Tag-arkiv: 50 miles

Lønbæk cannonball : fjorden rundt

15. marts 2026 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

Roskilde. 14. marts 2026.

Resultat

Startnr.: 10
Distance: 50 miles
Placering samlet: 36 af 89
Placering mænd: 33 af 80
Placering mænd 55-59: 3 af 9
Tid: 08:46:05
Tempo: 06:32 min/km
Hastighed: 9,2 km/t

I dag er det 5. gang Lønbæk cannonball arrangerer ultraløb rundt om Roskilde Fjord. Jeg har hørt meget godt om løbet, og i år skal det være.

Prolog

Start/mål er i Roskilde, ved Spejderhytten Hjalte Gruppe – ikke langt fra Vikingeskibsmuseet. Herfra går ruten op mod Frederikssund på østsiden af fjorden. Fjorden krydses via Kronprins Frederiks Bro og så går turen retur mod Roskild ned gennem Hornsherred. Til slut venter en fin afslutning gennem Boserup Skov.

Der er ingen rutemarkering på ruten. Løbet er et gpx-løb, hvor deltagerne selv navigere via løbeure eller anden gps-gadget.

Der er syv depoter undervejs med coal, saft, vand, chips, slik m.m. Ved 20 km og 57 km kan deltageren have dropbags liggende.

Jeg har kun en dropbag ved depotet på 57 km. Det er måske lidt et sats. Der er en lidt trail, som kan være fugtige, på de første 20 km. Nogle deltagere benytter det første drop back til at skifte sko – fra trialsko til asfaltsko. Jeg tager hele turen i asfaltsko. Jeg håber, at jeg kan holde balancen på de første 20 km og at mine uldsokker kan holde mine fødder varme.

Distancen er opgjort til 50 miles. Tidsgrænsen er 13½ time. Jeg har ikke taget pandelampe med, så jeg satser på at nå mål en rum tid inden.

Rundt om fjorden

Der er morgenmad i spejderhytten inden start. Jeg har afleveret min dropbag som skal ud til depotet ved 57 km og er gået i gang med morgenmaden – i godt selskab.

Jeg er blandt de tidligst ankomne, så Thomas Lønbæk kommer forbi med startnummer og gps-tracker (til livetracking) imens jeg nyder kaffen.

Jeg får spist færdig og efter løbesbriefing er det tid til start. Vi begiver os afsted fra Havnevej og ned mod Vikingeskibsmuseet – og vider ud af Roskilde.

Første delmål er Kronprins Frederiks Bro, men inden jeg når så langt, skal jeg en tur på stranden med løb på sand, rullesten og andet godt. Det er løbets trail-indslag.

Efter godt 13 kilometer får jeg lavet noget rod med uret. Jeg vælger den hurtige og nemme løsning og genstarter navigationen.

I Nordmark (Jyllinge) er det andet depot – og det første depot hvor deltagerne kan have dropbag liggende. Det har jeg ikke, så jeg er hurtig videre. Jeg spotter et par løbere i helt rene og pæne løbesko. De sko har helt klart ikke været med på strandturen, der også bød på en mudderpøl eller to.

Vi passer Lille Rørbæk på den videre vej mod Frederikssund og her løber vi nogle kilometer på en gammel. 3600 maraton rute.

Tiden går og kilometerne tikker ind på kontoen. Via Færgevej kommer jeg til Kronprins Frederiks Bro og snart er jeg på vestsiden af Roskilde Fjord. Vi er ikke mere end et par og 30 kilometer inde i løbet, men det føles godt at vende snude sydpå.

I Sæbe finder jeg min dropbag. Jeg skifter tøj fra inderst til yderst på overkroppen, spiser min sammenklapper med paté og fortsætter sydpå.

På turen ned gennem Hornsherred er der mange lange asfaltstræk. En noget anden udfordring ende rullestenene i starte af løbet. Efter 64 kilometer kommer vi til bunden af fjorden og Holbækmotorvejen. Bunden er så at sige nået.

Nu skal vi lidt mod nord og så østover til Boserup Skov. Ved indgangen til skoven ligger det sidste depot – herfra er der 7 kilometer til mål.

