Tag-arkiv: historie

Gadekæret – landsby i byen

Gadekæret er lidt anderledes end resten af Ishøj. Området er bygget som en byenhed og når jeg løber gennem området får en fornemmelse af landsby. Det er nok ikke helt ved siden af.

Som der står en en omtale i Arkitektur 1977, nr. 8: “Den [Gadekæret] ligger umiddelbart ved et af Køge Bugt-planens store etagehusbebyggelser, og den må uundgåeligt opfattes som et bevidst formet alternativ til 60’ernes uniforme etagehusmiljøer. Det er en revaluering af de gamle småbysamfunds kvaliteter: variationen i bebyggelse indenfor beslægtede bygningstyper, de relative lave hushøjder, det uregelmæssige gadenet, intimiteten i de smalle gader og stræder, og fællesskabets symboler, torvet og grønningen.”

Gadekæret. Almennyttige boliger. Foto: Ishøj Lokalhistorisk Arkiv.

Og det er intimt, særligt synes jeg, når jeg på en sommerdag bevæger mig ned gennem de små bagage og møde beboer i gang med at klippe hæk eller på vej videre. I midten af de hele er en sø – eller om du vil et gadekær. Her er åbent og hyggeligt med bro, træer og ænder.

Gadekæret, altså søen midt i boligkomplekset, er ikke en naturlig sø. Da området stadig var landbrugsjord var der et sumpet område på en mark. Det valgte KBI at udgrave, fylde med vand og indrette til regnvandsbassin for bebyggelsen.

I landejendommen Mosegård er indrettet beboerhus. Mosegård ligge ved den ene af to fællesområder med suppleringsrum. Her er der bl.a. en lokalkøbmand. Parkeringspladserne er placeret i byggeriet yderkant, så vejnettet mellem boligerne er forbeholdt bløde trafikanter.

Bygningerne er opført af sandwichelementer af beton, udført med en okkerfarvet forstøbning. Den gullige farvenuance hedder Frederiksberg gul.

Landsbystemningen udstreges af gadenavnene: Brolæggerpladsen, Bødkerpladsen, Drejerpladsen, Kærgangen, Murergården, Ovenkæret, Skrædderpladsen, Spindestræde, Spolestræde, Sættergården.

Begyndelsen

Arkitekterne bag udformningen af Gadekæret var Kooperativ Byggeindustri a/s (KBI). Gadekæret blev bygget med 563 boliger og en række suppleringsrum. Husene variere fra en til tre etager – dog er to-etagehuse fremherskende. Husene er opført i 1975-79 med Vridsløselille Andelsboligforening som bygherrer.
KBI havde tidligere stået bag byggeriet af Vejleåparken.

Vridsløselille Andelsboligforening havde rødder i det utraditionelle og politisk markerede boligmiljø i Albertslund. Dengang var foreningen var toneangivende og progressive i boligdebatten omkring tæt-lavt byggeri og beboerdemokrati.

Ambitionerne var store og “Gadekærets fædre havde sat sig sammen og besluttet, at nu skulle det gøres ordentligt, nu skulle det bevises, at man sagtens kunne bygge stort uden at det gik ud over livskvaliteten. Samtidig skulle det demonstreres, at godt byggeri, perfekte livsbetingelser og gennemtænkte løsninger kunne bringes i front uden at det blev rasende dyrt – at bygge og at bo i.”
(citat: Gadekæret : et ualmindeligt alment boligbyggeri)
I 1979 lå den månedlige husleje mellem 530 og 2600 kr.

Gadekæret består af et samlet areal etageareal på 67.500 kvadratmeter, inklusiv plejehjemmet. Det dækker et grundareal på omtrent 225.000 kvadratmeter.

Gadekæret, anlægsfasen. Foto: Ishøj Lokalhistorisk Arkiv.

I Byggeindustrien (1977, nr. 10) skrev Henrik Nissen: “Gadekæret er et godt eksempel på, hvorledes en dristig boligforening i samarbejde med et fremsynet projekteringsteam har realiseret en række af de nye idéer, der er aktuelle i den danske boligdebat”.

