Regionsløb 2023: Så er sommeren kommet lidt igen. Der er pletvis sol, da vi ankommer til Kongskilde Naturcenter i Sorø Kommune. I dag skal vi løbe i Region Sjælland.
Vi er her i god tid, så jeg bliver plantet med et beachflag, der er sat fast på et hegn med ét stykke gaffa. Tydeligvis ikke nok til at holde flaget. Mette har fundet en ny rulle, men Ulrik insisterer på at få sat pantposer og affaldsposer fast med gaffa på depotbordet. Så gå tiden da med det.
Sukkervand.
Med tålmodighed når man meget og til sidst bliver beachflaget sat ordentlig fast og jeg slipper fri. Tids nok til at gøre løbevest klar til løbet.
Det bliver tid til morgenmøde med information om dagens rute og fællesfoto. Og så får vi lov at komme af sted. David løber forrest og sætter markeringen. Godt at han er en af de hurtige.
Det er en rute med lidt højdemeter og masser af græs.
Vi løber i landskabet nord for Tystrup Sø. Det går sjælden lige ud og underlaget skifter mellem græs, jord, grus og asfalt. Det er en flot rute og vi kommer forbi mange spændende steder, bland andet Det Urgamle Overdrev og Frederikskilde Langdysse.
“Overdrev er en kulturhistorisk betegnelse for en bestemt type græsland. Overdrev kendes på det korte plantedække med græs og blomster og en mangfoldighed af sommerfugle og biller” står der på en infotavle ved Det Urgamle Overdrev.
Flere steder passerede vi gennem dyrefolde.
Frederikskilde Langdysse er en fredet langdysse fra bondestanalderen, opført ca. 3.600 f.v.t. Anlægget er 27 meter langt og 10 meter bredt.
Rundstrækningen vi løber på er et kvartmaraton. Vi møder både kvæg og vilde heste på turen.
Jeg skal fire gange rundt. De tre første runder går fint, men så møder jeg Kaptajn Tungben og så bliver de sidste 10 km noget sløve. Med 600+ højdemeter i går og 700+ højdemeter i dag, er det måske ikke så underligt.
På den sidste del af rundstrækningen var det lidt sumpet, men det mærkede vi ikke noget til.
Der er naturligvis en flok løbere, som allerede er færdig. De sidder i depotet og hygger, imens jeg løber i mål. Jeg skifter tøj og slutter mig til flokken.
Vi klapper af de øvrige deltagere, efterhånden som de kommer i mål. Det er egentlig lidt synd, at der ikke er nogle til at klappe af de hurtigste, der kommer først.
Regionsløb 2023: For tredje gang deltager Mette og jeg i serieløbet Regionsløb. Som navnet indikerer er det et løb i hver af landet regioner. 5 dage. 5 regioner. Deltagerne har skrevet sig op til at halvmaraton eller et maraton. Jeg snupper 5 maraton.
De foregående 2 år har der været start på det første løb i Nordjylland og det sidste løb er afviklet i Hovedstadsregionen. Det har været dejligt for os, for så har vi ikke haft så langt hjem efter det sidste løb. I år er der bytte om på rækkefølgen. Start er i Gladsaxe, så vi starter hjemme og slutter i det nordlige Jylland med et løb ved Rebild – og en lang biltur hjem. Men en dag af gangen.
Morgenmøde.
I dag starter vi ved Bagsværd Sø i den nordlige ende af Gladsaxe kommune. Vi skal løb i skovene mellem Bagsværd Sø og Furesø. Men først skal vi hamstre i depotet. Det bliver til en sodavand, en banan og en lille pose Pepito.
David og Henrik fortæller lidt om dagens arrangement og ruten vi skal løbe. Den er markeret og det er jo godt, for så farer vi ikke vild.
Grønt er sundt.
Rundt og vend
Vi starter tæt på Danmarks Nationale Rostadion på Bagsværd sø. I dag er der stille på søen, men her kan være hektisk med både eliteroer og motionister på vandet.
Efter fællesfoto bliver vi sendt afsted. Underlaget er en blanding af grusvej og skovveje. Ved bådudlejningen på Frederiksdalsvej rammer vi et kort stykke med asfalt.
En enkelt forhindring på ruten.
