Kategoriarkiv: Historie

Historien om Den spanske syge

Den spanske syge var en influenzapandemi, der brød du mens 1. Verdenskrig nærmede sig slutning. I årene 1918-1920 døde op mod 50 millioner mennesker. Hans Trier har skrevet en bog om pandemi i Danmark.

Bogen hedder Angst og engle med undertitlen Den spanske syge i Danmark. Den udkom i 2018.

Jeg læser Angst og engle mens jeg er sygemeldt. Jeg havde været syg i en uges tid og venter på svar på corona-test nummer to. Der, hvis den er negativ, er den min billet til en konsultation med min læge.

Forfatteren Hans Trier er tidligere embedslæge. Blandt kilderne inddrager han beretninger fra patienter, deres pårørende og personale. Læseren oplever Den spanske syges rædsler både fra folkets side og fra lægernes og presses synsvinkel.

De mange erindringsglimt fra land og by giver et levende billede at de strabadser almindelige mennesker gennemlevede. Angsten for døden var nærværende.

Det er omtrent 100 år siden Den spanske syge hærgede i Danmark – det med mange døde til følge. Det var en anden pandemi end den corona-pandemi vi er ramt af nu.

Diskussionen om hvordan man skulle undgår smittespredning kan godt kunne minde lidt om den vi har i dag. Men videnskaben et helt andet sted nu. Bare det var vi ved hvad der er årsagen og at vi indenfor en overskuelige fremtid vil finde i vaccine, er en grundlæggende forskel.

Dengang var Bispebjerg Hospital nyt og moderne. Fattigdommen var udbredt. Rindende vand og varme i boligen var ingen selvfølgelighed. Det er god grund til, at værdsætte den velfærd og særligt det velfungerende sundhedsystem mellemliggende generationer har kæmpet sig til.

Den spanske syge kræve omtrent 18.000 liv i Danmark.

Jeg har fået svar på min anden corona-test. Den er negativ. Jeg kan går ned til lægen og få noget virksom medicin. I morgen er jeg klar igen.

Trier, Hans
Angst og engle : Den spanske syge i Danmark. Gad, 2018. ISBN: 978-87-12-05682-9. DK5: 61.612

Vikingernes historie

Vikingerne dukker op og angriber klostret på øen Lindisfarne i 793 og så forsvinder de ud af historien igen med kristendom indtog i Skandinavien. Det er sådan det oftest ser ud i beskrivelserne af vikingetiden. Men der er en historie om tiden inden 793 som er vigtig for forståelsen af vikingerne agerende. Den fortæller Jeanette Varberg.

Vikingerne står på skuldrene af Nordens oldtidsmennesker og deres kultur og religion. Vikingetiden opstår i et uroligt Europa hvor den dominerende magt, Romerriget, er gået i opløsning og har efterladt et kontinent præget af folkevandringer og med et ideologisk pres fra den monoteistiske hvidekrist-religion. Jeanette Varberg formidler på fornemmeste vis historien før vikingerne og beskriver den virkelighed beboerne i Europa levede i.

Der er masser af eksempler på krigere fra Skandinavien der drager ud i Europa inden 793. Det være sig om lejesoldater eller på togter. I 400-tallet invaderede jyder, sakser og anglere f.eks. de britiske øer. Jeanette Varberg har gravet mange eksempler frem.

I slutningen af jernalderen er der flere stærke krigerkonger i Skandinavien. I Uppsala sad sveerne på magten og fra Sjælland dominerede danerne det sydligste Skandinavien. Arkæologiske udgravninger ved Lejre har givet en historiske bundklang til sagnkongerne Skjoldungerne, der alle var efterkommere fra kong Skjold – der var søn af alfaderen Odin.

Arabiske sølvmønter, handel og skibenes teknologiske udvikling var afgørende for skandinavernes succes under omkring overgangen fra jernalder til vikingetiden.

Vikingetidens plyndringer – at gå i viking – sættes ind i en geopolitisk rammer. Det giver meninger i kampen mellem hedningerne mod nord og Karl den Stores kristen imperium.

Vikingetiden

Der findes en del fremstillinger af vikingetiden fra angrebet fra Lindisfarne og frem til vikingetiden bliver til middelalder – hvor vikingetogter bliver til korstoget. Jeg har ikke før læst så grundig gennemgang af de få århundrede som vikingetiden dækker.

Det hele kommer med. Danernes hærgen i Frankerriget. Sveernes handel på floderne i øst, etableringen af Volga-riget og forskellige kontakter til Konstantinopal. Nordmændenes og danskernes togter og invasioner på de britiske øer og opdagelse af nyt land mod vest. Blot for at nævne lidt.

