Klokken otte om morgenen, i midten af januar, er det stadig mørkt. David Bredo har budt velkommen og Mette Jensen har taget startfoto. Humør maraton er i gang.
I dag løber verdens skønneste Mette sit halvmaraton nummer 100. Men endnu kan hun sidde i Davids køkken og nyde varmen. Alt imens bevæger vi der løber et helmaraton os ud af Ringsted i retning mod Skellerød.
Vi er ikke mange og feltet er hurtig spredt. Men jeg får ind imellem glæde af Davids selskab – og når vi har vendt ude ved Skellerød og løber retur mod Ringsted ad Ringsted Oplevelsessti får vi fornøjelsen af naturen ved Ringsted Å.
Mette i godt selskab.
Jeg formår ikke at få løbet de første tre omgange (et halvmaraton) på under to timer og glipper Mette – og resten af halvmaratonfeltets start. Jeg er dog ikke langt bagefter og efter et par kilometer på min 4. runde, indhenter jeg Mette og den lille gruppe af løbere der følger hende rundt på hendes jubilæumsløb.
Anette Fog pacer gruppen på venlig vis. Hun holder os løbende lidt mere end vi ellers vil, og får os i gang med løb når vi finder en HØP-bakke.
Efter 2 timer, 25 minutter, 19 sekunder løber Mette i mål. 100 halvmaraton. 2.109 trekvart kilometer – en helvedes masse skridt. Sejt!
Kage til alle! …og tillykke med de 100, min elskede.
Det er en kold og blæsende vinterdag. Maraton PopUp popper op i Stenløse – nordvest for Storkøbenhavn. Vi er en lille flok løbere der skal have hakket Egedal kommune af på kommunemaratonbingopladen.
Engang var Stenløse en lille landsby nær landevejen mellem Frederikssund og København. Men så fik byen en station. Det var dengang jernbanen mellem København og Frederikssund blev anlagt. Siden er Stenløse vokset. Det så meget, at Stenløse er vokset sammen med Ølstykke til et samlet byområde med over 22.000 indbyggere.
Løbet er i gang.
Dagens løb har start, depot og mål i udkanten af Stenløse ved Lærkeskolen. Ruten er af den slags, der skal gennemløbes seks gange for et maraton. Inden start introducere arrangøren ruten som “Vildt kedelig og bakket” – så er den da ikke oversolgt.
Vi starter med at løbe ned ad Degnebakken til cykelstien langs Frederikssundbanen og drejer mod sydøst. På cykelstien er der et par småbakker, men intet at regne i forhold til den bakke vi skal op ad for at komme op til Veksø.
Vi løber en lille runde blandt villaer og rækkehuse i udkanten af Veksø inden turen går retur til Stenløse ad cykelstien langs banen. Tilbage i Stenløse runder vi lidt af Præstegårdsvej inden vi er tilbage ved start. Eller det bør vi gøre! På første runde finder jeg en alternativ sti og får set lidt ekstra Stenløse – Præstegårdsvej venter pænt på anden runde.
Lidt at drikke – og så afsted igen. Jeg synes egentlig de første par omgange føles okay. Tempoet er ikke imponerende, bevares, men jeg kommer fremad. Efter omtrent 15 kilometer begynder benene at blive tunge. Efterhånden som kilometerne hober sig op bliver hele kroppen tung og til sidst er jeg som kold og våd bly.
Det hele tager fire timer, enogtyve minutter og nogle sekunder. Første maraton efter at jeg var nede med corona er gennemført. Ikke i elegant stil. Ikke i en godt tid. Men gennemført – og Egedal kommune er hakket af.
Egedal kommune
Ved Strukturreformen (2007) blev Egedal kommune skabt ved en sammenlægning af Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke Kommune.
I Egedal kommune er der 43.696 indbyggere (2021), de har 125,8 km² at boltre sig på.
12,3% af boligerne i kommunen er almennyttige boliger. Det er en lavere andel af boligmassen end både Ishøj (48,1%) og København kommune (18,6%).
“De bebyggede områder består typisk af villaer og rækkehuse og ligger tættest i Ølstykke-Stenløse, Ganløse, Veksø og Smørumnedre, mens de åbne marker og gartnerier dominerer omkring Jørlunde og Ølstykke-Stenløse. 14 % af kommunens areal er skov, hvoraf de største ligger langs kommunegrænsen mod nord.” (citat: Trap Danmark : Bind 28 : Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, side 12.)