Ruten fortsætter mod Furesø og her har Henrik, der er ansvarlig for dagens rute, fundet et vældigt fint spor langs søen. Vi løber først lidt oppe i landskabet med kik til søen mellem træerne og senere nede ved vandet – helt tæt på søbredden. Under løbsbriefingen tidligere fik vi oplyst, at Furesø er Danmarks dybeste sø. På det dybeste sted er der 37,7 meter til bunden.
Vi fortsætter og forlader søen og løber tilbage mod depotet. Det smalle spor bliver til skovvej, der bliver til grusvej, som til sidst ender som asfaltvej. Så er vi rundt. På anden omgang løber vi den modsatte vej rundt. Det giver en masse hyggelige hils og gensidige opmuntringer.
Som udpræget b-menneske er jeg ikke fan af tidlig start – og ja, i min bog er start klokken 08:00 tidligt. Men i dag er det okay, for Kim Henningsen der arrangerer løbet, skal første løbe et maraton og derefter et halvmaraton. I mellem løbene skal der være tid til fest. Mere om det senere.
Jeg har brugt en god del af morgenen på, at diskutere påklædning med mig selv. Vejret er omskifteligt. Der er lidt sol, så er der lidt gråvejr. Solen kommer igen. En sky glider for og så drypper det lidt fra oven.
Jeg er endt i en singlet, med et par løse ærmer i løbevesten. Kim holder løbsbriefing og fortæller, at han har lavet en flad rute, der er markeret med pile på jorden – i hvert tilfælde en del af vejen. Hans kridtspray slap op. På den sidste del skal vi kigge efter grønne flag.
Friske ben på første omgang.
Fællesfoto og så af sted. Vi starter på parkeringspladsen udenfor Ballerup Atletik Stadion. Herfra løber vi ad Harrestupstien. Vi løber i det grønne område mellem Harrestrupvej og Marbækvej. Og der er et cirkustelt. Det er DRs Cirkus Summarum, der har slået teltpælene i jorden i Ballerup. Jeg sender en venlig tanke til Mads Geertsen, imens vi løber rundt om cirkuspladsen.
Vi løber hele vejen rundt og rammer grusstien ved Træsamlingen i Harrestrup Ådal. Her er potentiale for modløb og hej-hilsner senere, når feltet er mere spredt.
En fin rute med masser af grønt for øjnene.
Vi løber bagom golfbanen, forbi legepladsen Haren i Ådalen, syd om Svanesøen, under Motorring 4 og her kommer en stor overraskelse. En bakke. Dragebjerget. Det er nu ikke fordi bakken er særlig stort, men når nu løbsarrangøren havde sagt en flad rute, falder der en del kommentar, imens vi nærmere os bakken.
Efter bakketuren løber vi tilbage under Motorring 4, nord om Svanesøen og videre hen over lidt af golfbanen. Så er vi tilbage ved depotet.
Udsigt fra bakken på den flade rute.
Festen
Jeg løber rundt igen, igen, igen og igen. Seks gange i alt, så er der til et maraton. Tørt tøj og slush ice gør godt. Nu starter festen – først med hygge imens vi venter på hovedpersonerne. Der er god tid til røverhistorier fra livet i løbesko.
Der bliver fundet champagneflasker frem. Den første der får et champagnebad er Rikke Cebula, der i dag løber sit maraton nummer 200.
Mere ventetid. Kaffetid og flere røverhistorier. Dagens anden hædersperson er på vej. Nye champagneflasker og et bad til Susanne Wildt, der løber sit maraton nummer 200.
Cirkus Summarum.
Ikke længe efter kommer dagens hovedperson, løbets arrangører Kim Henningsen der løber sit maraton nummer 100! De første hundrede er noget ganske særligt og Kim får dagens største champagnebad.
Efter at de tre jubilarer er i mål, er der kaffe og kage. Gaver og fine taler – flere røverhistorier. Det ender med at det blive en af de dage, hvor kalorieindtaget er en del større end kalorieforbrændingen.
Kim i champagnebad.
De løse ærmer fik jeg ikke brug for. Og vi tager hjem inden Kim starter dagens 2. løb. Et halvmaraton. Kims nummer 200.
I dag løb vi Hvalsø cannonball, men ikke i Bidstrup Skovene. Hvalsø cannonball var taget “on tour” og så måtte vi jo følge med.
I samarbejde med Sagnlandet Lejre lavede Hvalsø Løbeklub et unikt løb. På en 3,2 km lang runde løb vi gennem stenalderen, jernalderen og 1800-tallet. Selv om det er en kort strækning, nåede vi langt. Og efter en masse omgange fik vi et maraton ud af anstrengelserne.