Indflettet i fortællingen om vikingernes agere i verden oplyses læseren om vikingernes religion og kultur, herunder kønsroller.

Vikingetiden er domineret af konflikterne mellem Hvidekrist og de asatro. De kristnes missionshunger var med til at definere konflikter og en kærkomment undskyldning for ekspansionsdrømme for herskerens syd for vikingernes verden.
Hvidekrist vandt, måske nok som en del af et magt strategisk spil, og vikingetogternes blev udskiftet med korstog.

Da først vikingekongernes havde sagt ja til krist var der ingen vej tilbage. Hvor de asatro kunne acceptere variationer i troen og andre guder, er der i kristendommen kun plads til en gud og en sandhed – alt andet skal bekriges.

Bogen

Jeanette Varberg forstå at fange læseren og fodre med hentydninger til hvad der kommer senere, så læseren om muligt ikke stopper op og snupper en serie på Netflix: “I vinteren 841-842 overvintrede vikingerne første gang i Irland. Stedet de valgte, lå strategisk godt på Irlands østkyst tæt på vikingernes lejre i Skotland. Her anlagde de en såkaldt long port. Det var en form for lang bådebro til deres skibe, som samtidig var beskyttet mod angreb som en fæstning. Det skulle senere blive til Dublin. Her kom til at sidde en række vikingekonger, som fik store betydning senere hen.”

Jeanette Varberg skriver læsevenligt og grundigt. Det er tydeligt for lærerne, hvornår teksten bygger på historiske kilde, hvornår den tager udgangspunkt i arkæologiske udgravninger og hvornår det tolkes og gættes – kvalificeret.
Værket er forsynet med litteraturliste, noter og et register.

Hvis du kun skal læse en bog og vikingetiden – så skal det være Jeanette Varbergs Viking.

Varberg, Jeanette
Viking : Ran, ild og sværd. Gyldendal, 2019 (2019). ISBN: 978-87-02-21668-4. DK5: 95.2

Underdyssen

Langhøj med dysse og to blottede dyssekamre ved Kalundborg.

Underdyssen (også kaldet Hundehoved-dyssen er en flot langhøj tæt på Raklev Kirke, men den har stået endnu flottere.
I 1881 noterede Nationalmuseet: “den var velbevaret, indtil Præstegaarden for nogle Aar siden blev ombygget, nu staar kun Randstenene tilbage i Langdyssens n.v. Endeparti. Langdyssens 3 Gravkamre ere bevarede; de ere alle af Kisteform men skævt beliggende for hinanden…”

Bispegården-sten

Det er nok ikke mange der ved runesten er der – og endnu færre har set den. Men i porten til Bispegården på Nørregade findes en runesten.

Lund-sten 2, eller Bispegården-sten som runestenen også kaldes, blev fundet i det 18. århundrede i Lund. Runerne er fra yngre vikingetid og teksten på stenen lyder: “Toke lod gøre kirken og…”.
Ja, hvad Toke gjorde ud over en kirke finder vi nok aldrig ud af.

I slutningen af 18. århundrede fandt Sjöborg stenen i et gærde ved Södergatan i Lund. Stenen kom til København, da biskop Faxe i Lund forærede den biskop Münter der lod den indmure i porten til bispegården i Nørregade.

Runesten indmuret i gulkalket væg

Stenen er placeret i porten til Bispegården, Nørregade 11.

Danske Runeindskrifter: Lund-sten 2

Oldtidsminder på Stevns

Et lille udvalg af oldtidshøj på Stevns.

Maglehøj

En flot rundhøj vest for Hårlev ved Maglehøjvej. I højen er en jættestue, men højens indre er desværre aflåst men en massiv jerndør.

Maglehøjen blev tinglyst af husmand Hans Madsen 9. juni 1891.

Baghøje

4 rundhøje ved Himlingøje.

Gravpladsen i Himlingøje er anderledes end de fleste samtidige gravpladser. Fra jernalderen finder arkæologernes ofte rige og fattige grave sammen. Men i Himlingøje var gravpladsen forbeholdt fyrsteslægten.
De døde har fået luksusgenstande med i graven – smykker og udstyr af guld, sølv og glas.

I dag ses fire gravhøje i området. De er nummereret med nummer 1 nærmest jernbanen og nummer fire tættest på Firhøjgård.

Den rundhøj der ligger tættest på banen er delvis bortgravet for at give plads til jernbanesporet.

Rundhøj

Rest af en stor rundhøj nord for Rødvig Camping.

