Alle indlæg af Sune Hundebøll

Det kører i olie

Product placement: Jeg ved det er vigtigt med omega-3. Men jeg er knap så god til at få spist omega-3-tabletter, som jeg er til at få spist mine vitaminer, min kalk, jern og magnesium.

Jeg tror den manglende kontinuitet i indtages omega-3-kosttilskud skyldes, at jeg for en del år siden så en udsendelse om fremstilling af fiskeolie til omega-3-spillere. Det var en klam omgang.

Med det i baghovedet, er det paradoksalt, at jeg valgte det “normale” omega-3-tilskud fra Norsan da jeg blev spurgt hvad jeg ville prøve. Firmaet har også en veganske variant.

En flaske med fiskeolie.

Jeg modtaget 3 flasker med fiskeolie baseret Norsan Omega-3 Total. Fiskeolien er på flaske har den fordel, frem for i tabletform, at jeg smage hvis den er harsk – også selv om Norsans fiskeolie er forsynet med citronsmag. Det lidt specielt at indtage olie med en ske, men det er nok en vanesag.
I følge Norsan’s hjemmeside, er der 2.000 mg omega-3 i en spiseskefuld flydende fiskeolie. Samme skefuld indeholder 800 IE D3-vitamin.

På Sundhed.dk er omega-3’s funktion og effekter listet. Effekterne er blandt andet: Blodtrykket kan reduceres, anti-inflammatoriske egenskaber ved dannelse af anti-inflammatoriske eikosanoider og reduceret risiko for hjerte-kar-sygdom. Se alle funktion og effekter på Sundhed.dk: Omega-3 fedtsyrer.

Center of Zealand Marathon : 2×500

Ringsted. 2. oktober 2022.

  • Startnr.: 369
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 23 af 63
  • Placering mænd: 19 af 40
  • Tid: 04:09:11
  • Tempo: 05:54 min/km
  • Hastighed: 10,16 km/t

Løbsoversigt

I dag var anden gang jeg løb Center of Zealand Marathon, der har eksisteret siden 2018.

Folk under en hvid pavilion
Regn inden start.

Start og mål er på Ringsted Stadion. Det er et slidt atletiktadion der trænger til en kærlig hånd. I følge Danmarks Stadion har Ringsted Stadion kapacitet til 5.000 tilskuere. Umiddelbart lyder det som mange mennesker på det stadionanlæg, men til en kamp mod Vejle BK i 1982 blev der proppet 4.022 tilskuere ind.

Løbet afvikles på en 10,55 DAF-opmålt kilometer lang rundstrækning, der (surprise) skal løbes fire gange for et maraton. På runden er der en enkelt bakke. På en dag som i dag, hvor jeg var noget træt, var det en gåbakke på alle fire omgange.

Fire mandlige løbere
Claus Blaabjerg i gang med sit maraton nummer 500.

Det skønne maratonpar Claus Blaabjerg og Britt Jørgensen løb hvert deres maraton nummer 500 til dagens arrangement. Efterfølgende var der tale ved David Bredo fra Klub 100, og Britt holdt en fin tale til Claus. Ren kærlighed.

Glad kvinde i målgang
Britt Jørgensen i mål efter det 500. maraton.

Café Ingeborg servere varm suppe med brød og en anden bod serverede billige pandekager til løberne.

To flasker fiskeolie og en medalje
Product placement: Jeg har modtaget 3 flasker “Norsan Omega-3 Total” til test. Mere om det i et kommende indlæg.


Center of Zealand Marathon # 4

  • Arrangører: Ringsted Motionsklub (RIMO)
  • Land: Danmark
  • Start: Ringsted Stadion
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 227
  • Sko: Brooks Levitate 4

Orm under huden

“Intet • Altet” live: “Orm” er dansk black metal eller måske prog black band. Gruppen blev dannet i 2015 af musikere fra det opløste band “By the Patient”. Tre af bandets medlemmer stammer fra Bornholm og naturen på klippeøen er et af de steder hvor Orm finder inspiration.

Orms første album “Orm” udkom i 2017. Jeg erindre ikke hvornår jeg købte cd’en, men jeg sad ikke utålmodig oppe til udgivelsentidspunktet og ventede. På et tidspunkt købte jeg Orms “Orm” – og så røg den hurtigt på hylden, hvor den stod relativt uforstyrret.

