Regionsløb 2023: Sidste løbsdag i året regionsserie. Opgaven er simpel, 6 gange rundt om Gravlev Sø i Lindenborg Ådal. Så er der til et maraton.
Det er varmt fra morgenen. Der er tidlig start, for de løbere der regner med at bruge mere end 5 timer på dagens maraton. Jeg er fristet til at løbe med, men tænker godt jeg kan kommer igennem på under 5 timer og venter til starten klokken 9.
Vi er i gang med årets sidste Regionsløb. I dag i Region Nordjylland.
Jeg har gemt den hvide singlet til i dag og det er vist meget godt. Under løbsbriefingen er der en der får sagt, at de eneste højdemeter er dem der er op til depotet. Det viser sig, at være en lille løgn, men med Rebild Bakker som nærmeste nabo, må ruten siges at være nærmest flad.
Vi bliver igen forkælet med en fin rute. Underlaget er en blanding af jord, grus og en smule asfalt. Særlig stemningen i skoven i den nordlige ende af rundstrækningen er skøn. Stemningen er helt speciel mellem træerne og her er skygge – hvilket er prisværdigt på en sommerdag som denne. Vi passerer også Ravnekilde, der frister med klar vand.
I skoven.
Dagen i dag er speciel. Ikke kun fordi vi er en del, der løber et maraton for femte dag træk. Birgitte Langballe løber sit maraton nummer 200. Birgitte kan vi altid regne med. Hun arbejder sig gennem løbene i et roligt og stabil tempo og altid med et smil, når vi møder hende på ruten. Tillykke med de 200.
Birgitte i mål på maraton nummer 200.
I morgen venter mandag, en dag på fabrikken med running blues.
Epilog
Samlet bruget jeg 22 timer 21 minutter og 55 sekunder på de 5 maraton (210,975 km) – i snit har jeg brugt 04:28:23 pr. maraton. Hurtigste mand blev Claus Jeslund der løb det 5 maraton på 19:47:56 (03:57:35. pr maraton). Hurtigste kvinde blev Lone Friis der løb i de 5 maraton på 26:08:06.
Jeg blev nummer 6 ud af 21 løbere som løb maraton alle 5 dage. Jeg fik hakket 3 kommuner af på kommunebingopladen: Nyborg kommune, Holstebro kommune og Rebild kommune. Efter turen rundet om Gravlev Sø har jeg rundet de 280 maraton.
De deltagere som løb maraton eller halvmaraton alle 5 dage. Foto: Henrik Birkedal/Maraton Danmark.
Regionsløb 2023: Der er et godt kammeratskab omkring Klub 100 og de løb, der afvikles i Klub 100-miljøet. Men det er nu noget helt særligt til regionsløbene. Jeg ved ikke, om det er fordi det er sommer og vi danskere bare er lidt flinkere i solskin, eller det er fordi vi mødes på tværs af landet, eller det er fordi en god del af deltagerne turnerer samme gennem Danmark i fem dag. Måske lidt det hele.
Stemningen er fin fra morgenstunden. Vi er i Region Midtjylland, ved Stubbergård Sø. Det er en fredet sø, hvor der er en natursti hele vejen rundt. Fra parkeringspladsen hvor vi holder, er der 14 km rundt om Stubbergård Sø, så med et lille bonusløb frem og tilbage på grusvejen ved parkeringspladsen passer det med et maraton.
Det er en fin sti, der er rundt om Stubbergård Sø. Underlaget er helt tørt. Der er nogle småstigninger, der skal bestiges og nogle låger til kvægfolde, der skal forceres. De steder hvor der er potentiale for våde fødder pga. sump eller søvand, er der lagt broer ud, så vi kommer tørskoet gennem løbet. De der bliver våde, er kun dem der frivillige hopper i vandet for at blive kølet ned. Det er en varm dag og der er ikke meget vind.
Det fortælles på egnen, at da de kørte kirkeklokken til Trandum faldt den ned i Stubbergårds Sø og sank til bunds. På højtidsaftener skulle man stadig kunne høre den ringe.
