Kategoriarkiv: Historie

To rundhøj i Store Dyrehave

Store Dyrehave ved Hillerød er mest kendt for sit parforcejagtlandskabet med de otte veje der mødes i midten i en stjerneform. Skoven gemmer også to rundhøje fra oldtiden.

Den ene rundhøj ligger ved Skovdam tæt på Isterødvej. Der går en sti tæt forbi højen, men det kræver at du forlader de brede skovveje at finde højen.

Den anden rundhøj ligger i modsatte side af skoven. Tæt ved det sted hvor Tovej rammer Københavnsvej. Den anden rundhøj er ikke så tydelig i landskabet. Jeg havde næppe spottet den i skoven kuperede terræn, hvis ikke jeg vidste højen var der.
Google Maps: 55°54’32.6″N 12°20’50.3″Ø

Oldtidsminder i Ølstykke Stationsby

I Ølstykke Stationsby er der tre gravhøje, den ene med en flot jættestue. De ligger alle tre i gåafstand fra S-togstationen.

Hængehøj

Rundhøj ved biblioteket på Rådhus Allé. Rundhøjen er ikke udgravet og er derfor ikke nærmere dateret end oldtiden.

Ved højen er der opsat en genforeningssten med teksten “SØNDERJYLLAND 1864 1920”. Højen ligger på en bakke omgivet af træer og krat. En trappe fører fra vejen op til højen og genforeningsstenen. Stenen blev afsløret på Genforeningsdagen 1920 og er opsat på initiativ fra Ølstykke Sangforening.

Rundhøj på Ørnebjerg

Den næste gravhøj stå også på en bakken, kaldet Ørnebjerg. Du finder den ved Udlejre Kirke.

“Paa Fladen af en høi, beplantet Banke: “Ørnebjerg” med brat Affald til alle Sider ligger en smukt rundet Høi, omtrent 50 Fod i Tværmaal og 6-8 Fod høi. Paa Resten af Bankens Flade ligger en Del store Sten. Paa de runde Sandbanker østlig for Ørnebjerg mindedes man ikke, at der havde ligget Høie.”
(citat: Nationalmuseet, 1875)

Harpagers Høj

Den tredje rundhøj ligger ved Ahornvej. Rundhøjen rummer en imponerende jættestue med 13 bæresten og 3 dæksten samt en gang ind/ud. Højen er omtrent 22 meter i diameter. Rundhøjen blev udgravet i 1834.

Harpagers Høj / Stuehøj blev restaureret af Nationalmuseet i 2006. Under arbejdet fandt man en flintøkse og to flintdolke fra bondestenalderen. Der dukkede også en ragekniv fra bronzealderen frem.

Harpagers Høj er brugt til begravelse af områdets stormænd igennem en lang periode.

Af oldtidsminderne i Brødeskov

Brødeskov er en lille, hyggelig skov syd for Hillerød – øst for Nørre Herlev. I skoven er der flere gravhøje fra oldtiden, hvoraf nogle er seværdige.

Pughøj

Pughøj er en velbevaret og flot rundhøj. Højen har givet navn til den nærliggende Pughøjvej. Højen er ikke udgravet, men er formentlig fra bronzealderen.

“Puge” er et gammeldansk ord for overnaturlige væsner. Ifølge lokal overtro bor en nisse i højen.

Dysse i skoven

Lige udenfor indhegningen til Brødeskov Kaserne ved Lundsbjergvej ligger en rundhøj med en smuk dysse. Anlægget er dateret til stenalderen.

I den store dæksten er der en øst-vest-vendt rille.

Inde i skoven

Imellem Pughøj og dyssen ved kaserne findes tre fine rundhøje.

Nord for Holtevej ligger en halvanden meter høj rundhøj med en lavning i top.

Nær t-krydset hvor Mosevej rammer Holtevej findes en rundhøj med en stor sten på toppen.

Ved Mosevej står en to meter høj rundhøj. Højen har et større gravet hul i den ene side.