Veksøhjelmene
På vej ud af Veksø passere vi en mindesten der erindre fundet af Veksøhjelmene. Veksøhjelmene blev fundet i 1942 i Brøns Mose.
Mindesten med teksten: “FUNDET I SEPT. 1942 / I BRØNS MOSE /// I KRIGENS MØRKE TID / SKAR MAN TØRV MED FLID / VI DANEFÆ OG VARME FIK / VED HJÆLP AF SKOVLENS BLIK /// VEKSØ FASTELAVNSKLUB / 15 SEPT 1992”.
De smukke hjelme med lange snoede horn, er fra bronzealderen (1000-800 f.v.t.). Det menes at hjelmene er forestillet til kultiske ceremonier.
“Hvor de fremmedartede Viksø-hjelme er produceret, er ikke fuldt afklaret, måske i Mellemeuropa, måske i Nordtyskland. Helt udelukkes kan det dog ikke, at de er fremstillet i Danmark. I alle tilfælde har håndværkerne været påvirket af bronzekunsten i det østalpine Donau-område. Hornede hjelme må have været velkendte i Norden. Talrige helleristninger, især fra Vestsverige, viser dem i brug.” (citat: Nationalmuseet: Viksø-hjelmene)
Denne uges lange tur er på Vestsjælland. Sammen med Mette er jeg kørt til Kragerup Gods, der ligger omtrent 10 kilometer nord for Slagelsen, men i Kalundborg kommune.
Hovedgården Kragerup Gods’ historie går tilbage til 1300-tallet. Dengang lå landsbyen Krakæthorp ved gården. Den nuværende hovedbygning består af dele opført i 1627, 1801-1802 og 1838-1843.
Rutemarkering.
I 1801 købte Jens Kraft Dinesen Kragerup Gods og stedet er stadig ejet af Dinesen-slægten.
“Kragerupgaard ligger midt i sine Jorder; disse bestaar overvejénde af god, bekvem Lermuld, en mindre Del af noget lettere Beskaffenhed, største Delen paa Lerunderlag. Terrænet er ret jævnt, Kultur og Gødningskraft god, Jorden er drænet og trænger for Tiden ikke til Kalk. Engarealet er god, sund Lavmose, delvis indhegnet, Skovens Bevoksning blandet, væsentlig Bøg og Gran.” (citat: Større danske Landbrug : Statistisk, topografisk, historisk Håndbog : Bind 2. Holbæk, Sorø og Præstø amter. Udg.: 1930.)
Kragerup Gods driver stadig landbrug, men profitten hentes også hjem ved hotelvirksomhed, aktivitetspark, konferencer samt fest- og firmaarrangementer.
På ruten var der enkelte bakker.
Løbet
Dagens løb arrangeres af godset i samarbejde med 3600 maraton.
Vi der løber på maraton-distancen starter klokken 8:00 – for halvmaraton er der start halvanden time senere. Teoretisk set giver det en god mulighed for at jeg kan løbe i mål sammen med Mette.
Det er fine forhold på godset. Der er tidtagning med chip og løbenumre til alle. Ikke som proletar-cannonball, hvor løberen selv tager tid!
Vi løber tre omgange på en 14 km rundstrækning. Halvmaratonløberen løber en omgang på 14 km rundstrækningen og en omgang på en 7 km rundstrækning. Alt samme på Kragerup Gods og dets 1200 hektar landbesiddelser.
Skovvej med sne.
Start og mål er foran hovedbygningen. Efter lidt info om ruten og markeringer langs rutens sendes vi af sted. Der er en lille prolog til Kragerupgårsvej og retur forbi hovedbygningen og videre ned i Kragerup Gods’ aktivitetspark Go High. Der er lidt dis og det er ikke helt lyst endnu. Fed stemning, hvor de hurtige løbere forsvinder ind i den hvide dis, uvis om hvad der venter.
Det der venter finder vi efterhånden ud af hvad er. Et blandet underlag. Asfalt. Mark-, skov- og grusveje. Masser af smat. Vi ser marker, skov, jægere med ladte jagtvåben og vindmøller. Ruten er fint markeret med pile og små flag. Nogle af markeringerne er udstyret med pandelamper eller små lyskæder.