Priser og berømmelse

I 1978 tildelte Betonelement-Foreningen Betonelement-prisen til arkitekt Knud E. Rasmussen med begrundelsen: “Med pressen som lidenskabelig bannerfører har udtryk som betonslum, betonskuffer og betondepressioner været daglig kost på mange avisers forsider. Det må være ubegribelig mangel på omtanke, der får hæderlige journalister til at deltage i så urimelig forfølgelse. For lige så lidt som der findes grimme toner eller grimme farver, der der grimme materialer, men der findes skrækkelige måder at sætte tonerne sammen på, talentløse måder at sætte farver sammen og menneskefjendske måder at bruge materialer på. Men materialerne er uden skyld.
(…)
Bygningsblokkene måtte placeres så en enkelt kran eller to kunne klare hele montagen uden at man behøvede at flytte sporene mere end højest nødvendigt. Det er blandt andet bruddet med kransporets tyranni, der placerer Gadekæret i særklasse. Hver enkelt gade eller stræde og hvert eneste grønområde i bebyggelsen har fået en rumlig identitet, der adskiller den fra de andre, og uden at være kaotisk er bebyggelsesplanen meget oplevelsesrig, og man kan færdes korte og lange ture i bebyggelsen og stadig møde nye udtryk.”
(citat: Gadekæret : et ualmindeligt alment boligbyggeri)

Renovering

I 2012-1014 blev Gadekæret renoveret. Badeværelserne blev fornyet og der blev sat mekaniske ventilatorer op i boligerne. Døre og vinduer blev udskiftet og der blev foretaget sokkelisolering samt facaderenovering og opsætning af nye indgangspartier.
12 grønne områder blev også renoveret bl.a. med nye legepladser.

Inden renoveringen blev sat i gang havde mange boligernes badeværelser så utætte gulve og skimmelsvamp. Indeklimaet i bebyggelsen er generelt meget dårligt. Så det var godt der skete noget.

Jubilæum 2017

I slutningen af maj 2017 havde Gadekæret 40 års jubilæum. Jubilæet blev markeret med en fest ved gadekæret hvor der var musik og forskellige boder.

Avisen Sydkysten (23. maj 2017, uge 21) havde et interview med Alice og Torsten Lynge der har boet i Gadekæret siden boligerne blev opført. De første lejligheder blev udlejet i 1977. Alice og Torsten flyttede ind i september 1978.

Parret lod sig lokke fra Vallensbæk til Ishøj med udsigt til at få egen have. Med to børn var det ønskværdig med en have lige udenfor døren.

Til Sydkysten sagde Torsten: “Da vi flyttede, tænkte vi at her var et sted, hvor vi følte os tilpas fra starten. Livet har været godt her for os i Gadekæret”. Og fortæller videre om de mange år i Ishøj: “Vi har aldrig haft tanker om at flytte herfra. Folk skifter hus hvert tredje eller fjerde år. Jeg fatter ikke tanken. Vi har følt, at det var her, vi skulle leve vores liv”.

Alice supplere: “Vi glæder os over, at vi bor her hver dag. Vi tænker ikke på store ferier, vi vil hellere være i vores have”.

Gadekæret VA afd. 12

Vildtbanegård – fra bondegård til almene boliger

Vildtbanegård er navnet på Det Sociale Boligselskab af 29. januar 1946 almene boligkompleks i Ishøj. Engang var det en bondegård.

Den seneste Vildtbanegård blev opført efter en brand i begyndelsen af 1870erne. I 1875 blev den købt af Jens Bay. Hans søn Valdemar overtog sener gården og efter ham overtog Jens Bays barnebarn Philip den.

Vildtbanegård beskrevet i Danske Gaarde : Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. Dansk Landøkonomisk Forlag, 1914. Bd. 4.

Philip Bay måtte afhænde gården i 1964, men blev boende på gården frem til 1969, hvor Vildtbanegård (som gård) måtte vige for byggeriet af Vildtbanegård (som almen boligkompleks) afd. 2.

Vildtbanegård havde i sin tid 50 tønder land. Navnet “vildtbane” kommer fra de kongelige vildtbaner omkring Tranegilde.

På vildtbanen ved Tranegilde jagtede kongerne markvildt. Området var afgrænset af vildtbanepæle. Én af dem står stadig og kan ses i Dyreparken vest for Tranegilde.

Vildtbanegård på 4 cm kort 1953-1976. Kilde: Historiskatlas.dk. Gården er markeret med rød streg.

