Tag-arkiv: trail

Helvede i Nord : Tisvilde Hegn

Tisvildeleje. 22. april 2019.

Resultat

  • Startnr.: 1697
  • Distance: halvmaraton
  • Placering: 229 af 624
  • Tid: 01:57:05
  • Tempo: 05:33 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Billeder fra det traditionelle påskeløb Helvede i Nord.


Helvede i Nord # 18

  • Arrangør: Nordtrim / Tisvilde Hegn OK
  • Land: Danmark
  • Start: For enden af Hovedgaden, Tisvilde
  • Distance: halvmaraton, 10 km
  • Underlag: skovsti, skovvej, strand
  • Sko: Brooks PureGrit 5
  • Deltagerantal: 1.400

Helvede i Nord

Hedelands naturtrail : Trailbilleder

Hedeland. 14. april 2019.

Resultat

  • Startnr.: 2439
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 55 af 94
  • Placering mænd: 49 af 75
  • Tid: 02:06:06
  • Tempo: 06:00 min/km
  • Hastighed: 10 km/t

Løbsoversigt

Et halvt maraton rundt i den kunstige natur i Hedeland. En tur med bakker og fine spor.


Hedelands naturtrail

  • Arrangør: Tune IF Trim / FHI Fløng Kondi
  • Land: Danmark
  • Start: Hedeland Naturpark. Tunehøj 7, Tune
  • Distance: halvmaraton, 10, 4,1 km
  • Underlag: skovsti, jord, grus
  • Deltagerantal: 418
  • Sko: Salomon S-lab Sense 4 Ultra SG

Hedelands naturtrail

Trailman ultra : Fotos fra ruten

Bidstrup Skovene. 24. marts 2019.

Resultat

  • Startnr.: 451
  • Distance: 72 km
  • Placering samlet: 6 af 22
  • Placering mænd: 6 af 20
  • Tid: 08:48:16
  • Tempo: 07:20 min/km
  • Hastighed: 8,2 km/t

Løbsoversigt

En god og lang dag i Bidstrup Skovene hvor jeg havde sat mig for at løbe 72 kilometer. Her var der premiere på Trailmans nye ultraløb Trailman ultra. Ruten var 18 kilometer og bød på et bløde ridespor, off road mellem træerne, lidt af Valdemarsvejen, en tur over Gyldenløves Høj og en tur ned Helvedskedlen. Det gave en masse højdemeter.

Jeg er fan af Bidstrup Skovene og omegn – og folkene fra Trailman havde mikset en afvekslende og smuk rute sammen. Jeg kom igennem i en rimelig tid. Det var sådan en dag, hvor jeg løb de sidste 2 km på omtrent 13 minutter og syntes det gik vildt hurtigt.


Trailman ultra # 1- Spring editon

  • Arrangører: Trailman
  • Start: Avnstrupvej, Hvalsø
  • Land: Danmark
  • Distance: 72, 54, 36, 18, 10, 5 km
  • Underlag: grusvej, skovvej, jordsti, skovbund
  • Deltagerantal: 300
  • Sko: Brooks PureGrit 5

Nighttrail : Skovtur i mørket

Tokkekøb Hegn. 1. november 2018.

Resultat

  • Startnr.: 154
  • Distance: 12 km
  • Placering samlet: 23 af 58
  • Placering mænd: 19 af 45
  • Tid: 00:59:26
  • Tempo: 04:57 min/km
  • Hastighed: 12,1 km/t

Løbsoversigt

Det kan være en store fornøjelse at løbe trailløb i mørket. Torsdag aften var der Nighttrail i Tokkekøb Hegn nær Allerød.

Til løbet er det muligt at stille op på distancerne 7 og 12 km. Jeg løb 12 km med start 18:00. Kæresten var med, men da hun løb 7 km startede hun en halv time senere end mig. Herimellem var juniorløberen starte på deres 7 km løb.

