Alle indlæg af Sune Hundebøll

Kirstine Hundebøl

Eva Hundebølls interview med Kirstine Hundebøl i 1969.

Kirstine Hundebøl
Optagelse: 17. juni 1969. Optaget hos datteren Anne Sophie Hundebøl.

Kirstine (Kestina) Hundebøl f. 1880, d. 1981. Døbt: Inge Kirstine Schmidt. Datter af Heinrich Eskildsen Schmidt og Maren Nielsen.
Gift med Peter August Vedel Hundebøl f. 1873, d. 1965. Borgerligt viet i Gram d. 28 juni 1990.

Ved giftemålet bosatte ægteparret sig i Fole, først i en landejendom ved Stampemøllen, senere flyttede de til Fole Vestermark hvor de købte en større landejendom. Den drev ægteparret ind til den yngste søn overtog gården.
Herefter flyttede August og Kirstien ind til datteren Anne, der var gift med vognmand Chr. Kummerfeldt.

Ægtemanden August Hundebøl var som mindretalsdanske i tysk tjeneste under 1. Verdenskrig, bl.a på Østfronten og Balkanfronten.
I Slægten Hundebøl fra Fole Sogn : Om brødrene Lauritz og Peter P. Hundebøl født 1803 og 1810 deres forfædre og efterkommere, (Nordisk Slægtsforskning, 2006. V.C) findes en beskrivelse af Augusts oplevelser under krigen.

Peter August Vedel Hundebøl er efterkommer af Peter P. Hundebøl f. 1810, hvor jeg er efterkommer af Peters bror Lauritz P. Hundebøl f. 1803.
Interviewer Eva Hundebøll er min mor.

Nye sko – nye mål?

Jeg har købt nye sko. Igen. Det sker forholdsvist tid. Jeg har en pæn samling af sko, så jeg har noget at veksle mellem.

Som det er beskrevet i en artikel på Aktiv Træning er variation af træningen og variation af fodtøjet med til at mindsket skaderisikoen. Og da jeg både løber asfalt og trail er der dobbelt op på antallet af sko.

To af mine asfaltsko løber på de sidste 100 km og skal snart udskiftes, men det er et par trailsko der er kommet med pakkeposten. Et par Brooks PureGrit 5.

Lige nu kan de købes billigt på nettet. Fabrikanten Brooks har sendt en version nummer 6 på markedet, så detailhandlerne skal have tømt butikkerne og lagerne for Brooks PureGrit 5.

Books PureGrit 3 / PureGrit 5

Brooks PureGrit sko placere sig et sted mellem en blød støddæmpede trailsko og de mere minimalistisk og lette trailsko. Skoen er til en os med en neutral løbestil. Version 5 har et drop på 4 mm. En størrelse 42,5 vejer 278 gram.

I maj løb jeg Hammer Trail 50 mil i en Brooks PureGrit 3. Det havde mine fødder og ben det fint med og jeg havde ingen problemer med at stå fast.
Modsat mine Adidas Raven sko, har jeg aldrig haft problemer med at stå fast i PureGrit-skoen.

Siden jeg i maj kom hjem fra Bornholm har jeg gået med overvejelser om at tage udfordringen op og kaste mig ud i den dobbelte distance: 100 mil.

Jeg har tre par trailsko der ikke er løbet i bund endnu, men de er alle så slidte, at jeg ikke tør løbe et så langt løb i dem. Selvom jeg endnu ikke har beslutningen mig for, om jeg skal løbe Hammer Trail 100 mil i 2018, har jeg købt skoene.
Det er nu de er billige.

Hammer Trail 2017

Jeg skal nok snart til at tage en beslutning, hvis Hammer Trail 100 mil skal være det store mål i 2018.

Gem

Skovløberen

Bidstrup Skovene. 3. september 2017.

Resultat

  • Startnr.: 1007
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 17 af 55
  • Placering mænd: 15 af 46
  • Tid: 03:57:33
  • Tempo: 05:38 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 165 bpm

Løbsoversigt

Modstandsfolk på Gyldenløves Høj

Gyldenløves Høj er 125,5 meter over havoverflader og er Sjællands højeste punkt. På maratonruten til Skovløberen passeres højen 2 gange.