Køge Bugt loven

Køge Bugt loven blev vedtaget den 17. maj 1961. I henhold til lovens §1 var lovens formål “…at bistå de kommuner i området langs Køge Bugt, som må forventes at blive omfattet eller berørt af en kommende bydannelse i området, med at tilvejebringe et grundlag for de enkelte kommuners byplanlægning, at samordne byplanlægningen af området med hensyn til dets anvendelse m.v. og at sikre områdets udbygning i en hensigtsmæssig tidsfølge.”

Loven tegnede en fremtid med byområderne langs Køge Bugt. Det betød nedlæggelse af mange gårde og gartnerier. Få år efter vedtagelsen af Køge Bugt loven måtte Vildtbanegård vie for byudviklingen.

Almene boliger

Det Sociale Boligselskab af 29. januar 1946 købte den første grund i Ishøj i 1969. De første lejligheder i Vildtbanegård afd. 1 stod klar i 1971. I 1973 startede byggeriet af Vildtbanegård afd. 2, hvor de første lejere flyttede ind i efterår 1974.

Efter nogle økonomiske vanskelige år for Det Sociale Boligselskab begyndte byggeriet af afdeling 3 i 1977.
Siden er facaderne på alle tre afdeling blevet renoveret.

Etagebygningerne i afdeling 1, 2 og 3 blev bygget med flade tage. Omkring 1990 blev de flade tage udskiftet med traditionelle saddeltage med røde teglsten, kviste og stort udhæng.

Vildtbanegård i 1970erne. Foto: Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening.

Ud over at løse problemet med utætheder i de flade tage, skaffe tag-renoveringen nye lejligheder og forskønnede betonblokkene betydeligt. I dag fremstår Vildtbanegård afdeling 1, 2 og 3 ganske indbydende og er klart skønner end eksempelvis Vejlegårdsparken i Vallensbæk.

Vildtbanegård afd. IV er den senest tilkomne og består af to bygninger ved Ishøj Station. Begge bygninger har butikker i en del af stueetagen. Afdeling IV er bygget i 2012 og adskiller er arktiske fra de øvrige afdelinger.

Fokus på Afd. II

Inden de flade tage blev udskiftet, med skrå tage og de medfølgende nye lejligheder med skråvægge, var der 644 lejligheder i Vildtbanegård afd. 2.
Bygningerne blev opført i 1973-1975. Arkitekt på projektet var Mangor og Nagel.

Blokkene er anlagt omkring en central plads med en gennemgående sti der forbinder de overordnede stisystemer i Ishøj.
Bebyggelsen blev opført som et elementbyggeri med bærende tværvægge i beton. Facaden var oprindeligt malet med forskellige mættede farver. Døre og vinduer var malet med klare signalfarver for at bryde monotonien. Opgangsnumrene var udført i supergrafik og gavlene var forsynet med billeder i kraftige farver udført af maleren Poul Agger.

Parkering og bilisme var fra starten henlagt til kvarterets periferi, så byrummet mellem husene kunne benyttes til rekreative formål.

De oprindelige lejligheder var fordelt på 7 lejlighedstyper fra et til fire rum – fra 38 kvm til 106 kvm. De fleste var 3-4 rumslejligheder på ca 90 kvm. Med tagrenoveringen omkring 1990 kom der flere lejlighedstyper til og den samlet antal af lejligheder kom op på 817. Der var rejsegilde for de tagrenoveringen 23. februar 1990.

Den central plads i Vildtbanegård Afd 2, 2017.

I nullerne blev facaderne renoveret og bragt om til nutidens krav til isolering. De nye facader blev udført med murede stueetager, mens de øvre etager blev beklædt med lakerede alusandwichplader. De oprindelige trævinduer blev også udskiftet, ligesom Poul Aggers malerier og supergrafikken med husnumre er fortid.

Vildtbanegård kerne er stadig bilfri og der er masser af legepladser mellem boligblokkene. I den store centrale gård er der desuden en petanquebane og en svævebane.

Vildtbanegård

Gem

Gem

Gem

Gem

Illegale bøger og blade

Af en forrædders papirerKilder til 2. Verdenskrig: Under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 spillede de illegale blade en stor rolle for modstandsbevægelsen. I dag er de en vigtig kilde for historieinteresserede der ønsker at dykke ned i besættelseshistorien og historien om den danske modstandsbevægelse.