“Ir” købte jeg heller ikke på udgivelsesdagen i august 2019. Det var godt. Herfra så voksede Orm på mig. Jeg har det stadig sådan, at når jeg sætter “Ir” på, tænker jeg: Wow – hvor er den fed.

I dag er ikke første gang jeg hører Orm spille live. Men det er først gang jeg hører Orm for at høre Orm – og ikke et andet band hvor Orm bare er en tilfældig del af aftenens program.

Intet • Altet

Opvarmningen Offernat når vi ikke at hører meget af. Det kan godt være lidt udfordrende at finde en parkeringsplads på Vesterbro fredag aften. Da det endelig lykkedes, er det lige bag Vega, hvor koncerten afholdes på den lille scene – kaldet Lille Vega. Men det meste af Offernats set er gået med, at Mette kører rundt i de små gader mellem Enghave Park og Vesterbrogade.

Der er pænt pakket til de par numre vi hører med Offernat. Så da de er færdige, er det en prioritering, at vi stiller os et sted, hvor vi formoder lyden er god, når Orm går på scenen.

Mens der pusles på scenen er det sorte scenetæppe trukket for. Lyset i koncertsalen slukkes – undtagen i baren. Scenetæppet går lidt fra og lukker igen. Ventetid. Scenetræppet trækkes til side. Stille og roligt starter Orm op, kun for at gå amok.

Jeg har ikke fået lyttet til de numre der er lagt ud på Internettet inden koncerten. Det er helt uforberedt, at jeg hører Orm spille det nye album “Intet • Altet” live.

Orm. Foto: Mette Jensen.

Sceneshowet er simpelt. Et bagbanner og to bannere med tegnede stearinlys med røg i sort silhuet. Hovedsageligt baglys så musikerne også fremstår i silhuet. Jeg tænker ikke jeg fornærmer nogen, når jeg påstår, at Orm er musikere frem for sceneperformere. Her gør det ikke noget at musikken er i centrum.

Musikken er varieret fra hurtig black metal passager, mere tontunge doom’ede passager og masser af melodiøse eller stemningsfulde mellemspil. Der skriges på dansk.

Undervejs på “Trance/Floden, som kan lede” gør de to gæstemusikere Mads Peter Steenstrup og Nils Gröndahl deres entre på scenen. Mads Peter Steenstrup lægger ud. Det er første gang jeg oplever en trompet som en vellykket og integreret instrument i et black metal-nummer. Det er mindre overraskende, at Nils Gröndahls violin gør sig godt i det mørke lydbillede.

Musikken er kommunikationen fra Orm. Det eneste der siges mellem de fire lange numre som udgør “Intet • Altet” er: “Vi har en sang tilbage. Mod døden”.

Efter “Mod døden” er det slut. Orm forlader scenen, men der stadig er masser af resonans mellem strengeinstrumenterne. Lyset i koncertsalen kommer tilbage. En aften med stor skønhed i støj er slut. Ormen krøb under huden.

Efter koncerten går de unge i byen, men vi gamle finder bilen og sætter retningen hjemad mod dynerne.

Senere skal “Intet • Altet” gennemlyttes på anlægget. Jeg glæder mig til at finde alle de detaljer og elementer, som jeg missede på gulvet foran scenen i Lille Vega. De professionelle musikmeningsmennesker er også begejstrede: “ORM er tilbage med et voldsomt, melodisk, progget og ambitiøst storværk, som imponerer med sin iderigdom, sit vovemod og den håndværksmæssige udførelse. Vi kan kun anbefale, at man sætter halvanden time af til at lytte koncentreret til ‘Intet – Altet’. skrev Jesper Buhl i “Modet, der forpligter” på Devilution.

Bandcamp: Orm

But Life Goes On : Demo

Entombed: En bitte single kan man altid have med.

På metalfestivalen Raise Your Horn er der en pladebod i gården ved Musikhuzet i Rønne. Her sælger svenske 2nd Chance Vinyl genbrugsvinyl til festivalgæsterne.