Kongehallen i Lejre.
Sagnlandet Lejre er et forskning og formidlingscenter. Det åbnede i 1964 som Historisk-arkæologisk Forsøgscenter – i folkemunde Lejre Forsøgscenter.
“Sagnlandet Lejre er et stemningsfuldt udflugtsmål for hele familien. Her er rekonstruerede huse, hytter og haver fra stenalder, jernalder, vikingetid og 1800-tallet samt arbejdende tekstil- og keramikværksteder og gamle husdyrracer” hedder det i en pjece jeg fandt ved indgangen.
Hvorfor?
Hvorfor nu et løb i Sagnlandet Lejre? Det skyldes Morten Brogaard Jakobsen, der som så mange andre er røget på CityStrides-projektet med at løbe veje fra ende til anden.
I sine bestræbelser på at gennemløbe alle gader og veje i Lejre kommune, stødte Morten på den barriere, at det sidste stykke af Slangealleen ligger bag Sagnlandets Lejres betalingsmur.
En glad mand, der har løbet alle veje i Lejre kommune.
For at få gennemført Slangealleen var Mortens løsning, at lave et cannonball-løb i Sagnlandet. Det er vi 100 løbere, der er glade for. Tak Morten. Og tillykke med at du nu kan hakke Lejre kommune, med sine 759 veje a 655,7 kilometer, af.
Dagens løb
Vi kom alle lidt sent ind gennem entréen til Sagnlandet. Men vi var der også inden den officielle åbningstid og Sagnlandet havde sin debut som med-arrangører af løb. Alle kom ind, fik løbenumre og Morten nåede at give en løbsbriefing og tage startfoto, inden starten gik klokken 09:00.
Vi startede nær Hvidesøhus og løb mod Jernalderlandsbyen Lethra. Efter få hundrede meter er vi 2.000 år tilbage i tiden. Lethra er en landsby, som en landsby tog sig ud i perioden mellem 200 f.v.t og 200 e.v.t.
I jernalderen.
Vi nåede knap nok ud af Lethras tilstødende marker, inden vi røg yderligere nogle tusinde år tilbage til stenalderbopladsen Athra – en hytte a la ertebøllekulturen (ca 4.500-3.900 f.v.t). Ertebøllekulturen var en kystjægerkultur og der lå da også en køkkenmødding med skaldyr ved hytten.
Herefter fulgte, på lidt afstand, stenalderhytten Traha (maglemosekulturen), inden det gik ned ad bakke til istidsjægerteltet Ranaa. Vi var omtrent 13.000 år tilbage i tiden – og vi have kun løbet 1 kilometer!
Stenalderbro. Dagens balanceudfordring.
Videre over Stumpbroen og snart passerede vi startstedet, hvor der var depot med masser af slik, frugt og væske.
Ruten var en sløjfe, så fra depotet fortsatte vi forbi Hvidesøhus, hvor vi drejede til højre og fortsatte ad Slangealleen.
Vi passerede arkæologiske værksteder samt forlystelser som spydkast og bueskydning. Efter rundens mest seriøse stigning, endte vi i 1800-tallets bondekultur.
Inden vi var hele vejen rundt, passerede vi Sagnlandets ikoniske Kongehal – Danmarks største vikingehal.
Det var 3,2 kilometer. Jeg måtte gennem tidsrejsen 13 gange, inden jeg næsten var færdig med dagens maraton. Der manglede lige lidt og løbet blev afsluttet med en epilog i jernalderen.
Stumpbroen.
De mange runder til trods, blev det aldrig kedeligt. Den første time kunne vi i ro lære runden og landskabet at kende. Så kom der folk i de forskellige tidsaldre. Hr. og fru Sten i stenalderen, en bondefamilie i 1800-tallet, beboere i Lethra osv.
Som timere gik kom der flere gæster – som undrende betragtede os – og som vi gen-betragtede og ind imellem hilste høfligt på.
Underlaget på de to runder var forskellige. Den første runde var sjovest med trailspor. Her løb vi på grus, jord og græs. Der var en underholdende stenalderbro med mulighed for våde fødder. På den anden del af sløjfen, var underlaget jævn og stabil grus – lidt kedeligt hvis du spørger mig.
Sagnlandet Lejre ligger i det smukke landskab i Nationalpark Skjoldungernes Land.