Første omgang. Tjek. Anden omgang – nu med hurtige halvmaratonløbere der nærmest i sprint passere mig på de smattede veje.
Tredje omgang. Tøvejret har tilført mere væde til vejene og de mange løbere har jokket smatten til pløre. Nu viser mine Brooks-løbesko, sig som de skøjter de er. Men jeg ryger trods alt ikke på røven.
Jeg håber at jeg indhenter Mette på den sidste kilometer. Men jeg er lidt for hurtig og hun er ikke at se nogle steder. Jeg arrivere i mål lige under de fire timer. Venter. Det bliver hurtig koldt for vi har kun fået en bilnøgle med og den har Mette.
Mette i mål.
Mette kommer i mål og jeg kan få skiftet tøj til noget tørt. Der er gløgg og nogle ynkelige undskyldninger af nogle dejklumper, der kalder sig æbleskiver efter løbet, Det er dejligt med noget varmt at drikke.
Store Dyrehave er et dejligt sted at løbe. Det har den lokal løbeklub Langgarverne forlængst fundet ud af og i år har deres juleløb 40 års jubilæum.
Selv om Julestjerneløbet er et arrangement med mange år på bagen, er det første gang jeg har fundet vej til løbet. Mette er selvfølgelig med – og i dag løber vi begge halvmaraton. Vi har også lokket nogle af vores unge børn med – to af Mettes og et af mine.
Centrum af stjernen, hvor parforcejagtvejene mødes. Kort: OpenStreetMap.
Start og mål er for enden af Ottevej ved Overdrevsvejen (hvor Ottevej for øvrigt er blevet til Glarmestervej). Fra midten hvor parforcevejene mødes, løbes der frem og tilbage ad de øvrige syv vejen indtil vi har været hele vejen rundt og så løber tilbage til mål ad Ottevej. Der løbes ikke lige langt ud af hver vej, så stjernes arme har forskellig længde. Men det er ikke det der fucker stjerneform op. Det gør til den gengæld forlængelse af turen, der er for enden af Firevej, hvor vi løber omtrent halvanden kilometer ud til siden.
Det er de brede skovveje vi løber på. Enkelte steder er der lidt sammenpresset, frosset sne som er lidt glat. Ellers er der ikke de store udfordringer på den kuperede tur.
Julestjerneløbet er et familieløb med hygge og opvarmede telte på pladsen. Ud over 5, 10, 15 km og halvmaraton er der et kort børneløb.
I mål er der varm, velkrydret supper og alle løbere får en gul, stjerneformet medalje.
Rødemosegård Cannonball har start på Rødemosegård i Hedeboerne lidt vest for den tidligere stationsby Veflinge. Det er et asfaltløb på den slags landeveje der er ude på landet, hvor der kun lige er plads til at to biler kan passere hinanden.
Løbet er næsten 100% asfalt. Fra start, depot og mål ved Rødemosegård er der en kort markvej op til Elvedgårdsvej. Vi løber mod nord ad Elvedgårdsvej, ikke så langt, kun til Viernevej som vi følger frem til Møllebjergvej. Vi fortsætter til højre ad Møllebjergvej og tager vejen frem til Frigårdsvej som fører os ind til Gamby.
Løbet er i gang og vi forlader Rødemosegård for første gang.
Ad en eller anden grund lugter Gamby ganske grimt. Så hver gang jeg passere gennem den lille landsby, ryger buff’en op over næsen. Det hjælper dog kun lidt. Det er en klejn by med omtrent 200 indbyggere.
Fra Gamby løber vi ad Axel Brahesvej. Der hvor Axel Brahesvej møder Elvedgårdsvej drejer vi fra og følger Elvedgårdsvej forbi Elvedgård og snart er vi tilbage hvor vi startede og tager markvejen til Rødemosegård.
Elvedgård er en smuk gammel gård – der engang var sædegård. Hovedfløjen er bygget på resterne af en voldsted. Gården var mellem 1832 og 1858 ejet af den kendte danske historiker Lauritz Schebye Vedel Simonsen – hvilket erindres på en stor mindesten når gården.
