Arbejdets folk organiseres

De samvirkende Fagforbund (DsF) blev dannet på et stiftende møde den 3.-5. januar 1898 i Folkets Hus på Vesterbro. Har var godt 400 delegerede samlet. De repræsenterende omkring 70.000 organiserede arbejdere. Forbundets først domicil lå i Brolæggerstræde 11, det erindres med en mindeplade.

En mindetavle i byen

Indbyderen til mødet i Folkets Hus var De samvirkende Fagforeninger i København. Her var repræsentanter fra landets 40 fagforbund. Festsalen i Folkets Hus var udsmykket med fagforeningernes gamle og nye faner.

60 år senere interviewede Oskar Hansen mælkekusken Ole Christensen. Han erindrer: “Jeg vil hævde, at jeg så mange år efter husker mange enkeltheder, men der er et par ting, der særligt har fæstnet sig. Det ene er begejstringen, da sammenslutningen blev vedtaget. Alle i salen og på balkonen rejste sig, og så husker jeg da vi – nogle kammerater – sammen gik derfra. Kors hvor vi diskuterede, hvad der var sket. Vi var sku vågne dengang. Det var satme en fornøjelse at ha’ med at gøre.”

De Samvirkende Fagforbund ændrede senere navn til LO (Landsorganisationen).

Mindetavlen

De samvirkende Fagforbund

Tavlen sidder på ejendommen Brolæggerstræde 11. Her havde De Samvirkende Fagforbund kontor 1898-1900. Teksten er:
“I DETTE HUS HAVDE / DE SAMVIRKENDE FAGFORBUND (LO) / DERES FØRSTE DOMICIL / 1898-1900”

Mindetavlen blev sat op i forbindelse med LOs 100 års jubilæum i 1998. Da næstformand Tine Brøndum afslørede pladen, afslørede hun også gravørens fejl. I stedet for 1898 stod der 1858 på pladen og LOs historie var således forlænget med 40 år. Fejlen blev hurtigt rettet.

Kilde: Stræderne i København. 2011, maj.

Store Darum Andelsmejeri og Peter Lauritzen Hundebøll

To copy&paste tekster om Peter Lauritzen Hundebøll.

St. Darum Andelsmejeri

P. L. HundebøllOprettet 1885. – Postadresse: Bramminge. – Jernbanestation: Bramminge (7,2 km). – Telefon: Darum 5. – Mejerikreds: Ribe Amt.

Begyndte 1885 som Fællesmejeri og overgik 1890 til Andelsmejeri. – Beboelsen i Mejeribygningen rummer 6 Værelser, heri Personalets. – 162 Leverandører med 700 Køer. – Kloakvandet udnyttes ved Overrisling. – De to Medarbejdere lønnes med 750 Kr, – Faktor 2. – Flora danica. – Firkantet 15 m høj Skorsten.

Forman: Gaardejer N. P. Kjær, St. Darum, Bramminge, siden 1906. Majeriets Kasserer, Sogneraadsmedlem, Sognevurderingsmand i “Den almindelige Brandforsikring”, Medlem af Hjælpekassens Bestyrelse. – Tidligere Formand: Gaardejer L. Hansen, Gaardejer N. P. Kristensen, Gaardejer N. J. Helle, Gaardejer S. Vejrup, Lærer Nielsen. – Bestyrer: P. L. Hundebøll, født 30 November 1890. Begyndt Uddannelse på Starup i 1905; senere paa Alslev, Oksbøl og Varde Andelsmejeri. Elev paa Ladelund Mælkeriskole og derfra atter til Varde. Bestyrer paa St. Darum siden 1913.

Store Darum Andelsmejeri

Decimal- og Balancevægt. – “Triumph og Flædepasteur fra P. & L. P. – Ringkøler. – Kørneælteren “Hamlet”. – Kedel fra Ludvigsen (Struer) og Marshall Maskine. – Kulsyre-Kølemaskine fra Th. Th. Sabroe. – Flødetønder. – Petroleum. – Kul.

Store Darum Andelsmejeri

Kilde: Danske mejerier : Ill. haandbog for mejeribruget i Danmark : 4. bind. Redigeret af G. Ellbrecht. Selskabet til udgivelse af Nationale haandbøger, 1918. 465 sider.

