Der er små historier over alt. De er ikke nødvendigvis synlige, men de er der. I Ishøj er der f.eks. et lille villakvarter, hvor de fleste huse er arkitekttegnende, og som blev bygget som en husudstillingen med henblik på eksport at danske familiehuse.
Vi skal tilbage til slutningen 1960’erne og starten 1970’erne. Dengang var der gang i boligbyggeriet på Vestegnen. Rammen for de nye byer var sat med “Lov om planlægning af Køge Bugt-området” vedtaget i 1961.
Nye forstadsbebyggelser skød op på Vestegnen og Sydkysten, alt mens Køge Bugt-banen blev anlagt (første etape fra Kbh. H til Vallensbæk åbnede i 1972).
Samtidig med at byggeriet af Ishøjplanen (Vejleåparken) var gået i gang, blev der bygget villaer et andet sted i Ishøj. Villaerne var en del af den anden Archibo-udstilling.
Bredekærs Vænge
I 1969 blev den første “Archibo – De unges hus 69”-udstilling afholdt i Fløng. Året efter åbnede “Archibo – Den anden internationale enfamiliehus-udstilling” i Ishøj med over 90 parcelhuse. I første omgang var udstillingen åben fra 10 oktober til 30 april 1971. Ved åbningen var kun 1/4 af udstillingshuset bygget færdige.
Et halvt hundrede arkitekter medvirkede ved husenes fremstilling. Målsætningen med “Archibo II” i Ishøj var, at “samle arkitekter, håndværkere og producenter med henblik på at bygge boliger, som kan leve op til følgende krav: Det bedste tidssvarende funktionsdygtige og æstetiske byggeri til billigste pris og korteste tid”. Desuden ønskede Archibo, at “gøre København til Design Center for huse og deres udstyr” og “at gøre Danmark til kontraktland for eksport at huse”. (“Aktuelt : Vestjylland”. 3. oktober 1970).
Den 31. oktober 1970 kunne Berlingske Tidende meddele at 15.000 mennesker indtil videre havde besøgt Archibo-udstillingen. Avisen oplyste desuden, at hussalget gik strygende.
Arkitekt Bent Rohdes hus var særligt succesfuldt og blev anmeldt i “Berlingske Tidende” i artiklen “Huset som man kan lev i” (14.11. 1970). Her skrev avisen bl.a. “Stort H er, som navnet siger, i H-facon, hvor den ene H-streg er husets opholdsafdeling, og den anden H-streg danner husets adskilte soveafdeling. Forbindelsesstregen i H-et er husets faste kerne, der i en mellembygning indeholder entré, fyrrum, gæstetoilet og en dejlig stor havestue, der både kan fungere som al-rum og ved gæstebud som hall.”. Berlingske skrev envidere at der “er en egen stemning i dette hus, der domineres af de rå materialer. Køkkeninventaret er specialtegnet til dette hus og fremstillet i oregonpine i fineste snedkerarbejde. Det er rart at se godt og gedigen! håndværksmæssigt kvalitetsarbejde, med døre og skabe der kan lukkes i og op, som de skal.”
En stor del af husene blev solgt og står stadig i Bredekærs Vænge – om end ombygget og forandret.
Eksport
De udstillede huse til Archibo-udstillingerne, var ikke kun målrettede danske kunder og den danske byggeindustri. Efter udstillingen i Ishøj kom der flere Archibo-udstillinger, bl.a. i Tåstrup. “Det sker bl.a. af hensyn til udenlandske købere af danske typehuse, som skal have adgang til at se de nyeste produkter, når de har lysten til at kommer” oplyste cand.oecon Edmund Antkowiak til “Folkebladet for Randers og Omegn”, 3. september 1970.
“Boligen vil i de kommende år spille en stadig stigende rolle i menneskers tilværelse. Efterhånden som folk også i de lande vi kan sammenligne os med, får bil og andre tekniske forbrugsgoder, vil savnet af en god bolig føles særlig stærkt.
Danmark må kunne udvikle sin produktion af boliger, så der også kan eksporteres for at imødekomme en del af dette savn. Derved kan det blive lettere for os at løse vore egne boligproblemer, idet alle erfaringer viser, at et land ikke behøver at savne den vare. det er i stand til at sælge til andre.
Denne udstilling er et ambitiøst og perspektivisk bidrag til en sådan eksport-udvikling.” udtalte boligminister Aage Hastrup i forbindelse med Archibo I-udstillingen i Fløng.
Børnehaven Archibo
I forbindelse med udstillingen blev børnehaven “Archibo” opført. Børnehaven blev officielt indviet 22. januar 1971. De første børn blev optaget 1. oktober året forinden. I januar 1971 nåede børnehaven op på 40 børn, som den var nomineret til.
Børnehaven “Archibo” er tegnet af arkitekterne Reneé Bloch og Jørgen Raaschou-Nielsen. I løbet af 1971 overtog Torslunde-Ishøj kommune driften af børnehaven.
“Archibo-børnehaven bliver ved med at hedde sådan, også efter udstillingen er afsluttet. Lederen, fru Jette Eicken, søgte om at måtte beholde det og fik lov. Archibo kan også nok være bekendt at lægge navn til. Den lader umiddelbart til at opfylde alle de krav, man må stille til en moderne børnehave: Klare farver, bløde gulve, mase-fingre fri døre, lave vinduer, og syv voksne mennesker til at passe på og sætte i sving.” skrev Dagbladet Roskilde og Omegn i artiklen “Tag ungerne med på bolig-udstillingen” (10.10. 1970).
