Tag-arkiv: flyvning

Over Øresund

Fra København til Malmø i luften: Der er mange måder at kommer Øresund på. Da jeg var ung, sejlede vi når vi skulle fra København til Malmø og tilbage igen. Vi sejlede med Flyvebådene der afgik fra Havnegade.

Flyvebådene mistede mange kunder da Øresundsbron åbnende og i april 2002 sejlede den for sidste gang. Og i dag, er turne over broen – enten i bil eller tog – den vej vi kommer frem og tilbage over Øresund. Ejer man sig eget fly, eller er behovet for at brænde penge af stort, kan turen tilbagelægge i fly. Men det er ikke rigtig en flyvetur der giver mening.

En drøm

Engang var det en drøm at kunne flyve over sundet. Ansporet Louis Blérios flyvning over den Den Engelske Kanal 25. juli 1909 opstod der i 1910 en kappestrid på Kløvermarken, om at blive den første til at krydse Ørssund. I kappeside deltager flere flyvere som Carl Cederström, Alfred Nervø og Robert Svendsen m.fl.

Det første billede af den danske Øresundsflyver. Kilde: Dannebrog, 18. juli 1910.

Det blev Robert Svendsen (1884-1938) der vandt. 17. juli 1910 lykkedes det ham at krydse Øresund, da han fløj fra Kløvermarken på Amager til Limhamn syd for Malmø.

“Saa lykkedes det da endelig, det som vi saa længe har vantet paa, den danske Kanalflyvning, Turen fra København til Malmö. Nu har vi da faaet Syn for Sagen for, at de danske Flyvere har traadet deres Børnesko, en ny Æra er med Raadhusflyvningen og den sidste Sundflyvning begyndt”, skrev avisen Dannebrog i “i Den danske Kanalflyvning” (18. juli 1910) og fortsatte: Skønnere Morgen end den, Robert Svendsen fik til at fuldbyrde sin smukke og dristige Flugt, kan man ikke have her i Danmark; alt var stille og tyst, da Solen steg op, man kunde høre Fuglene synge inde i Kolonihaverne ved Kløvermarksvej. Vindmaaleren stod blikstille, og selv det tynde Silkeflag hang og daskede dovent.”

Svendsen på Limhamnsfeltet. Kilde: Dannebrog, 18. juli 1910.

Omtrent en halv time efter at Robert Svendsen lettede fra Kløvermarken, landede han i Limhamn.

Begivenheden var så stor en sensation, at Dannebrog fortsatte beretningen i “Den danske Kanalflyvning” (19. juli 1910) dagen efter. Om fejring af bedriften i Malmø skrev avisen bl.a.: “Inde paa “Savoy Hotellet, hvor alle, selv den mindste Piccolo, har betragtet os med en indgroet Skepsis, blev der Liv og Glæde i den aarle Morgenstund. Champagnen skummede; alle vilde trykke vor lille beskedne Flyvers Haand, og han tilbragte en hel Time med at skrive sit Navn paa Postkort til Avtografsamlerne. Udenfor samledes store Menneskemasser, og da vi Kl. 9 fik anbragt Sundflyveren i Malmös eleganteste Bil for at køre ham ud til hans Maskine, fulgtes han paa Vej af dundrende Hurraraab”

Robert Svendsens far hjælper sin søn ud af flyet på Limhamn. Kilde: Dannebrog, 19. juli 1910.

Se Robert Svendsen flyve

På hjemmesiden Danmark på Film er en lille stumfilm med Robert Svendsen flyver. Klippet er ikke fra Øresundoverflyvningen, men fra tidligere på året, I klippe ser man bl.a. at der hældes brændstof på flyvemaskinen og man ser Robert Svendsen flyve over Kløvermarken og Øresund.

Se i øvrigt temaet “Luftens Helte” på Danmark på Film, hvor der er samlet en række klip og film med luftfartøjet som centrum.

Litteratur:
“Da danskerne fik vinger” af Toni Mygdal-Meyer
“En forførende duft af brændstof” af Toni Mygdal-Meyer

Note: “Raadhusflyvningen” henviser til Alfred Nervø, der den 3. juni 1910 lettede fra Kløvermarken og fløj, via Frihavnen, Østbanegården og Aborreparken, tæt forbi Rådhustårnet.