Ved Hestehavevej

Vest for Hestehavevej findes en rundhøj. Den er ikke stor, men rager omtrent et meter op over terrænet. Højen er synlig fra vejen.

Ved Brødeskovvej

Hvor Mosevej møder Brødeskovvej ligger en klejn rundhøj. Højen raver knap en meter op og synes ikke at så meget.
Google Maps: 55°53’36.6″N 12°18’12.5″Ø

Ikke langt derfra, men på modsatte side af Brødeskovvej ligger en sløjfet stengrav med spredte sten.

Oldtidshøje i Freerslev Hegn

I Freerslev Hegn vest for Hillerød er en en rund høj og to langhøje. Den ene er et besøg værd.

Tæt ved t-krydset hvor Mellemkysevej rammer Brændevej ligger en seværdige langhøj med flere store randsten.

Længere mod syd i Snævret findes en rundhøj og langhøj. Rundhøjen er knap synlig i landskabet mens langhøjen er nemmere at lokalisere, da der er nogle spredte randsten.
Google Maps (rundhøjen): 55°54’27.6″N 12°12’56.8″Ø

De to langhøje er fra stenalderen, mens rundhøjen blot er dateret til engang i oldtiden.

Kongedyssen

To flotte dysser i den nordligste udkant af Tokkekøb Hegn tæt på Kirkelte, i gåafstand fra parkeringspladsen ved Frederik 7. Vej. Kongedyssen kaldes også Dæmpegårdsdyssen.

Gravmonument fra tidlige bondestenalder. En 45 meter lang og 9 meter bred langhøj med 2 dysser og 51 randsten.

I 1859 foretog Frederiks 7.’s livskytte H. C. Jørgensen en udgravning af den mindste gravkammer – dog uden at finde andet end end enkelte mennesketand.

“På marken vest for gården [Dæmpegård] ligger Dæmpegårdsdyssen eller Kongedyssen som den også kaldes, et 4000 årigt gravsted, opført i den yngre stenalder. Det er en stenomsat langdysse med to gravkamre – for så vidt ligner den mange andre dysser her i landet, men ved sin beliggenhed i skovrydningen indtager den en særstilling. Men sine finbladede birketræer er den en yndefuld majestæt i kanten af den skovkransede ager, og den kønne gule bindingsværksgård er en hyggelig gammel nabo.”
(citat: “Dyssen ved Dæmpegården i Tokkekøb Hegn” af Elise Thorvildsen i: Kultur og folkeminder, årg. 17, 1965.)

3 runesten i Jægerspris

I Jægerspris Slotspark står tre runesten. De er blandt de ældste i landet. Oprindeligt stod runestenene på Fyn, men nu er de at finde ved grevinde Danners gravhøj.

Flemløse-stenen 1

Stenen blev iflg. håndskriftet Fynske Antiquiteter 1606 flyttet til Flemløse kirkegård af sognepræst Thomas Nafnsen, der var sognepræst i Flemøse (Flemløse) 1553-1598 fra en høj “tvært over for Lammemose have”. Stenen blev siden kløvet og indsat i kirkegårdsmuren, men udtaget af Frederik VII i 1842 og ført til Frederiksgave senere i 1854 til Jægerspris. Stenen blev fredet i 1982.

Teksten på stenen: “Efter Roulv står denne sten. Han var {nuRa}-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede (ristede).”

“Gode” i runeteksten er afledt af ordet gud (om hedenske guder). Det er uklart, om goden har været en religiøs eller verdslig titel.

Danske Runeindskrifter: Flemløse-sten 1

Flemløse-stenen 2

Runestenen er fundet i Flemløse på Fyn ca. 1840. Runestenen kaldes også Voldtofte-stenen fordi den i omtrent 1840 blev fundet foran porten til gården Voldtofte.

Teksten på stenen: Roulv sis.

Betydningen af “sis” kendes ikke.

