Tag-arkiv: udstyr

Vandretur på Skjoldungestien

En vandring over to dage på Skjoldungestien fra Hvalsø til Roskilde. Turen startede ved DSB-stationen i Hvalsø. Første dag var målet shelterpladsen ved Skibssætningen i Gl. Lejre. Men pladsen var optaget og turen måtte forlænges til Lejre hvor der var et ledigt shelter.

Anden dag var med start i Lejre og mål ved Roskilde Station. I Boserup Skov blev ruten forlænget med en tur rundt på Nattergalestien.

Turen fra Hvalsø til Roskilde er omtrent 30 km. For at have tid til at udforske det der blev passeret undervej var turen med overnatning. Med valgte omveje, trissen rundt i landskabt for at se oldtidshøje og den ekstra tur/retur til Lejre, kom vandringen op på 44,3 km.

Skjoldungerne

Skjoldungestien er en vandrerute i Nationalpark Skjoldungernes land. Både nationalparken og vandreruten har taget navn efter Skjoldungerne.

Skjoldungerne var efterkommere af den første konge i Lejre – Kong Skjold – der selvsagt var søn af selveste Odin.

I oldtiden var Gl. Lejre et af de letteste steder at passeres Sjælland fra alle verdenshjørne. Et strategisk knudepunkt. Ved Gl. Lejre er der stadig masser af gravhøje og andre fortidsminder i landskabet.

Lidt om sko

Da jeg sidste år gik på Gudernes Stræde vandrede jeg i et par trail-løbesko. Men inden turen på Skjoldungestien, tænkte jeg, at jeg ville investeret i et par sko til vandring. Jeg gik ind i en butik med vandreudstyr og kom ud med en løbesko: Salomon XA Pro 3D.

Jeg har gode erfaringer med Salomon til løb, men selv om XA Pro 3D er en løbesko, ville jeg aldrig have købt den til løb. Dertil er den lidt for tung og klodset.Men i butikken føltes den godt på foden og som en sko jeg følte jeg kunne gå langt i.

Det var en tør vandretur og selv om der var meget lidt asfalt, blev skoen ikke udfordret for alvor. Men konklusion efter 44 km på Skjoldungestien er, at Salomon XA Pro 3D fungerer godt som vandresko.

Nationalpark Skjoldungernes Land

Udstyr i udvalg

Et par ord om et udvalg af det udstyr jeg havde med, da jeg løb etapeløbet Oman Desert Marathon. Løbet er 165 km over seks dage. Deltagerne fragter selv grej og mad når de løber, så vægt og rumfang har en stor betydning.

Rygsæk

WAA Ultrabag MDS 20L. En rygsæk der sidder godt på kroppen. Den støjer noget mere end den løbevest jeg plejer at løbe med: en Salomon S-Lab Advanced Skin3 12 Set.

Rygsækken i teltet under Oman Desert Marathon.

Det materiale WAA Ultrabag er lavet af knitre en smugle. Rygsækken er udstyret med gammeldags vandflasker af hård plast, hvilket jeg i dette tilfælde er ganske tilfreds med.
Vandet skvulper godt nok rytmisk i flaskerne når jeg løber, men de er stabile. Flere af de andre deltagere have problemer med deres bløde flasker som blev utætte eller gav andre problemer.

Ud over de 20 liter som rygsækken kan rumme, medfølger der en ekstra taske på 4 liter som kan påføres foran. Begge måtte i bruge for at få plads til alt udstyr og mad.

Jeg er absolut tilfreds med rygsækken, men må konstatere, at sådan et ture gennem Omans ørken slider på materialet.

Sov godt

Liggeunderlaget blev køb efter princippet: småt er godt. Valget faldt på Thermarest Neoair Uberlite. 250 gram og når den er rullet sammen er den ikke meget større end et krus kaffe.

Det er et smalt liggeunderlag som i visse kredse har fået kælenavnet “død mands liggeunderlag”. Det skyldes at størrelsen lige præcis passer med en krop der ligger på ryggen som i en kiste.

Thermarest Neoair Uberlite har den ulempe at materialet knitre ganske meget hver gang jeg bevæger mig. Men når jeg ellers ligge stille indenfor den afgrænsede plads der er på madrassen, ligger jeg ganske udmærket.

Sea To Summit-soveposen pakket ned.

Det bedste køb var soveposen. En Sea To Summit – Spark Sp1. Den vejer og fylder nærmest ingenting og er ganske behagelig at ligge i. Ikke så meget mere at sige om den.

Lys over sand

I modsætning til de andre løbere, havde jeg en lidt tung pandelampe med. Nu løb jeg ikke for at vinde og kunne tillade mig at være mindre vægtoptimeret end eliten.

Min Gemini Duo LED Light System lyste godt op. Det gav en klar fordel i mørket på maratondistancen, hvor jeg lettere kunne aflæse landskabet og løbe hvor sandet var mest fast.

