Tag-arkiv: rundhøje

Rundkørselsrundhøj

Korshøj: I udkanten af Rantzausminde findes en rundhøj, hvorom der er anlagt en rundkørsel.

Det er Danmarks eneste gravhøj der står midt i en rundkørsel. Stentrappen på højen er anlagt sidst i 1940’erne.

Højen er ikke udgravet, men ud fra dens form og størrelse tyder det på, at den er fra ældre bronzealder.

I 1943 noterede Nationalmuseet at: “Gravhøjen beskadiget ved, at et ridehold fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup har redet op over den. Klage fra privatperson modtaget via Danmarks Naturfredningsforening. Sagen påtalt over for højskolen.”

Jættestuefuser

Skjerninghøj: Svanninge er kendt for sine bakker, men i landsbyen Svanninge skulle der også være en seværdig jættestue.

Jættestuen, der ligger inde i Skjerninghøj, beskrives på VisitFaaborg som en af “de bedst bevarede jættestuer på Fyn”.
Naturstyrelsen skriver “Jættestuen betegnes som et usædvanlig smukt og helstøbt eksempel på, hvordan en jættestue er bygget op. Slanke personer kan krybe ind i gravkammeret, så husk lommelygten.” Og der er flere rosende omtaler af denne sydfynske perle på Internettet.

Jeg havde husket både kamera og pandelampe. Skuffelsen var stor da jeg endelig stod der ved Skjerninghøj og indgangen var muret til. Et skilt fortalte: “Livsfare – Adgang forbudt”.

Skjerninghøj blev genopdaget i 1812 da lokale bønder pløjede hen over højens top og stødte på nogle store sten. Gravhøjen blev derefter udgravet. Inden i jættestuen fandt man stenalderredskaber, urner med aske og knoglerester.

Gravhøjen fra ca. 3000 f.v.t. Jættestue er ifølge en skilt ved rundhøjen være omtrent 3 x 2 meter.

Højen og jættestuen blev restaureret i 1943.

3 oldtidsminder på Møn

På Møn er der mange flotte fortidsminder. Her er billeder og lidt ord om tre af dem: Klekkendehøj, Kong Askers Høj og Sprovedyssen.

Klekkendehøj

Klekkendehøj er en tvillingejættestue med to sammenbyggede gravkamre med hver sin lange stensatte indgang.

Terrassen, der ses hele vejen rundt langs højens kant er speciel for Klekkendehøj.

Stenalderens dødekult var kompleks. Dysser og jættestuer tjente af og til også som en slags tempel.

Det ene kammer er lukket af, men det er muligt at kigge ind i det lukkede kammer fra det åbne kammer. I det lukkede kammer er der genskab en grav med skelet og gravgaver.

Klekkendehøj blev udgravet i slutningen af 1700-tallet, hvor der bl.a. blev fundet to flintdolke og to lerkar.

Kong Askers Høj

Kong Askers Høj troner højt i det kuperede landskab nær Møns kyst. Min sin 10 meter lange kammer er det en af Danmarks største jættestuer.

Højen er ifølge sagntraditionen gravsted for en lokal konge. Men til fakta. Kong Askers Høj er en usædvanlig stor jættestue fra stenalderen.

“Jættestuens arkitekter havde på forhånd bestemt, hvordan bygningen skulle se ud. Ud over de store, synlige sten indeholder den mange andre elementer: Mellemrummet mellem de store sten er fyldt ud med flade, tilpassede stenfliser, og det store stenkammer er desuden omgivet af en pakning af ler og brændte flintsten, som er skjult i højens jordlag. Alt sammen for at sikre den rette tørre klima inde i gravkammeret, og det har sikret storstensgravens bevaring i årtusinder.
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Sprovedyssen

Runddysse med jættestue i midten. Jættestuen med 7 bæresten, 2 dæksten. 35 randsten står smukt rund om jættestuen.

Sprovedyssen ligger kun 150 meter fra Kong Askers høj.

“Foran indgangen er der fundet rester af ofrede lerkar efter stenalderbøndernes ritualer. Storstensgravene indgik i hellige ritualer og ceremonier i forbindelse med begravelser, men måske også på andre tidspunkter. Dysserne var en slags hellige “benhuse”. Mange af de skeletfund, der er gjort i forbindelse med storstengravene viser, at menneskeknoglerne er anbragt i en orden – eller rettere uorden – som tyder på, at skeletterne ikke var hele, da de blev begravet. Ligene har tilsyneladende gennemgået forskellige ritualer og processer på andre særlige pladser, inden de blev anbragt i de stenbyggede kamre.”
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Video

Oldtidsminder på Stevns

Et lille udvalg af oldtidshøj på Stevns.