Jeg er ikke den store gæst i pladeboden. Tanken om at forsøge at komme helskindet hjem i en kodyl festivalsbrandert med en stak vinyler under armen, afholder mig fra at handle ind hos 2nd Chance Vinyl.

Men sådan en lille 7″ Entombed, der kan være i kærestens festivalsskuldertaske. Det får lige gå an. – Det gjorde det.

Cover til single og en single på en pladespiller

“But Life Goes On : Demo” indeholder 3 numre fra Entombed tidligste dage. Da den svenske død var ung, usleben og energisk.

“This great release was recorded on September 23 and 24 at Studio Sunlight. (…). This time around, the restructured and rechristened band and their engineer Thomas Skogsberg knew exactly what they wanted to produce. Entombed created one of the most brilliant Swedish death metal demos.”
(citat: Swedish death metal. Af Daniel Ekeroth. Bazillion Points, 2006.)

I dag er det svært at forestille sig, hvor vildt svensk død anno 1989 lød for unge øre i 1989 – og deromkring.

Entombed
vinyl: But Life Goes On : Demo. —. 1989 (?). —.
Lars-Göran Petrov, vokal. Ulf Cederlund, guitar. Alex Hellid, guitar. Nicke Andersson, trommer. David Blomqvist, bas.

Side A

  • But Life Goes On

Side B

  • Shreds Of Flesh
  • The Truth Beyond

Bandcamp: Entombed
Discogs: But Life Goes On

HCA maraton : sub 03:20

Odense. 25. september 2022.

  • Startnr.: 677
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 144 af 871
  • Placering mænd: 131 af 688
  • Placering mænd 50-54: 16 af 87
  • Tid: 03:18:33
  • Tempo: 04:42 min/km
  • Hastighed: 12,75 km/t

Løbsoversigt

HCA Marathon er et hurtigt løb – hvis du vil. I 2019 blev løbet kåret som det hurtigste marathon i verden målt ud fra gennemsnitlig sluttid. Så at være hurtig er der en del der vil.

Det kan godt være jeg er ved at være en gammel stabejs, men når jeg tager mig sammen kan jeg også få lidt fart i fødderne.

Fartholdere med balloner.

Det er nok langt fra Michael Stewart Fogh (02:30:28) der var den hurtigste herre ved året HCA maraton – og Claus Mathiasen (02:54:13) der var den hurtigste mand i min aldersgrupper. Men jeg er ganske tilfreds med 03:18:33. En fin forbedring af min pr, som ind til i dag hed 03:25:16.

Ulrik # 1.000

Der er 870 seje mennesker der i dag har gennemført et maraton. Men én overstråler os alle: Ulrik Pihl.

Ulrik Pihl løb i dag sit maraton nummer 1.000. Vildt imponerende. Med mine 248 maraton reduceres jeg til en ren maraton-novice i Ulriks selskab. Men jeg nyder hans varme, fynske venlighed når vi mødes.

I 2013 gennemførte Ulrik sit maraton nummer 100 og kom med i Klub 100. Ulrik blev den første i Danmark, der gennemførte et maraton i alle landet 98 kommuner. Mig bekendt, er det kun David Bredo der siden har nået målet med et maraton i hver af kommunerne i Danmark.

En mand med 1.000 maraton på cv’et.

Ulrik løb sit første maraton til HCA maraton i 2006 – så det er velvalgt, at det er til HCA maraton, at han runder de 1.000 gennemførte maraton.

I følge Verdensranglisten (med løbere der har løbet minimum 300 maraton), er der 41 mennesker i verden der har løbet 1.000 maraton. David Brede fra den danske Klub 100 maraton kender dog til 3 løbere som har passeret de 1.000 maraton siden Verdensranglisten sidst blev opdateret (31. december 2021).
Det er et meget eksklusivt selskab som Ulrik Pihl er blevet en del af.


HCA maraton # 22 – mere end et løb

  • Arrangører: HCA maraton
  • Land: Danmark
  • Start: Odense Idrætspark
  • Distance: maraton, halvmaraton, 10 km
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 3.444
  • Sko: Adidas Adizero Sub2

HCA maraton

Metalweekend på Bornholm

Raise Your Horns ’22: For anden gang drog vi til Bornholm for at være med i metal-festen Raise your horns. Vi forventede to dage med masser af hygge og god musik.

