Sådan omtrent et halvmaraton i Gribskov. Lidt træt i benene efter at have løbet samme tur i aftes. Men jeg vidste det var en god rute, med lækre spor. Det var fedt, at se det hele i dagslys. Ruten bød både på højdemeter. lidt mudder og en enkel passage med garanti for våde fødder.
Langt ude i skoven.Få meter fra mål.
— ParforceTrail – Langgarvernes trailløb i Hillerød
Sådan omtrent et halvmaraton i Gribskov. Start/mål var ved den gamle asfaltfabrik nord for Gadevang. Vi startede 46 minutter efter solnedgang. Vi var en tur nede og vende i Tyske Plantage og vi løb (eller gik) op til toppen af Fruebjerg ad Sejtrækkeren. Det hele i mørke. Skoven i pandelampens skær er noget helt særligt. Stemningsfuld og intens.
I mål. Foto: ParforceTrail/Langgarverne.
— ParforceTrail – Langgarvernes trailløb i Hillerød
Hvis ikke jeg har løbet en lang tur lørdag, så må jeg løbe en lang tur søndag. I dag tog jeg til Halsnæs for at løbe weekendens lange.
På Halsnæs arrangerede 3600 maraton løbet Spodsbjerg Fyr løbet. Det blev afviklet på en kvartmaratonrunden, som jeg måtte rundt på fire gange.
Løbet bød på en smuk tur lands Nordkysten.
Der var start ved Hundested Stadion. Rundstrækningen startede med asfaltløb i Hundested, kun afbrud på en kort grussti langs Strandvejen. Efter at have passeret havnen, startede rutens højdepunkt – både målt på stigningsprocenter og på seværdigheden.
Vi passerede Hundested Skanse, der er en af de mange skanser der blev opført på landets kyster efter Englandskrigene. Vi passerede Knud Rasmussens Hus og Spodsbjerg Fyr. Alt imens vi kunne nyde udsigten over Kattegat. Vi fik lov at løbe på siten langs kysten en stykke længere, inden vi ved Galgebjerg forlod kysten og løb ind i landet.
Turen tilbage til start gik gennem en del skov og var fortrinsvis på grusvej og jordsti.
Der var lidt højdemeter på ruten. Her på vej op til Spodsbjerg Fyr.
Halsnæs kommune
Med 61 km kystlinje, er det ikke strand Halsnæs kommune mangler. Her er beboerne aldrig mere en 4 km væk fra vandet i endte Kattegat, Isefjord eller Roskilde Fjord. Kommunen dækker et areal på 121,19 km² – og der bor 254 indbygger pr km². Til sammenligning bor der 5.708 indbygger pr km² i Københavns kommune.
Vi løb i Halsnæs kommune. Her er det byvåbnet fra den nedlagte Hundested kommune (1970-2006).
I 2007 blev Hundested og Frederiksværk kommune sammenlagt. I første omgang kom den nye kommune til at hedde Frederiksværk-Hundested Kommune, men efter en afstemning blev navnet ændre til Halsnæs Kommune i 2008.
I 2022 var der 31.344 beboere i Halsnæs kommune. I det år flyttede 350 borgere til Halsnæs fra København og 316 til flyttede til Halsnæs fra Hillerød. Den anden vej var der 355 som flyttede til Hillerød fra Halsnæs og 265 der flyttede fra Halsnæs til Københavns kommune.
Op ad Skansevej.
1. januar 2023 var indbyggertallet i Halsnæs kommune steget til 31.466. To tredjedel af kommunes beboere bor i de to byer Hundested og Frederiksværk.
Kommunens motto er: “Halsnæs – rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte.” Personligt er jeg mere til det der er ægte, end til det der føles ægte.
Opsamlingsheat: Jeg nåede ikke helt det stykke af Esrum-Tisvildevejen, som jeg gerne ville i sidste weekend. Så jeg måtte i vandreskoene igen i dag.
Sidst forlod jeg Esrum-Tisvildevejen ved Pøleås udløb til Arresø. Det er ikke nær et knudepunkt for offentlige trafik, så dagen vandring startede men omtrent 8 km landevejsvandring fra Helsinge Station.
Fra parkeringspladsen ved Pøleås udløb forlod jeg asfalten og fortsætte ad en grusvej, der hurtigt blev til en sti. Ikke længe efter var jeg i Nejede Vesterskov, hvor der er et havørnereservat. Esrum-Tisvildevejen går nord om reservatet. På østsiden af ørnereservatet deler Esrum-Tisvildevejen sig i to, men begge veje fører samme sted hen.