Maglehøj

En flot rundhøj vest for Hårlev ved Maglehøjvej. I højen er en jættestue, men højens indre er desværre aflåst men en massiv jerndør.

Maglehøjen blev tinglyst af husmand Hans Madsen 9. juni 1891.

Baghøje

4 rundhøje ved Himlingøje.

Gravpladsen i Himlingøje er anderledes end de fleste samtidige gravpladser. Fra jernalderen finder arkæologernes ofte rige og fattige grave sammen. Men i Himlingøje var gravpladsen forbeholdt fyrsteslægten.
De døde har fået luksusgenstande med i graven – smykker og udstyr af guld, sølv og glas.

I dag ses fire gravhøje i området. De er nummereret med nummer 1 nærmest jernbanen og nummer fire tættest på Firhøjgård.

Den rundhøj der ligger tættest på banen er delvis bortgravet for at give plads til jernbanesporet.

Rundhøj

Rest af en stor rundhøj nord for Rødvig Camping.

“I Vestsiden findes to ældre, helt tilgroede Nedgravninger, den sydlige c. 7 m. lang, 5 1/2 m. bred, den nordligste c. 8 m. l., c. 5 m. bred, begge indtil 1 1/2 – 2 m. dybe. Ifølge Meddelelse hidrøre de fra paabegyndt, men atter opgiven Skattegravning i den nuværende Ejers Bedstefaders Tid. Midt i Toppen er der en tilgroet Sænkning med ubestemte Omrids, hvori voxer et Ahorntræ. Den Sænkning skal efter Meddelse hidrøre fra en Nedgravning omtrent samtidig med de to fornævnte. Der gravedes et brøndlignende Hul, hvori man steg ned ad en Tækkestige. Men en Gang, da Arbejdet var forladt skred Hullet sammen. Skovl, Spade og Tækkestige blev staaende deri, og Arbejdet blev af overtroiske Grunde opgivet, uden at noget var fundet. – Randstene skulle i sin Tid være bortførte fra Højen; nogle vare saa store, at de maatte Slæbes bort af fire Heste.”
(citat: Nationalmuseet, Danske Afd. 1900)

Jættestue nær Varde

Mellem Ringkøbingvej og Gl. Landevej ligger to oldtidsminder. En jættestue og en gravhøj.

I midten af en cirkel dannet af en jordvold står en lille jættestuen.
Jættestuen blev undersøgt i 1910. Graven var i forvejen røvet af gravrøvere, men arkæologerne fandt dog flintflækker og nogle ornamenterede lerkarskår, anden keramik og et brudstykke af en lerske. Jættestuen er restaureret af Nationalmuseet i sommeren 1943 og gør et fint indtryk.
Jættestuen har oprindeligt været dækket af en rundhøj.

Ved siden af den blotlagte jættestuen ligger en fin rundhøj.
Google Maps: 55°41’16.78″N 8°29’57.72″Ø

Af gravhøjene ved Snoldelev

Hvad er mere oplagt end at gå på jagt efter oldtidsminder i forbindelse med en vandretur på Gudernes Stræde? På kortet over vandrerute bemærkede jeg en håndfuld kryds, at den slags der markere en rundhøj o.l., nær Snoldelev.

Den første fortidsminde lå en spytklat udenfor bygrænsen nord for Snoldelev. Det tog lidt tid inden det lykkedes at lokalisere fortidsmindet. Det var hegnet ind og der var plantet små juletræer rundt om. Man skulle næste tro, at lodsejeren ønsker at skjule fortidsmindet.

Derfra hvor jeg stod var det svært at se noget, men på kulturarv.dk står der at det er et “Dyssekammer med 5 bæresten og 1 tærskelsten, retning NV-SØ, omgivet af mindre lav høj, mål ca 4×7 m, ca 0,2 m høj. Stenene rager 0,5 m op derover. Ved indgangen ligger enkelte større marksten, rest af indgangssten? Der gror hyldebuske i kamret. Der er anbragt nogle granrafter op ad højsiden, bad ejer fjerne den inden vinter samt ikke pløje for tæt på anlægget. Placeret på ret flad moræne ca 40 m fra markvej og 200 m fra offentlig vej.” Og i 1987 kan det igen noters at der er pløjet “næsten helt ind til kammeret.” Den nationale kulturarv værdsættes øjensynlig ikke meget i Snoldelev.