Det er hverken aften eller højtid, så det eneste jeg hører er fuglekvidder – og Solbrud på de sidste 5 kilometer.
Efter 3 rundture omring Stubbergård Sø og 3 gange frem og tilbage på grusvejen ved parkeringspladsen er jeg færdig. Det tager lige lidt tid inden jeg er klar til at få skiftet det svedige løbetøj ud med noget andet. Jeg får taget mig sammen, hvorefter jeg finder en plads i skyggen, hvor jeg sidder og klapper de sidste deltagere i mål. Der bliver lidt væddeløbsstemning i depotet med højlydt heppen og hujen, hvis der er løbere som ankommer samtidig og som kan motiveres til en slutsport.
De foregående dage var det arrangørerne fra Maraton Danmark der stod for ruterne. I dag er det ansvar lagt over til Maria Hummeluhr og Rita Bjerregaard. Tak til dem for et oplevelse der er værd at huske.
— Regionsløb – Midtjylland
Arrangør: Maraton Danmark, Maria Hummeluhr og Rita Bjerregaard
Regionsløb 2023: Vi kommer her alle sammen. Kørende fra øst mod vest – eller den modsatte vej. Det er et af de helt centrale infrastrukturværker i Danmark: Storbæltsbroen. På vestsiden er ankerblokken placeret på halvøen Knudshoved. Det er her vi skal løbe i dag.
Det er en rundtur i infrastruktur. Ud over at vi kommer under Storbæltsbroen på yderspidsen af Knudshoved, løber vi langs Fynske Motorvej/E 20 og Den fynske hovedbane.
På dagens rute er der meget asfalt, men der er også sand og sten ved stranden og lidt grus undervejs.
For skibsfarten var vores fyr engang meget vigtige for sikkerheden på havet. Vi passerer Knudshoved Fyr. Tårnet er 12 meter højt.
Vi kommer også forbi det gamle færgeleje, hvor Storbæltsfærgen sejlede i pendulfart mellem Fyn og Sjælland indtil 1998, hvor den indstillede driften.
Langs stranden.
På første omgang får vi lov at løbe frem og tilbage på Sydmolen. På de resterede 3 omgange springer vi molen over. Det er fint, for der er så rigeligt med meter på den anden side af 42 kilometer.
Der er også natur på ruten. Vi løber rundt om Østre Sø. Østerø Sø er en lidt speciel sø. Den er kun adskilt fra Storebælt med en lav strandvold og oversvømmes ind i mellem. Derfor svinger saltindholdet i søen. I området omkring Østre Sø yngler vade- og andefugle.
Kodak moment.
“Halvøen Knudshoved strækker sig ud i Storebælt fra Nyborg og danner den nordlige afgrænsning af Nyborg Fjord. Området bestod tidligere af moræneøer, som strandvoldsdannelser gradvis har forbundet med hinanden og det fynske fastland. Mod syd afsluttes halvøen af et krumoddekompleks, der yder læ for den lille naturhavn Slipshavn.” (citat: Trap Danmark : Bind 18 : Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg. Trap Danmark / Gad, 2021.)
Moletur retur.
En bonde på Nyborg-egnen menes at vide, at når en kylling eller ælling kommer ud af ægget, skal de hurtigt muligt puttes gennem et bukseben eller et afklippet strømpeskaft (gad vide om et kompressionsrør kan bruges). Gøres det, kan rovfugle slet ikke se dem!
Regionsløb 2023: Så er sommeren kommet lidt igen. Der er pletvis sol, da vi ankommer til Kongskilde Naturcenter i Sorø Kommune. I dag skal vi løbe i Region Sjælland.
Vi er her i god tid, så jeg bliver plantet med et beachflag, der er sat fast på et hegn med ét stykke gaffa. Tydeligvis ikke nok til at holde flaget. Mette har fundet en ny rulle, men Ulrik insisterer på at få sat pantposer og affaldsposer fast med gaffa på depotbordet. Så gå tiden da med det.
Sukkervand.
Med tålmodighed når man meget og til sidst bliver beachflaget sat ordentlig fast og jeg slipper fri. Tids nok til at gøre løbevest klar til løbet.
