Tag-arkiv: skibssætninger

Lindholm Høje

Nord for Limfjorden ved Nørresundby findes en flot gravplads fra yngre jernalder og vikingetiden: Lindholm Høje. Her findes flere hundrede skibssætninger og over 700 grave – mest brandgrave.

Lindholm Høje var aktiv begravelsesplads fra ca. 400 til 1.000. De ældste grave med ubrændte døde har med få undtagelser ingen stenmarkering.

Nogle af gravene har trekantede stensætninger – ofte med en bautasten i midten. Dateringen af disse grave er usikker, men arkæologerne antager, at de skal dateres til 500-årene.

Der er over 100 ovale stensætninger fra brandgrave. Ud fra gravgaver som lerkar, perler og dragtspænder er disse grave blevet dateret til 600- og 700-årene. I slutningen af 700-årene er de ovale grave afløst af skibssætninger. Der er over 130 skibssætninger fra 700- og 800-årene. I 900-årene gik man tilbage til jordfæstegrave.

Ved Lindholm Høje har der været mindst to landsbyer. Men området var plaget af sandflugt og omkring år 1100 blev Lindholm Høje forladt og sandede til.

“De første begravelser er anlagt på den højeste del af bakken, men efter næsten 600 års brug flyder stenkredsene ud over den bløde bakke til alle sider. Mellem 15 og 20 generationer fra nærtliggende landsbyer har begravet deres kære her. Da landsbyernes befolkning blev kristne og begyndte at begrave deres døde i indviet jord ved kirkerne, blev bakken i stedet en del af dagliglivet, men det skulle vise sig at blive skæbnesvangert. I slutningen af 900-tallet lå heren gård med marker omkring, og flere gårde blev anlagt i tiden op til begyndelsen af 1100-tallet.
(…)
I begyndelsen af middelalderen blev sandflugten for stor en plage for Lindholm Højes beboere, og de forlod stedet.
(…)
De tykke sandflugtslag skjulte Lindholms Højes historie godt lige indtil slutningen af 1800-tallet, hvor danselærerinden Ida Augusta Zangenberg fra Thisted skabte stor interesse for stedet. Hun var en ivrig amatørarkæolog, og hun gik i gang med arkæologiske udgravninger på stedet for at afdække sandlagenes hemmeligheder.”
(citat: Danmarks oldtid i landskabet. Lindhardt og Ringhof, 2019)

Ragnhilds sten på Nordfyn

Lidt nordøst for Søndersø ligger Glavendruplunden ved Stenager. Det er en lille lund, med store oplevelser. I lunden findes bl.a. Glavendrup-monumentet fra vikingetiden og to oldtidshøje (Flinthøj og Rævehøj) fra bronzealderen.

Glavendrup-monumentet er en skibssætning med en stor runesten i den ene ende. Runestene var sunket ned i jorden på en høj og blev fundet i 1806. Skibssætningen er omtrent 70 meter lang og 13 meter bred.

Runestenen blev rejst over stormanden Alle i første halvdel af 900-tallet. Af alle kendte runesten i Danmark, er det den med den længste runeinskription:
“Ragnhild satte denne sten efter Alle Sølve, viernes gode, hirdens hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer. Til en ‘ræte’ vorde den, som [ailti] denne sten eller drager den efter en anden (fjerner den og sætter den som minde over en anden).”

Stenen er undersøgt flere gange, seneste af Erling Albrechtsen i 1958. Ud over de runer Sote ristede er der også skåltegn fra bronzealderen på stenen.

“Ragnhild og hendes mand Alle Sølve kendes ikke fra de skriftlige kilder, men det er tydeligt, at de har haft en fremtrædende plads i deres vikingesamfund. Alle Sølve var viernes gode, det vil sige, at han ledte de store offerhandlinger til gudernes ære, som både kunne foregå i naturen eller ved store offerfester i haller eller templer. Runerne er viet til Thor, så måske var det den gud, som Alle Sølve og Ragnhild foretrak. Alle Sølve var en magtfuld stormand. Han havde en fremtrædende rolle i kongens hird som thegn, og han var Sotes drot, som betyder hersker.”
(citat: Viking : ran, ild og sværd af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2019.)

Glavendruplund blev anlagt i 1906 og rummer adskillige mindesten – ud over Ragnhilds runesten er der blandt andet en genforeningssten og en mindesten for befrielsen i 1945.

Danske Runeindskrifter: Glavendrup-sten
VisitNordfyn: Glavendruplunden

Af oldtidsminderne på Skjoldungestien

Skjoldungestien går gennem Nationalpark Skjoldungernes Land der byder på spændende natur, kultur, historie og smukke landskaber. Det er et landskab fyldt med historie, blandt andet den del oldtidsminder. Her nogle eksempler besøgt på en vandretur i maj 2020.

Syvhøje

Trods navnet er der otte tætliggende gravhøje. Højene vurderes at være fra den Yngre Bronzealder eller Ældre Jernalder. Højene ligger i Oren Skov og er fritlagt af skovs ejeren (Ledreborg) i 2011.
Google Maps: 55°35’08.0″N 11°55’31.8″Ø

To høje ved Ledreborg

Ved Ledreborg Slot og Ledreborg Palace Golf Club er der en del oldtidsminder. Disse to findes ved Skottehusvej, på hver sin side af Slangealleen.

Gravhøjen øst for Slangealleen er placeret på en indhegnet mark. Rundhøjen er omtrent 5x30x30 meter og ligger godt 50 meter fra offentlig vej.

Den anden høj i kanten af golfklubens baner og du kan være heldig at finde en golfkugle eller to ved højen.
Google Maps: 55°36’24.97″N 11°56’42.14Ø

Mysselhøj

På vej om Gl. Lejre passere Skjoldungestien Mysselhøj. Fra højen er der udsigt til landskabet omkring Gl. Lejre – Skjoldungernes landskab.
Højen har jævnt rundede sider og en forholdsvis flad top.

Gl. Lejre

Lejre emmer af sagn og myter. Der er en del oldtidsminder i landskabet. En tysk krønike fra 1016 fortælle er Lejre tidligere var hovedstedet i rige. Her mødtes daneren til store blót, hvor man ofrede dyr og mennesker. I nærheden af to store stendynger er der fundet knogler fra svin og okser. Det kan være rester efter de omtalte ofringer.

Oprindelig lå der syv skibssætninger Lejreområdet. Skibssætninger er gravmonumenter over døde, især fra yngre jernalder og vikingetiden – fra år 500 til 1000.

Resterne af en tidligere 100 meter lange skibssætning ses stadig. Der er bevaret 28 sten. Stenene er sat i form af et skib, som har ført de afdøde til dødsriget. I området er der fundet mange grave fra vikingetiden og deres ses også flere rundhøj fra oldtiden.

Dømmeshøj

Nord for Svogerslev ligger Dømmeshøj. Højens ældste kendte navn Dembningshøy (1600-tallet) bliver normalt tolket som dødningshøj.
Google Maps: 55°38’39.5″N 12°01’16.7″Ø