Store Darum Andelsmejeri

Peter Lauritzen hundebøllPost- og Jernbaneadresse: Bramminge. Telefon: St. Darum 5.

Oprettet 1890. Ombygget 1917 under Medvirken af Konstruktør Simon Nielsen, Kroager. Beboelsen er særskilt. Brandforsikring 55.000 Kr. Ejendomsskyld 15.000 Kr.
152 Leverandører med 795 Køer, heraf 3 med over 20 Køer, 132 med 4 Køer eller der under. 2 Jersey Køer.
Reduktaseprøve. Kulfyring. Elektrisk Belysning.
Mejeriet er monteret med Sinus Indvejningsvægt (1926), 2 Buaas Udvejningsvægte, Silkeborg Smørvægt, Diskvægt (alt 1917), Dansk Mejeriers Maskinfabriks Pasteuriseringsapparat (1921), Cimbria Regenerativapparat (1917), Sabroe Kølemaskine (1907), Titan Centrifuge, Hamlet Kærne, D. M. M. Kedel (alt 1917), do. Dampmaskine (1928), 3 Centrifugalpumper (1917).
Der anvendes ¾ fortinnende og ¼ Aluminiums Transportspande.
Der sælges ca. 1200 kg Smør hjemme. Resten til Grossist. Ost produceres ikke.

Store Darum Andelsmejeri

Mejeriet anvender Handelssyre. Fløden syrnes i Bassin. Mejeriet har eget Laboratorium. Der afregnes efter Flødeenheder. Personale: Mejeribestyrer, 1 Mejerist, 1 Elev, 1 Laborant, Leverandørernes 7 Kuske.

Mejeribestyreren føre Regnskaberne. Regnskabsaar: November til November.

FORMAND
Kjær, Niels Peter, f. 10. Nov. 1862 i St. Darum, Søn af Gaardejer Niels Chr. Kjær og Hustru Ingeborg, f. Hansen. Gift 26. Marts 1891 med Karen K., f. Jessen.
Gaardejer 1891-1923, Partikulier 1923. Formand for Store Darum Andelsmejeri 1906, Sogneraadsmedlem og Formand for Hjælpekassen 1913-21, Medlem af Bestyrelsen for Brugsforeningen 1906-10, Vurderingsmand for Landbygningernes alm. Brandforsikring 1906, Tillidsmand for Forsikringsselskabet Danmark 1916.
Adresse: St. Darum pr. Bramminge.

BESTYRER
Hundebøll, Peter Lauritzen, f. 30. Nov. 1890 i Kliting, Søn af Plantør Martin Hundebøll og Hustru Marie, f. Work. Gift 21. April 1915 med Kristine H., f. Lønne Møller.
Elev, Starup A/M 1905-08, Mejerist paa A/M Alslev 1908-10, Oxbøl 1910-11 og Varde 1911-12, paa Ladelund Mælkeriskole 1912-13, Mejeribestyrer paa Store Darum Andelsmejeri 1913. Revisor i St. Darum Brugsforening og Sygekasse 1922.

Store Darum Andelsmejeri

Kilde: Dansk mejeristat : Odense Amt. Svendborg Amt. Tønder Amt. Haderslev Amt. Aabenraa Amt. Sønderborg Amt. Ribe Amt. Redigeret af G. Ellbrecht. Vort Samfund, 1931.

Publiceret på sh.newsun.dk 23.05. 2011

Ildebrandshuse: Gråbrødretorv 1

GråbrødretorvKøbenhavns brand 1728 var en stor katastrofe for hovedstaden. Store dele at byen brændte ned og efterfølgende forestod et større genopbygningsprojekt.
Husene nummer 1-9 på Gråbrødretorv er bygget i tiden efter branden. På nr. 1 erindres det med en ildebrandssten.

Københavns første store brand brød ud den 20. oktober 1728. Den startede i en ejendom nær Vesterport, i nærheden af den nuværende Rådhusplads. Vinden blæste fra sydvest og branden bredte sig med vinden, med kurs mod Nørreport og Gammeltorv.

Først den 23. oktober døde ilden hen. Inden da havde vinden skiftet retning og ført ilden gennem adskillige af byens kvartere. En stor del af byen var agt i aske. Ikke mindre end 1670 huse, seks kirker, en del af universitet, samt en række offentlige bygninger var brændt ned.

