Tag-arkiv: udstillinger

Pressehistorie : Historiske dansk presseudstilling

I forbindelse med Det nordiske Pressemøde i 1902 blev den første presseudstilling afholdt i Danmark. På udstilling, Historisk Dansk Presseudstilling, kunne de besøgende se en rotationspresse og blive klogere på presses forhold til forskellige tider. I forbindelse med udstillingen blev der udgivet et tidsskrift; Spejlet.

“Om spejlet: “Spejlet, der er født af denne Udstilling, vil forsaavidt føre sit Liv paa egen Haand, som det henter sit Stof fra alle Felter. Men det vil tillige have den særlige Opgave at følge Udstillingen. Den vil gøre det gennem en Række Gengivelser af Udstillingens Stof, mærkelige Billeder og andre Sjældenheder, som Publikum ellers ikke faar Lejlighed til at stifte Bekendtskab med.”
(citat: Pejlet 1902, nr. 1, s. 3: Fra Pressens Udstilling)

Spejlet blev redigeret af Albert Gnudtzmann og Ove Rode. Der udkom 8 numre af bladet, det første 22. juni og det sidste 10. august 1902.

Ud over artikler relateret til udstillingen indeholder tidsskrifterne litterærer tekster som “Det store Spøgelse” af Henrik Pontoppidan. I nummer 2 er en fin artikel om “Statsbiblioteket i Aarhus” og i nummer 7 “Arbejdets Helte” om telefonarbejdere der springer på byens tage for at skaffe forbindelse mellem mennesker og arbejderne på jernstøberiet i Sofiegade.

Hvad fremtiden bringer

I hvert nummer (undtagen nr. 1) spurgtes en af tiden mænd om hvad fremtiden bringer indenfor deres felt.
Den første der blev spurgt, i nummer 2, var Pierre Eugène Marcellin Berthelot der svarede på kemien fremtidige betydning for fremstilling af næringsmidler og for ernæringsfysiologi.
I Spejlet nummer 3 svarede grundlæggeren af Røde Kort, Henri Dunant, om hvordan fremtidens arbejde for freden kommer til at forme sig?
I nummer 4 svarede Bjørnstjerne Bjørnson på teatret vil udvikle sig og i nummer 5 svarer Georg Brandes på hvor han tror litteraturens hovedstrømninger bevæger sig hen?
I nummer 6 svarede den tyske kunstner Max Klinger hvordan billedkunsten vil forme sig i fremtiden?
I nummer 7 svarede komponisten Pietro Mascagni på hvordan fremtidens musik vil forme sig?

Den amerikanske opfinder Thomas A. Edison er den sidste en rækker der for lov at svar. I Spejlet nummer 8 svarer han på hvordan fremtidens drivkraft vil forme sig? Han kan fatte sig i korthed.

Jeg tror, at inden 30 Aar saagodtsom alle Jernbaner vil afskaffe Damp-Lokomotivet og antage elektriske Motorer, og at den elektriske Automobil næsten fuldkommen vil erstatte Heste-Trækkraft. At paa Videnskabens nuværende Standpunkt ingen Kendsgerninger foreligger, i Kraft af hvilken man kan forudsige nogen Fremtid for Luftfart i praktisk Øjemed.

Postkort

I forbindelse med Historisk Dansk Presseudstilling blev der fremstillet en serie postkort med motiver fra udstillingen. Postkortene er bevaret på Det kongelige Bibliotek, hvor de indgår i Pakke vedkommende Presseudstillingen 1902.

Spejlet (online) vis Bibliote.dk

Læs mere:
“Pressehistorie : Historiske dansk presseudstilling” i Stræderne i København. 2018, januar.

Bissens gips bisp

Du kender sikker udtrykket “bispens gibs gebis”, men det hedder “Bissens gips bisp”.

Udtrykket stammer fra Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i København 1872. Udstillingen åbnede 13. juni og sluttes d. 28. oktober.

Til udstillingen havde billedhugger Vilhelm Bissen skabt en kolossal gipsstatue forestillende Biskop Absalon.
Efter udstillingen blev skulpturen opstilling i forhallen til Københavns Rådhus på Nytorv hvorfra den senere forsvandt.

Den blev genfundet i begyndelsen af 1980erne på Christiansborg Slots loft. Men kun for at blive knust p.g.a. brøstfældighed.

Spørgsmålet i 1872 var: “Har du set Bissens gips bisp?” – det er endnu sværere at sige hurtigt end “bispens gibs gebis”.

På nedenstående foto anes Absalon-Statuen i forhallen til Glashallen.

Foto: KBH Billeder: Glashallen. I Forhallen er opstillet Absalon-Statuen af støbt i Gips, denne blev senere erhvervet af Kjøbenhavns Kommune, og fik sin endelige Plads i Forhallen til Raad og Domhuset paa Nytorv.

I artiklen Udstillingen 1888 og dens Forgængere skrev Adolf Bauer følgende om Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling 1872:

“Næste Gang, København fik en Udstilling, blev altsaa først i 1872. Havde Vejen været lang og besværlig, blev Resultatet til Gengæld saa meget desto mere tilfredsstillende. Udstillingen blev ikke blot den største og righoldigste, som Norden endnu havde set, den blev tillige den smukkeste og endelig ogsaa den, der satte de varigste Frugter. Indtrykket af denne Udsålling er sikkert endnu saa levende, at der ikke behøves særlig at dvæles herved, men nogle positive Data til Bestyrkelse for denne Dom bør dog anføres.

Udstillingen aabnedes den 13. Juni med Ploug og Gades prægtige Kantate: »Velkommen til Arbejdets Kappestrid«, og stod ialt aaben i 138 Dage, i hvilket Tidsrum den modtog 511,137 enkelte Besøg, hvorhos der løstes 5462 Abonnementskort. Den samlede Indtægt af Besøget var 200,986 Rdl. 3 Mk. 3 Sk. Den var oprindelig beregnet paa at have et Areal af 2 Tdr. Land, men dette maatte efterhaanden udvides til at omfatte 6 Tdr. Land, og Udstillernes Antal udgjorde 3673, hvoraf 325 i Kunstafdelingen, idet denne Udstilling første Gang medtog Kunsten som en ligeberettiget Faktor.Af de 3348 Udstillere i Industriafdelingen vare 2120 fra Danmark. 765 fra Sverig, 437 fra Norge og 26 fra Udlandet. Det var ikke blot det absolut største Antal danske Udstillere, der nogensinde havde givet Møde, 4½ Gange flere end i 1852, men ingensinde havde Deltagelsen fra Provinserne været saa stor; der var mødt 1101 Udstillere fra København, 1019 fra det øvrige Danmark…”
(Kilde: Nationaløkonomisk Tidsskrift. Ny række, nr 6, 1888)