Tag-arkiv: bibliotekshistorie

Rødovre Bibliotek

I Rødovre er der et bibliotek, som er et besøg værd. Ikke kun for at låne gode bog, men også for arkitekturen. Biblioteket er kommunens centrale bibliotek.

Rødovre bibliotek blev opført i 1968. Det blev taget i brug 1. august 1969 og indviet 18. februar 1970. Biblioteket afløste et par flygtningebarakker, der havde fungeret som bibliotek siden 1949.

Biblioteket blev bygget som en del af en byudviklingsplan for området nord for Rødovre Parkvej. Bygningen er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen. Biblioteket ligger mellem Rådhuset (1956) og en boligblok (1960) mod øst, som også er tegnet af Arne Jacobsen.

Biblioteket set fra Rødovre Parkvej.

Bygningen blev fredet i 2010 af Kulturarvsstyrelsen som blandt andet fandt at biblioteket og dets nære “omgivelser, herunder de fire udluftningsrør mod øst samt plænen med de tre trappenedgange til beskyttelsesrum mod syd, har de helt særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Med velfærdssamfundet fulgte mange nye bygningstyper. Rødovre Bibliotek er karakteristisk for en ny type store, veludstyrede og arkitekttegnede hovedbiblioteker, der blev opført i mange af de nye forstæder fra midten af 1960erne.” (citat: Kulturarv.dk)

Citater om Rødovre bibliotek

“I de senere år er Arne Jacobsen begyndt at arbejde med dagslyset som et formskabende element, eller måske snarere materiale. Han proportionerne lyset, arbejder med dets kontrast og effekt ved at søge grænseværdierne til det underbelyste. Disse bestræbelser er lykkedes meget fint i hovedbiblioteket, som måske i lysarkitektonisk henseende er den mest vellykkede i nyere dansk arkitektur.”
(citat: Arkitektur. 1970, nr. 4.)

Facade af Solvåg natursten.

“Planens klare orden og den knappe og fine detaljering er ikke alene en smuk, men også en særdeles hensigtsmæssig ramme om de mange aktiviteter. Reolernes lange rækker af bogrygge, afbrudt af borde med læsende mennesker, hylderne med de kulørte tidsskriftsforsider, småbørnslæsesal, der i realiteten er et legerum, og diskoteket rummer al den liv og afveksling, som virker dragende på de fleste mennesker.”
(citat: Arkitektur. 1970, nr. 4.)

“Byplanens rette linjer og serielle karakter fortsatte ind i udlånssalens rationelle reolopstilling med den universelle orden i bibliotekernes fortløbende decimalklassedeling.”
(citat: Dansk bibliotekshistorie. Bind 2. Aarhus Universitetsforlag, 2021.)

“Rødovre Hovedbibliotek var et konsekvent minimalistisk værk, hvor kun ganske få virkemidler blev taget i brug. Ortogonen var bibliotekets hovedfor til tillige dens eneste form, når undtages foredragssalen svævende plade og de fritstående udluftningsrør ud for sydgavlen. Huset præsenterede sig som en monolit i sten, om en selve monteringen af facadepladerne med åbne fuger faktisk påpegede noget andet.”
(citat: “Dansk arkitektur i 1960’erne” af Vibeke Andersson Møller, 2019.)

Indgangsparti.

Lidt forhistorien

Omkring 1850 blev Rødovre Læseforening stiftet. For et lille kontingent fik medlemmer adgang til at låne fra foreningens bogsamling. I 1917 fik Islev også en læseforening.

I 1931 overtog Sognerådet “Rødovre Folkebogsamling” der var opstillet i Rødovre skole. I 1936 blev foreningsbogsamlingen i Islev overtaget af Rødovre Bibliotek.

Biblioteket i Rødovre Skole fik status som hovedbibliotek, mens bibliotekssamlingen på Islev skole blev en filial. I 1939 blev der indrette en skolebibliotek på den nye skole Hendriksholm.