Ellehammers værksted på Vesterbro

Jacob Ellehammer (1871–1946) var en entreprenant mand. Han udtog omtrent 59 danske patenter. Ellehammer var den første i Europa der kom i luften med en flyvende maskine.

Eftertiden huskes primært Ellehammer som flypioner, men han opfandt også mange andre ting som ølautomater, petroleumskarburatorer, trykluftdrevne både, ægåbnere og motorcyklen Elleham.

Ellehammer blev født i Bakkebølle Fredskov på Sydsjælland. I 1875 flyttede familien til Vålse Vig på Falster hvor han senere blev uddannet som urmager. Ellehammer flyttede til København i 1893.

“Opfinderen viser, at Flyvemaskinen er blevet til Virkelighed.” Fra Dagens Nyheder, 7. november 1906.

“Men Hovedstaden udøvede en magisk Tiltrækning paa mig; derinde vilde jeg komme alt det nye ind paa Livet, Elektrotekniken, der var begyndt at spille en Rolle. Som Umager vilde jeg ikke have store Chancer; men de finmekaniske Arbejder i min Fritid havde ikke været forgæves: Jeg søgte og fik en Plads i Møllegade ved den berømte Professor Jürgensens mekaniske Etablissement, den Tids mest moderne Virksomhed.”
(citat: J. Ellehammer: “Jeg fløj”, 1931.)

I en alder af 27 år startede Ellehammer sin egen virksomhed i 1898. Selskabet fik domicil på Istedgade og fik navnet Hansen-Ellehammers Mekaniske Etablissement.

“Langt ude i Istedgade i København har Direktør Ellehammer sin Fabrik. Paa første Sal findes Værkstedet for Motorcyklerne, men skal man tale med Manken selv, maa man op paa fjerde Sal. Her har han selv et lille Kontor ved Siden af et stort Lokale, der dog for det meste er utilgængeligt for Publikum. Her er del nemlig, at de Problemer, som den rastløse Opfinder beskæftiger sig med, faar deres materielle Form, og her vises det, om de nu ogsaa i det praktiske Liv svarer til Teorierne.”
(citat: “Det nye Luftskib” i Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 4. november 1905)

Flyveturen

Jacob Ellehammers berømte flyforsøg fandt sted den 12. september 1906 på øen Lindholm. Her fløj Ellehammer 42 meter.

“Det var et stolt Øjeblik, da Ellehammer for første Gang paa den lille Ø Lindholm nede ved Lolland hævede sig op i Luften paa sin Flyvedrage og i rolig og sikker Fart sejlede ca. 120 Alen frem” skrev Dagens Nyheder (7. november 1906) i artiklen “Opfindelsen skal til Paris“.

Jacob Ellehammers fætter, Lars Ellehammer, var med som hjælper ved flyforsøgene på Lindholm. I sin dagbog skrev Lars: “Prøvede Luftskibet paa Banen, Vind 2-3 Meter, Vindretning NØ. Kørte hele banen rundt, svævede med Bag- og Forhjulene ca. 42 Meter 1 1/2 Fod højt, idet den brasede op fri mod Vinden. Ellehammer hele Tiden paa. Tog Billeder af det i Flugten.”

Værkstedet på Vesterbro

Ifølge en mindetavle på facaden på ejendommen på Istedgade 119, havde Jacob Ellehammer sit værksted på adresse fra 1898 til 1917.

Mindetavle, Istedgade 119.

“Ellehammers værksted, kaldet Ellehammers mekaniske Etablissement, kom i 1989 til at ligge i Istedgade. I de første år med foden under eget bord levede Ellehammer blandt andre ting af at reparere skrivemaskiner og af at konstruere automater til Skandinavisk Panoptikon, der var et forlystelsessted på Rådhuspladsen.”
(citat: “Ellehammer : en historie om at arbejde med opfindelser”, 2015)

Jacob Ellehammer døde 20. maj 1946 på Amtssygehuset i Gentofte. Han blev begravet på Hellerup Kirkegård.

Litteratur:
Ellehammer : en historie om at arbejde med opfindelser” af Louise Karlskov Skyggebjerg
Manden, der ville til himmels : myten om Ellehammer – den første flyvende dansker” af Line Holm Nielsen
Jeg fløj” af J. Ellehammer