“I Vestsiden findes to ældre, helt tilgroede Nedgravninger, den sydlige c. 7 m. lang, 5 1/2 m. bred, den nordligste c. 8 m. l., c. 5 m. bred, begge indtil 1 1/2 – 2 m. dybe. Ifølge Meddelelse hidrøre de fra paabegyndt, men atter opgiven Skattegravning i den nuværende Ejers Bedstefaders Tid. Midt i Toppen er der en tilgroet Sænkning med ubestemte Omrids, hvori voxer et Ahorntræ. Den Sænkning skal efter Meddelse hidrøre fra en Nedgravning omtrent samtidig med de to fornævnte. Der gravedes et brøndlignende Hul, hvori man steg ned ad en Tækkestige. Men en Gang, da Arbejdet var forladt skred Hullet sammen. Skovl, Spade og Tækkestige blev staaende deri, og Arbejdet blev af overtroiske Grunde opgivet, uden at noget var fundet. – Randstene skulle i sin Tid være bortførte fra Højen; nogle vare saa store, at de maatte Slæbes bort af fire Heste.”
(citat: Nationalmuseet, Danske Afd. 1900)

Jættestue nær Varde

Mellem Ringkøbingvej og Gl. Landevej ligger to oldtidsminder. En jættestue og en gravhøj.

I midten af en cirkel dannet af en jordvold står en lille jættestuen.
Jættestuen blev undersøgt i 1910. Graven var i forvejen røvet af gravrøvere, men arkæologerne fandt dog flintflækker og nogle ornamenterede lerkarskår, anden keramik og et brudstykke af en lerske. Jættestuen er restaureret af Nationalmuseet i sommeren 1943 og gør et fint indtryk.
Jættestuen har oprindeligt været dækket af en rundhøj.

Ved siden af den blotlagte jættestuen ligger en fin rundhøj.
Google Maps: 55°41’16.78″N 8°29’57.72″Ø

Rokkestenen

Flot langdysse i Kjeldsvangkilen ved Hillerød: Rokkestenen. Før i tiden kaldtes højen for Kong Kjelds Høj.

Velbevaret langdysse. Det store dæksten til gravkammeret kunne i 1800-tallet rokke – deraf navnet. Dækstenen vejer 12-14 tons. Hele vejen rundt om højen står store randsten. I 1938 blev Rokkestenen restaureret og fredet. Langdyssen er omtrent 35 meter lang og ikke særlig høj.

Syd for Rokkestenen ligger en tilgroet mergelgrav.

En trampesti fører fra Peder Oxes Allé til Rokkestenen. Stien følger et stendige. Det er et gammelt vangedige mellem Hillerødsholm og Favrholm.
Stien finder du nær busstoppestedet Jernaldervejen.

Kopi af Skardestenen

Mange kender Admiral Gjeddes Gaards hyggelige baggård med gule bindingsværk og den store trætavle med husets historie. I gården står der også en lille runesten.

Runestenen i Admiral Gjeddes Gaard er en kopi af Skardestenen – også kaldet Haddeby-sten 3. Originalen finde på Hedebymuseet.

Runesten foran gul væg

Den originale runesten blev fundet i 1857 ved foden af den ene af to gravhøj som blev kaldet Tvebjerge ved Hedeby i Schleswig. Stenen er fra yngre vikingetid og er dateret til 983-1014 e.v.t.

Indskriften på stene er “Kong Svend satte stenen efter sin hirdmand Skarde, som var draget vesterpå, men nu fandt døden ved Hedeby”.

Den var den tidligere ejer af Admiral Gjeddes Gaard og modstandsmand Steen Hansen (1902-1974) der i sin tid fik kopien af Skardestenen i gave. Under besættelsen var Steen Hansen leder af modstandsgruppen Dannevirke ind til han blev arresteret i december 1943.

Danske Runeindskrifter: Haddeby-sten 3
Modstandsdatabase: Hans Christian Steen Hansen

Admiral Gjeddes Gaard finder du på Store Kannikestræde 10.

Tak til Jeanne Grønbæk/Admiral Gjeddes Gaard for information om runestenen.

Skåltegn ved Gurre Sø

I skoven nord for Gurre Sø findes en sten med skåltegn.

Skåltegn er runde fordybninger indhugget i sten eller klippe. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen. Skåltegn er den almindeligst forekommende helleristning.

Der er flere bud på skåltagnenes betydning. Tegnene er blevet tolket som soltegn, som frugtbarhedssymboler, stjernebilleder med mere.

Stenen finder du på stien mellem parkeringspladsen ved Esrumvej og Gurre Sø.