Sagnlandet
Sagnlandet Lejre er et fint sted. Det er god formidling af en fjern fortid og der er oplevelser for store og små. Selv om Mette og jeg gik en lille turisttur efter løbet, kom vi ikke det hele rundt. Vi skal tilbage og se det resten en anden dag.
Hørsholm vil gerne eliten. Derfor har Hørsholm “Team Hørsholm”, der er et eksklusivt erhvervsnetværk, der støtter lokale eliteidrætsudøvere. Netværket består af 19 virksomheder, der støtter eliteudøvere og elitehold på deres vej mod medaljer ved OL, VM, EM og NM.
Hørsholmløbet arrangeres af Hørsholm Rotary. Overskuddet går til “Team Hørsholm”.
Jeg er mødt op for at få en god søndagsløbetur i andre omgivelser. Solen skinner. Det er dejligt.
Friske ben på Rungsted Strandvej.
Inden vi kan få lov at løbe, skal vi hører den lokale borgmester snakke. Han snakker en del, men jeg tror ikke, han siger så meget. Jeg fanger dog, at han løber med på 5 km – iført borgmesterkæden. Efter borgmester Morten Slotveds snak er der fælles opvarmning, for de der havde lyst til det. Jeg trækker lidt væk og møder i stedet Mie Mandix, der er har for at heppe på sin bror. Hyggeligt.
Mange af løberne stiller op for firmaer som Jyske Bank, Liebhaveradvokaten og StockRate Asset Management. Der er også løbere fra idrætsklubber som Hørsholm Svømmeforening, Hørsholm Karateklub og Rungsted Ishockey Klub. Det er hovedsageligt de lokale, der stiller op til dagen løb.
Ved golfbanen.
Klokken halv tre får 5-kilometerløberne lov at starte. Fem minutter efter er det løbere, der løber 10 og 20 kilometer, der sendes af sted. Jeg er med, men jeg må lige kommentere det med distancen.
Da jeg tilmeldte mig på Sportstiming var det til et halvmaraton og det var med forventning om en halvmaratonrute, jeg drog hjemmefra. Jeg havde luret, at den var gal på vej hertil. Overalt i Hørsholm hænger plakater for arrangementet med 5, 10, og 20 kilometer samt børneløb på programmet.
Nu bliver det et 20 kilometerløb. Havde jeg været Klub 100 halvmaraton-løber havde jeg nok været noget mavesur. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil ryge i det røde felt, hvis jeg tilmelder mig et maraton, og det så på startstregen viser sig at være et 40 km løb.
Plakat i Rungsted med de korrekte distancer.
Af sted kommer vi. Vi starter på asfalt ad Rungsted Strandvej og Folehavevej. Efter et et par kilometer entrerer vi Folehaven og så er der skovveje og stier på menuen. Vi kommer godt rundt i Folehaven og Rungsted Hegn, inden vi passerer lidt af den lokale golfbane. Vi slutter rundstrækningen på asfalt ad Rungstedvej og Rungsted Strandvej.
En rundtur er 10 kilometer, så jeg må afsted igen. Der er kun 25 tilmeldt på halvmaraton, så der er god plads på anden omgang.
Resultatvisning på Sportstiming der påstår jeg har løbet et halvmaraton.
Jeg kom i mål i tiden 01:40:34. I følge Sportstiming har jeg løbet med et tempo på 04:44 min/km, men så hurtig løb jeg slet ikke i dag. Det fine tempo der er registret, skyldes at Sportstiming stadig forsøger at bilde os ind, at dagens løb var et halvmaraton. I virkelighedens verden løb jeg 20 kilometer, med et tempo på 05:02 min/km.
Borgmester Morten Slotved med borgmesterkæde kom rundt på de 5 km på 37 minutter og 22 sekunder.
Copenhagen Marathon præsenterede i april en ny brand identitet. Det indbefattede et nyt logo og nye farvevalg på løbets site og SoMe. Jeg synes det nye logo ligner noget der vil være velegnet for en medicinalvirksomhed eller en investeringsbank. Men ifølge Copenhagen Marathon/Sparta forestiller logoet et par løbeben. Når man ved det, kan man godt se det.
23. april lancerede Copenhagen Marathon årets medalje på Facebook med teksten: “Nyt design – og et bevis på din styrke, når du krydser målstregen den 14.05.23.” Medaljen er med løbets nye logo og den gule farve, som er en del af Copenhagens nye brand-identitet.