Huset Gråbrødretorv nr. 1

Før branden 1728 lå et lille hus, der tilhørte lærredskræmmer Johan Danxt på grunden. Efter branden opførte øltapper og fiskebløder Hans Lau det nuværende hus på Gråbrødretorv nr. 1. Huset er bygget med bindingsværk til gården og naboen, men facaderne er grundmurede. Det blev opført i 1731-1732 og kaldes Fiskebløderhuset efter bygherrens erhverv.

Hans Lou dør i 1739, hvorefter hans enke Bodil Nielsdatter overtog ejendommen. Hun fik i øvrigt huset vurderet af Brandforsikringskassen til 2.500 Rdlr. Enken gifter sig med Christen Hansen Nør, der så blev ejer af huset og Fiskebløderiet.

Gråbrødretorv

Gråbrødretorv nr. 1 til nr. 9 er alle ildebrandshuse. De blev bygget efter den store brand i 1728. Forhuset til nr. 3 (Wessels hus) blev opført i 1732 af skipper Mads Børgesen Lund. Huset i nr. 5 stod også færdigt i 1732. Det er et bindingsværkskompleks med grundmuret facade, opført for stolemager Peder Svendsen. Nr. 7 stod ligeledes færdigt i 1732. Det blev opført af isenkræmmer Peder Winnberg.

Guldsmed Bendix Lund fik opført huset på Grådbrødretorv nr. 9. Det stod færdigt i 1729. Bygningen blev forhøjet fra to til fire etager med kvist i 1779.

De københavnske ildebrandshusene er typisk to eller tre etager høje, med fem fags vinduer. Husene er kendetegnet med en høj muret gavlkvist. De blev ofte malet i stærke farver.

Mindetavlen og dens “naboer”

Ildebrandsstenen sidder over døren på Gråbrødretorv nr. 1. Huset ligger på hjørnet af Gråbrødretorv og Niels Hemmingsens Gade og huser i dag Ristorante Sole D’Italia.

Teksen på ildebrandsstenen er: “DEN FÖRSTE / STEEN / JEG HAVER LAGT / HVORFOR JEG SIGER HERN TAK / HVAD ILDEN HAR FORTÆRT / HAR GUD IGEN BESKIÆRT / HL BHL / Ao 1732”.
Hans Lou fik tavlen indmuret over døren. Den senere ejer Jørgen Jensen Pinvig har overskrevet en del af tavlen med sine initialer.

Gråbrødretorv

På huset Gråbrødretorv nr. 3, mellem første og anden sal sidder en anden mindetavle. Den er sat for digteren Johan Herman Wessel der boede i huset, mens han skrev “Kærlighed uden strømper”. Johan Herman Wessel (1742-1785) var en dansk-norsk digter. Han var grandnevø til Peter Wessel Tordenskjold.

Midt på pladsen findes en tredie mindesten. I brolægningen er lagt én granitsten med initialerne “WF”. Stenen er placeret, hvor skamstøtten til minde om hans ugerninger stod fra 1664 til 1842.

Teksten på skamstøtten (der i dag er i Nationalmuseet forvaring) er: “Forræderen / Corfitz Ulfeldt (WF) / Til Ævig Spott / Skam og Skiendsel” Gråbrødretorv hed tidligere Ulfeldts Plads. Her lå hans ejendom, til den blev revet ned efter hans dom for landsforræderi.

Litteratur:
Byen brænder af Kåre Lauring. Gyldendal, 2003. 135 sider.
Graabrødre Torv af Peter Linde. Myrdahls Bogtrykkeri, 1946. 175 sider.

Publiceret på sh.newsun.dk 27.02. 2011

Statistik 2010

Besøgsstatistik for sh site.

I alt Pr. dag Visning pr. besøg
Besøg Sider Besøg Sider
 Januar 7.869 37.461 253 1.208 5
 Februar 7.305 32.884 261 1.174 4,5
 Marts 3.661 24.671 118 796 6,5
 April 1.808 3.669 60 122 2
 Maj 1.868 4.251 60 134 2,5
 Juni 1.893 3.481 60 116 2
 Juli 1.664 3.274 54 106 2
 August 2.423 4.785 78 154 2
 September 3.267 5.207 109 174 1,5
 Oktober 2.958 5.006 95 161 1,5
 November 3.437 5.811 115 194 1,5
 December 2.829 4.392 91 142 1,5