Jeg har ikke nogle must see på programmet på forhånd. Og dog, Necrophobic der slukker og lukker lørdag aften og Mörk Gryning vil jeg være ked af at glippe.

Vi ankom vel til Bornholm med en færge, hvor hyppigheden af sorte band-t-shirts var noget højere end sort-band-t-shirts-normalen for Bornholmerfærgen. Vi bevæger os fra havnen til Rønne Vandrehjem. Vi får en nøgle til et værelse, pakker lidt ud – jeg har glemt min hættetrøje, så det bliver nok lidt køligt om aftenen.

Velinstalleret og med en fadøl i hånden går vi fra Rønne Vandrehjem og til Musikhuzet på Store Torv, hvor Raise Your Horns-festival afvikles.

Vi kommer tidsnok til at hører finske Thy Kingdom Will Burn. Efter et par numre med melodisk death metal, bliver ølboden og boderne i gården mere attraktive. Vi sidder lidt og kommer ind i koncertsalen igen til sidste nummer i Thy Kingdom Will Burns set. Jeg konstaterer, at vi ikke missede noget vi senere skal ærgre os over at have misset.

Næste punkt på programmet – altså efter en par cigaretter og en øl mere, er dansk død af den gamle skole: Shadowspawn. Bandet har kun et år-ti på bagen sammen, men musikerne har været med siden 1990’erne. Det er veloplagt. Det er velspillet.

Nu er vi godt i gang med den årlige, sorte fejring af musikken på Bornholm. Musikken spiller. Promillen stiger. Men det er også tid til mad. Vi forlader Raise Your Horn og bevæger os ud på Store Torv. Tålmodigheden må frem, mens vi venter på en Munter-burger på Cafe Munter.

Mörk Gryning.

Tilbage i Musikhuset er det blevet tid til Manticora – power metal fra Hvidovre. Det er ikke lige mig – og det er heller ikke lige Mettes kop te, så vi lader dem der er til power metal fra Hvidovre om det, og kaster os over fadølsanlægget i gården.

Mörk Gryning skuffede ikke – omend der var lidt lydproblemer. Så klart fredagens største oplevelse. Her er tale en slags diabolsk genopstandelsen. Det svenske band var aktive fra 1993 til 2005 hvor de gik i opløsning. 11 år senere fandt de sammen igen.

Det er første gang Mörk Gryning servere progressiv black metal i Danmark, men forhåbentlige ikke sidste.

Naglfar.

Formanden for “Raise Your Horns”-festivalen, Thomas Stibolt, er begejstret for aftenens hovednavn Naglfar. Inden festivalen udtale han: “Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt har drømt om at kunne præsentere Naglfar på Raise Your Horns allerede fra begyndelsen i 2018. At det nu endelig lykkes sætter en tyk streg under, at har man en drøm, så kan det lade sig gøre, hvis man er ihærdig og arbejder hårdt.”

Naglfar er svensk black metal. Og det er godt – det ses tydeligt på publikum der lige giver den en tand mere på gulvet, end tidligere set fredag på Rais Your Horn 2022. Det kan godt være jeg synes Mörk Gryning er fedest, men det er en mindretalsholdning. Almenhed er med Thomas Stibolt.

Vi vender snuden mod Rønne vandrerhjem for at sove. Men sådan går det ikke. Vi finder godt nok frem til vandrerhjemmet, men i stedet for at være fornuftige og få sovet lidt inden dag to, falder vi over en håndfuld hyggelige mennesker og et fadølsanlæg i entren. Det tager timer at komme de sidste meter hen til sengen.

Op igen

Det må være lykkedes at komme under dynen, for alarmen på mobilen signalerer, at det er tid til at komme op, hvis vi skal nå morgenmaden på vandrehjemmet.

Vi får lidt fast føde i kroppen. Det er meget godt. Så gå vi i seng igen og sover resten af formiddagen.

Den reelle morgenvækning stå danske Urkraft for. Det gør de ganske godt omend publikum forholder sig rimelig passivt. Det er ikke bandets skyld, men det tager lidt tid og et par øl at kommer i gang igen. Det er ikke noget nemt job, at være første band på andendagen.