Havørnene har ynglet 15 år i Nejede Vesterskov. De bruger skoven til hvile og overnatning hele året. Derfor opfordrer Naturstyrelsen til at området omkring havørnenes rede holdes fri for færdsel hele året.
Efter at jeg forlod Nejede Vesterskov, gik der ikke længe inden jeg fik asfalt under fødderne igen. Turen fortsatte gennem Alsønderup og Bendstrup. Jeg forlod Esrum-Tisvildevejen hvor Pøleå krydser Fruebjergvej og fortsatte mod Ullerød ad Pøleåstien.
Pøleåstien bragte mig forbi Strødam Engsø, hvor enkelte håbefulde fiskere havde taget opstilling med deres fiskestænger og en enkelt ornitolog var på jagt med sin kikkert.
2 ture
Dagens vandretur: Helsinge til Ullerød (blå). Sidste uges vandretur: Holløse til Nejede (rød)
Dagens løb er det tredje af Team Førslev motions årstidsserie. Vi er nået til efterårsjævndøgnsløb, hvis du skulle være i tvivl. De der har været tidligt ude, har haft muligheden for at tilkøbe en store medalje, hvori der sættes en “mønt” for hvert årstidsløb der gennemføres. Medaljen er udsolgt, men der er stadig rig mulighed for at få en medalje med hjem fra dagens arrangement.
Da jeg tilmeldte mig, kunne der tilkøbes Frøslevmedalje eller en specialmedalje i anledningen af dagens jubilar Paw Jeppesen, der løber sit maraton nummer 200. Jeg valgte specialmedaljen. Det var også muligt at tilmelde sig uden medalje og spare lidt penge.
Morgenfriske maratonløbere.
Arrangørerne Team Førslev motion er Elisabeth Lundstedt og Karina Madsen. De arrangerer cannonball-løb i Førslev på Sydsjælland. Formålet med Team Førslev motion er at “få frisk luft, motion, hyggeligt samvær, fede medaljer, og at samle penge ind til forskellige velgørende organisationer” – som det hedder på løbets hjemmeside.
Team Førslev motion har ind til videre samlet over 88.000,- kr ind. Indsamlingspengene fra dagens løb bliver overført til deres næste løb, som er et knæk cancer-arrangement.
Dagens løb
Jeg har været tidlig oppe. Der er start 08:00 for maratondeltagerne. Halvmaratonløberne kan vælge mellem to starter. En klokken ni og en klokken ti.
Landevej.
Da en af deltagerne løber sit maraton nummer 200, tager den obligatoriske morgensamling et par minutter ekstra. Herefter bliver vi sendt af sted.
Løbet afvikles på en kvartmaratonrundstrækning på asfalt, i et landskab domineret af diversitetsmæssig landbrugsødemark. Jeg gider ikke skrive så meget om ruten, da den er så kedelig, at den får Kanonkugle maraton til at fremstå som et festfyrværkeri af en rute.
Det er selvsagt min point of view. Andre vil elske ruten for dens lange lige stræk, hvor man kan slå hjerne fra og dens konsekvente asfalt fra start til slut.
Hovedvej.
Dagens fest
Arrangementet og forplejningen fejer ikke noget. Her er alt hvad vi har brug for. Inklusiv et opvarmet toilet og tag over hovedet i tilfælde af regn.
I dag er der lidt ekstra lagkage og kagemand. Paw Jeppesen løber sit maraton nummer 200! Paw er en af dem, der altid kommer med godt humør, når vi skal ud at løbe. Paw er gerne med på regionsløbene – et af maratonsæsonens højdepunkter. I den sammenhæng har jeg haft fornøjelse af at bo på hestepension med Paw. Ud over rotterne på loftet, var det vældig hyggeligt.
Paw kommer i mål til stor bifald og festivitas efter fem timers tid. Så er der kagemand. Brunsvigerkagemand. Kirsten fra Klub 100’s bestyrtelse holder en god tale. Som jeg forstår det, er der en McDonalds-medaljer på vej til Paw?
Kirsten og Paw.
Stort tillykke til Paw, der nu må løbe med stjerner.
— Team Førslev motion – efterårsjævndøgnsløb
Arrangører: Elisabeth Lundstedt og Karina Madsen
Land: Danmark
Start: Dyssevej, Frøslev
Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5,7 km, 1 mil
Jeg havde en løs plan med hjemmefra. Ta’ togen til Holløse Station, finde Esrum-Tisvildevejen og følg den mod syd. Ring efter Mette når jeg synes, jeg har gået nok.