Besøgsstatistik for sh blog. [link]

I alt Pr. dag Visning pr. besøg
Besøg Sider Besøg Sider
 Januar 444 722 14 23 1,5
 Februar 348 501 12 18 1,5
 Marts 325 457 10 15 1,5
 April 281 394 9 13 1,5
 Maj 257 392 8 13 1,5
 Juni 194 275 6 9 1,5
 Juli 146 220 5 7 1,5
 August 160 248 5 8 1,5
 September 183 257 6 9 1,5
 Oktober 173 273 6 9 1,5
 November 201 260 7 9 1,5
 December 171 253 6 8 1,5

Mest besøgte sider: sh site
Top 50, 2010

 # side visninger
 1 Danske dagblade på nettet 8.445
 2 sh site [forside] 1.906
 3 Assistens Kirkegård 711
 4 Danske Mestre siden 1913 591
 5 The BIF-File 2010-2011 575
 6 Fodbold – Fokus på Brøndby IF & FC St. Pauli 470
 7 sh site – Historie 458
 8 sh site – Billeder 427
 9 Gravene i Kongernes Dal 408
 10 Historisk oversigt på Danske Nazister 397
 11 Tidslinje 361
 12 Københavnske lokalaviser på nettet 322
 13 Brøndby-links 311
 14 sh site – Billeder – Arkiv 302
 15 En eftermiddag i Lyngby 289
 16 Gravballemanden 274
 17 Fodboldbilleder 265
 18 BIF i Europa 251
 19 sh samling 241
 20 Ægyptentur 240
 21 Sjostakovitj & Sovjetstyret 206
 22 Ægypten 196
 23 Brødby-trænere siden 1964 185
 24 sh site – eKomemntar 181
 25 Den yderste højrefløj 178
 26 Ægypten 6. – 21. december 2007 177
 27 Skarabæ 170
 28 De dårligste fodboldspillere 162
 29 Budapest 160
 30 Danmarkstur 2010 148
 31 Citater 142
 32 Polsk øl på dåse 139
 33 Gasolin’ på nettet 135
 34 The BIF-File 2009-2010 133
 35 Publiste 2200 131
 36 Sjostakovitj : Opus-liste 129
 37 Den ægyptiske mytologi 128
 38 Musik 125
 39 sh site – Kultur 120
 40 Valgresultat 119
 41 HC Andersen 116
 42 Bøger & Tidsskrifter 115
 43 City Art 114
 44 Nakskov 1931 112
 45 Homo Fanaticus 110
 46 Store hvide mænd 110
 47 Thomas Koppel 110
 48 sh site – Fra Print 110
 49 Arbejderhistorie 105
 50 Karnak-templet 105

Publiceret på sh.newsun.dk 16.01. 2011

Statistik 2009

Besøgsstatistik for sh site.

I alt Pr. dag Visning pr. besøg
Besøg Sider Besøg Sider
Januar 9.058 38.932 292 1.255 4
Februar 9.010 33.152 321 1.184 3,5
Marts 10.305 38.629 332 1.246 3,5
April 5.023 20.551 167 685 4
Maj 4.986 19.545 160 630 4
Juni 7.861 32.502 262 1.083 4
Juli 4.208 15.420 135 497 3,5
August 9.137 35.685 294 1.151 4
September 7.020 24.420 234 814 3,5
Oktober 8.079 30.053 261 969 4
November 7.551 30.324 252 1.011 4
December 6.496 30.867 210 996 5

Besøgsstatistik for sh blog. [link]

I alt Pr. dag Visning pr. besøg
Besøg Sider Besøg Sider
Januar 545 838 17 27 1,5
Februar 451 657 16 23 1,5
Marts 472 631 15 20 1,5
April 311 437 10 15 1,5
Maj 450 693 15 22 1,5
Juni 468 692 16 23 1,5
Juli 332 464 11 15 1,5
August 345 496 11 16 1,5
September 394 559 13 19 1,5
Oktober 369 551 12 18 1,5
November 412 543 14 18 1,5
December 383 514 12 17 1,5

Besøgsstatistik for Nyt fra Rådhusbiblioteket. [link]

Blog oprettet i forbindelse med mit arbejder på Rådhusbiblioteket. Skrives sammen med Karen Sejerøe.