Modstandsbevægelsen rummede mange holdninger og det kommer også til udtryk i de illegale materialer.

Det kongelige Bibliotek har scannet deres samling af illegale blade, bøger, sang og digte. Materialer kan tilgås vis REX – Det kongelige Biblioteks katalog.
Senere udvides den digitale samling med flyveblade og falske illegale blade.

Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske Museer har også været i gang med scanneren. På samlingens site, Illegal Presse, er de to centrale tidsskrifter Frit Danmark og De frie Danske tilgængelig og forsynet med et søgeregister med navne, steder og organisationer m.m.
På Illegal Presse er der en række temaer hvor det f.eks. er muligt at dykke ned i begivenhederne 29. august 1943, samarbejdspolitikken eller stikkerlikvideringer. Temaerne er lavet med henblik på undervisning man kan sagtens anvendes af andre end elever og studerende.

Spirende partisaner kunne finde vejledning i Almene Synspunkter for Partisanenhedens Virksomhed (1940) som indledte deres vejledning til partisanenhedens virksomhed med følgende:

“1. Usynlighed og Hemmeligholdelse af Foretagendet.
2. Forsigtighed og Metodik.
3. Djærvhed – men paa en samme Tid klart Hoved ved Udførelsen; godt Kendskab til Terrain og øvrige Forhold samt omhyggelige Forberedelser styrker Kendskabet til een selv, øger Modet og styrker Djærvheden.
4. Bevægelse og Hurtighed
Alt dette tilsammen gør det muligt at optræde overraskende. Overraskelsen er Alfa og Omega, thi den andens Styrke ligger i Overlegenheden paa Folk og Bevæbning – men denne Styrke skal han ikke (i hvert Fald ikke helt) kunne udnytte.”

En noget andet type udgivelse er Af en forrædders papirer (1943), hvori det bland andet kan læses:

“Ogsaa Stikkere kan man finde i de bryldske Arkiver.
Fru Brünander, Nr. Søgade 17, har anmeldt, at Helge Asmussen, der bor i en Klublejlighed i samme Ejendom, har Maskingeværkugler hængende som Souvenir paa Væggen sammen med engelske og amerikanske Flag. Virkningen af denne Stikkergerning er ikke udeblevet. Rapporten slutter:
Manden henrettet af — den 4. September 43. Han havde endvidere 2 Maskinpistoler.”

Af en forrædders papirer indeholder tekster fundet ved en aktion mod Landsretssagfører Holger og Børge Brylds kontor i oktober 1943.
Begge bøger er fundet i Det kongelige Biblioteks samling.

Det kongelige Bibliotek: Illegale Blade
Illegal Presse

Inkarigets løbere

I Inkariget var løbere vigtige, så vigtige at de fik samme løn som borgmestre. Løberne blev kaldt chasquis der betyder noget a la “at give og at tage”.

Inkariget havde et veludbygget vejsystem som strakte sig ud til alle egne af riget. Overalt var der rastepladser hvor løberne ventede. Når en trætte løber kom videregav denne beskeden til en fris løber som løb til næste rasteplads.

Løberne bragte kommunikation rundt i riget. Efterretninger kom ind til Cuzco og Inkaen. Ordre og beskeder blev bragt fra centrum til alle rigets afkroge.

Da Inkariget var størst lå dets fjerneste hjørne 1.500 km fra Cuzco. Løberne kunne bruge et besked dertil på frem dage. Det er hurtigere end når PostNord skal bringe et brev fra København til Ringkøbing.

Vildtbanestenen i Ishøj Dyrepark

Vildtbanestenen markere at vildtbanen (jagtområdet) ved Tranegilde var forbeholdt kongen. Stenen er sat under Christian VIIs regeringstid i 1775 og er i dag et fredet nationalt mindesmærke.

Vildtbanestenen i skoven.
Vildtbanestenen i skoven.

Den kongeligt jagt stammer tilbage fra Christian IV der i 1624 købte 4 gårde for at bruge jorden til jagt.

En vildtbane er et samlet jagtdistrikt forbeholdt kongen. Her afholdte han jagter med hovbøndere som klappere, der også måtte finde sig i at vildtet græssede på deres markerne.