Det bliver tid til morgenmøde med information om dagens rute og fællesfoto. Og så får vi lov at komme af sted. David løber forrest og sætter markeringen. Godt at han er en af de hurtige.
Det er en rute med lidt højdemeter og masser af græs.
Vi løber i landskabet nord for Tystrup Sø. Det går sjælden lige ud og underlaget skifter mellem græs, jord, grus og asfalt. Det er en flot rute og vi kommer forbi mange spændende steder, bland andet Det Urgamle Overdrev og Frederikskilde Langdysse.
“Overdrev er en kulturhistorisk betegnelse for en bestemt type græsland. Overdrev kendes på det korte plantedække med græs og blomster og en mangfoldighed af sommerfugle og biller” står der på en infotavle ved Det Urgamle Overdrev.
Flere steder passerede vi gennem dyrefolde.
Frederikskilde Langdysse er en fredet langdysse fra bondestanalderen, opført ca. 3.600 f.v.t. Anlægget er 27 meter langt og 10 meter bredt.
Rundstrækningen vi løber på er et kvartmaraton. Vi møder både kvæg og vilde heste på turen.
Jeg skal fire gange rundt. De tre første runder går fint, men så møder jeg Kaptajn Tungben og så bliver de sidste 10 km noget sløve. Med 600+ højdemeter i går og 700+ højdemeter i dag, er det måske ikke så underligt.
På den sidste del af rundstrækningen var det lidt sumpet, men det mærkede vi ikke noget til.
Der er naturligvis en flok løbere, som allerede er færdig. De sidder i depotet og hygger, imens jeg løber i mål. Jeg skifter tøj og slutter mig til flokken.
Vi klapper af de øvrige deltagere, efterhånden som de kommer i mål. Det er egentlig lidt synd, at der ikke er nogle til at klappe af de hurtigste, der kommer først.
Regionsløb 2023: For tredje gang deltager Mette og jeg i serieløbet Regionsløb. Som navnet indikerer er det et løb i hver af landet regioner. 5 dage. 5 regioner. Deltagerne har skrevet sig op til at halvmaraton eller et maraton. Jeg snupper 5 maraton.
De foregående 2 år har der været start på det første løb i Nordjylland og det sidste løb er afviklet i Hovedstadsregionen. Det har været dejligt for os, for så har vi ikke haft så langt hjem efter det sidste løb. I år er der bytte om på rækkefølgen. Start er i Gladsaxe, så vi starter hjemme og slutter i det nordlige Jylland med et løb ved Rebild – og en lang biltur hjem. Men en dag af gangen.
Morgenmøde.
I dag starter vi ved Bagsværd Sø i den nordlige ende af Gladsaxe kommune. Vi skal løb i skovene mellem Bagsværd Sø og Furesø. Men først skal vi hamstre i depotet. Det bliver til en sodavand, en banan og en lille pose Pepito.
David og Henrik fortæller lidt om dagens arrangement og ruten vi skal løbe. Den er markeret og det er jo godt, for så farer vi ikke vild.
Grønt er sundt.
Rundt og vend
Vi starter tæt på Danmarks Nationale Rostadion på Bagsværd sø. I dag er der stille på søen, men her kan være hektisk med både eliteroer og motionister på vandet.
Efter fællesfoto bliver vi sendt afsted. Underlaget er en blanding af grusvej og skovveje. Ved bådudlejningen på Frederiksdalsvej rammer vi et kort stykke med asfalt.
En enkelt forhindring på ruten.
Ruten fortsætter mod Furesø og her har Henrik, der er ansvarlig for dagens rute, fundet et vældigt fint spor langs søen. Vi løber først lidt oppe i landskabet med kik til søen mellem træerne og senere nede ved vandet – helt tæt på søbredden. Under løbsbriefingen tidligere fik vi oplyst, at Furesø er Danmarks dybeste sø. På det dybeste sted er der 37,7 meter til bunden.