Nogle af de hurtige. Foto: Mette Jensen.
Modtagelsen af medaljen var ikke videre positiv, jeg citere fra debattråden på Facebook:
“Ej det mener i altså ikke 😵💫 Hold op hvor charmen ved Copenhagen Marathon de sidste mange år er ved at forsvinde 🥺” (citat: Melisa Røntved)
“Der er vist gået lidt rigeligt “design” i den.. Tænker den vækker jubel lidt rundt omkring i Østerbro området…” (citat: Torben Sørensen)
“Hold da op! Godt nok en downgrade af medaljer ved Copenhagen Marathon Det kan I sgu godt gøre bedre!” (citat: Bahram Lotfy)
Gad vide hvor mange brugere Sparta har testet det nye design på, inden de valgte at køre med det?
Til løbet
Det er ikke bare designet omkring løbet der er nyt. Ruten er også ændret. Starten er flyttet fra Islands Brygge til Øster Allé på Østerbro.
Vi kommer med S-tog og går fra Nordhavn. På Klosterfælleden finder vi Klub 100-teltet og hilser på løbevenner og bekendte. Da der kun er maraton på programmet, er Mette med i dag som support – til glæde for mig og en masse andre Klub 100-løbere.
Da træningen ikke har været optimal pga. læg-problemer, har jeg nedjusteret startgruppe og satser på at løbe dagens tur i et tempo på omtrent 05:00 – med mulighed for at nedjustere på de sidste ti kilometer – hvis varmen kræver det – og stadig få en fin sluttid.
Start er tæt på Eventyrkiosken. Herfra vi løber ned ad Øster Allé mod Trianglen. Her plejer der at være fest og der er da også en del mennesker i år.
En sommerfuglsmølf. Foto: Mette Jensen.
Vi fortsætter mod Indre By og kommer forbi Kartoffelrækkerne, hvor vi løber langs søerne. Vi kommer forbi SMK og Rosenborg på vej mod Holmens Kanal, hvor vi drejer rundt og løber tilbage mod Østerbro via Kongens Nytorv og Store Kongensgade. Vi zig zagger rundt i Frederiksstaden og kommer tilbage til Kartoffelrækkerne – nu på indersiden ad Østre Farimagsgade [far i mag].
Vi skal ud på den gammelkendte runde på Østerbro ad Strandboulevarden – som dog er forlænget fra Nordre Frihavnsgade til enden af Strandboulevarden, hvor den bliver til Jagtvej, og vi drejer ned at Østerbrogade.
Efter godt 11 kilometer er vi tilbage ved Trianglen – her er stadig masser af mennesker.
… og tempoet
Vi kommer igen forbi Kartoffelrækkerne. Herfra løber vi igen forbi SMK og Rosenborg. Vi har rundet de 15 km og mine 5 km splittider er: 05:01 min/km, 04:59 min/km og 05:00 min/km. Så langt så godt.
Vi løber mod Holmens Kanal og videre forbi Christiansborg og sætter en noget snørklet kurs mod Nørrebro.
Dronning Louises Bro rammer vi efter 19 kilometer. Her plejere at være en fest. Her er også mange mennesker. Stedet kaldes i dagens anledning “N-BRO Power Zone”. Jeg synes stemningen er flad i forhold til foregående år.
Vi passerer halvmaraton ved flyverlegepladsen i Nørrebroparken. Her hepper yngstearvningen Rosa, ekskonen og Villum. Supersupport.
Efter godt 4 kilometer i det der engang var et stolt arbejderkvarter, passerer vi grænsen til Frederiksberg Kommune. Her løber vi godt 2 kilometer, inden vi kommer forbi Forum og re-entrerer hovedstadskommunen ved Julius Thomsens Gade.
Tillykke til Tor Rønnow der løb sit maraton nummer 400. Foto: Mette Jensen.
Efter Frederiksberg skal vi til Vesterbro. Ud omkring Enghave Plads og tilbage ad Søndre Boulevard. Det plejer at være en festligt gade. Men her er stille i år.
Vi kommer ud til havneløbet og løber ad Kalvebod Brygge. Her er også stille og lidt vind. Det er rart, for forårsvarmen er kommet, som det hører sig til ved Copenhagen Marathon.