Selv om vi er i sidste halvdel af september, er vejret til t-shirt – og måske en regnjakke. Regnjakke er for tilfældes skyld pakket i vandrerygsækken.
Holløse Station, hvor vandreturen starter, ligger lidt øde på en mark øst for Tisvilde. Jeg har skrevet et par vejnavne ned på en seddel og følger jeg dem, rammer jeg Ellemosestien og Esrum-Tisvildevejen nær Tibirke Kirke.
Apropos kirker. Så plejer guds huse, at være en sikker garanti for gode skidehuse. Men ikke her. Selv om et skilt annoncerer, at jeg er her indenfor toilettet åbningstid, er der lås. Graveren må have sovet over sig. Jeg må vandre videre – uforløst.
Ellemosestien er en skøn sti. Smal. Etsporet. Og sine steder til den fugtige side. Her er køer og fugle. Ellemosestien er en runde, men jeg forlader den ved Ramløse og følger Esrum-Tisvildevejen videre ned langs Arresø.
Ellemosestien passerer forbi Holløse Bredning, der oprindeligt var en del af en fjordarm. Den lukkede til efterhånden som landet hævede sig efter istiden.
Turen ned langs Arresø veksler med passasger ved vandet og ture ind i landet. Ind i mellem er der lige rigeligt med asfalt, men der er også nogle skønne stier og småveje.
Med et areal på 40 km² er Arresø Danmarks største sø. Navnet betyder “Den brune sø”, nok fordi opvæksten af alger om sommeren giver vandet en brunlig farve.
Jeg har passeret Annisse (hvor toilettet ved kirken var åben) og er ved at have fået nok. Mette er til træning hos Body SDS i kattebakken. Hun er snart færdig og jeg kan ringe efter et lift hjem. Jeg må lige gå lidt videre.
Pling. En sms. Træningen er færdig, men nu ved jeg ikke helt, hvor jeg er! Jeg skriver til Mette, at jeg for en god halv time siden var i Annisse og at hun godt må tage på “skattejagt” på vej hjem.
Jeg kommer ud på Præstevej lige inden den bliver til Nejedevej og kan sende en besked om hvor jeg er. Vi mødes i Nejede. Nærmest synkront med Mettes ankomst, rammer de første regndråber mine bare arme. Turen er slut.
Så skal der løbes 50 mil løb ved Vestkysten. Amerikanske mil vel og mærke, for ellers havde det taget flere dage. Turen er i den smukke og barske natur nord for og i Nationalpark Thy. Masser af lækker kystnatur der stille og roligt trætter benene.
Der er tidlig start. Klokken 06:00 fra Bulbjerg. Det er mørkt, så det eneste vi ser af Bulbjerg er toilettet ved parkeringspladsen og trappen ned af Bulbjerg i pandelampens skær.
Morgentrafik i Thy.
Stille og roligt kommer lyset, men der er meget dis. I det fjerne kan vi hører hjortenes brunst-kald. Det giver lidt ekstra til morgenstemningen.
Løbevesten er godt pakket med vand, gel og diverse udstyr som jakke, bandage og løbetape mm. Der er lidt over 20 kilometer til det første depot, som er ved en privat bolig i Vigsø. Dagens strategi hedder løb når det er fladt – med mindre underlaget er løst sand, så skal der gåes – og går det rigtigt opad, skal jeg også gå.
På de første 20 kilometer er der ikke mange anledninger til at gå. Tempoet er fint – ind til jeg ved omkring 21 kilometer møder et rigtigt toilet. Der ryger nogle minutter på kontoen uden bevægelse.
Efter 24 kilometer kommer jeg til det første depot. Her venter Mette med Blåbær smoothie og kys. Jeg får fyldt mine softbottles’ med vand og begiver mig videre.
En enlig bunker.
I Hanstholm runder vi de 30 kilometer. Ruten er en a til b rute, så her er 50 kilometer løberne sendt afsted lidt inden jeg ankommer til byen. Vi passerer forbi nogle af de mange bunkere fra besættelsestiden, inden vi rammer Kystvejen og et langt asfaltstykke. Det er ikke ond vilje fra arrangørernes side, men vi passerer statens vildtreservat, hvor der ikke må arrangeres løb – store del af året må man slet ikke opholde sig i reservatet.
Det er asfalt hele vejen til Klitmøller, hvor løbets andet depot er placeret ved SPAR-købmanden. Her venter Mette igen med forsyninger og kys.
Solen har svært ved at brænde gennem disen.