Elvedgaard ligger ca. 2 km Vest for Veflinge By; Skoven ligger omkring Gaarden og Jorderne derudenom igen, dog saaledes at Marken støder til Ejendommen mod Vest; Jorden er noget uensartet, største Delen Lermuld paa Lerunderlag, men der findes for øvrigt næsten alle Slags Jord — fra stiveste Ler til Sand- og Mosejord. Terrænet er noget kuperet, Kultur og Gødningskraft god, Jorden er drænet, der er merglet fra gl. Tid, og hele Arealet er kalket i Aarene 1910—30. Engen er god Lavmose, indhegnet til Løsdrift. Skoven er af god Bonitet, Bevoksningen er overvejende Gran, dog findes der ogsaa en Del Bøg. (citat: Større danske Landbrug : Statistisk, topografisk, historisk Håndbog : Bind 3. Præstø, Svendborg og Odense amter. J. J. Hansen. Kappel / Richter Friis, 1930)
Det er seks gange rundt for et maraton. Ruten bølger gennem landskabet. Selv om der ikke er nogle ekstraordinære bakker, kan ruten ikke kaldes flad. Personligt synes jeg det er en lidt kedeligt rute. Asfalt og masser af monokulturel ørkenlandsbrugslandskab. Men på anden omgang møder jeg en flok på syv dådyr hinder der passerer Viernevej et halvt hundrede meter foran mig.
En bakke forceres.
Depotet på Rødemosegård er placeret inde i en opvarmet garage. Det er dejligt når nu det er koldt udenfor og der skal skiftes tøj. Og ikke mindst spises æbleskiver og drikkes kaffe.
Nordfyns kommune
Nordfyns kommune blev dannet ved en sammenlægning af Bogense, Otterup og Søndersø kommuner. Oprindeligt skulle kommunen have videreført navnet Bogense kommune. En folkeafstemning kom på tværs af den idé og flertallet synes åbenbart at Nordfyns kommune lyder meget mere cool.
Morten Andersen har siddet på borgmesterposten siden 2010. Han beholder borgmesterstolen efter det nyligt afholdte kommunalvalg. Om han så repræsenterer det-engang-kulturbærende-(nu-vil-vi-bare-have-mere-landbrugsbistand)-bondevenstre eller fuck-alle-aldre-byvenstre skal jeg lade være usagt.
Ifølge Indenrigs- og boligministeriet er der 29.549 indbyggere i Nordfyns kommune. Af dem er 5,5% oldinge (80+). I Ishøj er det kun 3,1% af befolkningen der er oldinge. Kommunen dækker et areal på 452,30 km². 8% af boligerne i kommunen er almennyttige.
Elvedgård bag dele af en gammel voldgrav.
Der er 3 biblioteker – et for hvert af de gamle kommuner: Bogense, Otterup og Søndersø bibliotek. Kommunen bruger 348,- kr. pr. indbygger på bibliotekerne. Det er mere end Københavns kommune, der anvender 269,- kr, pr, indbygger til biblioteker. Men ikke så meget som Ishøj kommune, der sender 589,- kr. pr. indbygger på til biblioteksvæsenet.
Med under 2.000 indbyggere, er det ikke en storstad Mette og jeg er kørt til i dag for at løbe en tur. Skårup hedder den lille landsby der er udgangspunkt for løbet . Skårup ligger 8 km øst for Svendborg.
Løbet har start, mål og depot ved Skårup Kultur- og Idrætscenter. Herfra går ruten gennem landsbyerne Vejstrup og forbi dem gammel bispegård Klingstrup.
Depot med slik, cola, chips og andet godt.
Det er asfalt hele vejen rundt, kun afbrudt af en kort stykke markvej ved Vejstrupgaard. Vi er på Sydfyn, så det er ingen overraskelse, at der er lidt bakker på ruten. Særlige på vej ind i Skårup via Klingstrupvej er der en stigning op mod landsbyen, som giver større og større fornøjelse for hver omgang. Eller noget.
Der er rigeligt at kigge på af gamle gårde, vandløb og træer. Der er mange sving og ikke rigtige nogle lange lige stræk. Af en asfaltrute at være, ganske seværdig.
Seks gange rundt, at der er meter nok til et maraton. Jeg får dagens løb sneget ind under de fire timer. Mette har også en hurtig dag – og rygterne vil vide, at der kom et lille sejrsbrøl da hun kom i mål.