Jagten på vildtbanen var forbeholdt kongen og hans gæster. Blev en adelsmand grebet i at jage uretmæssigt kom han i fængsel, mens alle andre der nedlagde kongens vildt, blev hængt.

Det er over 200 år siden konge har været på jagt ved Ishøj. Vildtbanestenen er der endnu, omend den ikke helt er på dens oprindelige placering.
I forbindelse med motorvejsbyggeriet i 1970 blev stenen flyttet en anelse mod nordvest. Det var en svært tilgængeligt placering og i 1983 blev stenen flyttet over øst for motorvejen. I dag står den i udkanten af Ishøj Dyrepark mellem træerne – helt op ad Motorring 4.

På stenen ses en krone og Christian VII’s navnetræk samt bogstaverne W.P.K.A. og årstallet 1775.

Jagthornet i Ishøj Kommunes byvåben henviser til vildtbanen ved Tranegilde.

Gem

Gem

Isbjørnen i Ishøj

Isbjørnen i IshøjI Ishøj Byhave findes skulpturen Isbjørnen, skabt af billedhuggeren Sven Bovin (1915-2000). Skulpturen er hugget i granit og blev opstillet i 1979.

Sven Bovin arbejdede den vej rundt, at han gik på jagt efter den rette sten, med et bestemt motiv i tankerne. Her skulle han finde en sten der kunne blive til en isbjørn. Den fandt han i en grusgrav i Nordjylland.
Stenen som Isbjørnen er hugget ud af, stammer fra Istiden.

Sven Bovin født 1915 i Frederikshavn. Han blev uddannet som stenhugger hos faderen Charles Oluf Frans Bovin, svend 1934, som kunstner er han autodidakt.
Da han var 21 år overtog han sin fars stenhuggerværksted i Frederikshavn.
Størstedelen af Sven Bovins skulpturer, buster og relieffer er opstilling i Vendsyssel.

Sven Bovin er bror til maleren Karl Bovin.

Isbjørnen i Ishøj Byhave.
Isbjørnen i Ishøj Byhave.

Isbjørn

Isbjørn

Isbjørnen på julemærke

I 1982 udgav SB 50 badminton (Strandens Boldklub 1950) forældreforening det første julemærke til støtte for deres ungdomsarbejde.
Motivet på mærket var Ishøj Kirke og det blev tegnet af kunstneren Jørgen Schwaner. I 1983 var det igen Jørgen Schwaner der tegnede mærket, da med motivet Vildtbanegård.

I 25 år udkom Ishøj Julemærkerne med lokale motiver. Og i 1985 var det Isbjørnen i Byhaven som prydede mærket – stadig med Jørgen Schwaner som udøvende kunstner.

Isbjørnen i Ishøj
Julemærker med Isbjørnen tegnet af Jørgen Schwaner

Fotoet fortæller: OL 1936 – maraton

maratonFor mine kollegaer på biblioteket er jeg ham der løber lidt længere og mere end de fleste. Så da et gammel foto med nogle løbere dukkede op under en oprydning, endte billedet hos mig.

Billedet – eller retter billederne – forestiller fem løbere der er ved at løbe fra feltet.

Der er tale om to næsten ens foto side om side. Havde jeg de rette briller fra Raumbild-Verlag Otto Schönstein, ville jeg kunne få et 3d-effekt ud af at se billederne med brillerne på, monteret i den rette afstand fra øjnene.

På bagsiden afslører teksten at fotoet er fra starten af maratonløbet afholdt ved OL i Tyskland 1936.

De olympiske Sommerlege 1936 var de elvte moderne Olympiske Lege. Legene blev afholdt i Berlin fra den 1 august til den 16 august 1936. Maratonløbet blev løbet den 9. august.

Olympianden havde stor propagandaeffekt for de nazistiek magthavere der isenesatte legenede på en helt ny måde. Et eksempel herpå er Leni Riefenstahls dokumentarfilm “Olympia” som i to dele 1. “Fest der Völker” og 2. “Fest der Schönheit”. Det var den første film der anvendte avancerede filmteknik med usædvanlige kameravinkler, ekstreme close-ups og andre teknikker som senere indgik i filmproduktionen som en del af de værktøjer instruktørerne kunne gribe til.