Vi fortsætter og forlader søen og løber tilbage mod depotet. Det smalle spor bliver til skovvej, der bliver til grusvej, som til sidst ender som asfaltvej. Så er vi rundt. På anden omgang løber vi den modsatte vej rundt. Det giver en masse hyggelige hils og gensidige opmuntringer.
Som udpræget b-menneske er jeg ikke fan af tidlig start – og ja, i min bog er start klokken 08:00 tidligt. Men i dag er det okay, for Kim Henningsen der arrangerer løbet, skal første løbe et maraton og derefter et halvmaraton. I mellem løbene skal der være tid til fest. Mere om det senere.
Jeg har brugt en god del af morgenen på, at diskutere påklædning med mig selv. Vejret er omskifteligt. Der er lidt sol, så er der lidt gråvejr. Solen kommer igen. En sky glider for og så drypper det lidt fra oven.
Jeg er endt i en singlet, med et par løse ærmer i løbevesten. Kim holder løbsbriefing og fortæller, at han har lavet en flad rute, der er markeret med pile på jorden – i hvert tilfælde en del af vejen. Hans kridtspray slap op. På den sidste del skal vi kigge efter grønne flag.
Friske ben på første omgang.
Fællesfoto og så af sted. Vi starter på parkeringspladsen udenfor Ballerup Atletik Stadion. Herfra løber vi ad Harrestupstien. Vi løber i det grønne område mellem Harrestrupvej og Marbækvej. Og der er et cirkustelt. Det er DRs Cirkus Summarum, der har slået teltpælene i jorden i Ballerup. Jeg sender en venlig tanke til Mads Geertsen, imens vi løber rundt om cirkuspladsen.
Vi løber hele vejen rundt og rammer grusstien ved Træsamlingen i Harrestrup Ådal. Her er potentiale for modløb og hej-hilsner senere, når feltet er mere spredt.
En fin rute med masser af grønt for øjnene.
Vi løber bagom golfbanen, forbi legepladsen Haren i Ådalen, syd om Svanesøen, under Motorring 4 og her kommer en stor overraskelse. En bakke. Dragebjerget. Det er nu ikke fordi bakken er særlig stort, men når nu løbsarrangøren havde sagt en flad rute, falder der en del kommentar, imens vi nærmere os bakken.
Efter bakketuren løber vi tilbage under Motorring 4, nord om Svanesøen og videre hen over lidt af golfbanen. Så er vi tilbage ved depotet.
Udsigt fra bakken på den flade rute.
Festen
Jeg løber rundt igen, igen, igen og igen. Seks gange i alt, så er der til et maraton. Tørt tøj og slush ice gør godt. Nu starter festen – først med hygge imens vi venter på hovedpersonerne. Der er god tid til røverhistorier fra livet i løbesko.
Der bliver fundet champagneflasker frem. Den første der får et champagnebad er Rikke Cebula, der i dag løber sit maraton nummer 200.
Mere ventetid. Kaffetid og flere røverhistorier. Dagens anden hædersperson er på vej. Nye champagneflasker og et bad til Susanne Wildt, der løber sit maraton nummer 200.
Cirkus Summarum.
Ikke længe efter kommer dagens hovedperson, løbets arrangører Kim Henningsen der løber sit maraton nummer 100! De første hundrede er noget ganske særligt og Kim får dagens største champagnebad.
Efter at de tre jubilarer er i mål, er der kaffe og kage. Gaver og fine taler – flere røverhistorier. Det ender med at det blive en af de dage, hvor kalorieindtaget er en del større end kalorieforbrændingen.
Kim i champagnebad.
De løse ærmer fik jeg ikke brug for. Og vi tager hjem inden Kim starter dagens 2. løb. Et halvmaraton. Kims nummer 200.
I dag var jeg omkring Rebæk Søpark på grænsen mellem Brøndby og Hvidovre kommuner. Det var den sidste vej jeg manglede for at få gennemløbet alle veje i Brøndby kommune.
Brøndby kommune er en god blanding af alt muligt. Brøndby er beton. Velkendt er Brøndby Strands højhuse, men også Brøndby Nord byder på bestandige betonblokke.
