Tag-arkiv: mediehistorie

Pressehistorie : Historiske dansk presseudstilling

I forbindelse med Det nordiske Pressemøde i 1902 blev den første presseudstilling afholdt i Danmark. På udstilling, Historisk Dansk Presseudstilling, kunne de besøgende se en rotationspresse og blive klogere på presses forhold til forskellige tider. I forbindelse med udstillingen blev der udgivet et tidsskrift; Spejlet.

“Om spejlet: “Spejlet, der er født af denne Udstilling, vil forsaavidt føre sit Liv paa egen Haand, som det henter sit Stof fra alle Felter. Men det vil tillige have den særlige Opgave at følge Udstillingen. Den vil gøre det gennem en Række Gengivelser af Udstillingens Stof, mærkelige Billeder og andre Sjældenheder, som Publikum ellers ikke faar Lejlighed til at stifte Bekendtskab med.”
(citat: Pejlet 1902, nr. 1, s. 3: Fra Pressens Udstilling)

Spejlet blev redigeret af Albert Gnudtzmann og Ove Rode. Der udkom 8 numre af bladet, det første 22. juni og det sidste 10. august 1902.

Ud over artikler relateret til udstillingen indeholder tidsskrifterne litterærer tekster som “Det store Spøgelse” af Henrik Pontoppidan. I nummer 2 er en fin artikel om “Statsbiblioteket i Aarhus” og i nummer 7 “Arbejdets Helte” om telefonarbejdere der springer på byens tage for at skaffe forbindelse mellem mennesker og arbejderne på jernstøberiet i Sofiegade.

Hvad fremtiden bringer

I hvert nummer (undtagen nr. 1) spurgtes en af tiden mænd om hvad fremtiden bringer indenfor deres felt.
Den første der blev spurgt, i nummer 2, var Pierre Eugène Marcellin Berthelot der svarede på kemien fremtidige betydning for fremstilling af næringsmidler og for ernæringsfysiologi.
I Spejlet nummer 3 svarede grundlæggeren af Røde Kort, Henri Dunant, om hvordan fremtidens arbejde for freden kommer til at forme sig?
I nummer 4 svarede Bjørnstjerne Bjørnson på teatret vil udvikle sig og i nummer 5 svarer Georg Brandes på hvor han tror litteraturens hovedstrømninger bevæger sig hen?
I nummer 6 svarede den tyske kunstner Max Klinger hvordan billedkunsten vil forme sig i fremtiden?
I nummer 7 svarede komponisten Pietro Mascagni på hvordan fremtidens musik vil forme sig?

Den amerikanske opfinder Thomas A. Edison er den sidste en rækker der for lov at svar. I Spejlet nummer 8 svarer han på hvordan fremtidens drivkraft vil forme sig? Han kan fatte sig i korthed.

Jeg tror, at inden 30 Aar saagodtsom alle Jernbaner vil afskaffe Damp-Lokomotivet og antage elektriske Motorer, og at den elektriske Automobil næsten fuldkommen vil erstatte Heste-Trækkraft. At paa Videnskabens nuværende Standpunkt ingen Kendsgerninger foreligger, i Kraft af hvilken man kan forudsige nogen Fremtid for Luftfart i praktisk Øjemed.

Postkort

I forbindelse med Historisk Dansk Presseudstilling blev der fremstillet en serie postkort med motiver fra udstillingen. Postkortene er bevaret på Det kongelige Bibliotek, hvor de indgår i Pakke vedkommende Presseudstillingen 1902.

Spejlet (online) på Københavns Biblioteker

Læs mere:
Historisk Dansk PresseudstillingKøbenhavns Biblioteker.
“Pressehistorie : Historiske dansk presseudstilling” i Stræderne i København. 2018, januar.