet hylder barnets spontanitet, leg og fantasi og er blottet for krigerisk stemning.

Michael Elmgreen (f. 1961, København) og Ingar Dragset (født 1969, Trondheim, Norge) har arbejdet sammen som kunstnerduo siden 1995. De har opnået stor international anerkendelse for deres humoristiske og ofte paradoksale værker, der udforsker forholdet mellem kunst, arkitektur og design. Elmgreen & Dragsets Powerless Structures er en serie installationer og skulpturer, hvor de to kunstnere undersøger rumlige og sociale relationer.

I forbindelse med skulpturens ankomst til Ishøj, udtalt ARKENs direktør, Christian Gether: “Elmgreen og Dragsets ukonventionelle rytterskulptur “Powerless Structures, fig. 101″ sætter en ny og fantastisk dimension på ARKEN. Den uhøjtidelige og ironiske skulptur hilser publikum velkommen og inviterer den besøgende til at tænke på kunsten og traditionen på nye måder.”

At Arken endte med at besidder skulpturen, skyldes en donation fra Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde.

Gem

Isbjørnen i Ishøj

Isbjørnen i Ishøj

I Ishøj Byhave findes skulpturen Isbjørnen, skabt af billedhuggeren Sven Bovin (1915-2000). Skulpturen er hugget i granit og blev opstillet i 1979.

Sven Bovin arbejdede den vej rundt, at han gik på jagt efter den rette sten, med et bestemt motiv i tankerne. Her skulle han finde en sten der kunne blive til en isbjørn. Den fandt han i en grusgrav i Nordjylland.
Stenen som Isbjørnen er hugget ud af, stammer fra Istiden.

Sven Bovin født 1915 i Frederikshavn. Han blev uddannet som stenhugger hos faderen Charles Oluf Frans Bovin, svend 1934, som kunstner er han autodidakt.
Da han var 21 år overtog han sin fars stenhuggerværksted i Frederikshavn.
Størstedelen af Sven Bovins skulpturer, buster og relieffer er opstilling i Vendsyssel.

Sven Bovin er bror til maleren Karl Bovin.

Isbjørnen i Ishøj Byhave.
Isbjørnen i Ishøj Byhave.
Isbjørn
Isbjørn

Isbjørnen på julemærke

I 1982 udgav SB 50 badminton (Strandens Boldklub 1950) forældreforening det første julemærke til støtte for deres ungdomsarbejde.
Motivet på mærket var Ishøj Kirke og det blev tegnet af kunstneren Jørgen Schwaner. I 1983 var det igen Jørgen Schwaner der tegnede mærket, da med motivet Vildtbanegård.

I 25 år udkom Ishøj Julemærkerne med lokale motiver. Og i 1985 var det Isbjørnen i Byhaven som prydede mærket – stadig med Jørgen Schwaner som udøvende kunstner.

Isbjørnen i Ishøj
Julemærker med Isbjørnen tegnet af Jørgen Schwaner