Der er landsbyidyl i Brøndbyøster og Brøndbyvester. Kolonihaver i stor mængder, hvor de runde haver i Brøndby Haveby er de mest berømt. Her er Brøndbyskoven og den nye Bakkeskov. Vestvolden bidrager med befæstningshistorie og gode spor til trailløberne.
Brøndby Strand.
Brøndby kommune er også industriområdet. Priorparken er ikke Vestegnen mest spændende lokalitet. Den dag jeg løb Priorparken rundt, vidste jeg heldigvis ikke, det var det jeg skulle. Priorparken er et lukket område med portvagt og det hele. Portvagten lod han mig løbe ind på området. Det første kvarter gik med at være glad for den venlige portvagt. Resten med at få det overstået.
Priorparken er opkaldt efter ingeniøren H. P. Prior, der i 1891 grundlagde virksomheden Nordisk Elektrisk Ledningstraad- og Kabelfabrik i København – i dag NKT.
Brøndby er en ægte Vestegnskommune og som en sådan gennemskæres den af motorveje og jernbaner. Her er Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen og Motorring 3. Der er Roskildebanen og den nye København-Køge-Ringsted-banen.
There are 314,0 streets in Brøndby Kommune, totaling 213,22 kilometers. Your first activity to complete a street in Brøndby Kommune was on July 1, 2012. It took a total of 135 activities to finish, totaling 2.405,8 kilometers. (citat: CityStrides)
Jeg har selv boet en kort periode i et rækkehus i Brøndby Strand. Et udmærket sted at leve. Det er lige ud til Strandparken, med alt det den har at tilbyde. I Brøndby Strand er nogle af de ikoniske højhuse revet ned. Det giver anledning til fornyelse ikke kun nye boligblokke, men visionen er også en nyt bycentrum. Det er tiltrængt.
At løbe alle vejen i Brøndby kommune er en varieret oplevelse. De forskelle dele af kommunen byder på forskellige oplevelser. Nogle steder er lidt kedelige. Der er dejlige grønne pletter. Gemt kunst mellem boligblokkene i Brøndby Strand. Villaveje og Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard (tidligere Brøndbyvester Boulevard) der forbinder Brøndby Strand med Brøndbyvester og -øster.
“I den tæt bebyggede Brøndby Kommune skjuler bebyggelse og infrastruktur meget af det landskab, som blev formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. Landskabet er en del af den frugtbare moræneslette, som kendetegner trekantområdet Heden eller Hedeboegnen mellem København, Roskilde og Køge.” (citat: Trap Danmark : Bind 31 : Brøndby, Hvidovre, Tårnby, Dragør, Bornholm. Trap Danmark / Gad, 2019.)
Lidt tal
Der bor 37.128 mennesker i Brøndby kommune i 2023. Der er en stigning på 2.038 siden 2020. Til sammenligning bor der 653.664 mennesker i Københavns kommune og 54.159 i Hillerød kommune (2023). Andelen af 80+ årige i Brøndby kommune er 4,9%, hvilket er noget højere end ungdomskommunen København, hvor andelen af 80+ årige er 2,2% (2023).
Hovsa Bodega, klassisk Brøndby-værtshus.
Brøndby kommune er med 21 km² ikke en af landets store kommune. Men i forhold til naboen Vallenbæk der dækker beskedne 9,50 km² er den stor. Begge bliver dog gangske små sammenlignet med Ringkøbing-Skjern kommune med et areal på 1.473,50 km².
Som en del af Storkøbenhavn, er det naturligt at befolkningsandelen i bymæssig bebyggelse er høj i Brøndby kommune. Den er da også på 99,8%. Til sammenligning er den 91% i Hillerød kommune (2022).
En god del af beboerne i Brøndby bor i almennyttige boliger og denne boligtypes andel i kommunen er 62,5%.
Trine Dydensborg fra Kerteminde havde taget turen til Nordsjælland for at løbe et maraton. Det havde hun for at få hakket Gribskov Kommune af på kommunebingopladen – og dermed afsluttet sit projekt med at løbe et maraton i hver kommune i Danmark. 98 kommuner. 98 maraton. En flot præstation som kun få har gennemført før Trine. Stort tillykke.