Vi er på Fyn, så der er brunsviger efter løbet. Kagen serveres med kaffe og vi er i hyggelig selskab af flere af vores fynske løbevenner.
Svendborg kommune
Med dagens løb er der kommet hak ved Svendborg kommune på kommunemaratonbingopladen.
Snakkeklub på maratondistancen.
Denne sydfynske perle af en kommune har 58.588 indbyggere dækker et der areal 415,40 km². For hver km² er der 141 indbyggere i Svendborg kommune. Det giver dem noget mere plads at boltre sig på, end vi har i Ishøj, hvor der er 873 indbyggere på km².
14,7% af boligerne i Svendborg er almennyttige boliger, så her halter kommune noget efter Ishøj, hvor 48,1% af boligerne er almene. Til gengæld er de fredelige i Svendborg, hvor der kun er 1,4 anmeldelse for voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere. I Ishøj er der 3,5 anmeldelse pr. 1.000 indbyggere.
Til kommunalvalget i 2007 var 33,9% af kandidaterne i Svendborg kommune kvinder. Ved samme valg var 40,4% af de opstillede i Ishøj kommune kvinder.
Kommuneserie Vest 2021: Sidste dag på efterårets Kommuneserie og det tredje maraton på tre dag. Stængerne var stive fra morgenstunden, så det er bare afsted. Det bliver næppe værre.
Morgenstemning i Hou.
Med 95 kilometer kyststrækning er der så rigeligt at tage af i Odder kommune. Vi fik lov at opleve lidt at stranden ved havnebyen Hou. Ruten var en godt 5 km lang rundtur i den lille by. Vi startede ved lystbådehavnen. Herfra løb vi nordpå langs kysten. Ved Hou Strand Camping løb vi lidt ind i landet og retur gennem Hous ad villaveje og småstier. En simpel rute uden de stor udfordringer – og uden bakker. Derfor manglede der en undskyldning for at gå.
Vi skulle otte gange rundt på rundturen i Hou. Da der ikke var nogle bakker måtte jeg løbe hele vejen rundt på alle otte runder. Så sidste maraton i weekendens maratonserie blev den hurtigste med en sub 4 timer tid.
Igen skabte Maraton Danmark et super arrangement. Her var et velforsynet depot. Ruterne var seværdige og tilpas udfordrende. Og så formår arrangørerne at samle nogle af de hyggeligste løbetosser, så stemningen er altid god. Tak til de tre herre: David, Henrik og Ole.
Løbet er i gang.
Odder kommune og havnebyen Hou
Hou er en ung by med godt 1.500 indbyggere. Hous første havn blev anlagt i 1881 af hofjægermester Emil von Holstein Rathlou som fiskeri- og kornudskibningshavn. Senere forærede han havnen til lokale fiskere. Der er aldrig blevet bygget en kirke i Hou, så her slipper indbyggerne for den rituelle søndagsmorgenlarmen. Holstein Rathlou foranledigede også, at Hov fra 1884 blev endestation for Hads-Ning Herreders Jernbane.
Min forhold til Hou er begrænset til færgelejet hvor Samsøfærgen sejre fra. Her var jeg forbi en del gange de år hvor jeg gik på Samsø Efterskole.
Hou ligger i Odder kommune omtrent 10 km sydøst for hovedbyen Odder. Min storesøster, Marianne Hundebøll, sidder i byrådet for SF og er genopstille til kommunalvalget i november i Odder kommune. Den nuværende borgmester er fra Venstre, men det kan forhåbentlig ændres sig efter kommunalvalget.
Der er 22.979 indbygger i Odder kommune. Noget nær det samme som Ishøj kommune, hvor der bor 23.131 indbyggere. I Odder har indbyggeren noget mere plads at boltre sig på, her er de 103 indbygger pr km² – mod 873 indbyggere pr km² i Ishøj.
Ad den handicapvenlig sti langs kysten.