Startnumre og tidtagningschips skulle hentes på Skovvang Stadion. Her var der også løbsbriefing ind vi blev sendt ud på en lille gåtur til start ved Kongevejsskolen.

Jeg havde min egen pandelampe med, men arrangørerne Blovstrød Løverne havde pandelamper som nye nattrailløbere kunne låne.

En del af ruten var den samme for 7 og 12 km løberne. På 12 km ruten var der en ekstra løkke, som arrangørerne beskrev som lidt mere tekniske krævende.

En halv time inden start var der løbsbreafing på stadion. Herefter luntede vi i fælles flok til starten der lå godt 1 km fra Skovvang Stadion.

Starten lød i udkanten af Tokkekøb Hegn ved Kongevejsskolen.

Vi løb fra starten på en bred skovsti. Det gav god mening, så alle kunne finde en plads i feltet der passede til deres tempo, inden vi ramte de mere smalle spor, hvor det kan være vanskeligt at overhale.

Vi farede ud i skoven. Tokkekøb Hegn er en gammel skov med bakker, moser og søer. Skoven rummer mange fortidsminder men dem så jeg ikke så meget til i mørket. Måske fordi de ikke var på ruten, måske fordi jeg bare ikke kunne se dem. Verden bliver fokuseret ned til det lille udsnit som pandelampen lyser op. Det er en del af charmen ned natløb.

Som nævnt skulle ruten være lidt mere krævende på de ekstra kilometer vi fik på 12 km ruten. På intet tidspunkt stillede ruten dog særlig høje krav til teknikken. Det er et trailløb som alle kan klare.

Godt halvvejs gennem løbet hævede jeg tempoet en smule. Det synes højre lægmuskel ikke om og kvitterede straks med tydelige smerter. Ned i tempo igen!. Jeg gennemført i et okay tid, men nok med en lidt besynderlig løbestil på de sidste kilometer.

Mål var på Skovvang Stadion hvor løberne sluttede af med en runde på løbebanen. Speakerne opmuntrede til slutspurt på rundturen. “Du kan lige nå ham foran” eller “i tre damen, hvem af jer skal kommer først…”

Efter målgang var der suppe i klubhuset ved stadion. Der var masser af lodtrækningspræmier, men hverken kæresten eller jeg vandt noget.

Ser jeg bort for smerterne i lægmusklen, var det en fornøjelig tur.


Nighttrail # 2

  • Arrangører: Blovstrød Løverne
  • Land: Danmark
  • Start: Tokkekøb Hegn ved Vildtmestervej
  • Distance: 12, 7 km
  • Underlag: skovsti, skovvej
  • Deltagerantal: 156
  • Sko: Salomon S-lab Sense 4 Ultra SG

Vikingesporet : Af spor

Roskilde. 22. april 2018.

  • Startnr.: 476
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 67 af 338
  • Placering mænd: 62 af 238
  • Tid: 01:52:33
  • Tempo: 05:21 min/km
  • Hastighed: 11,2 km/t

Løbsoversigt

Sol. Nærmest ingen vind og blå himmel. På med løbeskoene. Der er ingen undskyldning. I dag løber vi Vikingesporet, et halvmaraton trailløb ved Roskilde.


Vikingesporet # 5

  • Arrangører: Trailman
  • Land: Danmark
  • Start: Vikingeskibsmuseet, Roskilde
  • Distance: halvmaraton, 10 km
  • Underlag: grus-, sand, og jordsti
  • Sko: Brooks PureGrit 3
  • Deltagerantal: 603

Vikingesporet Coast Half

Hedelands Naturtrail : Ud i naturen

Hedeland. 15. april 2018.

  • Startnr.: 2170
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 12 af 83
  • Placering mænd: 11 af 61
  • Tid: 01:48:00
  • Tempo: 05:07 min/km
  • Hastighed: 11,7 km/t

Løbsoversigt

Vinteren er over. Det er bare med at komme afsted. Ud i naturen, ud i den friske luft. Ud og løbe en tur. I dag løber vi i Hedeland, men først en tur langt tilbage.