På toppen af højen anlagde Ulrik Gyldenløve i 1600-tallet en kunstig høj. Uden den er den naturlige høj kun 121,3 meter over havoverfladen.

Under besættelsen nedkastede allierede fly våben til modstandsbevægelsen ved Gyldenløves Høj. På toppen af højen er der rejst en mindesten for fire modstandsfolk der døde under besættelsen.

Teksten på mindestenen:
“ERIK BRIAND CLAUSEN / F. 24.1.1901 SKUDT AF TYSKERNE 29.3.1945 / POUL KRISTIANSEN / F. 20.1.1897 DØD I TYSK KONCENTRATIONSLEJR 29.3.1945 / GEORG BROCKHOFF QUISTGAARD / F. 19.2.1915 SKUDT AF TYSKERNE 20.5.1944 / HOLGER SØNDERUP / F. 4.3.1901 DØD I TYSK KONCENTRATIONSLEJR 27.1.1945 / DE GAV DERES LIV I KAMPEN FOR DANMARKS FRIHED”

Tekst på stenens bagside:
“MODTOG VAABEN NEDKASTET AF ALLIEREDE FLYVERE / VED GYLDENLØVESHØJ /// KAMMERATER REJSTE DETTE MINDE”

Frihedsmuseets modstandsdatabase: Erik Briand ClausenPoul KristensenGeorg Brockhoff QuistgaardHolger Sofus Thorstein Sønderup

Vandringsløse Tidende: Bidstrup Skovene – Gyldenløves Høj
Wikipedia [da]: Gyldenløves Høj


Skovløberen # 15

  • Arrangør: Hvalsø Løbeklub og Hvalsø Orienteringsklub
  • Land: Danmark
  • Start: Hvalsø Hallerne, Skolevej 5, Hvalsø
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5 km
  • Underlag: asfalt, grus- og skovvej, jord og græs
  • Sko: Salomon S-lab Sense 4 Ultra SG
  • Deltagerantal: 421

Skovløberen

Christian Hundebøl

Eva Hundebølls interview med Christian Mathinus Hundebøl i 1969.

Optagelse: 3. jan 1969, Rødding. Kvaliteten af optagelsen er ikke høj hvilket høres på digitaliseringen.

Christian (Krestian) Mathinus Hundebøl “er født den 4. oktober 1890 i Fole, og han døde den 5. marts 1971 i Rødding. Han blev gift den 24. september 1920 i Sct. Pauls Kirke (Rødding Frimeninghedskirke) med Esther Marie Sørensen. Hun er født den 20. februar 1892 i Hygum som datter af landmand Søren Petersen Sørensen og hustru Anke Petersen, og hun døde den 6. maj 1961 i Rødding.
Christian Mathinus Hundebøl købte i 1920 en ejendom i Gammeleng. Senere overtog sønnen Peter ejendommen og Christian Mathinus Hundebøl flyttede til Rødding.
Under 1. Verdenskrig var han ved fronten i Frankrig i 2 år og derefter i fransk fangenskab i 2 år.”
(citat: Slægten Hundebøl fra Fole Sogn : Om brødrene Lauritz og Peter P. Hundebøl født 1803 og 1810 deres forfædre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning, 2006. V.K)

Christian Hundebøl er på listen om sønderjyske fanger i særlejren i Aurillac.
Listen ligger på sitet Den store krig 1914-1918, hvor der også er en tekst om Hundebøl, Kristian (Christian) (1890-1971).

Christian Mathinus Hundebøl er efterkommer af Peter P. Hundebøl f. 1810, hvor jeg er efterkommer af Peters bror Lauritz P. Hundebøl f. 1803.
Interviewer Eva Hundebøll er min mor.

Ultraløbet Nordkysten

Nordsjælland. 12. august 2017.

Resultat

  • Startnr.: 110
  • Distance: 61 km
  • Placering: 65 af 222
  • Tid: 07:30:08
  • Tempo: 07:23 min/km
  • Hastighed: 8,1 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 151 bpm

Løbsoversigt

Seriøs strandtur

61.000 meter i løb langs Sjællands Nordkyst var dagens hovedret. Ingredienserne var sand, grus, strandsten og kampesten.