I alt Pr. dag Visning pr. besøg
Besøg Sider Besøg Sider
Januar 241 372 8 12 1,5
Februar 229 441 8 16 2
Marts 296 464 10 15 1,5
April 230 396 8 13 1,5
Maj 206 331 7 11 1,5
Juni 193 299 6 10 1,5
Juli 133 197 4 6 1,5
August 244 379 8 12 1,5
September 276 434 9 14 1,5
Oktober 224 342 7 11 1,5
November 242 353 8 12 1,5
December 245 392 8 13 1,5

Publiceret på sh.newsun.dk 04.01. 2010

Sex, drugs & rock n roll

Sex, drugs & rock n roll
Sex, drugs & rock n roll

Uropførelse. J.S. Fuck & the Hippies from Hell fyrede den af på Loppen.
Denne tekst er et copy&paste fra Modkraft Kultur.

Vinteren holder fast i København. I gaderne ligger frossen sne. I løbet af aftenen kommer flere og flere ind i varmen på Loppen på Christania. Her skal fortælles rockhistorie – i mere end en betydning.

Figuren J.S. Fuck er forsangeren med et brutalt rock n roll-gen. Han har været igennem det hele. Når han går på scenen denne aften ved han, at det bliver karrierrens sidste koncert. Med sig har han sit band The Hippies from Hell. Koncerten er hans fortælling. Hans livshistorie. Rockens livshistorie.

Det er indholdet i Sune Køters ekstremrock opera “Sex, drugs & rock n roll” Det musikalske forløb starter med den tidlige rock n roll. Teenageoprøret efterfølges af den psykedelisk rock, der afsøgte indre grænser hen over punken og dens fuck det hele attitude. Det hele slutter i en metallisk dystopi, hvor J.S. Fuck forsøger at aflive sig selv. Det hele fortælles over 2 akter á i alt 20 sange.

– “Sex, drugs & rock’n roll er en rockmytologisk fortælling om rockens progressive stræben efter dens egne grænser, fra rock’n roll’en og frem til idag. Både musikalsk set, hvor rockhistoriens virkemidler bliver sat på spidsen og under lup. Og i historien om J.S. For når man kigger på rockhistoriens bevægelser, danner der sig en nærmest folkeeventyragtig fortælling om menneskets stræben efter at lære sig selv at kende. En fortælling der på samme tid er klassisk og nådelsløs moderne;” udtaler Sune Køter.

Kunst

Opera er musik mix’et med teater. Genren opstod i 1500tallet som et forsøg på at genskabe antikkens græske dramaer. Den gang troede den musikalske sagkundskab at de græske dramaer blev sunget. Det blev de ikke, men sådan er der så meget.

Ekstremrock er en betegnelse som Sune Køter bruger for den del af rocken, der er og som hører til i undergrunden. Modsat den rock der er et konsum-produkt og hører til i varesamfundet. Selv er det lykkedes Sune Køter at opbygge et pænt musikals katalog og forblive tro mod den Københavnske undergrund.

Var “Sex, drugs & rock n roll” en opera. Jeg syntes det ikke. Den sammenhængende historie var der. Både i musik og tekst. Men teater var der ikke så meget.

Musikerne på scenen gav sig, som musikere nu engang gør når det har sig selv med i projektet. Historien blev formidlet med sjæl, men ikke som opera. Som extrem story telling. Men fuck formen. Der var knald på. Det var godt. Det var kunst.

Sex, drugs & rock n roll. En ekstremrockopera af Sune Køter, opført af J.S. Fuck & the Hippies from Hell. 12. februar 2010, Loppen.

Kilde: Modkraft Kultur : Modkultur. 15. februar 2010.

J.S. Fuck på Loppen

Sex, Drugs & Rock n Roll. En ekstremrockopera af Sune Køter. Opført af J.S. Fuck & the Hippies from Hell. 12. februar 2010, Loppen.

Sex, Drugs & Rock’n Roll
1. akt

Ouveture
Rock n roll
Læderjakke
Gadedrømme
Sindsyghospital
Psykedelia
Meltdown
Utopia
Love sucks
Farvel

2. akt

Don’t give a fuck
Anarki
Drug I
Sex
Suicide
Angst
Speed til morgenmad
Entropia
Drugs II
Hvem er du?

Bedremusik.dk

Publiceret på sh.newsun.dk 14.02. 2010.