I 1890erne blev der oprettet to råstofgrave i det senere Hedeland og et teglværk i Hedehusene. Siden da er der blevet grave en del i området efter råstoffer – og det bliver der stadig.

Senere, i 1960erne da hovedstaden voksede ud mod syd og vest, opstod ideen om at gøre noget ved de mange grusgrave – der ellers så ud til at ville udvikles sig til uorganiserede lossepladser.

De tre kommuner Roskilde, Greve og Høje Tåstrup og amterne Roskilde og København gik sammen i et interessentskab der skulle omdanne de brugte grusgravsarealer til et offentligt rekreativt områder.

Det blev til Hedeland. Et 15 km² stort, grønt område med et kuperet landskab, ideelt til trailløb.
Og i dag skal der løbes. I landskabet. Op ad bakkerne og ned igen. Godt 21 kilometer. Et halvt maraton.

Start og mål er nær Tune Hallerne. Ud over halvmaratondistancen er det muligt at nøjes med 10 eller 4,2 km. Vi der løber længst starter først.

Det er en tåget forårsformiddag. Starten markeres at et tågehorn. Ruten er markeret godt op med små flag, pile og plasticbånd, så det er intet problem at finde vej.

Underlagt er hårdt. Nærmest som frossen jord, men det er lunt og jeg har efterladt løbejakken derhjemme.

Vi start på en grussti, men der er masser af fine singelspor på ruten. Masser af små bakker. Et par steder, når vi er nede i landskabet, er der lidt fugtige. Er man virkelige ihærdig er det muligt at få lidt mudder med hjem.

Det er ikke noget stort løb målt på deltagerantal Selv hvor sporerne er smalle og bevoksningen tæt er plads ikke et problem.

De første omtrent 8 km løber vi på samme rute som 10 km-løberne. Efter at vi har forladt den fælles rute løber vi hovedsageligt nord på. Op mod Roskilde Skibakke. Vi nærmer os skibakken, der er rutens mest udfordrende punkt, men vi drejer af, løber forbi og videre ud på flere festlige singelspor.

Første efter 16 kilometer rammer vi skibakken. Den er meget blød og sumpet i bunden. Nogle imbecile tosser har kørt løjpen op. Det gør det ikke mindre udfordrende at komme op. Halvvejs oppe vælge jeg at begynde at gå. Det gør jeg resten af vejen op. På toppen er der et depot. Snupper en kop rød saft. Så afsted mod mål.

Den sidste del af ruten er ikke specielt udfordrende, jeg kan derfor løbe i et fint tempoet på de sidste kilometer. I mål er der vand, saft, kakao og æbler. Mod et beskedent beløb kan der købes kaffe og kage. Jeg vælger drømmekage.

I mål. Foto: Anders/Victoria, Hedelands Naturtrail


Hedelands Naturtrail

  • Arrangør: Tune IF Trim / FHI Fløng Kondi
  • Land: Danmark
  • Start: Hedeland Naturpark. Tunehøj 7, Tune
  • Distance: halvmaraton, 10, 4,1 km
  • Underlag: skovsti, jord, grus
  • Sko: Salomon S-lab Sense 4 Ultra SG
  • Deltagerantal: 247

Hedelands Naturtrail

Helvede i Nord : En forårsklassiker

Tisvildeleje. 2. april 2018.

  • Startnr.: 379
  • Distance: halvmaraton
  • Placering: 142 af 608
  • Tid: 01:50:35
  • Tempo: 05:14 min/km
  • Hastighed: 11,5 km/t

Løbsoversigt

2. påskedag er der traditionen tro trailløb i Tilvilde Hegn. Her byder foreningerne Nordtrim og Tisvilde Hegn OK velkommen til Helvede i Nord.