Jeg måtte tidligt op for at nå bussen i Helsingør der klokken 6 kørte deltagerne til Ultraløbet Nordkysten til start i Hundested. De fleste i bussen, inklusiv undertegnede, forsøgte at lukke øjnene og hvile lidt på køreturen.

Jeg fik ikke sovet i bussen, men vi kom fint frem omtrent en time før start. På havnen var der uddeling af startnumre. Jeg fik mit nummer og brugte noget af ventetiden på at stå i kø til toilettet.

Ti minutter i start orienterede Moses Løvstad om ruten og regler. Der var debut på løbet som Moses Løvstad og Ravn Hamberg har bruge et par år på at skabe. Moses præsenterede løbet som Ultracuppens hårdest hvorfor der var hele 12 timer til at gennemføre de 61 kilometer.

Strækninger markeret med rødt på kortet er der hvor vi løb med venstre fod i vandkanten. Kort: Moses Løvstad.

Klokken blev otte og løbet blev ringet i gang. Vi startede i sand – og det var der meget af undervejs. Men i første omgang løbe vi ikke langt før vi kom lidt op fra stranden og forbi Knud Rasmussens Mindevarde.

Ruten var markeret med gul og sort stribede plastikstrimler, pinde sat i jorden malet gul og sort i enden og melpile på jorden. På ruten var der nogle lange strandstrækninger. Her var ingen markering. Når vi ramte stranden stod der en skilt med en kilometerangivelse af hvor lang vi skulle løbe med venstre fod i vandkanten.

Første gang vi kom på stranden for alvor, var det en strækning på godt syv kilometer. Her blev vi for alvor præsenteret for de to elementer der definerede løbet: kampesten og sand.

Der var relativt meget kystsikring på strækningen land Nordkysten. Kystsikring med kampesten. På stenene gik det ikke hurtige, især ikke for en teknisk amøbe som mig.
I sandet kunne der løbes. Var sandet lidt fast kunne der endda løbes lidt hurtigere end i strandgrus og på passagerne med større strandsten.

Men når jeg løbe i sandet, var det som om sandet trængte ind i skoen og videre ind i foden og op i læggen. For hver kilometer i sandet svandt lægmusklerne ind og blev erstattet af tung, våd sand.

Asfalt var en sjælden ting på turen. Men ved passagen af Gilleleje der et par korte stræk på asfalt. Det var så også stort set det. Kort efter Gilleleje var løbet andet depot. Der var depot ved 20 kilometer og 40 kilometer. I depotet var der vand, cola, appelsin, banan og slik.

Jeg var lidt langsom til at komme ud af det andet depot. Men af sted kom jeg. Strækket mellem 40 og 50 kilometer var det med mindste strandløb. Efter 4 km på en rimelig stenet strand var der en længere passage på grussti. En meget kærkommen pause fra udfordringerne med sand, strandgrus og kampesten.

De sidste otte kilometer ind til mål i Helsingør Havn var med venstre fod i vandkanten. Først en lang og langsom tur på kampesten. Herefter en skiftende terræn mellem kampesten og strandgrus og -sten. Efterhånden som jeg fik kæmpet mig frem ad, ramte jeg sandstranden og kunne løbe med lidt mere flow.

Bum. Hallo. Der var den. Havnen og mål!

Træningen hen over sommer har ikke været optimal. Det vidste jeg godt fra start og tog den med ro fra begyndelsen af løbet. Jeg tror jeg ramte det tempo der var det bedst mulige på dagen.
Jeg er i hvert tilfælde tilfreds med at have gennemført Ultraløbet Nordkysten.

Som nævnt overfor, blev løbet præsenteret som det hårderes af de tre løb i Ultracuppen. Jeg har aldrig løbet Ultraløbet Gendarmstien, så jeg kan ikke bekræfte om det var rigtigt.
Men det var hårdt – næsten ligeså hårdt som det var smukt. Og det var helt sikker mere udfordrende end Molsruten som løbet afløser – og det var også meget mindre asfalt end der var på Molsruten.
Fedt med et godt strandløb på Sjælland.