“Med sin hele 95 km lange og meget varierede kystlinje er Odder en udpræget kystkommune. Det meste af kysten kantes af et marint forland, som er skabt af den landhævning, der er foregået siden stenalderen. Især langs sydkysten og rundt om Alrø består det marine forland af strandeng.” (citat: Trap Danmark : Bind 13 : Horsens, Odder, Samsø, Hedensted. Trap Danmark / Gad, 2020. Side 128)
Kommuneserie Vest 2021: Anden maraton af tre på en weekend blev afviklet i Riis Skov i det nordlige Århus.
Morgenstemning.
Morgenbriefing til Kommuneserie Vest minder om et kommunalt møde, med en halvlang talerrækker. Henrik sagde velkommen og gav ordet til David som ikke helt vidste hvad han skulle sige. Derpå tog Jesper ordet. Han forklarede ruten og fortalte lidt om lokaliteten. Tilslut fik formanden for Klub 100 ordet og han snakkede om et helt andet arrangement.
Efter alle de indledende ord og et gruppefoto fik vi lov at løbe ud i skoven. Jesper havde præsenteret ruten som flad – altså ud over den lokale dræberbakke.
Det kan diskuteres hvornår noget er terræn og hvornår det bliver bakker, men jeg talte mere end en bakke på rundstrækningen. Efterhånden som kilometerne kom i benene, blev der flere bakker på ruten. Det er mærkeligt hvordan de kan opstå sådan af sig selv.
Løbetur i den skønne skov.
Rundstrækningen var kort. Hovedparten var grus- og skovsti. Vi skulle 10 gange rundt for et maraton, så vi fik glæde af dræberbakken 10 gange. Hurra for det!
Riis Skov ligger nord for Århus Havn og har givet navn til forstaden Risskov. Margrete Valdemarsdatter fastlagde i 1395 afgrænsning af Århus bymark og den sydlige del af Riis Skov overgik til Århus. Her har været skov længe – og det er markeret i skoven, hvor der er rejst en sten.
Hak ved Århus kommune
Målt på indbyggertal, er Århus kommune landets næststørste med 352.751 indbyggere. Kommunen dækker et areal på 468,10 km².
Det kommer måske som en overraskelse for nogle, men jeg boede en kort overgang i Århus i kollektiv Kaos i Gellerupparken. Jeg tog min HF på Århus Akademi. Dengang var der stadig et bz’at hus i Mindegade, her kunne der købes billige øl og findes varme ved bålet i gården i de kolde nattetimer. Der er løbet meget vand gennem Århus Å siden da.
Op ad dræberbakken.
Med dagen løb, har jeg fået hakket Århus kommune af på kommunemaratonbingopladen, men der er stadig lang vej til fuld plade på Region Midtjylland.
Batman Cannonball Marathon er et løb der har hjemme i Odense, men i dag er det rykket vest på. Dagens løb er i terrænet omkring Syvårssøerne.
Batman Cannonball Marathon arrangeres af Ricky Batman og Lone. De har flere gange deltaget i sh løb, så det er på tide (og med stor glæde) at Mette og jeg nu kan sætte kryds ved deres løb.
Batman har rundet de 450 maraton og Lone har løbet over 400 maraton. Derudover har de en del ultraløb på cv’et, så det er et par erfarne løbere der står bag arrangementet.
Vi løb i Frederikshåb Plantage med start, depot og mål på Vestre rullebane/Almstokbanen. Herfra løber vi til højre af Nørrevej. Den følge vi rimelig længe.
Løbet er i gang.
De første 5 km af kvartmaratonruten er nydelig skovløb på flade grusveje. Herefter kommer et kort asfaltstykke ad Rygbjergvej. Hvor vi forlader asfaltstykket er der et lille vanddepot. Snart herefter følger rutens højdepunkt ved Syvårssøerne. Et meget smuk område med sand og lyng og lidt vand. Der er ikke så meget vand i søerne i dag. Her er også et sandet trailstykke. Masser at opleve!
Tilbage mod depot (og senere mål) kommer er der et kort sandet stykke mere. Men der er mest grusvej og vi slutte på et lige opløb ad Søvej. Seværdig rute.
Der er et par småbakker og terrænet går lidt op og ned. Men ruten må kategoriseres som flad. Alligevel bliver den sidste runde hård. Måske pga sandet – eller også er det bare mig der er ved at blive en halvgammel mand.
Rute er markeret med flag og for dem der er til den slags, er ruten lagt ud som gpx-fil på løbet site.