Som en del af iscenesættelsen blev en fakkel med den olympiske ild for første gang bragt fra Olympia i Grækenland til olympiadearrangementet i Berlin.

Maratonløbet ved OL 1936 havde start og mål på det Olympiske Stadion. Ruten gik omkring Grunewald hvor løberne løb et halvmaraton ud til et vendepunkt, vendte og løb samme vej. Starten gik fra 100 meter startlinjen på det Olympiske Stadion.

Løbet blev vundet af koreanske Sohn Kee-chung, mens britten Ernest Harper kom ind på andenpladsen. Deres tider var 02:29:19 og 02:31:23. Korea var på dette tidspunkt besat af Japan. Vinderen Sohn Kee-chung står derfor opført som japaner og under det japanske navn Son Kitei.

In the Marathon race, Zabala, the Los Angeles victor, was forced to withdraw before the first part of the course had been covered. Son (Japan) and the Englishman, Harper, ran side by side for a considerable distance, but after 35 kilometres the Japanese runner left Harper behind and continued alone to win the event in 2:29:3 hours. The second place went to Harper, who was followed by the Japanese runner, Nan.
(citat: The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport, side 606)

Da den japanske nationalmelodi blev spillet ved sejrsceremonien bøjede Sohn Kee-chung hovedet i skam over at han måtte stille op som løber for besættelsesmagten.

Danmark havde en løber med, Anders Jakob Hartington Andersen. Han kom i mål som nummer 25 i tiden 02:56:31.

Tilbage til billedet som kollegerne fandt under oprydning. Bag på billedet er lidt tekst. Først en overskrift: “Die Olympischen Spiele 1936” efterfulgt af billedets titel “49. Berlin, Wettkämpfe: Marathonläufer kurz nach dem Start”, altså er det maratonløbere kort efter starten. “49” antyder at billedet har været en del af en serie af 3d-fotos.

Blandt de øvrige information på bagsiden er udgiverens navn: Raumbild-Verlag Otto Schönstein. Forlaget gjorde sig i historiske fotos, men forlaget var også en integreret af det 3. Rige og udgav fotoserier der forherligede det nazistiske Tyskland.

For det historienørdede er her et link til den officelle olympiske rapport The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport : Volume I  (pdf), side 6-637. – Volume II (pdf), side 642-1223.
Ruten, fotos, resultater og mellemtider fra maratonløbet s. 644-647
Indholdsfortegnelse side 1221-1223

Sidste dag på biblioteket

Kultur og Fritidsudvalget i København vedtog sidste år, at Rådhusbiblioteket skulle lukkes pr. 1. juni 2015. Fredag den 29. maj var sidste åbningsdag i det historiske bibliotek.

Københavns Rådhus er tegnet af arkitekt Martin Nyrop. På anden sal, ved siden af Festsalen, indrettede han et bibliotek med tilhørende læsesal. Rådhuset blev officielt indviet i 1905, men biblioteket var allerede flyttet inden maj 1903.

Med lukningen af Rådhusbiblioteket splittes en særsamling som er opbygget gennem mere end 100 år. Samlingen rummede alt om København – historie, topografi, socialvæsen, byudvikling, sundhed, bevægelser, borgere etc.

Personalet på biblioteket opbyggede en særligt faglig kompentancen ved at arbejde med samlingen. Den blev flittigt benyttet af andre biblioteker når de kom til kort med spørgsmål om København. Med lukningen af biblioteket forsvinder ikke kun en samling, en faglig viden udviskes fra den danske bibliotekshukommelse.

De eneste partier der stemte imod lukningen af Rådhusbiblioteket var Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket

Publiceret på sh.newsun.dk 30.05. 2015

Brøndby Strand fra 1950-1964

Rids af Brøndby Strands udvikling set på kort fra Kraks Vejviser.

1950

Brøndby Strand 1950

Kraks Vejviser: Kort 1950 (pdf)

Fra 1950 er Brøndby Strand med i kortdelen af Kraks Vejvisere. Kortet dækker Avedøre, Brøndbyvester og Brøndby Strand.