Dagens desserten var en pizza nr. 23 fra den lokale pizzaria med kebab, grøn peber, bacon og chili.


Ultraløbet Nordkysten

  • Arrangør: Moses Løvstad og Ravn Hamberg
  • Land: Danmark
  • Start: Amtsvejen 3, Hundested Havn
  • Distance: 61 km
  • Underlag: sand, grus, sten, jordsti
  • Sko: Adidas Raven Boost
  • Deltagerantal: 222

Ultracuppen

Skinnermaraton

Hundige Havn. 30. juli 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:53:57
  • Tempo: 05:33 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 154 bpm

Løbsoversigt

Dansk sommer.


Skinnermaraton # 104

  • Arrangør: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 48

Skinnermaraton

En bog om maraton

De fleste løbebøger der kommer på det danske bogmarkedet er træningsvejledninger af varierende kvalitet.
Det er sjældnere, at der kommer bøger som behandler løbet som fænomen. Derfor blev jeg glad, da forlaget People’sPress annoncerede udgivelsen af “Sidste tog til Boston”, en bog om maratonløbets historie.

“Sidste tog til Boston” er skrevet af journalist Tonny Vorm, der selv er en habil løber. Han er cand. mag i engelsk og har tidligere udgivet bøger om bl.a. cykling og spansk fodbold.

I “Sidste tog til Boston” giver Tonny Vorm sin version af maratonets historie. Til bogen har forfatteren interviewet en rækker personligheder fra den danske og internationale maratonscene, men det er stadig velkendte maraton travere, som legende Emil Zátopek, joggingbølgen der begyndte at rulle i 1960erne, kvindernes kamp for deltagelse (i blandt andet Boston Marathon) og det afrikanske mirakel der igen fortælles.

Bogens højdepunkt er beretningen om de danske maratonløbere de i 1970erne og 1980erne havde talentet og mentaliteten til at gøre sig bemærkede på den store scenen.’

Efter at have læse bogen, har jeg overraskende lidt at sige om den. Den er let tilgængelig og underholdende skrevet, men jeg synes ikke jeg får meget nyt med, som ikke allerede er fortalt andre steder. Måske er bogens berettigelsen, at være en god opsummering af maratonløbets historie set fra et sted i Valby.

Bagerst i bogen er en litteraturliste med de kilder forfatterne har anvendt – altså ud over hans egne interview. Herfra er det muligt at bevæge sig videre ud i løbelitteraturen.

Vorm, Tonny
Sidste tog til Boston : Maratonløbets historie. People’sPress, 2017. 302 sider. ISBN: 978-87-7108-006-3.
DK5: 79.61

Bibliotek.dk: Sidste tog til Boston
Wikipedia [da]: Tonny Vorm

Skjoldunge maraton

Sjælland. 15. juli 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 05:04:58
  • Tempo: 07:14 min/km
  • Hastighed: 8,3 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 153 bpm

Løbsoversigt

Det længste maraton, ever

I fugleflugtslinje er der 15 km mellem Roskilde og Hvalsø. Ad landevejen er godt 20 km. I dag løb vi den smukkeste vej, og så var der 42.195 km.

Løbets blev sat i gang ved Rektorhaven nær Roskilde Domkirke. Herfra løb vi ned til Vikingeskibsmuseet og videre ud langs Roskilde Fjord. Det var solskin og der var godt humør i feltet, der endnu var rimelig samlet.

Navnet til løbet er hentet i Danmarkshistorien, der hvor der bliver lidt uklart hvad der er sagn og hvad der er fakta. Skjoldungerne var konger som var efterkommer af kong Skjold. Kong Skjold var søn af Odin og Rind – så det var en ganske særlige slægt. Skjoldungerne var konger af Sjælland og var fra Lejre.
Undervej på ruten om vi forbi Gamle Lejre og de marker hvor kongsgården engang lå.

Turen bød på godt 900 positive højdemeter. De meste interessante passager var de smalle spor i Boserupskoven og igen i Bidstrup skovene. De lå i hver sin ende af løbet og imellem var der masser af spor i markskel, mark- og grusveje, samt skovstier.

Undervejs passerede vi en fjord, syv skove og et overdrev og et par golfbaner. En flot rute der bød på masser af natur, plus en god del historie.