Startnumre er sat frem i kasser ved parkeringspladsen for enden af Hovedgaden i Tisvilde. De er alfabetiseret efter fornavn. “Sune” er nummer 679 i rækken af kuvert med løbenummer, tidtagningschip og for nogle en madbillet til en burger på Tisvilde Strandhotel.

Fra nummerudleveringen er der omtrent 500 meter til start- og målområdet der ligger lidt inde mellem træerne.

Selv om vi har ramt april er det vintertemperatur der præget vejret de seneste dage. Temperaturen i dag har dog sneget sig over nul og der er læ mellem træerne.

Vi sendes af sted af tre omgange med tre minutters mellemrum. De hurtige først; de der forventer at løbe på en tid bedre en 01:55. En mellemgruppe og endeligt gruppetto beståede af dem der forventer at bruge mere end to timer og 10 minutter ude i skoven.
Jeg starter bagerst i den forreste gruppe.

Sporene i Tisvilde Hegn er vel befolket. Jeg får ikke lov at løbe alene. Der er altid nogle foran eller bagved. De fleste er gode til at give plads til overhalinger og ind imellem er der nogle bredere skovveje hvor der er god plads.
På stigningerne kan det godt klumpe sammen og det er ikke altid muligt til at give slip når det går nedad. Men sådan må det jo være når der er mange der skal have det sjovt samtidigt.

Efter cirka 18 kilometer rammer vi stranden med sand og vand. Her får vi lov at løbe et par kilometer i forårssolen inden vi igen løber ind mellem træerne til en sidste stejl stigning. Her er der nogle der må give sig og begynde at gå. Men ikke mig. Nu har jeg holdt den løbende hele vejen, så skal jeg ikke til at gå så tæt på mål.
Når først toppen er nået er der ikke langt igen.

Jeg giver arrangement en klar anbefaling. Et festfyrværkeri af en rute med masser af sving, singlespor og små bakker. Jeg kommer helt sikker tilbage til Helvede i Nord.

Løbsrekorderne på halvmaraton er for kvinder 01:30:44 sat af Nina Weiss Madsen (Fjordløberne) i 2006 og for mænd 01:18:32 sat af Dennis Lybæk Nielsen (Runners Corner) i 2007.
I dag blev Julie Pio Kragelund (De friske mødre) den hurtigste kvinde i tiden 01:36:48; hurtigste mand blev Patrick Leese (FIF) i tiden 01:19:45.


Helvede i Nord # 17

  • Arrangør: Nordtrim / Tisvilde Hegn OK
  • Land: Danmark
  • Start: For enden af Hovedgaden, Tisvilde
  • Distance: halvmaraton, 10 km
  • Underlag: skovsti, skovvej, strand
  • Sko: Brooks PureGrit 5
  • Deltagerantal: 1.700

Helvede i Nord

Det første terrænløb i Danmark

Trailløb er blevet populært i de seneste år. Men det er selvfølgelig ikke noget nyt at løbe i terrænet og i mange år har atletikken haft sit cross-løb. Det første danske terrænløb blev arrangeret i 1896 nord for København.

Handelsstandens Gymnastikforening arrangerede sammen med Københavns Fodsports-Forening og Københavns Roklub til det første danske terrænløb: Fortunløbet. Til det første år med en rute der løb fra Fortunen forbi Peter Liep og via Hjortekær tilbage til Fortunen.

Fortunløbet: Foto: Hold-Terrænløbets Historie gennem 25 Aar. KIF, 1920.

Inspiration til løbet kom fra England, hvor cross-country-running var populært. En disciplin der derover kan spores tilbage til 1837.

Handelsstandens Gymnastikforening vurderede ikke at løbet var ikke noget større succes, hvorfor foreningen efterfølgende koncentrerede sig om gymnastik- og svømning som var det foreningen dengang have på deres faste program.