Morgenvækningen fortsætte med Helslave, italiensk death metal. Dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik-dok-tik. Det er pit-venlig musik som jeg godt kunne ønske mig, at høre senere på døgnet og med et mere crowded publikum.

Spanske Noctem er aflyst. Dem havde jeg ellers glæder mig til, efter at have se et par YouTube-videoer med bandet. Erstatningen er danske Trold. Jeg er ikke begejstret, men det er Mette. Hun har en fest, sammen en del andre der gør sig med hoppen og dansen i salen, som det kun ses til folkemetal.

Svenske Demonical får vi ikke rigtig hørt. Det er svensk død. Det er der så meget af. Herefter er der igen italiensk død på programmet. Som Helslave er Hideous Divinity fra Rom. Hideous Divinity er brutalt, teknisk død. En voldsom mur af lyd og en forsanger der knap kan være i sin egen krop. Jeg synes det er fedt, det synes Mette ikke. Tror faktisk helst hun vil have, at jeg hører den cd jeg køber efter koncerten, når hun ikke er hjemme.

Necrophobic. Foto: Mette Jensen.

Lørdag aften – og hele festivalen – slutter med svensk sortnet død. Igen er der lydproblemer i starten af sættet. På et tidspunkt sætter vokalen helt ud. Hårde arbejdsbetingelser for Necrophobic der med satanisk energi og en god publikumskontakt kæmper sig gennem startproblemerne.

Necrophobic spiller godt. De spiller energisk. Publikum kvitterer med mosh-pit og headbanging. En brillant afslutning på to sorte dage i Rønne.

Raise your horns

Maelstrom Chaos

Mörk Gryning: Det sateme godt.

Af en eller anden grund, er der ikke nogen der har introduceret mig for Mörk Gryning. Men med en billet til årets Raise your horns-festival på Bornholm, måtte jeg tjekke op på det stockholmske black metal-band.

Det gjorde jeg i første omgang ved at høre den sang der var indlejret på festivalens hjemmeside. Det landede Mörk Gryning sådan lidt i midterfeltet af de bands jeg gerne vil se på årets festival.

Da jeg alligevel var i gang med at bestille noget musik fra Season of Mist kom der en Mörk Gryning-cd med: “Maelstrom Chaos”.

Jeg blev overrasket. Positivt. Efter introen kommer der god fart på “Maelstrom Chaos”. Musikken hænger godt sammen og er vel varieret. Og det hele er krydret med den rette mængde ondskab. På “My Friends” viser Mörk Gryning at de også kan gøre det ganske godt nede i en langsomt tempo. Det er en pose velblandet progressivt black metal.

Kæresten kom lige forbi på et tidspunkt og kommenterede den smule hun hørte: “Er det ikke lidt teatralsk”. Det var i nummeret “The Menace”, hvor der er samplet lidt ind fra “Lacrimosa” fra Wolfgang Amadeus Mozarts “Requiem”. Sådan er der så meget.

Efter at jeg har fået en smule kendskab til Mörk Gryning, er de og Necrophobic det jeg glæder mig mest til på Raise Your Horns 2022.

Mörk Gryning
cd: Maelstrom Chaos. Season Of Mist, 2001 (2020). SOM 597D.
Producer: Pytten (Eirik Hundvin)
Goth Gorgon (Jonas Berndt), bas, keyboards, vokal. Draakh Kimera (Peter Nagy-Eklöf), trommer, guitar, keyboards, vokal. Avatar (Mattias Eklund), guitar, keyboards, vokal.

  • A Perception Of The Ancient
  • Templars
  • Ont Blod
  • The Menace
  • Maelstrom Chaos
  • My Friends
  • The Darkness Within
  • Bloodspring Mirage
  • Forever Unhallowed Preponderance
  • Dödens Skald

Bandcamp: Mörk Gryning
Discogs: Maelstrom Chaos

Machine Parts +4

Brutal Truth: På 7″ singler bliver det nogle gange lidt skævt.

Første presning af singlen kom på selskabet Deaf American Recordings i 1996. Denne version er en senere remastered tryk udsendt på selskabet Bones Brigade Records.

De to numre på side A er optaget under hedebølge i New York august 1995.