Afmærkningen var god og det var nærmest umulig at komme i tvivl om vejen frem. Alligevel havde jeg lidt svært ved at komme fremad. Efter knap 30 km var jeg helt færdig. Det i en sådan grad at dagens strabadser ikke retfærdiggør det. Men jeg var færdig. Jeg måtte gå en del for at gennemføre og når frem til mål ved Hvalsø Hallen.

Det var selvfølgelig en skuffelse. Tiden er så elendig, at den gider jeg ikke snakke om. Men jeg komme igennem og Skjoldunge maraton sommeren 2017, bliver sådan et løb jeg kan kigge tilbage på en anden dag og tænke: Jeg kom igennem dengang, så kan jeg også komme igennem nu.

Efter løbet skulle jeg hente min datter hos eks’en, så der var ikke tid til at hænge ud i målområdet. Der var eller chips, cola og masser af hygge.


Skjoldunge maraton trail # 2

  • Start: Kildehuset/Lille Maglekildestræde 8, Roskilde
  • Land: Danmark
  • Arrangører: Martin TrailGnu Koppä
  • Distance: maraton
  • Underlag: skovsti, jord, grus, græs, asfalt
  • Deltagerantal: 54
  • Sko: Brooks PureGrit 3

Skjoldunge maraton trail

Et nyt musikalsk bekendtskab

Inspirationen til at tage på en festival, er tit et eller flere velkendte bands som skal genses og hvor det på forhånd er rimeligt givet hvad oplevelsen er. De gode festivaler formår også at give gæsterne noget med hjem, som de ikke vidste at du skulle have med.

Årets Copenhell gav mig sådan et par gaver. På forhånd havde jeg måske troet, at Huldre skulle være overraskelsen. En ny musikalsk ven. Det det blev ikke Huldre jeg tog med hjem fra Refshaleøen.

Det nye bekendtskab blev etableret tidligt fredag på Pandemonium-scenen. Der spillede Slægt. Det er ikke et band jeg havde hørt meget om inden. Men et par bemærkning om at de var godt og noget jeg skulle tjekke ud, havde fået mig til at møde op foran festivalens mindste scene.

Jeg var måske lidt forbeholden. Slægt har rødder i black metal-genren og det er ikke lige den genre jeg dyrker mest.

Slægt live på Copenhell 2017.

Alle forbehold blev hurtigt fjernes. Det har var godt; melodiøs, hårdt og grimt på den fede måde. Der var variation i musikken uden at det blev rodet. Så absolut festivalens største positive overraskelse – og da koncerten var slut havde jeg allerede beslutte mig for, at lære Slægt bedre at kende.

Slægt har udgivet tre albums. Først værk var Ildsvanger (2015), hvor Slægt var Oskar J. Frederiksens soloprojekt. På indspilningen spillede Adam “Ccsquele” Nielsen trommer. Albummet udkom i starten af 2015, men materialet var fra 2012-2013.

I 2015 udsendte Slægt mini albummet “Beautiful and Damned”. Her er Slægt blevet et regulært band bestående af Oskar J. Frederiksen, Anders M. Jørgensen, Olle Bergholz og Adam CCsquele Nielsen.

Seneste udgivelse fra Slægt er Domus Mysterium. Dagen efter Copenhell var slut, bestilte jeg den via Slægts profil på Bandcamp. Leveringen var ikke hurtigt, så der var godt tid til at jeg kunne gå og glæde mig til at høre cd’en.

Så ligger pakken der en dag i postkassen. Op i lejligheden og åbne. Cd-coveret er lavet i 2 millimeter tykt. Det er rustikt, mat sort pap. Med dybetryk og sølv er der trykt på forsiden – ikke ord men en figur.
Selve cd’en er sort og bookletten er foldet. På den ene af siderne af bookletten er der coverart, på den anden et bandfoto og tekster.

Domus Mysterium.