Ved de fleste depoter er der vand og High5-energidrik. Jeg har aldrig været vild med High5, så jeg har mine egne geler med. Efter 33 kilometer er et depot med Red Bull. Jeg springer over selv om, jeg er lidt tørstig, men jeg må vente til næste vanddepot.
Vi passerer igen Christiansborg og sætter nok engang kursen mod Østerbro, men først skal vi forbi Kongens Nytorv og Marmorkirken.
Inden vi kommer til Østerbro løber vi nok engang ned ad Østre Farimagsgade. Her er surprise-hep fra yngstearvningen og crew. Og ikke længe efter opdager jeg for første gang Mette. Der er ikke et øje tørt.
Vi slutter med rundturen på Østerbro ad Strandboulevarden den ene vej og retur mod mål af Østerbrogade.
Opløbet er langs Kattebakken på Øster Alle. Jeg kommer i mål i tiden 03:30:28. Med et gennemsnitlig tempo på 05:00!
Ruten 2022/2023.
Personliget har jeg ingen holdning til om den nye rute er bedre eller værre end den gamle. Er eliteløberne glade, så er det fint med mig. Og medaljen. Jeg ved ikke om det er den grimmeste medalje Copenhagen Marathon/Sparta har lavet, men det er den kedeligste.
Mig bekendt er der for tiden ikke nogen, der laver cannonball-løb i Herlev. Derfor er det vanskeligt, at få hakken kommunen af på kommunemaratonbingopladen. Min glæde var derfor stor, da jeg opdagede, at Kerteminde Cannonball havde slået et OnTour-løb op i den københavnske forstadskommune.
I dag er det race-dag. Mette (der skal videre til brunch med bacon, æg og pandekager) har kørt mig til Herlev. Vi ankom et kvarters tid inden start.
Jeg er den eneste fremmødte deltager, men dagens løb er også et af de helt små.
Tre fynboer på tur.
Kort inden start ankommer en lille, hvid bil med de øvrige deltagere. De stiger ud. Gør depot klar og forsøger at finde satellitforbindelsen med deres løbeure. Vi har alle vores eget depot med, med hvad vi nu synes er nødvendig for at gennemføre et maraton.
Vi står på parkeringspladsen ved Herlev Hallerne. Vi er tre fynboer og mig. De har alle tre ruten på deres løbeur. Det har jeg ikke. Der bliver enighed om hvilken vej vi skal og løbet sætter i gang.
Bindingsværk.
Ruten er 5,3 km lang, så vi skal rundt mange gange. Først løber vi ad en sti, så rammer vi Tvedvangen. Hvor den slutter drejer vi venstre om ad Gammel Klausdalsbrovej, hvor vi passerer en række kolonihaveforeninger.
Vi krydser grænsen til Ballerup kommune og løber få meter ad Klausdalsbrovej, inden vi løber ned ad Datastien, der bliver til Registerstien. Vi fortsætter nord om Sømosen – herfra er der lidt cykelsti og et par villaveje der skal overstås, inden vi er tilbage ved Herlev Hallen.
Sømosen.
Jeg løber godt 30 kilometer i selskab med fynboerne. Det er vældig hyggeligt. De sidste 10 kilometer løber jeg solo med Solbrud. Det er også fint.
Ruten. Tja, det bliver næppe bedre i Herlev kommune, og nu kan jeg hakke kommunen af på kommunemaratonbingopladen.
Vi er taget til den afkrog af riget, som man ofte tager vejen over Sverige for at komme til. Her er vi taget til den sydlige ende af øen og har indlogeret os på Holsterodde feriekoloni. Vi er på feriekoloni med Klub 100 på Bornholm.
Løbet er i gang. Vi forlader grusvejen og får jord og sand under fødderne.
Klub 100 maraton har sat gang i et initiativ, hvor lokale løbsarrangører opfordres til at gå sammen og lave et fælles løbsarrangement. Første gang var i 2022, hvor der blev afholdt Nordjysk maraton. Her var hverken Mette eller jeg med.
Det er vi i år, hvor Bornholms Cannonball inviterer til løb 2 dage i træk og med fælles middag og social samvær i mellemtiden.
Vi ankom fredag, hvor vi kørte lidt rundt og spottede lokale seværdigheder. Nu er det lørdag og første løbedag. Vi har spist morgenmad i fællesstuen, her var fyret godt op i brændeovnen, så nu føles det ekstra koldt. Vi står til løbsbriefing på Poserevænget og venter på at komme afsted.