Tunesien

Fotos fra en rejse til Tunesiden i uge 30, 2009.

Oppe i luften ved Djarbas kyst
Oppe i luften ved Djerbas kyst.
Iberostar Djerba Beach Hotel
Iberostar Djerba Beach Hotel.
Houmt Souk
Houmt Souk.

Houmt Souk er hovedbyen på øen Djerba. Øen er 514 km² stor. Ifølge Wikipedia bor der 120.000 mennesker på øen. De 64.892 af dem er bosat i Houmt Souk.
Antikkens romere kaldte øen for Gerba eller Girba.

Beboerne på Djerba kaldes Djerbi. Orden kan også bruges om folk der holder (lidt for godt) på pengene. Det skyldes øens historie som handelscentrum og øboernes evner som handlende.

Keramik
Keramik.
Houmt Souk
Houmt Souk.
Amfiteater i El Jam
Amfiteater i El Jam.

Amfiteater i El Jam (Thysdrus) havde plads til 35.000 tilskuere. Det er bygget i det 3. århundrede e.v.t.
Der er adgang til kælderen under areanen, hvor dyr og slaver sad og afventede deres skæbne, mens de kunne høre brølene fra tilskuerne.

Amfiteater i El Jam
Amfiteater i El Jam.
Amfiteater i El Jam, kælderen.
Amfiteater i El Jam, kælderen.
Amfiteater i El Jam
Amfiteater i El Jam.
Bardomuseet.
Bardomuseet.
Bardomuseet.
Bardomuseet.
Kartago. Brønegravplad med ruin af et tempel til Ba‘al Hammon.
Kartago. Brønegravplad med ruin af et tempel til Ba‘al Hammon.

Kartago blev grundlagt af fønikeren i 814 f.v.t. Fra det 5. århundrede f.v.t. og frem til romernes destruktion af byen 300 år senere, var byen det handelsmæssige centrum i regionen.
“Den betydeligste af de fønikiske handelskolonier blev med tiden Kartago, på nordkysten af Afrika i det nuværende Tunis, især efter Tyrus og andre handelsbyer var kommet under fremme herredømme.” (citat: Verdenshistorien : Bind 1 : Ægypten og dets naboer af Carl Grimberg. Side 490)
Praeterea censeo Carthaginem esse delendam (i øvrigt mener jeg Kartago bør ødelægges!). Ifølge historikeren Plutarch afsluttede den romerske senator Cato den Ældre alle sine taler i Senatet med disse ord.
Efter den 3. puniske krig udslettede romerene byen og forbandede jorden. Ca. 100 år senere grundlage romeren en ny by ovenpå ruinerne af fønikernes Kartago.

Gravsten i Kartago.
Gravsten i Kartago.
Kartago. Romersk efterladenskab.
Kartago. Romersk efterladenskab.
Ruin i Kartago der påstås at være Hannibals hjem.
Ruin i Kartago der påstås at være Hannibals hjem.
Sidi Bou Saïd
Sidi Bou Saïd.
Ksar'en i Medenine
Ksar’en i Medenine.
Dromedar [Camelus dromedarius].
Dromedar [Camelus dromedarius].
Ørken.
Ørken.
Overnatningstelt i oasen Ksar Ghilane.
Overnatningstelt i oasen Ksar Ghilane.
Badning i Ksar Ghilane.
Badning i Ksar Ghilane.
Ved Ksar Ghilane.
Ved Ksar Ghilane.
Liv i Sahara
Liv i Sahara.
Ørken.
Ørken.
Saltsø; som kaldes chotts.
Saltsø; som kaldes chotts.
Sahara view.
Sahara view.
Sahara.
Sahara.
Dromedar-tur.
Dromedar-tur.

Dromedaren kan blive 2,30 meter høj, kan veje op til 650 kg og blive 28-30 år gammel.
Dromedarer var eksistentiel for handelen i Sahara-ørkenen.

Sahara.
Sahara.
Solnedgang i Sahara.
Solnedgang i Sahara.
Berberlandsbyen Chenini.
Berberlandsbyen Chenini.

Publiceret på sh.newsun.dk 29.07. 2009.