Cover

Med en længde på 4 sekunder er Collateral Damage ikke verdens længste sang. Derfor er det ingen sag at putten den på en b-side på en single og stadig få plads til 2 sange mere. Bill Yurkiewicz (Exit-13) er med som gæstevokal på 3 af “Collateral Damage”-versioner og Barney (Napalm Death) er gæstevokal på en enkelt version af “Collateral Damage”.

Brutal Truth
vinyl: Machine Parts +4. Bones Brigade, 1996 (2007). BB 034.
Dan Lilker, bas. Kevin Sharp, vokal. Richard Hoak, trommer. Brent McCarty, guitar.
Gæstemusikere: Bill Yurkiewicz og Mark “Barney” Greenway.

Side A

  • Spare Change
  • Machine Parts

Side B

  • Fuck Toy
  • Collateral Damage – Faces, R.I.
  • Collateral Damage – GWillikers, N.J.
  • Collateral Damage – Milwaukee Metalfest w/Barney
  • Collateral Damage – GWillikers w/Bill Yurkiewicz
  • Collateral Damage – In Baltimore w/Bill
  • Kill Trend Suicide

Bandcamp: Brutal Truth
Discogs: Machine Parts +4

Death to All

Necrophobic: Sortnet stockholmsk dødsmetal.

Det her er sådan en plade, som på den ene side er lidt som så meget andet sortnet dødsmetal, på den anden side så swinger det så forbandet godt, at albummet stikker ud af den omfangsrige mængden af dødsmetal. Teksterne, det er satan med mere satan på.

I sold my soul to the devil many blackened years ago
To gain in life I traded my soul to the bringer of light below
I was lonely but determined, Lucifer lit my way
The angels of heaven where weeping, knowing they were to be slain
(citat: For Those Who Stayed Satanic)

Selv efter en del gennemlytninger vokser værket stadig. Stadig bliver jeg flere gange ramt af “åhh – her svinger det da for vildt”-følelsen undervejs fra fejringen af geden til alles døde.

“Death to All” er Necrophobic sjette fuldlængde album. Denne version er en genudgivelse på Century Media. Første udgaven kom på Regain Records. Da “Death to All” udkom i maj 2009 blev den månedens album på webmagasinet Metallian.com.

Mon bandet har taget navn efter Slayer-sangen “Necrophobic”? I så fald har Necrophobic god smag ud i thrash metal.

Necrophobic
cd: Death to All. Century Media, 2009 (2022). 19439964632.
Producer: Necrophobic
Tobias Sidegård, vokal. Sebastian Ramstedt, guitar. Johan Bergebäck, guitar. Alexander Friberg, bas. Joakim Sterner, trommer.

  • Celebration Of The Goat
  • Revelation 666
  • La Santisima Muerte
  • For Those Who Stayed Satanic
  • Temple Of Damnation
  • The Tower
  • Wings Of Death
  • Death To All

Discogs: Death to All
Necrophobic

New Blood from the Forearms of Peaceville

Forskellige kunstnere: Fire numre der stritter i fire retninger.

Single udsendt for at promovere fire bands og fire selskaber under The Peaceville Group.

Forside af cover

De fire band er: Global Genocide Forget Heaven der spiller dyster, industriel, elektronisk musik, Pitch Shifter der spiller industriel rock, Darkthrone der dengang spillede death metal og Amnesia der spillede thrash metal indtil de gik i opløsning.

Da de fire Peaceville-selskaber havde forskellige profiler, stikker musikken af i ret forskellige regninger. Det gør ikke de enkelte numre dårlige, men den røde tård er klippe i fire stykker, som efterfølgende er blev farvet i forskellige farver.

Bagside af cover og single

Forskellige kunstnere
vinyl: New Blood from the Forearms of Peaceville. The Peaceville Group / Deaf Records / Dreamtime recording / Major Records / Peaceville Records, 1990 (1990). VILE 1 / KTB 1 / DEAF ! / WADES 1.

Side A

  • Global Genocide Forget Heaven (G.G.F.H.): Eclipse
  • Pitch Shifter: Gravid Rage

Side B

  • Darkthrone: Nor The Silent Whispers
  • Amnesia: Unknown Entity (Edited Version)

Discogs: New Blood From The Forearms Of Peaceville