Københavns Fodsports-Forening (i dag kendt som Københavns Idræts Forening) var mere positive og fortsatte med at arrangere Fortunløbet.
Løbet blev voksede og blev et vigtigt indslag på den danske idrætskalender. Løbet overlevede i 42 år og blev altid afholdt tredje søndag i marts.

Det første terrænløb blev afviklet 15. marts 1896 med start klokken ti. Om løbet kan følgende læses i Hold-Terrænløbets Historie gennem 25 Aar af K. Jensen (Kbh., 1920): “K. F. F. udsatte et Vandreskjold, der skulde vindes to Gange, og de 4 Hold à 6 Mænd havde følgende Points: K. F. F. 46, A. I. K. 66, Freja 93 og Handelsstandens Gymnastikforening 95. De 24 Mand løb Distancen i Tider fra 34 Min. 52 Sek. til 57 Min. 11⅖ Sek., et ret godt første Forsøg. Men Tidtagningen var upraktisk, idet der startede 1 Mand fra hvert Hold ad Gangen med 2 Min. Mellemrum mellem hvert Heat. Saaledes at tage Tid for hver enkelt Deltager vilde jo nu forlængst være en praktisk Umulighed, og den blev allerede forladt næste Aar, men den kunde gaa med de 24 Deltagere, blandt hvilke Konkurrencen ikke var videre skarp og formedes sig som en gemytlig Styrkeprøve.”

Det første danske terrænløb. Fra: Festskrift ved Handelsstandens Gymnastikforenings 50 Aars Jubilæum 28. April 1930. HG, 1930, side 59.

Wikipedia: Fortunløbet

Skovløberen : Modstandsfolk på Gyldenløves Høj

Bidstrup Skovene. 3. september 2017.

Resultat

  • Startnr.: 1007
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 17 af 55
  • Placering mænd: 15 af 46
  • Tid: 03:57:33
  • Tempo: 05:38 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 165 bpm

Løbsoversigt

Gyldenløves Høj er 125,5 meter over havoverflader og er Sjællands højeste punkt. På maratonruten til Skovløberen passeres højen 2 gange.

På toppen af højen anlagde Ulrik Gyldenløve i 1600-tallet en kunstig høj. Uden den er den naturlige høj kun 121,3 meter over havoverfladen.

Under besættelsen nedkastede allierede fly våben til modstandsbevægelsen ved Gyldenløves Høj. På toppen af højen er der rejst en mindesten for fire modstandsfolk der døde under besættelsen.

Teksten på mindestenen:
“ERIK BRIAND CLAUSEN / F. 24.1.1901 SKUDT AF TYSKERNE 29.3.1945 / POUL KRISTIANSEN / F. 20.1.1897 DØD I TYSK KONCENTRATIONSLEJR 29.3.1945 / GEORG BROCKHOFF QUISTGAARD / F. 19.2.1915 SKUDT AF TYSKERNE 20.5.1944 / HOLGER SØNDERUP / F. 4.3.1901 DØD I TYSK KONCENTRATIONSLEJR 27.1.1945 / DE GAV DERES LIV I KAMPEN FOR DANMARKS FRIHED”

Tekst på stenens bagside:
“MODTOG VAABEN NEDKASTET AF ALLIEREDE FLYVERE / VED GYLDENLØVESHØJ /// KAMMERATER REJSTE DETTE MINDE”

Frihedsmuseets modstandsdatabase: Erik Briand ClausenPoul KristensenGeorg Brockhoff QuistgaardHolger Sofus Thorstein Sønderup

Vandringsløse Tidende: Bidstrup Skovene – Gyldenløves Høj
Wikipedia [da]: Gyldenløves Høj


Skovløberen # 15

  • Arrangør: Hvalsø Løbeklub og Hvalsø Orienteringsklub
  • Land: Danmark
  • Start: Hvalsø Hallerne
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5 km
  • Underlag: asfalt, grus- og skovvej, jord og græs
  • Sko: Salomon S-lab Sense 4 Ultra SG
  • Deltagerantal: 421

Skovløberen