Bliver man ved med at bevæge sig, kommer man også i mål. Det gælder også for mig. Jeg indrømmer gerne, at det niver lidt i benene og at det har det gjort et stykker tid. Men det gør ikke ondt nogle steder på den forkerte måde.

Det er fedt at krydse målstregen og få en lykønskning af arrangøren.

Jeg skifter tøj. Spiser en sandwich og hører et par røverhistorie inden turen går hjem til Ishøj.

Re-entrer Roskilde kommune ved Kattinge Værk.

Tak til Thomas og alle de frivillige for et godt arrangement.

—
Lønbæk cannonball – Roskilde Fjord 50 miles

Arrangører: Thomas Lønbæk
Land: Danmark
Start: Spejderhytten Hjalte Gruppe, Roskilde.
Distance: 50 miles
Underlag: asfalt, grus, sand, jord, sten
Deltagerantal: 111
Sko: Adidas Solar Boost 5

Lønbæk Cannonball

Idræt

Cold Hawaii Ultra : tur til Agger

16. september 2023 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

Nordjylland. 16. september 2023.

Resultat

Startnr.: 501
Distance: 50 mil
Placering mænd: 9 af 24
Tid: 09:33:12
Tempo: 07:07 min/km
Hastighed: 8,4 km/t

Løbsoversigt

Så skal der løbes 50 mil løb ved Vestkysten. Amerikanske mil vel og mærke, for ellers havde det taget flere dage. Turen er i den smukke og barske natur nord for og i Nationalpark Thy. Masser af lækker kystnatur der stille og roligt trætter benene.

Der er tidlig start. Klokken 06:00 fra Bulbjerg. Det er mørkt, så det eneste vi ser af Bulbjerg er toilettet ved parkeringspladsen og trappen ned af Bulbjerg i pandelampens skær.

Stille og roligt kommer lyset, men der er meget dis. I det fjerne kan vi hører hjortenes brunst-kald. Det giver lidt ekstra til morgenstemningen.

Løbevesten er godt pakket med vand, gel og diverse udstyr som jakke, bandage og løbetape mm. Der er lidt over 20 kilometer til det første depot, som er ved en privat bolig i Vigsø. Dagens strategi hedder løb når det er fladt – med mindre underlaget er løst sand, så skal der gåes – og går det rigtigt opad, skal jeg også gå.

På de første 20 kilometer er der ikke mange anledninger til at gå. Tempoet er fint – ind til jeg ved omkring 21 kilometer møder et rigtigt toilet. Der ryger nogle minutter på kontoen uden bevægelse.

Efter 24 kilometer kommer jeg til det første depot. Her venter Mette med Blåbær smoothie og kys. Jeg får fyldt mine softbottles’ med vand og begiver mig videre.

I Hanstholm runder vi de 30 kilometer. Ruten er en a til b rute, så her er 50 kilometer løberne sendt afsted lidt inden jeg ankommer til byen. Vi passerer forbi nogle af de mange bunkere fra besættelsestiden, inden vi rammer Kystvejen og et langt asfaltstykke. Det er ikke ond vilje fra arrangørernes side, men vi passerer statens vildtreservat, hvor der ikke må arrangeres løb – store del af året må man slet ikke opholde sig i reservatet.

Det er asfalt hele vejen til Klitmøller, hvor løbets andet depot er placeret ved SPAR-købmanden. Her venter Mette igen med forsyninger og kys.

Solen har svært ved at brænde gennem disen.

Fra Klitmøller fortsætter vi ned gennem Nationalpark Thy. Cold Hawaii Ultra afvikles i smukke omgivelser. Den nordjyske klithede kan noget helt særligt, som ord ikke helt kan beskrive. Kik selv forbi og oplev det. Det er køreturen værd.

I Nr. Vorupør er det tredje depot. Her er løberne på 25 kilometer også blevet sendt af sted på et eller andet tidspunkt. Jeg bliver tanket op i depotet og så er det videre ad stranden. En træls strand, der trodser den gode sædvane, at servere hårdt sand i vandkanten. Det bliver dagens langsomste stykke.

Endeligt kommer beach-flaget der markere, at vi skal ind i landet igen. Men først skal klitterne forceres – i gang.