Fra Klitmøller fortsætter vi ned gennem Nationalpark Thy. Cold Hawaii Ultra afvikles i smukke omgivelser. Den nordjyske klithede kan noget helt særligt, som ord ikke helt kan beskrive. Kik selv forbi og oplev det. Det er køreturen værd.
I Nr. Vorupør er det tredje depot. Her er løberne på 25 kilometer også blevet sendt af sted på et eller andet tidspunkt. Jeg bliver tanket op i depotet og så er det videre ad stranden. En træls strand, der trodser den gode sædvane, at servere hårdt sand i vandkanten. Det bliver dagens langsomste stykke.
Vindmølle.
Endeligt kommer beach-flaget der markere, at vi skal ind i landet igen. Men først skal klitterne forceres – i gang.
Efter klitten får jeg gang i et mere kontinuerligt løb, dog i et et lavere tempo end tidligere på dagen. Og således kommer jeg til det fjerde og sidste depot på ruten. Tanket op med kærlighed og Gu Gel tager jeg hul på det sidste stræk.
Farvel til stranden.
Først går turen mod Lodbjerg Fyr og derfra mod Agger, hvor der er mål. De sidste par kilometer løbes på en hård betonsti. Det er ikke det fedeste underlag for de ømme og trætte ben, men de må overstås og det bliver de.
Endelig ser jeg målet ved Vesterhavshytten i Agger – sjældent er jeg så glad for at se en snasket grill i det fjerne.
Tak til The Simon’s for et godt arrangement og en stor oplevelse.
Lørdagshyggen er i dag på Vestsjælland. Her skal der løbes halvmaraton – og når vi kommer i mål er der kaffe og kage.
Først skal vi have lov at løbe og nu hvor det traditionelle fællesfoto er taget, har arrangøren annonceret, at der er to minutter til start.
Tiden går og der bliver talt ned fra 5 – så er det af sted.
Vi starter på pladsen bag Grønbro Hallen. Vi starter med at løbe ind mod Sandvad, men inden vi kommer rigtig ind i byen, løber vi ud af Sandvad ad Hårslevvej. Vi drejer ind ad stikvejen til Hårselvvej 7-13. Stikvejen bliver til en skovvej og vi entrerer Fyrendal-skovene. Asfalt bliver til grus og jord.
Efter et par kilometer i skoven kommer vi tilbage på asfaltvej og vi løber retur mod Grønbro Hallen ad Nyrupvej, Frydendalvej hvor vi passerer Frydendal Kirke og Grønbrovej. Tilbage ved start tager vi en tur omkring hallen, for at få distancen til at passe.
Jeg skal rundt 3 gange for et halvmaraton. Planen hjemmefra er at tage den lidt med ro og løbe i et tempo på 05:35 min/km.
Planen holder næsten på de første 5 km, hvor jeg løber i et tempo på 05:30 min/km. Men jeg er kommet til at tage hurtigbrillerne på og de næste 5 km løber jeg i et tempo på 05:19 min/km. Fra 10 til 15 km løber jeg et i et tempo på 04:53 min/km og de næste 5 km op til 20 km løber jeg i et tempo på 04:32 min/km.
Det er en varm septemberdag, men jeg har hydreret fornuftigt undervejs. Jeg konstaterer igen, at vandmelon er ren slik i depotet på varme dage. Og så er der kaffe og snasket kage, som jeg nyder i solen, imens vi venter på, at Tina Christensen bliver færdig med at løbet dagens halvmaraton. Hun løber nemlig sit halvmaraton nummer 100. Stor tillykke til Tina.
Søndagshyggen er i dag i Liseleje. Her skal der løbes halvmaraton – og når vi kommer i mål er der is.
Mål og start for dagens løbetur er ved Det Gule Ishus i Liseleje, hvor der serveres Hansen Is. Der er noget at glæde sig til. Men første skal vi løbe.
Inden start bliver vi introduceret til ruten. Der er en prolog – ned på stranden og løbe lidt i sandet. Op på asfaltvejen og tilbage forbi Det Gule Ishus, inden vi sætter retning mod Tisvildeleje. Ved Tisvildeleje vender vi rundt og løber tilbage til Liseleje.
Spas på stranden.
Ruten er markeret med blå flag de første 12 kilometer og orange flag på resten af turen. Da vejen frem og tilbage er to forskellige ruter, som krydser hinanden, er det vigtigt at huske.
Melby Overdrev er et smukt sted.
Efter ordene fra arrangøren er det af sted. Jeg gør som jeg har fået besked på og efter at have passeret forbi Melby Overdrev og løbet gennem Tisvilde Hegn, vender jeg rundt og løber retur mod Liseleje.