Domus Mysterium rummer otte numre:

  • Succumb
  • I Smell Blood
  • Egovore
  • The Eye of the Devil
  • The Tower
  • Burning Feathers
  • Remember it’s a Nightmare
  • Domus Mysterium

En blid begyndelse glide over ind insisterende, nærmest meditative guitarriff. Det er musik med virkning. Pling. Slægt er i gang og tempoet ryger op. Der varieres – uden at der er tvivl om at vi skal derude af, det er jo metal.
Ind imellem ledes tankerne i retning af noget symfonisk rock fra et andet årtusinde, men straks kommer black metal ånden fræsende ind over og placere Slægt et helt andet sted.

The Tower er umiddelbart albummets stærkeste nummer. Varieret, velkomponeret og en virkelig fed energi. Jeg ved at den slags har det med at ændre sig over tid, men pt; absolut det bedste. Og det i et stærkt felt.

Domus Mysterium er en helstøbt udgivelse, hvor der er sammenhæng fra først tone til det hele forsvinder i hvid støj. Det er musik jeg får lyst til at høre igen, allerede mens jeg er i gang med at høre det.
Jeg tror sku’ Domus Mysterium skal på min løbeplayliste.

Slægt
Discogs: Slægt
Wikipedia: Slægt

Bissens gips bisp

Du kender sikker udtrykket “bispens gibs gebis”, men det hedder “Bissens gips bisp”.

Udtrykket stammer fra Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i København 1872. Udstillingen åbnede 13. juni og sluttes d. 28. oktober.

Til udstillingen havde billedhugger Vilhelm Bissen skabt en kolossal gipsstatue forestillende Biskop Absalon.
Efter udstillingen blev skulpturen opstilling i forhallen til Københavns Rådhus på Nytorv hvorfra den senere forsvandt.

Den blev genfundet i begyndelsen af 1980erne på Christiansborg Slots loft. Men kun for at blive knust p.g.a. brøstfældighed.

Spørgsmålet i 1872 var: “Har du set Bissens gips bisp?” – det er endnu sværere at sige hurtigt end “bispens gibs gebis”.

På nedenstående foto anes Absalon-Statuen i forhallen til Glashallen.

Foto: KBH Billeder: Glashallen. I Forhallen er opstillet Absalon-Statuen af støbt i Gips, denne blev senere erhvervet af Kjøbenhavns Kommune, og fik sin endelige Plads i Forhallen til Raad og Domhuset paa Nytorv.

I artiklen Udstillingen 1888 og dens Forgængere skrev Adolf Bauer følgende om Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling 1872:

“Næste Gang, København fik en Udstilling, blev altsaa først i 1872. Havde Vejen været lang og besværlig, blev Resultatet til Gengæld saa meget desto mere tilfredsstillende. Udstillingen blev ikke blot den største og righoldigste, som Norden endnu havde set, den blev tillige den smukkeste og endelig ogsaa den, der satte de varigste Frugter. Indtrykket af denne Udsålling er sikkert endnu saa levende, at der ikke behøves særlig at dvæles herved, men nogle positive Data til Bestyrkelse for denne Dom bør dog anføres.

Udstillingen aabnedes den 13. Juni med Ploug og Gades prægtige Kantate: »Velkommen til Arbejdets Kappestrid«, og stod ialt aaben i 138 Dage, i hvilket Tidsrum den modtog 511,137 enkelte Besøg, hvorhos der løstes 5462 Abonnementskort. Den samlede Indtægt af Besøget var 200,986 Rdl. 3 Mk. 3 Sk. Den var oprindelig beregnet paa at have et Areal af 2 Tdr. Land, men dette maatte efterhaanden udvides til at omfatte 6 Tdr. Land, og Udstillernes Antal udgjorde 3673, hvoraf 325 i Kunstafdelingen, idet denne Udstilling første Gang medtog Kunsten som en ligeberettiget Faktor.Af de 3348 Udstillere i Industriafdelingen vare 2120 fra Danmark. 765 fra Sverig, 437 fra Norge og 26 fra Udlandet. Det var ikke blot det absolut største Antal danske Udstillere, der nogensinde havde givet Møde, 4½ Gange flere end i 1852, men ingensinde havde Deltagelsen fra Provinserne været saa stor; der var mødt 1101 Udstillere fra København, 1019 fra det øvrige Danmark…”
(Kilde: Nationaløkonomisk Tidsskrift. Ny række, nr 6, 1888)