Slidt ned

Jeg løb i en hvid Craft-singlet med Klub 100 Marathon-tryk. Trøjen var ny da løbet startede. Den holdt seks dage. Rygsækken sled to huller nederst på ryggen.

Da jeg købt to par, har jeg stadig én til næste sommer. Mon ikke den holder til lidt mere end seks løbeture?

Oman Desert Marathon er overstået og trøjen er slidt i stykker.

Blå sko

Løbesko. Jeg har mine favoritmodeller både til trailløb og asfalt. Jeg har flere forskellige sko, så der er noget at vælge mellem. Jeg er nok lidt konservativ i mine indkøbsvaner og køber de mærker og modeller jeg kender. Det er sjældent, at jeg køber uprøvede modeller.

Fordelen ved at vælge det kendte, er at jeg ved hvad jeg får og at jeg ikke spilder penge på løbesko der ikke passer til mig.

Jeg har prøvet at købe en sko, som aldrig blev rigtig gode at løbe i, selvom skoen havde føltes fint på løbebåndet i løbebutikken.
På den måde fik jeg brændt godt 1000 kr af – og det blev mit eneste bekendtskab med løbesko fra Nike.

Måske er det godt nok med de samme velkendte modeller på skohylden. Men da jeg læste om Brooks Levitate på Loberen.dk blev jeg fristet.

Levitate ligner et modsvar fra Brooks til Adidas’ Boost-serie.
Tilbage i 2013 lancerede Adidas de første boost-sko. Som noget nyt var mellemsål lavet af TPU (Termoplastisk Polyurethanelastomer). Et plastisk materiale som det var lykkedes Adidas at puste en masse luft ind i, så materialet bestod af en masse små plastbobler med høj slidstyrke Det gav både en støddæmpende effekt og en fjedrende effekt.
Med boost har Adidas leveret en sko som er usædvanlig responsive.

Nu har Brooks, i øvrigt i samarbejde med BASF der også stod bage Boost-materialet, udviklet en sko med en mellemsål bestående af materiale PU (Polyurethan) indkapslet i TPU.
PU skulle have samme eminente returneringer som Boost. I modsætning til Boost er PU-materialet indbygget i en fast TPU-skal. Det betyder at retureningerien ikke fordeles til siden og spildes, men sendes tilbage til løberen. Sålen har fået det mundrette navnet “DNA AMP mellemsålen”.

Jeg har løbet to ture i Brooks Levitate, først en godt syv km lang træningstur på asfalt i Ishøj og så en længere tur til Gåsetårn maraton, hvor ruten bød på asfalt og grus- og jordstier.
Skoen sidder godt på foden og er rar at løbe i. Træningstuen i Ishøj var i et noget højere tempo end maratonet i Vordingborg, men i begge tempi føles skoen behagelig.

De stier til Gåsetårn maraton der ikke er asfalt, er jævne og rimelig faste.
Mod slutningen af løbet begyndte det at regne. Her kom Brooks Levitate til kort. Ligeså snart underlaget blev en smule fedtet, forvandlede løbeskoen sig til en skøjte. Men nu er skoen jo også en udpræget asfaltsko, så det er der ikke den store overraskelse i.

Jeg er tilfreds og fortryder ikke mit køb.

Brooks Levitate har det drop på 8 mm og er til løbere med en neutral løbestil. En størrelse 42,5 vejer 305 g.
Skoen har en vævet overdel, der tilpasser sig foden.

Gem

Gem

Nye sko – nye mål?

Jeg har købt nye sko. Igen. Det sker forholdsvist tid. Jeg har en pæn samling af sko, så jeg har noget at veksle mellem.

Som det er beskrevet i en artikel på Aktiv Træning er variation af træningen og variation af fodtøjet med til at mindsket skaderisikoen. Og da jeg både løber asfalt og trail er der dobbelt op på antallet af sko.

To af mine asfaltsko løber på de sidste 100 km og skal snart udskiftes, men det er et par trailsko der er kommet med pakkeposten. Et par Brooks PureGrit 5.

Lige nu kan de købes billigt på nettet. Fabrikanten Brooks har sendt en version nummer 6 på markedet, så detailhandlerne skal have tømt butikkerne og lagerne for Brooks PureGrit 5.

Books PureGrit 3 / PureGrit 5

Brooks PureGrit sko placere sig et sted mellem en blød støddæmpede trailsko og de mere minimalistisk og lette trailsko. Skoen er til en os med en neutral løbestil. Version 5 har et drop på 4 mm. En størrelse 42,5 vejer 278 gram.

I maj løb jeg Hammer Trail 50 mil i en Brooks PureGrit 3. Det havde mine fødder og ben det fint med og jeg havde ingen problemer med at stå fast.
Modsat mine Adidas Raven sko, har jeg aldrig haft problemer med at stå fast i PureGrit-skoen.

Hammer Trail 2017

Gem