Da jeg skulle finde vejnavnet på startstedet bemærker jeg en kommunegrænse langs vejen. Løbet var slået op som et løb i Billund kommune. Men et nærmere kig på Openstreetmap og efterfølgende på Billund kommune på kort og Kort Vejle (Openstreetmap er ikke autoritative data, så mere officiel kilder måtte i brug), afslører at vi startede og løb de første meter langs kommunegrænsen – på Vejlesiden!
Udklip fra Vejle kommunes digitale kort. Den sorte streg er kommunegrænsen. Den lyserøde stjerne markere startstedet. Var vi gået et par meter ind mellem træerne nord for vejen havde vi startet i Billund kommune.
Syvårssøerne
“De mystiske Syvårssøer har deres navn af den simple grund, at de ikke altid er der. Fra gammel tid har man bemærket, at søerne dukkede op ca. hvert syvende år, eller også brugte man blot det magiske 7-tal til netop det uforklarlige. Fakta er, at søerne opstår og forsvinder med højden på grundvandet. Og selv om store mængder nedbør får grundvandstanden til at stige, er det ikke ensbetydende med svulmende søer. Grundvandsspejlet har sine egne “bakker og dale”, og derfor er Syvårssøerne ganske uforudsigelige.” (citat: Naturstyrelsen: Syvårssøerne)
I den lille flække Frejlev på det sydøstlige Lolland arrangere Ole Pedersen cannonballløbet Frejlev trekantløb.
Morgenforberedeler.
Frejlev trekantløb afvikles på en 2,5 km lang rundstrækning med start/mål i midten af landsbyen. Rundstrækningen er en trekant bestående af vejene Enghavevej, Eskemosevej og Kettingevej. For et maraton skal man 17 gange rundt på trekanten – og det kan man godt blive lidt rundtosset af.
En vej, en sko, et cannonball løb Et cannonball løb, en sko, en vej En kort omgang, en trekant, en stang, en klokke, der siger ding-dang.
Der var ikke nogen egentlig løbsbreifing inden start. Omtrent 5 minutter inden løbes blev skudt i gang skulle der tages et startfoto. En af de lokale løbere var på toilettet, så vi måtte væbne os med lidt tålmodighed inden billedet kunne tages. Vi trak ud på vejen og var klar. Kort før start gjorde arrangøren opmærksom på, at maraton distancen startede ved Solstenen et par hundrede meter længer henne ad vejen. Men der var det for sent at begive sig der hen. Så det blev et af de lidt længere maraton.
Som maratonløber stillede jeg til start klokken otte. Det var den mulighed der var. Halvmaratonløbere kan vælge at starte klokken otte eller klokken ti. Der var helt klart mest trafik på vejene de sidste to timer jeg løbe.
Solstenen kan være et soltegn for bronzealderne, men sandsynligvis er et forarbejder til en døbefont fra middelalderen.
Af sted kom vi – forbi Solstenen – og videre ud af Frejlev. Knap var vi kommet i gang, så ramte vi trekantens første hjørne hvor vi drejede til venstre ad Eskemosevej. Omgivelserne var kornmarker og landmændene havde travlt med at få årets afgrøder hjem i laden. Vi passerede Frejlev å og kommer til trekantens andet hjørne, hvor vi drejer til venstre ad Kettingevej. På Kettingevej blæste det – ifølge en af de lokale, så gøre det altid det… Efter en tur i modvind kom vi til trekantens tredje hjørne og drejede til venstre ad Enghavevej og så var i tilbage ved start.
17 omgange for et maraton er lige i overkanten for mig. Det blev lidt for trivielt. Frejlev trekantløb er et fint arrangement og der blev hygget igennem i depotet, men det bliver ikke et af de løb jeg vender tilbage til en masse gange.
Der var en del Team Tvilling-løbere der løb halvmaraton. Jeg tænker at den korte rundstrækning er optimal for dem. Der er et par småbakker på ruten, men den er relativ flad, hvilket nok også er dejligt for Team Tvilling-løberne.
Meget håndholdt optagelse af en runde på ruten til Frejlev trekantløb.
— Frejlev trekantløb # 44
Arrangører: Ole Pedersen
Land: Danmark
Start: Enghavevej, Frejlev
Distance: maraton, halvmaraton, 10 km, runder á 2,5 km