I 1949 flyttede biblioteket over i to, t-formede træbarakker. Barakbiblioteket lå nord for Rødovre skole. Desuden flyttede Islev-filialen ind i boligkomplekset Torbenhuse.

I 1958 blev der indrettet et filialbibliotek, Hendriksholm, i højhusbebyggelse Milestedet. Filialen Hendriksholm var en del af Milestedets butikscenter.

Biblioteksrum, voksenbiblioteket.

Du finder Rødovre Hovedbibliotek på Rødovre Parkvej 140.

Oplysning til arbejderne

Engang lagde arbejderbevægelsen stor vægt på folkeoplysning og på at øge vidensniveauet i arbejderklassen. Arbejdernes Læseselskab, stiftet i 7. oktober 1879, var sat i verden for at understøtte styrkelse af oplysning og viden i den danske arbejderklasse.

Arbejdernes Læseselskab blev stiftet med udgangspunkt i 340 bind fra det lukkede Socialdemokratisk Samfunds bibliotek. Foruden de 340 bind modtog det nystiftede selskab 5,85 kr i kontanter. I 1885 var bogsamling øget til 1.270 bind.

Ekspeditionen i Nansensgade 1898.

“Den faste Tro, at Kundskab er en fortræffelig Ballast paa Sejladsen over Livets vanskelige Farvand, har stedse besjælet de ledende Kræfter i Selskabet, og selv i Brydningstiden var det det samlende Moment, det Bannermærke, om hvilket der med Begejstring er blæst til Samling, selv naar Storm og Modgang truede Arbejdet.”
(citat: “Arbejdernes Læseselskab : dets Historie og Minder : 1879-1929” s. 7)

Læseselskabet udlånet sine bøger fra Folkets Hus i Rømersgade og arrangerede foredrag, koncerter og museumsbesøg.

Til Nansensgade

I 1889 flyttede Arbejdernes Læseselskab Nansensgade 53 (nu 75). Her havde selskabet domæne i 27 år.

“Indflytningen i Nansensgade var, trods de beskedne Pladsforhold, men ogsaa har maate virke under, dog et Fremskridt, idet Selskabet her befandt sig opppe i Dagens Lys.Tidligere havde man jo gentagne Gange haft til Huse i Kældelokaler, hvad der baade hygiejnisk og æsthetisk var utiltalende.”
(citat: “Arbejdernes Læseselskab : dets Historie og Minder : 1879-1929” s. 20)

Læseværelset i Nansensgade.

Eget hus

Med støtte fra Københavns Kommune erhvervede Arbejdernes Læseselskab ejendommen Nørre Søgade 27.

I Begyndelsen af Februar 1923 var Lokalerne saavidt færdige, at Indflytningen kunde finde Sted, og den 10. Februar gik Flaget for første Gang til Vejrs paa Arbejdernes Læseselskabs egen Bygning. — Om Aftenen samledes Repræsentanter for Autoriteterne, Pressen, Haandværkerne m. m. fl. til en Festlighed, ved hvilken Lokalerne indviedes. Ved denne Lejlighed blev der af Sangkoret sunget en af Axel G. Hansen forfattet Kantate. Endvidere bragte Raadmand Fr. Andersen en Hilsen fra Københavns Magistrat og Borgerrepræsentation, der omfattede Læseselskabets Virksomhed med stor og velvillig Interesse.
(citat: “Arbejdernes Læseselskab : dets Historie og Minder : 1879-1929” s. 63-64)

Bestyrelsesværelset i Nørre Søgade 27.

I de samme årtier som Arbejdernes Læseselskab etableres og virker, sker der en stærk udvikling af folkebibliotekerne og en stor del af læseselskabets opgaver overtages af bibliotekerne. I 1932 reorganiseres en rækker københavnske arbejderorganisationer. I den forbindelse afhændes Arbejdernes Læseselskab bibliotek.

Arbejdernes Læseselskab : dets Historie og Minder : 1879-1929 af Georg Bruun og L. P. Hansen. Dansk Andels Trykkeri, 1929.