Tisvilde Hegn er også et dejligt sted at løbe.
Turen ud, er meget på velfriserede skov- og grusveje. Hjem igen er noget sjovere med små spor, mountain bike-spor og sandet hede.
Is & kaffe.
Efter målgang får jeg en isvaffel med to kugler og en kop kaffe fra ishuset. Lad mig i den forbindelse lige anbefale Hansen Is’ lakrids/hindbær is. Den kan noget.
For dem det kunne interesser: Liseleje ligger i Halsnæs kommune.
Jacob Ellehammer (1871–1946) var en entreprenant mand. Han udtog omtrent 59 danske patenter. Ellehammer var den første i Europa der kom i luften med en flyvende maskine.
Eftertiden huskes primært Ellehammer som flypioner, men han opfandt også mange andre ting som ølautomater, petroleumskarburatorer, trykluftdrevne både, ægåbnere og motorcyklen Elleham.
Ellehammer blev født i Bakkebølle Fredskov på Sydsjælland. I 1875 flyttede familien til Vålse Vig på Falster hvor han senere blev uddannet som urmager. Ellehammer flyttede til København i 1893.
“Opfinderen viser, at Flyvemaskinen er blevet til Virkelighed.” Fra Dagens Nyheder, 7. november 1906.
“Men Hovedstaden udøvede en magisk Tiltrækning paa mig; derinde vilde jeg komme alt det nye ind paa Livet, Elektrotekniken, der var begyndt at spille en Rolle. Som Umager vilde jeg ikke have store Chancer; men de finmekaniske Arbejder i min Fritid havde ikke været forgæves: Jeg søgte og fik en Plads i Møllegade ved den berømte Professor Jürgensens mekaniske Etablissement, den Tids mest moderne Virksomhed.” (citat: J. Ellehammer: “Jeg fløj”, 1931.)
I en alder af 27 år startede Ellehammer sin egen virksomhed i 1898. Selskabet fik domicil på Istedgade og fik navnet Hansen-Ellehammers Mekaniske Etablissement.
“Langt ude i Istedgade i København har Direktør Ellehammer sin Fabrik. Paa første Sal findes Værkstedet for Motorcyklerne, men skal man tale med Manken selv, maa man op paa fjerde Sal. Her har han selv et lille Kontor ved Siden af et stort Lokale, der dog for det meste er utilgængeligt for Publikum. Her er del nemlig, at de Problemer, som den rastløse Opfinder beskæftiger sig med, faar deres materielle Form, og her vises det, om de nu ogsaa i det praktiske Liv svarer til Teorierne.” (citat: “Det nye Luftskib” i Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 4. november 1905)
Flyveturen
Jacob Ellehammers berømte flyforsøg fandt sted den 12. september 1906 på øen Lindholm. Her fløj Ellehammer 42 meter.
“Det var et stolt Øjeblik, da Ellehammer for første Gang paa den lille Ø Lindholm nede ved Lolland hævede sig op i Luften paa sin Flyvedrage og i rolig og sikker Fart sejlede ca. 120 Alen frem” skrev Dagens Nyheder (7. november 1906) i artiklen “Opfindelsen skal til Paris“.
Jacob Ellehammers fætter, Lars Ellehammer, var med som hjælper ved flyforsøgene på Lindholm. I sin dagbog skrev Lars: “Prøvede Luftskibet paa Banen, Vind 2-3 Meter, Vindretning NØ. Kørte hele banen rundt, svævede med Bag- og Forhjulene ca. 42 Meter 1 1/2 Fod højt, idet den brasede op fri mod Vinden. Ellehammer hele Tiden paa. Tog Billeder af det i Flugten.”
Værkstedet på Vesterbro
Ifølge en mindetavle på facaden på ejendommen på Istedgade 119, havde Jacob Ellehammer sit værksted på adresse fra 1898 til 1917.
Mindetavle, Istedgade 119.
“Ellehammers værksted, kaldet Ellehammers mekaniske Etablissement, kom i 1989 til at ligge i Istedgade. I de første år med foden under eget bord levede Ellehammer blandt andre ting af at reparere skrivemaskiner og af at konstruere automater til Skandinavisk Panoptikon, der var et forlystelsessted på Rådhuspladsen.” (citat: “Ellehammer : en historie om at arbejde med opfindelser”, 2015)
Jacob Ellehammer døde 20. maj 1946 på Amtssygehuset i Gentofte. Han blev begravet på Hellerup Kirkegård.