Efter klitten får jeg gang i et mere kontinuerligt løb, dog i et et lavere tempo end tidligere på dagen. Og således kommer jeg til det fjerde og sidste depot på ruten. Tanket op med kærlighed og Gu Gel tager jeg hul på det sidste stræk.

Først går turen mod Lodbjerg Fyr og derfra mod Agger, hvor der er mål. De sidste par kilometer løbes på en hård betonsti. Det er ikke det fedeste underlag for de ømme og trætte ben, men de må overstås og det bliver de.

Endelig ser jeg målet ved Vesterhavshytten i Agger – sjældent er jeg så glad for at se en snasket grill i det fjerne.

Tak til The Simon’s for et godt arrangement og en stor oplevelse.

—
Cold Hawaii Ultra

Arrangører: Simon Grimstrup / Simon Gregersen
Land: Danmark
Start: Bulbjerg
Distance: 50 mil, 50, 25, 12 km
Underlag: sand, grus, asfalt
Deltagerantal: 139
Sko: Salomon Speedcross 6

Cold Hawaii Ultra

Idræt

Hammer Trail : Hammerknudeudfordringen

7. maj 2017 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

Bornholm. 6. maj 2017.

Resultat

Startnr.: 60
Distance: 50 mil
Placering mænd: 21 af 35
Tid: 13:19:05
Tempo: 10,03 min/km
Hastighed: 6 km/t

Løbsoversigt

Hvor langt er 80 km? I fugleflugt svarer det til afstanden mellem København og Slagelse (82 km), eller til køreafstanden i bil fra København til Jyderup. I løb er der stor forskel på at løbe 80 km lige ud af en flad landevej og på at løbe med masser af højdemeter og på et ujævnt underlag.

Hammerknuden på Nordbornholm er udgangspunktet for landets hårdeste trailløb. Start, mål og depot er ved Hammersø.

I år havde jeg havde tilmeldt mig 50 mil (80,4672 km) distancen med start midnat mellem fredag og lørdag. De 50 mil blev afviklet på en 26 km rundtur med en kort prolog rundt om Hammersø.

Jeg ankom i god tid. I mad og depotteltet sad en 100 mil løber og slappede af mellem to runder mens en anden var igen med aftensmaden.
Jeg hentede mit løbenummer, fandt min løbevest med vand og ordnede de sidste par småting. Og var det bare at vente mens de øvrige 50 mil-løbere indfandt sig.

Kvart i start var der løbsbrifing og udstyrskontrol. Det blev tjekket, om vi havde ekstra batterier, survival blanket og bandage med.
Der blev talt ned fra 10 og så var det afsted ud i mørket.

På prologen rundt løb vi tæt og de mange pandelamper lyste godt op omkring feltet. Efterhånden som vi kom ud på rute kom der afstand mellem os. Lyset blev reduceret til en cirkel på stien foran fødderne.

Det var en stor oplevelse at løbe i mørket. Jeg har prøvet før, men ikke i så lang tid. Terrænet bød konstant på forhindring der kunne sabotere løbet, så det var nogle koncentrerede timer i mørket.

Jeg kom hele vejen rundt på prologen og den første reelle runde i mørket. Første runde var min hurtigste hvor jeg kom rundt på under fire timer. Sidste runde tog næsten fem timer.

Jeg kom hurtigt gennem depotet og ude på anden runde. Efter få kilometer begyndte morgenen at gry. Langsom kom landskabet til syne. Og hvilket landskab! Her var skov dækkes med hvide blomster. Rå klippevægge. Vandfald. Højdepunkter med udsyn. Vildnis og blå anemoner.

Ind imellem kunne jeg godt tænke: Her havde jeg nok ikke givet den helt så meget gas i nat, hvis jeg havde set hvor tæt afgrunden var på.

Efterhånden satte de mange stigninger og nedløb sig i benene. Ikke nok med at der var over 1.100 højdemeter pr omgang. Så var det besværlige og krævende højdemeter. Ujævne med masser af klipper der truede med at fange en fod eller forårsage et vrid. Der var løst jord som forhindre et frit og ligetil nedløb i mellem træerne. Klippesten der er højere end en kæmpes trappetrin som skulle forceres. Et enkelt sted var ruten så stejle, at jeg nærmest måtte kravle. Terrænet hvor Hammer Trail blev afviklet, var et terræn der gjorde modstand.