Kampen om København

Bogen Kampen om København fortæller om magtkampen i hovedstadens gader fra 1870 til 1901. En tid hvor Socialdemokratiet, Venstre og Højre hver især førsøgte at erobre byrummet. Hver med deres ideologisk betingede samfundssyn og vision for byens og i sidste ende Danmarks fremtid.

Den 21. marts 1848 gik det første moderne politiske optog gennem Københavns gader. Det var anført af de nationalliberale. 10.000 københavnere deltog. Kravet var en ny forfatning. 5 juni 1848 gav Frederik VII efter og underskrev Grundloven, der udstak principperne for demokratiet – set med nutiden øjne i en eksklusiv udgave, der kun gav stemmeret til en mindre del af befolkningen.
Herefter startede en kamp om det indførte demokratis indhold og rammer. Det var en politisk kamp om fordeling af magt, der for alvor tog fart i 1870erne. Perioden kendes som Forfatningskampen. Det er denne periode Jens Toftgaard tager fat på i Kampen om København.

Kampen om forfatningen

Forfatningskampen stod mellem kongen, de konservative samt de nationalliberale på den ene side. Venstre og den gryende arbejderbevægelse dannede oppositionen.
– “Under forfatningskampen var stridens centrale arena Rigsdagen, hvor skillelinjerne blev trukket skarpt på. Hvad der begyndte som løse politiske grupperinger, blev til mere og mere formaliserede partier og faste blokdannelser. Når historikere i dag skal undersøge forfatningskampen, fokuserer de ofte ensidigt på Christiansborg-politikken med dens skarpe retorik, skiftende forhandlingsforsøg, politiske alliancer og personlige intriger mellem de ledende mænd. Men striden mellem de konkurrerende samfundssyn, som Rigsdagens to blokke repræsenterede, rakte ud over Rigsdagen og prægede hele samfundet – endda i så voldsom grad, at det til tider udspændte nationens sammenhængskraft til bristepunktet”. (Kampen om København, side 6)
I 1971 stiftedes “Den Internationale Arbejderforening for Danmark” med Louis Pio, Harald Brox og Poul Geleff som ledere. Fra første dag var arbejderbevægelsen under overvågning fra myndighederne. Politiet sendte meddelere til bevægelsens møder og forsøgte til stadighed at infiltrere bevægelsen med politispioner. I begyndelsen af perioden havde arbejderbevægelsen svært ved at få myndighedernes tilladelse til at gå i optog gennem byen. Byens rum var til gengæld let tilgængelig for Højre.
Venstre havde flertallet i Folketinget, med tiden dog i koalition med Socialdemokraterne. For at omgå flertallet brugte Højreregeringen Grundlovens bestemmelser om provisorisk lovgivning.

Kongen, borgeren eller folket

Partierne, Højre, Socialdemokratiet og Venstre strides om at lave de største optog gennem København. Optogene skulle vise partiernes bud på fremtidens København – og fremtidens Danmark. Skulle det være kongens København, folkets København eller borgernes København?
Jens Toftgaard beskriver optogenes udvikling. Hvordan Grundlovsdag bliver det centrale omdrejningspunkt for partiernes politiske markeringer i byrummet. De tre politiske grupperinger havde hvert sit indhold i Grundlovsoptoget. Højre fejrede Grundloven i deres tolkning, kongen, fædrelandet og markerede deres støtte til Estrup-ministeriet.
Venstre stod svagt i hovedstaden, men arrangerede det enkelte optog. De markerede bondens frigørelse fra stavsbåndet, Grundloven, fædrelandet og kritiserede de provisoriske love.
Socialdemokraterne markerede deres tolkning af Grundloven og iscenesatte et alternativt samfund, hvor arbejderne var i centrum.
I sidste ende måtte kongens København vige for folkets København. Det er lykkedes for Jens Toftgaard at beskrive forfatningskampen fra en ny vinkel. Med fokus på kampen om Københavns gader, fortæller han en anden del af historien om skabelsen af det moderne, borgerlige demokrati. Historie bliver desværre lidt for løsrevet og kan ikke stå alene som indgang til emnet.

Toftgaard, Jens: Kampen om København : Magt og demokrati i byens rum 1870-1901. Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 2008. 175 sider, ISBN: 978-87-87739-56-6.

Kilde: Solidaritet : Venstresocialistisk Tidsskrift for Analyse og Debat. Februar 2009, nr. 1.

Langløber, metalhoved & bibliotekar