Vi blev forkælet med en kort passage langs stranden.
Vi starter mellem nåletræer og sommerhuse. Det er overskyet og nærmest vindstille. Grusvej.
For enden af Søvangsvej rammer vi en natursti, som vi følger forbi Slusegård. Dette er rutens seværdige højdepunkt med Øleå, Slusegård, vandmølle, ørredhus og efterfølgende tur langs stranden.
Området omkring Slusegård er fredet. I gamle dage fangede man ørreder på vej til gydepladser længere oppe ad Øleå. Fiskene blev strøget for rogn som blev klækket i klækkehuset, her blev rognen forsynet med frisk vand. Ørredhuset er bygget i midten af 1800-tallet.
Lidt opad. Det var dog ikke en rute med mange højdemeter.
Vi fortsætter forbi det geografiske knudepunkt hvor 55° nordlige breddegrad skærer 15° østlige længde. Den mellemeuropæisk tid beregnes ud fra 15° østlige længde, så her er klokken 12, når klokken er 12 – med mindre det er sommertid. København er ca. 10 minutter bagefter.
Herefter kommer et længere stykke med asfalt. Vi løber ad Strandvejen, passerer Østre Sømarksvej. Senere forlader vi Strandvejen for at fortsætte ad Baunevej. Undervejs har vi passeret en flot gravhøj.
Vi entrerer det sommerhusområde som vi startede i. Her zig zagger vi rundt til vi kommer til depotet – der senere bliver vores målstreg.
Vandmølle og ørredhus.
Runden er syv komma en lige lovlig lang snas. Tredje runde er derfor afkortet. Og efter tredje runde stopper jeg. I dag blev det til et halvmaraton.
I dag løb vi Hvalsø cannonball, men ikke i Bidstrup Skovene. Hvalsø cannonball var taget “on tour” og så måtte vi jo følge med.
I bunden af Isefjord er der en ø. Øen er forholdsvis flad. Det højeste punkt, Stensbjerg; er 28 meter over havoverfladen. Øen er godt 14 km². Der bor knap 1.000 mennesker på øen. Fund af flinteredskaber og gravhøje vidner om at øen har været beboet siden stenalderen. I 1231 hed øen Warthærø, i dag er den kendt som Orø.
På trampestien.
Omtrent hundrede løbere mødte op ved Orø Hallen i Bybjerg. Morten Brogaard havde stillet et fint depot frem. Her var hvad der skulle være af sodavand, slik, frugt m.m. Jeg hapsede en lakridspibe til efter løbet.
Vi fik de nødvendige informationer om ruten, markering og om at vi kom forbi Ishuset ved Orø Strandcamping, hvor vi kunne få en is med to kugler som en del af forplejningen til arrangementet.
Det blå hold.
Gruppefoto taget, og så var det ved at være tid til at komme af sted. Efter et par hundrede meter ned at Brøndevej med asfalt, drejede vi til højre ad Møllebakken. Her fulgte omtrent en kilometer på grus, ad Møllebakken, Pedersmindevej og Vestre Strandvej.
Ved Møllebrovej ramte vi trampestien langs kysten. Så herfra var det græs, sand og sten. I smukke rammer. Højdemeter var nærmeste fraværende på det lange stræk langs kysten.
Vi passerede Nørre Stænge med campingplads og muligheden for is. Her var også et ekstra depot med væske. Dagens rundstrækning var et kvartmaraton, så det var fint med en ekstra vandpost.
En slags doping?
Ikke langt efter Nørre Stænge blev underlaget vådt og mudret. Det var ikke en mulighed at kommer udenom. Det var fremad og så måtte fødderne tørre op på de næste kilometer efter vandgangen på trampestien.
Vi fortsatte bag om Salvig for at ramme asfalten på Næsbyvej. Det hårde asfaltunderlag fortsatte de sidste 2 kilometer til start/mål/depot.
Vandgang.
Efter fire omgange var jeg færdig. 42,195 km knebet ind lige under de fire timer.
Sidst jeg løb maraton var ikke en af de gode dage i løbeskoene. Det var en smertefuld tur, som blev efterfulgt af bekymringer. Nu var det kun muskulære smerter, i venstre læg, og ikke smerter i led eller sener.
Men alligevel. Kunne jeg få læggen til at blive “god” igen indenfor en overkommeligt tid og hvor meget skulle jeg reducere træningstide i løbeskoene og intensiteten i træningen?