Besøget i depotet mellem anden og tredje omgang kørte på rutinen. Jeg fyldte vandflaskerne i min løbevest, nye energigel og saltpiller blev puttet i lommerne. Drak lidt vand og spise en ostemad før jeg atter løb afsted.

Desværre var det ikke en af mine rutiner at huske løbestave. Mange gange på anden runde, havde jeg tænkt, at løbestavene skulle med ud på den sidste omgang, så belastningen på kroppen og særdeles benene kunne blive ændret lidt.
Efter at have løbet et par kilometer på den sidste runde, måtte jeg bitters erkende, at jeg havde glemt alt om løbestave da jeg var i depotet.

Der var ikke andet at gøre, end at fortsætte og nyde forårssolen og den nordbornholmske natur.

Tempoet fik yderliger et nyk nedad og da jeg nærmede mig finalen på Hammerknude var jeg virkelige træt. På Hammerknude var der samlet en god del af løbets mange højdemeter. Har var der få steder hvor det var muligt bare at løbe lige ud. Det gik enten op eller ned – og gerne med et udfordrende underlag.
Nær Sandvig var der en kort passage oppe på nogle flade klipper hvor jeg kunne løbe uden at fokuseres på meget på underlaget. Her kom der musik i ørerne til de sidste få kilometer.

I mål kom jeg. Træt og øm et utal af steder. Men hvilken fantastisk oplevede jeg havde få med mig!
Trailløb fået ikke smukkere indenfor landets grænser.

Epilog

Første udgave i Hammer Trail blev afviklet i 2010. Dengang var der 16 deltagere. Her i starten af maj 2017 deltog knap 500 løbere for 14 forskellige nationer i festlighederne på Nordbornholm.

Jeg løb nok lidt langt, men der var andre der løb rigtig langt. Der var en del der løb den dobbelte afstand af mig, altså 100 mil. Og så var der fem løbere der tog udfordringen op med imponerende 200 km! To kom i mål, men der er point blot for at kaste sig ud i sådan en udfordring.

Vinderen på 50 mil, Ture Dahl Børglun, løb på imponerende 09:40:44. Det er omtrent 3 timer og 40 minutter hurtigere end mig!

Tak til alle løberne jeg mødte på ruten og som var med til at gøre det til en fornøjelse og tak til tilskuere og lokale der kom med opmuntringer undervejs.

1 km tilbage. Foto: Jonas Jensen/Hammer Trail

—
Salomon Hammer Trail # 8 – Danmarks hårdeste trail løb

Arrangør: Tejn IF Løb
Land: Danmark
Start: Hammersø
Distance: 200 km, 100 mil, 50 mil, 50 km, 25 km, 17 km
Underlag: klipper, grus, jord
Sko: Brooks PureGrit 3
Deltagerantal: 446

Hammer Trail

Se også:
Hammer Trail 2017 i fotos
Træning til Hammer Trail 50 mil

Idræt

Garmin Trailman 50/50 : Hedeland ultra

7. januar 2016 Sune Hundebøll Skriv en kommentar

Hedeland. 18. oktober 2015.

Resultat

Startnr.: 2
Distance: 50 mil
Placering samlet: 9 af 33
Placering mænd: 9 af 30
Tid: 07:56:03
Tempo: 05:55 min/km
Hastighed: 10,1 km/t

Løbsoversigt

Weekendens lange løbetur var flyttet til Hedeland og der var lagt et par ekstra mil på. Det blev en lang og naturskøn tur.

Det var med en god position usikkerhed jeg mødte op i Hedeland sydøst for Roskilde. Men det var nu, der skulle løbes Garmin Trailman 50/50.
Forberedelser til 50 miles løb var alt andet end optimale. De seneste uger var brugt på at flytte fra eks-kæresten og rækkehuset i Brøndby Strand til en almen lejlighed Ishøj med plads til mig og børnene. Mentalt var jeg ikke ovenpå og der var ikke løbet nok kilometer i benene.
Men det var åbenbart en god opskrift!