Salomon Speedcross 6.
Skoene er klar til Cold Hawaii Ultra, så mangler jeg bare formen.
Sidste lørdag var jeg til bryllup på Vestegnen. Det var et par gode løbevenner, der i kærlighed til hinanden gav hinanden en lille del af deres frihed. En smuk gestus, der formelt blev iscenesat hos brudens forældre med efterfølgende fest på Sengeløse Kro. Det var en meget smuk dag, med masser af kærlighed.
Jeg har engang været gift. Der fandt den borgerlige vielse sted i et blomsterbed i en baggård til en medborgerhus i København. Tiden gik og så blev jeg også skilt. Omkring 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse. Nu har jeg taget én for statistikken, så det behøver Betina og Henrik ikke.
Langt ude i skoven
Søndag var jeg træt, lidt alkohol og få timers søvn mærkes. Det lykkedes mig, at overvinde søndagssløvsindet og komme ud i Gadevang Skov og tilbagelægge knap 20 km uden alt for mange myggestik.
Esrum Sø.
Træningsindsatsen mandag bestod ellers af kropsvedligeholdelse á en times pilates suppleret af en løbebåndsløbetur på 5 km. Tirsdag var jeg i den nordlige ende af Gribskov, hvor jeg startede med at gennemløbe runden til sh løbs løb søndag, fandt en fin grillplads og et lidt skjult fugletårn.
Torsdag løb jeg til Ny Hammershol,t hvor jeg manglede Bæverdalen i min CityStrides-gadesamling og fredag morgen blev det til en kort morgentur rundt om Favrholm.
Metal up your …
Med et bryllup sidste lørdag, kan du nok godt regne ud, at jeg ikke var på Copenhell i år. Lige nu debatterer jeg med mig selv, om jeg skal af sted næste år. Det er lidt som om at kvantiteten vokser år for år, mens kvaliteten går den anden vej. Jeg har en klar fornemmelse af, at jo flere “bløde”/bredde heavy metal-bans der kommer på plakaten, jo flere Brian-typer kommer der også – og så ryger lidt af tolerancen. På den anden side er mange gode venner og bekendte på festivalen – det er selvklart et plus.
I 1906 blev Kvindelig Idrætsforening dannet efter uenigheder i Københavns kvindelige Gymnastikforening, men først et hurtig smut forbi det ugymnastiske Østerbro.
I starten af 1900-tallet var Østerbro en ugymnastisk bydel, hvor der ikke fandtes et gymnastikhold for kvinder. Kvinderne i Kvindelig Idrætsforening satte sig for at ændre på dette, men de havde ikke midler til annoncer og anden reklame.
Gymnastik på taget.
Små 20 medlemmer påtog sig at dele programmer ud – derude på det ugymnastiske Østerbro. Gaderne blev fordelt og så gik det op og ned ad de mange trapper. Tusinder af programmer blev uddelt. Lønnen for sliddet var en fælles besøg hos kvarteret bedste konditor. Kalorieregnskabet skal jo holdes i plus.
Gennem en årrække var programrunddelingen på Østerbro en fast tradition i foreningen. Da det endeligt lykkedes at oprette et godt hold i bydelen faldt den bort og medlemmer glippede den årlige trappetræning.
Anekdoten om programuddeling på Østerbro stammer fra bogen Blade af Kvindelig Idrætsforenings Historie udgivet i anledning af Kvindelig Idrætsforenings (KI) 10 års jubilæum i 1916.
Et brud
I jubilæumsskriftet fortælles der også om KIs tilblivelse. Foreningen opstod efter et brud med Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG), hvor et mindretal havde kæmpet for “de viderekomne Holds gennem alle Aar hævdvundne Ret til selv at vælge deres Leder”, som Ester Schrøder skriver i jubilæumsskriftet.