Danske Runeindskrifter: Titel: Flemløse-sten 2

Sønderby-stenen

Runesten fundet i et gærde i 1809, derefter glemt og genrundet i 1841 og flyttet til Frederiksgave i 1842 og derfra til Jægerspris.

Betydningen af runerne, ᚦᚾᚢᚱᛁᛡᚦ, kendes ikke. Måske er det et personnavn.

Danske Runeindskrifter: Sønderby-sten

Rundkørselsrundhøj

Korshøj: I udkanten af Rantzausminde findes en rundhøj, hvorom der er anlagt en rundkørsel.

Det er Danmarks eneste gravhøj der står midt i en rundkørsel. Stentrappen på højen er anlagt sidst i 1940’erne.

Højen er ikke udgravet, men ud fra dens form og størrelse tyder det på, at den er fra ældre bronzealder.

I 1943 noterede Nationalmuseet at: “Gravhøjen beskadiget ved, at et ridehold fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup har redet op over den. Klage fra privatperson modtaget via Danmarks Naturfredningsforening. Sagen påtalt over for højskolen.”

Danmarks oldtid

Det var den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen (1788 – 1865), der opdelte oldtiden i sten-, bronze- og jernalder. Denne simple model med udgangspunkt i råmaterialet til de skærende redskaber, er siden udbygget og fininddelt. I dag ser den nogenlunde ud som nedenfor.

— Stenalderen: 13000 – 1700 f.v.t.
—- Jægerstenalderen: 13000 – 4000 f.v.t.
—— Kongemosekulturen: 6800 – 5400 f.v.t.
—— Ertebøllekulturen: 5400 – 4000 f.v.t.
—- Bondestenalderen: 4000 – 1700 f.v.t.
—— Tragtbægerkulturen: 4000 – 2800 f.v.t.
—— Enkeltgravskulturen: 2800 – 2400 f.v.t.
—— Dolktid: 2400 – 1700 f.v.t.
— Bronzealderen: 1700 – 500 f.v.t.
—- Ældre bronzealder: 1700 – 1100 f.v.t.
—- Yngre bronzealder: 1100 – 500 f.v.t.
— Jernalderen: 500 f.v.t. – 1050 e.v.t
—- Ældre jernalder: 500 f.v.t. – 400 e.v.t.
—— Førromersk jernalder 500 f.v.t. – 0
—— Romersk jernalder 0 – 400 e.v.t.
—- Yngre jernalder 400 – 1050 e.v.t.
—— Germansk jernalder 400 – 750 e.v.t.
—— Vikingetid (Stålalderen) 750 – 1050 e.v.t.

Oldtiden – fra mennesket komme til det der i dag kaldes Danmark og til slutningen af vikingetiden – strækker sig over Danmarkshistoriens længste periode – fra 13000 f.v.t til 1050 e.v.t.

Der er ingen skriftlige kilder fra størstedelen af oldtiden. Beskrivelser af de nordiske folk dukker op i skriftlige kilde i de sidste århundrede af oldtiden.

Vikingetiden er på grænsen til historiske tid hvor begivenheder kendes gennem troværdige skriftlige kilder.

Det meste vi ved om oldtiden ved vi på grund af arkæologerne arbejde.

Links:
Danmarkshistorien.dk: Oldtid, indtil ca. 800
Danmarkshistorien.dk: Vikingetiden, ca. 800-1050
Nationalmuseet: Oldtid (indtil år 1050)

Knoldsborgjættestuerne

Ved Knoldsborg på Horne Land står tre blotlagte jættestuer fra bondestenalderen. To af jættestuer er tilgængelig, men da alle tre ligger på privat grund er der ikke adgang til den tredje jættestue.

Jættestuen længst om vest er ca 7,5 x 7.5 meter og er sat af otte bæresten med tre dæksten.

Den nordligste jættestue består af to bæresten og en dæksten.

Tæt ved jættestuerne fra oldtiden, er der en moderne dysse. Den er sat på den højeste bakke af Knoldsborgs ejer og hans far i 1989. Dyssen kan ses på lang afstand.