Syd for Snoldelev, på den anden side af Køgevej ligger Blodhøj – eller rettere Blothøj. Det er en ca. 3.500 år gammel bronzealderhøj.
Blothøj er en af de få bevarede gravhøj i højdedraget ved Snoldelev. De fleste er pløjet ned af landmændene, eller forsvundet p.g.a. bebyggelse og veje.

For at følge Gudernes Stræde går vejen øst ud af Snoldelev af Hastrupvej. Syd for vejen ligger en rundhøj og nord for ligger fem gravhøje, hvoraf det lykkedes at lokalisere de fire. Den sidste gemte sig i lidt skov og krat.

Oldtidsminder ved Store Rørbæk

Efter at have skrevet om de fire gravhøje ved Reerslev fik jeg en anbefaling fra min tidligere kollega Karen Sejerøe. Karen bor i Store Rørbæk og hun gjorde opmærksom på flere lokale oldtidsminder, heriblandt Dødningene.

Dødningene er to flotte langhøje syd for Store Rørbæk ved Store Rørbækvej. Det er de sidste to af 50 storstensgrave i området.

Langhøjen længst mod syd har stadig nogle randsten. I krattet bag høje ligger et par større sten. Højen er noget beskadiget, men den tager sig rigtig godt ud mod vejen med en fin række af randsten.

På toppen af den anden langhøj er to dysser. Den ene dysse mangler dækstenen. Langhøjen har enkelte randsten. Dødningene er to seværdige oldtidsminder.

3 oldtidshøje

På den anden side af Frederikssundsvej, ved Lille Rørbækvej ligger Møllehøj. Møllerhøj er en rundhøj med en stor jættestue. Højen blev udgravet i 1707.

Jættestuer er gravanlæg fra bondestenalderen. Håndværkerne har været dygtige og 5000 år efter at Møllehøj er konstrueret, er der stadig tørt inde i jættestuen. Kammeret bestående af 15 bæresten og 4 overliggere.
Møllerhøj blev tidligere kaldt Udleire Steenstue.

100 meter fra Møllehøj ligger en lille langhøj og lidt længer mod nord ses yderligere en rundhøj kaldet Stenshøj.

Jeg havde glemt at få lys med, så optagelsen inde fra Møllejhøj er ikke så god som jeg havde håbet.

Appendix: Karen og Store Rørbæk

Karen Sejerøe havde jeg fornøjelse af at arbejde sammen med gennem en årrække på Københavns Rådhusbibliotek. Hun bor i Store Rørbæk.

I april fortalte Karen om oldtidsfund og lokalområdets kulturhistorie og en fin sti der fører rundt i landskabet omkring Store Rørbæk.
Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund: Frisk luft til børn og voksne i en Coronatid – ud på oldtidsstien, der måske forsvinder?

Af oldtidsminderne på Skjoldungestien

Skjoldungestien går gennem Nationalpark Skjoldungernes Land der byder på spændende natur, kultur, historie og smukke landskaber. Det er et landskab fyldt med historie, blandt andet den del oldtidsminder. Her nogle eksempler besøgt på en vandretur i maj 2020.

Syvhøje

Trods navnet er der otte tætliggende gravhøje. Højene vurderes at være fra den Yngre Bronzealder eller Ældre Jernalder. Højene ligger i Oren Skov og er fritlagt af skovs ejeren (Ledreborg) i 2011.
Google Maps: 55°35’08.0″N 11°55’31.8″Ø

To høje ved Ledreborg

Ved Ledreborg Slot og Ledreborg Palace Golf Club er der en del oldtidsminder. Disse to findes ved Skottehusvej, på hver sin side af Slangealleen.

Gravhøjen øst for Slangealleen er placeret på en indhegnet mark. Rundhøjen er omtrent 5x30x30 meter og ligger godt 50 meter fra offentlig vej.

Den anden høj i kanten af golfklubens baner og du kan være heldig at finde en golfkugle eller to ved højen.
Google Maps: 55°36’24.97″N 11°56’42.14Ø

Mysselhøj

På vej om Gl. Lejre passere Skjoldungestien Mysselhøj. Fra højen er der udsigt til landskabet omkring Gl. Lejre – Skjoldungernes landskab.
Højen har jævnt rundede sider og en forholdsvis flad top.