De havde argumenteret godt for deres sag på KKGs generalforsamling. Der dannede sig et flertal på generalforsamlingen for at fastholder holdenes ret til vælge leder og der var et flertal blandt de fremmødte. Men der kom en stak skriftlige fuldmagter på bordet fra medlemmer der ikke var tilstede. Flertallet var væk.
“Saa alvorligt tog “de tretten” det, at de følte det, som var de sat ud af en Forening og et Arbejde, de havde holdt meget af og allerede havde viet mange Kræfter. Men fortsætte under de forandrede Vilkaar, derom kunde der ikke være Tale.” (citat: Blade af Kvindelig Idrætsforenings Historie, side 5)
Gymnastik på taget.
I et jubilæumsskrift for Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG) fremstilles stridspunktet anderledes: “Det har forøvrigt aldrig været Foreningens [KKG] Ønske at stile imod at vinde Pris ved offentlige Opvisninger, da deri en saadan Higen kan ligge en Fare for Overanstrengelse særlig for Kvinder, hvis Iver og Ærgerrighed let driver dem længere frem, end deres Kræfter rækker. Dette Syn paa Foreningens Maal har dog ikke sejret uden Brydninger. En Følge af disse var Oprettelsen af “Kvindelig Idrætsforening” Aar 1906. Den stiftedes af Medlemmer, som mente at kunne naa videre frem under andre Rammer”. (citat: Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911, side 13-14)
Her fremstille det ikke som en konflikt om valg af ledere på de erfarne hold, men et spørgsmål om fastholde en asketisk amatørisme hvor man ikke stillede efter sejre og hæder.
I forbindelse med bogen Den kvindelige Kvinde har Anne Lykke Poulsen skrevet om Kvindelig Idrætsforenings brud med Københavns kvindelige Gymnastikforening.
I de første år af KKG levetid var der ingen nævneværdige stridigheder. Men da Aage Budtz-Jørgensen overtog træningen af foreningens seniorhold, viste det sig, at hans syn på kvindegymnastik ikke var i overensstemmelse med foreningens opfattelse af legitim kvindegymnastik.
Aage Budtz-Jørgensen fik dog lov at oprette et elitehold der trænede tre gange ugentligt. Fra begyndelsen var der modstand overfor projektet i dele af bestyrelsen. I protest mod eliteholdet gymnastik der var for kraftig og mandspræget trak K. S. A. Præstegaard sig som formand ved generalforsamlingen i 1902.
I 1904-1905 diskuterede KKGs bestyrelse eliteholdets forhold og om det skulle nedlægges. Der blev nedsat et udvalg. Udvalget kom med et forslag til nye love gældende lukkede hold. Forslaget blev vedtaget i september, men det stoppede ikke uenighederne i foreningen.
I december samme år, blev der afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger hvor uenigheden igen kom til udtryk. To støtter til Aage Budtz-Jørgensen hold forlod KKGs bestyrelse og et nyt udvalg blev nedsat. Udvalgets mål var at reformulere de nye love og dets flertal havde et ønske om at nedlægge holdet.
Hvile på taget.
“Konflikten kulminerede på en generalforsamling den 21. maj 1906, hvor der blev stemt om, hvorvidt eliteholdet havde ret til selv at vælge en leder. I første omgang blev der kun stemt blandt de fremmødte. Aage Budtz-Jørgensen og hans tilhængere vandt afstemningen. Derefter blev der gennemført en anden afstemning, som inddrog fuldmagter fra fraværende aktive og passive medlemmer. Aage Budtz-Jørgensens tilhængere fandt den anden afstemning uretfærdig og manipulerende.” (citat: Den kvindelige Kvinde af Anne Lykke Poulsen, side 95)
Den anden afstemning gik mod eliteholdet. Aage Budtz-Jørgensens tilhængere forlod efterfølgende generalforsamlingen gik op i “a Porta” på Gammel Torv. Stemningen var tung, men skiftede da tanken om at stifte en ny forening opstod.
De erfarnes holds ret til selv at vælge leder, var det konkrete udtryk for elitesholdets stræben efter at dygtiggøre sig.
Mest om løb og hvad jeg oplever når jeg løber. Lidt om historie, fornøjelser og diverse.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.