03:00 ringede vækkeuret. Jeg stod på, spise morgenmad og havde tid til en kop kaffe, mens gamle nyheder gentog sig selv på TV2 News.
En times tid senere forlod jeg lejligheden i Ishøj for at køre til Hedeland sydøst for Roskilde. Jeg havde pakke udstyr i en plastickasse og en sportstaske. næsten hele vejen til Vendingevej, hvor der var start og mål, var tilbagelagt, da jeg inden erindrede at pandelampen lå til opladning på skrivebordet. Jeg havde nok slappet for meget af til morgenkaffen og de gamle nyheder. Heldigt at der ikke var så langt hjem. Heldigt at jeg var taget afsted i god tid.

Jeg nåede frem i tide til at få mit startnummer og finde et godt sted i depotet til mit udstyr. Vejret var fugtigt og det var mørkt. Vi blev briefet om ruten og løbet. Der var seks runder. Først tre rundter om en sø ved depotet. Derefter tre runder á 25 km rundt i Hedeland.
Det var stadig mørkt og jeg småfrøs.

Det blev tid til at løbe. Løbsleder Thomas Dupont talte ned til til start og sendte os afsted. På første korte runde var der en forløber som viste vej, når vi rundede målområdet første gang blev løbet givet fri – og de hurtige kunne stikke af.
Jeg lå et sted i flokke og så ikke forløberen. På runde to og tre fortsatte jeg med at løbe et sted midt imellem de øvrige deltagere.

Det var ligesom om løbet først startede rigtigt da vi begav os ud på den første runde á 25 km. Det var stadig mørkt, men min pandelampe gav masser af lys. Jeg løb mellem to mindre grupper og nød mit eget selskab i nattens mørke. Nær mig hørte jeg heste der løb, men det var først da de kom ganske tæt på, at jeg kunne se dem. Det kan være en intens oplevelse at løbe i mørke.

Med morgenlyset åbnede landskabet sig op. Det var smukt. Vi passerede små vinmarker og bakker. Enkelte steder var bevoksningen tættere og mere indesluttet.
Der var masser af single track og højdemeter. På en runde passerede vi skibakken i Hedeland tre gange. Det er er Danmarks største alpine skianlæg. Hver gang vi besteg skibakken var fra en ny vinkel, særligt den tredje tur op var stejl og udfordrende.

I depotet fylde jeg væske og føde på. Et hurtigt pitstop og jeg var tilbage på ruten. Jeg havde fået selskab af Lars. Det vil sige meget af tiden løb i hvert for sig, men ikke lange for hinanden. Ind imellem løb vi sammen og snakkede lidt. Jeg kunne forstå, at Lars var en hurtigere løber end mig. Men på de første godt 50 km hold vi omtrent det samme tempo hele tiden. Lars var bedre op ad bakke, men jeg løb lidt mere frit når det gik nedad.

Det sidste depotstop blev lidt længere. Vandflaskerne i løberyksækken skulle skiftes. Jeg var lidt langsommere til at drikke og spise end efter den første 25 kilometers omgang. Endeligt havde jeg beslutte at teste mine trekkingstave på sidste omgang, så der gik også tid med at pakke dem ud.

Det var første gang jeg løb med stave. Eller rettere, gik med stave; for når jeg bruger dem er det på stigninger hvor jeg er nede og gå. Stavene havde deres virkning. Den lille forskydning i bevægeapparatet som stavene giver gør en forskel. Jeg kom næppe hurtigere op end på foregående omgang, men det føltes mindre hårdt.

Stave eller ej. Da jeg kom op ad skibakken for niende gang måtte jeg stoppe op og nyde øjeblikket. Det var ikke så meget den smukke udsigt jeg nød. Det var visheden om at nu var jeg snart i mål – og nu skulle jeg ikke op ad skibakken flere gange.

Allerede inden skibakken havde jeg fundet mp3-afspilleren frem. Efter sidste tur opad fyrede jeg den af med Ensiferum From afar og derefter Finntroll Solsagan. Alt hvad der var tilbage blev presse ud gennem benene. Jeg fløj.

Mål! Under otte timer! Og med en superfed løbe- og naturoplevelse i rygsækken.

Sjældent har en kop klar suppe smagt så godt. Ved sidste depotstop var Lars stukket. Han havde givet den gas på sidste omgang om kom i mål 21 minutter før mig. Tillykke til ham og tillykke til alle de andre der gennemførte Garmin Trailman 50/50 anno 2015. Det var fedt i var der.