Tag-arkiv: Kvindelig Idrætsforening

Fra konflikt til egen forening

I 1906 blev Kvindelig Idrætsforening dannet efter uenigheder i Københavns kvindelige Gymnastikforening, men først et hurtig smut forbi det ugymnastiske Østerbro.

I starten af 1900-tallet var Østerbro en ugymnastisk bydel, hvor der ikke fandtes et gymnastikhold for kvinder.
Kvinderne i Kvindelig Idrætsforening satte sig for at ændre på dette, men de havde ikke midler til annoncer og anden reklame.

Gymnastik på taget.

Små 20 medlemmer påtog sig at dele programmer ud – derude på det ugymnastiske Østerbro. Gaderne blev fordelt og så gik det op og ned ad de mange trapper. Tusinder af programmer blev uddelt. Lønnen for sliddet var en fælles besøg hos kvarteret bedste konditor. Kalorieregnskabet skal jo holdes i plus.

Gennem en årrække var programrunddelingen på Østerbro en fast tradition i foreningen. Da det endeligt lykkedes at oprette et godt hold i bydelen faldt den bort og medlemmer glippede den årlige trappetræning.

Anekdoten om programuddeling på Østerbro stammer fra bogen Blade af Kvindelig Idrætsforenings Historie udgivet i anledning af Kvindelig Idrætsforenings (KI) 10 års jubilæum i 1916.

Et brud

I jubilæumsskriftet fortælles der også om KIs tilblivelse. Foreningen opstod efter et brud med Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG), hvor et mindretal havde kæmpet for “de viderekomne Holds gennem alle Aar hævdvundne Ret til selv at vælge deres Leder”, som Ester Schrøder skriver i jubilæumsskriftet.

De havde argumenteret godt for deres sag på KKGs generalforsamling. Der dannede sig et flertal på generalforsamlingen for at fastholder holdenes ret til vælge leder og der var et flertal blandt de fremmødte. Men der kom en stak skriftlige fuldmagter på bordet fra medlemmer der ikke var tilstede. Flertallet var væk.

“Saa alvorligt tog “de tretten” det, at de følte det, som var de sat ud af en Forening og et Arbejde, de havde holdt meget af og allerede havde viet mange Kræfter. Men fortsætte under de forandrede Vilkaar, derom kunde der ikke være Tale.”
(citat: Blade af Kvindelig Idrætsforenings Historie, side 5)

Gymnastik på taget.

I et jubilæumsskrift for Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG) fremstilles stridspunktet anderledes:
“Det har forøvrigt aldrig været Foreningens [KKG] Ønske at stile imod at vinde Pris ved offentlige Opvisninger, da deri en saadan Higen kan ligge en Fare for Overanstrengelse særlig for Kvinder, hvis Iver og Ærgerrighed let driver dem længere frem, end deres Kræfter rækker. Dette Syn paa Foreningens Maal har dog ikke sejret uden Brydninger.
En Følge af disse var Oprettelsen af “Kvindelig Idrætsforening” Aar 1906. Den stiftedes af Medlemmer, som mente at kunne naa videre frem under andre Rammer”.
(citat: Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911, side 13-14)

Her fremstille det ikke som en konflikt om valg af ledere på de erfarne hold, men et spørgsmål om fastholde en asketisk amatørisme hvor man ikke stillede efter sejre og hæder.

I forbindelse med bogen Den kvindelige Kvinde har Anne Lykke Poulsen skrevet om Kvindelig Idrætsforenings brud med Københavns kvindelige Gymnastikforening.

I de første år af KKG levetid var der ingen nævneværdige stridigheder. Men da Aage Budtz-Jørgensen overtog træningen af foreningens seniorhold, viste det sig, at hans syn på kvindegymnastik ikke var i overensstemmelse med foreningens opfattelse af legitim kvindegymnastik.

Aage Budtz-Jørgensen fik dog lov at oprette et elitehold der trænede tre gange ugentligt. Fra begyndelsen var der modstand overfor projektet i dele af bestyrelsen. I protest mod eliteholdet gymnastik der var for kraftig og mandspræget trak K. S. A. Præstegaard sig som formand ved generalforsamlingen i 1902.

I 1904-1905 diskuterede KKGs bestyrelse eliteholdets forhold og om det skulle nedlægges. Der blev nedsat et udvalg. Udvalget kom med et forslag til nye love gældende lukkede hold. Forslaget blev vedtaget i september, men det stoppede ikke uenighederne i foreningen.

I december samme år, blev der afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger hvor uenigheden igen kom til udtryk. To støtter til Aage Budtz-Jørgensen hold forlod KKGs bestyrelse og et nyt udvalg blev nedsat. Udvalgets mål var at reformulere de nye love og dets flertal havde et ønske om at nedlægge holdet.

Hvile på taget.

“Konflikten kulminerede på en generalforsamling den 21. maj 1906, hvor der blev stemt om, hvorvidt eliteholdet havde ret til selv at vælge en leder. I første omgang blev der kun stemt blandt de fremmødte. Aage Budtz-Jørgensen og hans tilhængere vandt afstemningen. Derefter blev der gennemført en anden afstemning, som inddrog fuldmagter fra fraværende aktive og passive medlemmer. Aage Budtz-Jørgensens tilhængere fandt den anden afstemning uretfærdig og manipulerende.”
(citat: Den kvindelige Kvinde af Anne Lykke Poulsen, side 95)

Den anden afstemning gik mod eliteholdet. Aage Budtz-Jørgensens tilhængere forlod efterfølgende generalforsamlingen gik op i “a Porta” på Gammel Torv. Stemningen var tung, men skiftede da tanken om at stifte en ny forening opstod.

De erfarnes holds ret til selv at vælge leder, var det konkrete udtryk for elitesholdets stræben efter at dygtiggøre sig.