Bemærk Rosenåen (tidligere Magleå, Randen eller Bybjergbækken). Det er en å der løber fra Glostrup via Brøndbyvester og ud i Køge Bugt ved Brøndby Strand. Åens udspring er nær Kildevældets Allé.
Spildevandsudledning fra Glostrup medførte omfattende lugtgener og åen fik det ironiske navnet Rosenåen.

I 1950erne blev en del børn i Kirkebjergbebyggelsen ramt af børnelammelse. Det medførte, at man påbegynder en etapevis nedgravning af åen. Det sidste stykke synlig å, blev lagt i rør i år 2000.

Brøndby Strand anno 1950 er for det meste korte sideveje til Gl. Køge Landevej, bl.a. Pilevangen hvor de første rækkehus i Brøndby Strand blev opført i 1944. Det var de ulige numre på vejen. I 1947 kom de lige numre til. Prisen på et rækkehus var ca. 26.500 kr.
På Gl. Køge Landevej lå små forretninger så som slagter, bager og en købmand.

Bemærk i øvrigt:
Kroen overfor Brøndby Allé.
Brøndbyvester Strandvej som en gennemgående vej fra Gl. Køge Landevej til Brøndbyvester.

1952

Brøndby Strand 1952

Kraks Vejviser: Kort 1952 (pdf)

I 1952 er der sket lidt. Silervej er forlænget og den første del af Strandskolevej, fra Gl. Køge Landevej til Brøndbyvester Strandvej, er anlagt.

1955

Brøndby Strand 1955

Kraks Vejviser: Kort 1955 (pdf)

Der er indtegnet en vinkelbygning ved Strandskolevej benægt “Skole”. Det er de første bygninger til Brøndby Strand Skole (I 2010 sammenlagt med Søholtskolen og Langbjergskolen til Brøndby Strandskole). De første bygninger til Brøndby Strand Skole blev opført i 1951.
Skolevang er også tilføjet kortet som en sidevej til Strandskolevej. Markvej er desuden forlænget, så den hænger sammen med Hyttekrogen i Vallensbæk.

1956

Brøndby Strand 1956

Kraks Vejviser: Kort 1956 (pdf)

Ved Gl. Køge Landevej ses en firkant med et 2-tal. Dengang var vejen en del af Hovedvej 2 der løb fra København langs Køge Bugt gennem Køge og endte nordøst for Vordingborg. (I dag benævnes ruten Sekundærrute 151).

Der er kommet kilometerangivelser på Gl. Køge Landevej som viser afstanden til København.

1957

Brøndby Strand 1957

Kraks Vejviser: Kort 1957 (pdf)

Strandfogedvej og Riggervej er tegnet ind på kortet, men uden vejnavn. Det samme gælder første del af Bådmandsvej.
Forlængelsen af Strandskolevej fra Brøndbyvester Strandvej til Maglegårdsvej er markeret med en stiplet linje.

1958

Brøndby Strand 1958

Kraks Vejviser: Kort 1958 (pdf)

Hyttebovej er forlænget fra Vallensbæk til Ny Mæglergårds Allé der er forlænget vest for Markvej hvor den slår et knæk mod vest.
Ved Strandskolevej er der kommet to sideveje: Hasselvang og Lindevang. Forlængelse af Strandskolevej øst for Maglegårdsvej er markeret med en stiplet linje.
Der er kommer vejnavne er på Riggervej, Sejlmagervej, Strandfogedvej, Matrosvej og Bådsmandsvej.

Gården Lagesminde er markeret på kortet. Gården har navn efter dens ejer i perioden 1823-1856, strandfoged Henrik Lage. I dag holder Brøndby Ny Rideklub til på Lagesminde.
Gartneriet Rheum, der senere har lagt navn til Rheumpark, er markeret på kortet. På gartneriet blev der hovedsageligt dyrket rabarber. Det forsvandt i slutningen af 1960erne.

1959

Brøndby Strand 1959

Kraks Vejviser: Kort 1959 (pdf)

Markvej er forlænget ned til Strandskolevej. Skolevang er forlænget op til Markvej.

1960

Brøndby Strand 1960

Kraks Vejviser: Kort 1960 (pdf)

Der er kommet farve på kortet! Der er mere tydeligt hvad der er land og by. Kroen ud for Brødnbyalle er fjernes for kortet.
Kortopslagets hovedtitel er ændret fra Avedøre til Brøndby Strand.