Jeg startede med tre træningsfri dage, med to gåtur på en times tid. Fra den første dag til den tredje dag var der fremgang, men læggen var stadig ganske øm, når jeg gik. En times bearbejdning af kroppen hos Kristian, Body SDS Parken, satte skub i processen.
De kan noget med bynavne på egnen omkring Barrit. Jeg nævner blot Stakrode, Breth og Klejs.
På fjerdedagen føltes læggen næsten normal og jeg vågede en træningstur med løb og lidt gang. 10 kilometer omkring Esrum blev det til. Jeg kunne mærk læggen, men det var ikke i nærheden af hvordan den føltes på den sidste gåtur inden behandlingen hos Kristian.
Inden i dag blev det til yderligere to rolige løbeture.
Løbet
Nu er det spændende hvordan det går i dag. Menuen står på maraton, to gange rundt på en halvmaratonsløjfe omkring landsbyen Barrit i Hedensted kommune. I Barrit bor der knap 800 mennesker. De har 26 kilometer til Vejle og 23 kilometer til Horsens.
I dag skal vi løbe FunRun Barrit. Det er Flemming der afholder løbet. Han beskriver sig selv om motionsløber, der aldrig bliver “hurtig, men jeg kan løbe både kort og langt. Jeg løber glad, både for mig selv og i socialt selskab med andre løbere. Løb og fællesskab motiverer og inspirerer mig.”
Vi er fem på startlisten til maraton, så DNF er ikke rigtig en mulighed. Halvmaratonløberne er der en del flere af. Efter den obligatoriske løbsbriefing er det af sted. Os på maraton starter 1½ time før halvmaratonløberne. Hvad skete der i øvrigt med startfotoet? Vi kom i hvert tilfælde af sted uden.
Helt efter planen ligger jeg bagest i feltet og efter knap en kilometer ligger jeg alene. Det er som planlagt. En rolig tur.
De første par hundrede meter hang jeg på Thomas Krabbenhøft. Derefter så jeg ikke noget til de øvrige maratonløbere.
Den første sløjfe på ruten er 14 kilometer og den anden 7. De første 5 kilometer løber vi ned ad mod Vejle Fjord. Det går ikke hele tiden ned ad. Der er flade stykker og ind i mellem lidt stigninger. Men primært ned. Mod fjorden.
Vi forlader asfaltvejene og entrerer Staksrode Skov. Her bliver vi underholdt af godt en kilometer med skærver, der er lagt på skovvejen efter at den er blevet kørt i smadder af store skovmaskiner. Vi bliver også forkælet med et enkelt væltet træ.
Vi er ikke helt nede ved fjorden, men løber i skoven langs Vejle Fjord. Klart den smukkeste og meste interessante del af ruten.
For at komme tilbage til start, mål og depotområdet i Barrit må vi forlade skoven. Den er for øvrigt blevet til Barrit Sønderskov. De sidste par kilometer af den første sløjfe er en tur op gennem Barrit ad Barrit Langgade – der i sandhed er lang.
Den anden sløje er nord for Primærrute 23, her på egnen kendt som Vejlevej. Det er en rundtur rundt om en masse marker og gennem et par småbyer. På denne del af ruten er der også et par småbakker, mest markant er bakken ved Barrit Kirke.
Som der står i den officielle beskrivelse af ruten: “Området er kuperet hvilket giver nogle gode udsigter, skønne nedløb og lækre opløb. Ingen stejle stigninger, med mindre man er fra det flade Midt- og Vestjylland.”
Manegen.
Hvordan gik det så med det rolige tempo og en sluttid på omkring 4½ time? Der er noget med cirkusheste og manegen.
Jeg holdt det rolige tempo de første 5 kilometer. Men da jeg ramte det, nogle vil betegne som lorteunderlaget med det væltede træ i skoven, skete der noget. Benene satte tempoet op. Selv om det faldt lidt igen, kom tempoet ikke ned, hvor jeg havde tænkt det.
Det samme skete på anden omgang. Tempoet røg op i skoven. Ikke fordi jeg ville. Det skete bare.
Læggen? Den har det overraskende godt. Kan godt mærke at den er øm på en anden måde end træthedsøm, men det er på ingen måde hæmmende som for en uge siden.
Planen hold så langt, at jeg blev den langsomste maratonløber, til trods for at jeg løb en halv time for hurtigt.