Gl. Lejre

Lejre emmer af sagn og myter. Der er en del oldtidsminder i landskabet. En tysk krønike fra 1016 fortælle er Lejre tidligere var hovedstedet i rige. Her mødtes daneren til store blót, hvor man ofrede dyr og mennesker. I nærheden af to store stendynger er der fundet knogler fra svin og okser. Det kan være rester efter de omtalte ofringer.

Oprindelig lå der syv skibssætninger Lejreområdet. Skibssætninger er gravmonumenter over døde, især fra yngre jernalder og vikingetiden – fra år 500 til 1000.

Resterne af en tidligere 100 meter lange skibssætning ses stadig. Der er bevaret 28 sten. Stenene er sat i form af et skib, som har ført de afdøde til dødsriget. I området er der fundet mange grave fra vikingetiden og deres ses også flere rundhøj fra oldtiden.

Dømmeshøj

Nord for Svogerslev ligger Dømmeshøj. Nord for Svogerslev ligger Dømmeshøj. Højens ældste kendte navn Dembningshøy (1600-tallet) bliver normalt tolket som dødningshøj.
Google Maps: 55°38’39.5″N 12°01’16.7″Ø

8 oldtidshøje ved Solrød

Nord for Solrød findes 8 rundhøje. Højene ved Solrød er sandsynligvis opført i den ældre bronzealder 1800 – 1000 f.v.t.

Højene ligger på en rækker og det antages at de har fulgt en af bronzealderens veje.

I højene blev både mænd, kvinder og børn begravet. Med sig havde de døde kam, smykker, våben og andre personlige ejendele. Ejendele der afspejlede den afdødes position i det liv der var slut.

Kort over Solrød med de otte gravhøje

Gravhøj 1
Kassemose Høj
Ligger en en offentlig park og er tilgroet.
Google Maps: 55°32’13.1″N 12°11’28.7″Ø

En museal berejsning for Nationalmuseet i 1876 meldte: “En rund Gravhøj beplantet med Træer. Gaardejer Niels Larsen har paa denne Mark for kort siden sløjfet ikke mindre end 4 andre Gravhøje, men kunde ikke give nogen Oplysning om muligen fundne Oldsager. Interesse for sligt syntes kun ringe i Solrød.”

Gravhøj 2
Rundhøj
Google Maps: 55°32’18.6″N 12°11’38.6″Ø

Gravhøj 3
En smuk rund gravhøj.

Gravhøj 4
Skjelhøj
Et stort kileformet område er gravet bort.
Google Maps: 55°32’22.08N 12°11’31.62Ø

Gravhøj 5
Rundhøj
Højen har kantet overflade fra ældre nedgravninger.

Gravhøj 6
Rundhøj

Gravhøj 7
Rundhøj

Gravhøj 8
Rundhøj
Google Maps: 55°32’33.16″N 12°11’42.61″Ø

Mutter Gribs Hule

Tæt ved krydset Helsingevej og Enghavevej lægger Mutter Gribs Hule – og herfra er der ikke langt til tre andre oldtidsminder.

Mutter Gribs Hule, en ca. 5.200 år gammel fællesgrav fra bondestenalderen.

Mutter Gribs Hule blev fredet tilbage i 1877. De store dæksten som oprindeligt dannede loft over gangen og gravkammeret var dog fjernet forinden.

Oldtidsmindet blev restaureret i 1990 og stedet står i dag som en velbevaret jættestue, bortset fra de manglende dæksten.
Google Maps: 55°58’48.6″N 12°17’21.4″Ø

Mutter Grib er en sagnfigur af nyere dato. Ifølge den lokale overtro boede der i jættestuen en heks med syv sønner. Heksen Mutter Grib lokkede vejfarende til sig ved at fløjte, hvorefter sønnerne dræbte og udplyndrede dem.

Rundhøj

På den modsatte side af Helsingevej, sådan godt hundrede meter fra Mutter Gribs Hule lægger rundhøj. Der er en sti fra parkeringspladsen.

Det er ikke mere end en halv meter høj og kan nemt misses i det kuperede terræn i Gribskov. Afgravet i top og med ujævne sider.

Ødelagt grav

Ikke langt fra gravhøjen findes et ødelagt gravkammer fra stenalderen
Google Maps: 55°58’44.4″N 12°17’22.9″Ø

Rundhøj

Fra Mutter Gribs Hule er der via Enghavevej cirka 300 meter til en rundhøj.

Velbevaret. 1 randsten ses.
Google Maps: 55°58’37.7″N 12°17’04.7″Ø