1961

Brøndby Strand 1961

Kraks Vejviser: Kort 1961 (pdf)

Den planlagte jernbanelinje til Køge er tegnet ind på kortet. Køge Bugt-banen er en betegnelse for S-banen, der går fra København til Køge. Første etape fra København H til Vallensbæk blev indviet 1. oktober 1972.
Fra Brøndby Strand station er der 11,9 km til Hovedbanegården.

1962

brøndby Strand 1962

Kraks Vejviser: Kort 1962 (pdf)

Bovang er tilføjet som sidevej til Maglegårdsvej.

1963

Brøndby Strand 1963

Kraks Vejviser: Kort 1963 (pdf)

Første del af Skibsbyggervej er tilføjet. Den fremtidige linjeføring for Køge Bugt Motorvejen, Motorring 3 og Holbækmotorvejen er markeret med stiplede linjer.

1964

Brøndby Strand 1964

Kraks Vejviser: Kort 1964 (pdf)

På den sydlige side af Søndre Ringvej er Langengvej forlænget og Haveforeningen markeret med grønt.

zoom

1950

Brøndby Strand 1950 zoom

1959

Brøndby Strand 1959 zoom

1964

Brøndby Strand 1964 zoom

Publiceret på sh.newsun.dk 21.01. 2015

Skudt ved Kongens Nytorv

Modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen (1925-1945) var medlem af Den sjællandske Organisation hvor han var en del af den illegale bladvirksomhed. I februar 1945 blev han dræbt af hipofolk.

Mindetavle for modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen.
Mindetavle for modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen.

Arboe-Rasmussen var ansat på Roskilde Dagblad som journalistelev. Ved siden af det officielle arbejde var han aktiv ved det illegale blad “Roskilde Kuréren”. Bladet bragte dansk og udenlandsk nyhedsstof samt lokale nyheder. Det udkom månedlig fra april 1944 til januar 1945 og ugentlig marts og maj 1945. Der var et samarbejde med “Budstikken : Med bud til alle Danske”, Hjemmefronten” og “Studenternes Efterretningstjeneste”.

Arboe-Rasmussen fik kollegaen Torben Wulff med i det illegale arbejde omkring “Roskilde Kuréren”. Wulff blev fristet af penge og i januar 1945 angav han ni frihedskæmpere fra miljøet omkring “Roskilde Kuréren” til Gestapo. Han havde forventet mere, men fik kun 100,- kr for udåden.

Da Gestapo ville anholde Arboe-Rasmussen hoppede han ud af et vindue på første sal fra sit værelse i Bondetinget og undslap derved nazisternes razzia i Roskilde.

Sammen med andre fra gruppen der var undsluppet, tog han til København og gik under jorden.

Uden at vide at Wulff var stikker, kontaktede de undslupne frihedskæmpere ham med henblik på at genoptage arbejdet med den illegale presse. Arboe-Rasmussen og kammeraten Johannes Kristiansen aftalte et møde med Wulff på Café Brønnum 5. februar.

Arboe-Rasmussen og Kristiansen kom i god tid og satte sig ved et bord i caféen. Sammen med fem hipofolk var Wullf på vej til møde på det aftalte tidspunkt. Da Arboe-Rasmussen ville kigge ud af døren efter Wullf, skød hipofolkene efter ham. En ramte.
Arboe-Rasmussen vaklede tilbage i caféen hvor han faldt om. Hårdt såret blev han kørt på lazarettet på Nyelandsvej hvor han senere døde. Johannes Kristiansen flygtede ud gennem caféens køkken.

Efter befrielsen blev stikkeren Torben Wullf dømt til døden og henrettet den 8. maj 1947.
Hipomanden der skød Jørgen Arboe-Rasmussen blev ligeledes dømt til døden og henrettet den 22. januar 1948.

Mindetavlen

Tavlen for Jørgen Arboe-Rasmussen sidder på August Bournonvilles Passage 1 (Frem til 2005: Tordenskjoldsgade 1), hvor Café Brønnum engang lå. I dag er det Det kongelige Teaters billetcenter der holder til på adressen.
Teksten på tavlen er:
“JØRGEN ARBOE-RASMUSSEN / faldt for Danmark / d. 5 Februar 1945”

Kilde: Stræderne i København. 2013, november.